Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vordingborg Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Vordingborg Kommune, kommune i Sydsjælland. Kommunen omfatter den sydligste del af Sjælland samt Møn og de mindre øer Nyord, Bogø, Farø og Lindholm med en samlet kystlinie på 370 km og med en række unikke naturområder som Møns Klint, Avnø og Præstø Fjord. Kommunen, der ligger i Region Sjælland, har sit administrative centrum i Vordingborg.

Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune består af 29 medlemmer (2014). Michael Seiding Larsen (f. 11.1.1977) fra partiet Venstre er borgmester siden 2017.

Vordingborg Kommune (Kommunefakta)
39756995.jpg25901958.601.png
Areal (km2)621
Indbyggertal:
198543.731
201746.037
Byer over 1000 indb. (2017)
Vordingborg12.014
Stege3813
Præstø3864
Nyråd2514
Ørslev1902
Stensved1620
Kommuner før reformen:
Langebæk Kommune
Møn Kommune
Præstø Kommune
Vordingborg Kommune
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

For naturforhold og historie i den østlige del af kommune, se Møn.

Kommunens nordlige del på Sjælland omfatter mod øst halvøen Jungshoved, der er et lavtliggende, let kuperet morænelandskab ud mod Fakse Bugt. Mod sydvest afgrænses halvøen af en markant tunneldal, der kan følges fra Jungshoved Nor syd om Præstø by til Faksinge, hvorfra en smallere tunneldal, til dels opfyldt af Even Sø, løber mod nord til Even Bro. Hoveddalen fortsætter mod nordvest forbi Bårse og kan følges videre gennem landskabet over Næstved til Tystrup-Bavelse-søerne. Ellers er terrænet et udpræget østdansk morænelandskab i 20-30 meters højde.

Annonce

Vest for Mern ligger en moræneflade, der hæver sig mod syd til skovbæltet ved Liliendal. Øst for Mern-Viemose består landskabet af en ujævn moræneryg, der skråner mod havet. Syd for skovbæltet findes dødisprægede storbakker, der kulminerer i de hatformede Kulsbjerge med Sydsjællands højeste punkt, 107 m.o.h. Storbakkerne skråner jævnt mod sydkysten og gennemskæres af flere møllebække. Kystskovene er kendt for deres frodige løvtræer på kalkrig, frugtbar jordbund, og Viemose Skov har flådeege, der blev plantet 1804-21.

Terrænet i den sydlige del af kommunen består af et randmorænelandskab, der strækker sig i et 4 km bredt bælte i fra nord til syd midt gennem kommunen. Her ligger mange enkeltbakker 50-60 m.o.h. og tæt herved udmunder tunneldalen Ugledigedal. Randmorænestrøget afgrænses mod vest af en stejl skråning, hvorefter landskabet går over i en næsten jævn moræneflade. De laveste dele af denne flade udgør moserne Ørslev Mose, Barmose, Køng Mose og Lundby Mose. Under begge verdenskrige blev her gravet tørv, og i årene efter 2. Verdenskrig blev de afvandet og opdyrket med undtagelse af Ørslev Mose.

Svinø strand ud mod Dybsø.

Svinø strand ud mod Dybsø.

Mod nordvest mellem Dybsø Fjord og Avnø Fjord ligger Svinø med den indvundne fjordarm Noret og mod sydvest den 15 km lange, smalle halvø Knudshoved Odde. De yderste 92 ha er fredet som græsningsoverdrev. Kysterne varierer fra tilgroningskyster mod nord til udligningskyster og klintekyster mod syd. Knudshoved Odde og området øst for Vordingborg har flere småskove. Dybsø Fjord er vildtreservat, og Avnø Fjord er EF-habitatområde.

Kulturlandskab

Jord, enge, skove og tilgangen til vand har gjort området velegnet at bebo, hvilket kommunens mange oldtidsminder vider om. Fra Sværdborg Mose og Lundby Mose samt Barmose kendes talrige fund fra Maglemose-kulturen. På Knudshoved Odde findes sjældne bopladser fra senglacial tid og flere storstensgrave og gravhøje fra yngre stenalder og bronzealder. I 1988 fandt man ved Udby 18 kvindegrave fra yngre romersk jernalder; flere af dem var fyrstegrave og rummede romerske importgenstande, der vidner om vidtstrakte handelsforbindelser og et rigt bondesamfund i datidens Sydsjælland.

Ved Broskov ved Præstø Fjord findes en oldtidsvej fra yngre romersk jernalder. Vejen fører over Hulebækken, og vejbanen dannes af omhyggeligt sammenpassede, flade sten og er kantet med større sten. Ved Risby blev der 1973-76 udgravet rester af veje, der har ført over Risby Ådal. Inden for 200 m blev der her fundet spor af ca. 30 grenveje fra perioden yngre stenalder til slutningen af germansk jernalder samt fem stenveje, en ca. 70 m lang træbro fra 900-t. og en svellevej, dateret til 1000-t.

Vordingborg Kommune. Algade i Vordingborg med Gåsetårnet i baggrunden. På den brostensbelagte gade er den eneste trafik en kærre forspændt to heste. Der er rendestensbrætter, gaslys og th. bagerens skilt - en kringle med krone.

Vordingborg Kommune. Algade i Vordingborg med Gåsetårnet i baggrunden. På den brostensbelagte gade er den eneste trafik en kærre forspændt to heste. Der er rendestensbrætter, gaslys og th. bagerens skilt - en kringle med krone.

Størstedelen af det område, der i dag udgør Sjællandsdelen af Vordingborg Kommune, var fra middelalderen krongods. Det blev 1719 indrettet som Vordingborg rytterdistrikt, hvilket betød, at bøndernes landgilde skulle gå til aflønning og forplejning af et regiment hvervede ryttere. Der blev oprettet rytterskoler for områdets børn, hvoraf skolen i Lundby er bevaret. Ved salget af rytterdistriktet på auktion i 1774 blev det opdelt i tolv hovedgårde, hvoraf de fleste blev skabt ved nedlæggelse af bøndergårde og landsbyer. Kommunens kulturlandskab skiftede derved karakter med ændringer, der kan iagttages endnu i dag.

Baron Reinhard Iselin (1714-81) købte Vordingborg Slot, Avnøgård og Snertingegård, hvoraf der dannedes godset Iselingen og hovedgården Rosenfeldt (Rosenfelt). Hovedgården Øbjerggård blev købt af storkøbmanden Niels Ryberg, og Lundbygård, kommunens eneste middelalderlige hovedgård, af Caspar Munthe af Morgenstierne (1744-1811). Lekkende blev købt af kammerherre Fr. Raben (d. 1820), i hvis slægt den var indtil 1994. Kaptajn Hans Gustav Lillienskiold (1727-96) købte den gamle selvejergård Skuderupgård med de nedlagte landsbyer Skuderup og Eskebjerg og oprettede heraf hovedgården Liliendal. Han oprettede også Høvdingsgård, der havde fælles ejere med Liliendal indtil 1799. I Køng etablerede Niels Ryberg med basis i Øbjerggård i 1778 en klædefabrik med tilhørende spinderi og linnedvæveri, som i sin storhedstid havde mere end 500 ansatte. Skibsreder Peter Johansen købte også ryttergods, hvoraf han oprettede hovedgården Petersgård og anlagde skibsværftet Petersværft. Bøndergodset blev i 1799 frasolgt og udskiftet, nogenlunde samtidig med at det også skete på de andre godser.

Nysø.

Nysø.

Hovedgården Nysø ved Præstø blev oprettet 1673 af Jens Lauridsen (1620-89); han fuldførte samme år den endnu eksisterende hovedbygning. Hovedgården Jungshoved blev 1763 forenet med Nysø, der 1800 overgik til slægten Stampe.

Industri og service

I 1870 anlagdes jernbanen Roskilde-Vordingborg, 1897-1959 fungerede jernbanen Vordingborg-Kalvehave, hvorfra der var færgeforbindelse til Koster og Stege på Møn. I 1913 opstod Næstved-Præstø-Mern-Banen, idet strækningen Næstved-Præstø, etableret i 1900, især af hensyn til sukkerroeproduktionen blev videreført til Mern; banen blev nedlagt i 1961.

De med broer og dæmninger forbundne øer, Møn, Nyord og Bogø fik i 1985 en ekstra hurtig forbindelse til Sjælland og Falster med Farøbroerne og Sydmotorvejen, der supplerer Dronning Alexandrines Bro over Ulvsund fra 1943.

Trafikalt har Præstø været lidt afsides placeret, siden den gamle hovedvej fra København til Vordingborg i ca. 1800 blev forlagt til den nuværende Hovedvej 151 og senere yderligere mod vest til Sydmotorvejen.

Den eneste større industrivirksomhed på Møn er småkagefabrikken i Stege. Der er i kommunen mange mindre industri- og servicevirksomheder samt offentlige institutioner, men mange erhvervsaktive må pendle til Københavnsområdet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Vordingborg Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181181