• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Viborg Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Viborg Kommune, kommune i Region Midtjylland. Kommunens administrative center er Viborg, hvor også hovedsædet for Region Midtjylland er placeret.

Byrådet i Viborg Kommune består af 31 medlemmer (2014). Torsten Nielsen (f. 5.3.1967) fra Det Konservative Folkeparti er borgmester siden 2014.

Viborg Kommune (Kommunefakta)
40451128.jpg 25901952.601.png
Areal (km2) 1474
Indbyggertal:
1985 -
2017 96.477
Byer over 1000 indb. (2017)
Viborg 40.371
Bjerringbro 7551
Stoholm 2531
Karup 2256
Skals 1839
Frederiks 1856
Løgstrup 1802
Rødkærsbro 1687
Ørum 1413
Møldrup 1300
Kommuner før reformen:
Bjerringbro Kommune
Fjends Kommune
Karup Kommune
Møldrup Kommune
Tjele Kommune
Viborg Kommune
Hvam Skoledistrikt (Aalestrup Kommune)
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

Et dominerende element i naturlandskabet er hovedstilstandslinjen fra sidste istid, der fremtræder som en ret vinkel med toppunkt ved Skelhøje ved Hald Sø lige syd for Viborg. Den øst-vest-orienterede linje kan følges til Sjørup og videre til Bovbjerg ved Vestkysten og den nord-syd-orienterede israndslinje kan følges til Thorning og videre mod syd næsten til Hamburg. Hovedstilstandslinjen er grænsen mellem den store smeltevandsslette med sandet jordbund, Alhede mod sydvest, og en bred zone af dødislandskab med mere leret jord, gennemskåret af dybe dale nord og øst for linjen. Den dal, som rummer Viborg By, Loldrup Sø, Nørresø og Søndersø, løber ved Vedsø sammen med den nordøstfra kommende Nørreådal i den dal, som rummer Hald Sø. Det er påvist, at den hænger sammen med dybe furer i undergrunden under istidsaflejringerne, som gletsjeren har uddybet. Ved Hald Sø har dalsiderne senglaciale terrasser og erosionsfurer, der udmunder højt over den nuværende dalbund som fx ved Dollerup Bakker syd og vest for søen. Hald Egeskove lukker sølandskabet mod nord.

Kongenshus Mindepark. Fotografi fra 2006.

Kongenshus Mindepark. Fotografi fra 2006.

Den sydligste del af kommunen omfatter dele af Karup Hedeslette med den 1300 ha store fredede hede Kongenshus Mindepark, der blev indviet 1953. Karup Ås dallandskab med naturlige åslyngninger og terrasser blev i 1964 fredet fra Hagebro og 20 km mod syd.

Den nord-syd-gående stilstandslinje er samtidig hovedvandskellet mellem Vest- og Østjylland. Vest og nord herfor afvandes kommunen gennem Skive Å (der også kaldes Karup Å), Skals Å og Simested Å til Limfjorden, mens området øst for linien afvandes gennem Gudenåen til Randers Fjord og Kattegat.

I stenalderen skabte Litorinahavet fjorde i Nørreådalen helt ind til Bruunshåb og i området omkring Hjarbæk Fjord langt ind i dalene ved Jordbro Å, Fiskbæk Å og Skals Å. Den efterfølgende landhævning har tørlagt fjordene, og tilbage ligger brede, fladbundede dale. Litorinahavets kystklinter og strandvolde kan stadig ses; de ligger i dag 3,5 m.o.h. ved Hjarbæk Fjord.

Annonce

Mellem Mønsted og Daugbjerg er kalklagene i undergrunden presset næsten op til overfladen af en salthorst, og kalken er blevet udvundet i minegange, gruber, siden middelalderen. Udnyttelsen ved Daugbjerg standsede i 1700-t. og ved Mønsted i 1953. Minerne kan stadigvæk besøges.

Kulturlandskab

I Viborg Kommune findes der ca. 1400 gravhøje, mens over 3000 vides at være sløjfet. Mange af højene er fra enkeltgravskulturen og er placeret i lange rækker langs åerne. Ved Tastum findes Danmarks længste langdysse (185 m).

Kulturlandskabet præges i høj grad af de store naturskabte forskelle i terræn og jordbund. Egnen omkring Hald Sø illustrerer i enestående grad både landskabets fysiske udvikling og de påvirkninger, som mennesket igennem tiden har tilføjet det. Nord for søen ligger i skoven Hald Ege en stor samling gravhøje fra bronzealderen midt i et gammelt, tæt egekrat, der er en rest af de store egeskove, der i middelalderen strakte sig over store dele af Øst- og Midtjylland.

Ved Mostgård Bæk ved den sydøstlige ende af Hald Sø ses spor af Hærvejen i form af en hulvej, der fører ned til et vadested over bækken. Hærvejen udgik fra Viborg og fulgte hovedstilstandslinien mod syd ned gennem Jylland på grænsen mellem de østjyske dale og de vestjyske hedesletter, hvor det var lettest at komme frem.

Hald. Hovedbygningen.

Hald. Hovedbygningen.

På nordsiden af søen ligger Hald Hovedgård, som blev opført 1789. Ikke mindre end fire voldsteder viser tidligere placeringer af gården, hvoraf den ældste går tilbage til før 1300. At Hald indtil 1664 var sæde for den kongelige lensmand, siger noget om stedets centrale betydning.

I Asmild lige syd for Viborg blev ca. 1170 oprettet et nonnekloster af Augustinerordenen. Klostret blev nedlagt ved Reformationen og omdannet til hovedgården Asmildkloster. Klostrets kirke, der udgjorde nordfløjen i klostret, findes stadigvæk i reduceret skikkelse. Ellers er de fleste af kommunens kirker i romansk stil og opført af granitkvadre. Karup Kirke er dog fra sengotisk tid og bygget af munkesten. Ved kirken var der i middelalderen en helligkilde med undergørende vand, som var et stærkt besøgt valfartssted.

De fleste gamle landsbyer var ret små og lå langs med ådalene. Blandt de få større herregårde i Viborg Kommune var Tjele Hovedgård, der kendes fra 1392, og hvis bygning fra 1500-t. lå i en landsby af samme navn, hvoraf kun kirken og gadekæret er bevaret.

I et forsøg på at opdyrke Alhede blev ca. 1000 familier fra Rhinlandet, de såkaldte kartoffeltyskere, bosat i 1759. Forsøget mislykkedes delvis, men en række kolonier overlevede: Havredal, Grønhøj, Trehuse og Firehuse. Af hedekolonierne og landsbyen Årestrup i Karup Sogn blev der 1766 dannet et nyt sogn, kaldet Frederiks (efter Frederik 5.), med den endnu eksisterende kirke, bygget som tredelt langhus. Udskiftningen af landsbyerne skete omkring 1790, og i 1852 blev kolonisterne selvejere.

Industri og service

Af stor betydning for områdets økonomiske udvikling var anlæggelsen af jernbanerne Viborg-Langå, åbnet i 1863, og Viborg-Skive,åbnet 1865. Himmerlandsbanen Viborg-Ålestrup var i drift 1893-1959 og strækningen Viborg-Herning fungerede 1906-71. Jernbanen Viborg-Fårup-Mariager var i drift 1927-65.

I kommunen ligger Flyvestation Karup, der dækker ca. 30 km2 og blev anlagt af den tyske besættelsesmagt i 1940. 1945-47 var den lejr for 22.000 tyske flygtninge, hvilket de tyske gravpladser ved Kølvrå med ca. 1500 grave minder om. Området blev siden overtaget af Flyvevåbnet, der gjorde Flyvestation Karup til hovedbase for opbygning af det danske flyvevåben. De direkte militære aktiviteter er siden 1993 blevet indskrænket, men flyvestationen er fortsat en vigtig arbejdsplads i kommunen; i 2003 blev forsvarets helikoptertjenester samlet her. Karup Lufthavn blev åbnet for civil indenrigstrafik i 1965. Med op mod 2200 arbejdspladser ved lufthavnen og flyvestationen har disse stor betydning for beskæftigelsen i kommunen.

Den største del af kommunens økonomiske aktiviteter er koncentreret i Viborg, men også Bjerringbro har betydelig industri. Byen udviklede sig omkring broen over Gudenåen (1840) og ved jernbanen. Dominerende i byen er den højteknologiske pumpekoncern Grundfos (grundlagt 1945) med ca. 4700 medarbejdere inden for kommunen. To slagterier og to mejerier er andre store virksomheder med tilsammen over 700 beskæftigede.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Viborg Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179784