Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vejle Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Vejle Kommune, kommune i Østjylland, landets sjettestørste. Kommunen hører til Region Syddanmark og har sit forvaltningscentrum i Vejle, hvor halvdelen af kommunens indbyggere bor.

Byrådet i Vejle Kommune består af 31 medlemmer (2014). Jens Ejner Christensen (f. 19.6.1968) fra partiet Venstre er borgmester fra 2017.

Naturforhold

Annonce

Kommunen har et særdeles varieret landskab, hvis former blev skabt i den sidste del af istiden. Et dominerende træk er hovedstilstandlinjen for isen, der gik lidt vest for en nord-sydlig linje gennem Jelling og Egtved. Øst for denne linje er landskabet et ungt morænelandskab præget af en række dybe tunneldale, hvori smeltevandet under isen strømmede mod vest til isranden og med en jordbund fortrinsvis af ler. Fra isranden fossede smeltevandet ud over morænerne fra den forrige istid, bakkeøerne, mellem hvilke jævne smeltevandssletter af sand og grus blev dannet. Især nord for Jelling er morænelandskabet præget af mange dødishuller fra afsmeltningstiden.

Vejle Kommune (Kommunefakta)
40398172.jpg25901940.601.png
Areal (km2)1066
Indbyggertal:
1985-
2017113.243
Byer over 1000 indb. (2017)
Vejle55.876
Give4603
Børkop5435
Jelling3370
Brejning3016
Egtved2329
Skibet2085
Bredsten1694
Ødsted1462
Thyregod1366
Ågård1298
Gårslev1107
Grejs1095
Kommuner før reformen:
Børkop Kommune
Egtved Kommune (undtagen Vester Nebel Sogn)
Give Kommune
Jelling Kommune
Vejle Kommune
Grejs Sogn (Tørring-Uldum Kommune)
Kommunens hjemmeside

Vejle Fjord, Vejle Ådal og den dal, hvori Grejs Åens øvre del løber, er hovedstrukturen i et delvis begravet dalsystem, hvor dalen følger en dybtliggende erosionsrende i den prækvartære overflade, som blev uddybet af isen. Det jævnt bølgede moræneplateau mellem dalene når højder på 108 m i markant kontrast til Vejle by, hvor Rådhustorvet ligger 6,5 m o.h. Kløfterne i de stejle dalsider er erosionsdale dannet af vand fra de omkringliggende plateauer. Grejsdalen er ubetinget den mest imponerende af disse. Det småbakkede terræn i kommunens østlige del nord for Vejle Fjord er dannet langs den østjyske israndslinje, som strakte sig fra Bredal Hede syd om Engum og videre mod nordøst. Syd for Vejle Fjord er der dybt udskårne dale med stejle sider, der fremhæver de høje bakker med Munkebjerg mod nord (93 m.o.h.) som den højeste. Ud mod fjorden findes store skovklædte skråninger, og tunneldalen Elbodalen er et nationalt geologisk interesseområde. Nær dalens udmunding i Vejle Fjord ligger den fredede Rands Fjord, der i 1866 blev inddæmmet med en sluse ved Høl og dermed omdannet til en ferskvandssø på ca. 180 ha. Den er en vigtig fuglelokalitet.

Vest for israndslinjen ligger mod syd en hedeslette, der rummer en del af den fredede Randbøl Hede. Desuden forekommer indlandsklitter, hvor Staldbakkerne med Stoltenbjerg (88 m.o.h.) hæver sig ca. 20 m over det omgivende terræn. Området er præget af Frederikshåb Plantage samt adskillige små plantager, som blev plantet i 1900-t. for at begrænse sandflugt på de daværende hedearealer og agre.

Længere mod nord krydses israndszonen omkring Give af dalstrøg med smeltevandsaflejringer. De unge moræneaflejringer mellem dalene går mod vest over i langstrakte bakkeøer. Randmorænerne når de største højder mod syd, og flere toppe ligger 120-137 m.o.h.

Kulturlandskab

Vejle Kommune. Indskriften på Jellingstenen lyder således: Harald konge bød gøre disse kumler ('dette mindesmærke') efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Stenen er rejst af kong Harald i slutningen af 900-t.

Vejle Kommune. Indskriften på Jellingstenen lyder således: Harald konge bød gøre disse kumler ('dette mindesmærke') efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Stenen er rejst af kong Harald i slutningen af 900-t.

Vejle Kommune har altid været et knudepunkt. Mod vest fører Hærvejen på de flade sletter fra nord til syd uden om de nedskårne dale. Nord for landsbyen Kollemorten ligger store områder med egekrat, der bl.a. rummer nogle af de bedst bevarede strækninger af Hærvejen og en del af et tidligere forsvarsværk, Margrethediget. Mod øst har man altid skullet gennem Vejle for at komme fra Kolding til Århus, indtil Vejle Fjordbroen med tilhørende motorvej blev åbnet i 1980.

Et af de mest berømte fund fra kommunens fortid er en egekistegrav fra ældre bronzealder, fundet i 1921 i en gravhøj ved Egtved og dateret til 1370 f.Kr.; se Egtvedfundet.

Sydvest for Børkop er der udgravet dele af en landsby med 15 hustomter af forskellig størrelse; den menes at være fra de to første århundrede efter Kristi fødsel. Ikke langt derfra har en anden, lidt yngre bebyggelse ligget med mindst seks indhegnede gårde. Om egnens betydning i vikingetiden taler Jellingmonumenterne deres overbevisende sprog. I 1994 blev Jellingstenene optaget på UNESCO's verdensarvliste, og i 2000 åbnede informationscentret Kongernes Jelling. Nogenlunde samtidig med Jellingstenene blev i 979 anlagt den 760 m lange meget imponerende bro over Vejle Ådal ved Ravning Enge. Fra middelalderen er der spændende kalkmalerier i bl.a. Skibet Kirke fra ca. 1175-1200.

De mange vandløb i det kuperede terræn omkring Vejle blev allerede i middelalderen udnyttet til anlæg af møller. Grejs Å, der udspringer i Fårup Sø syd for Jelling, har således et samlet fald på 45 m, og i 1300-t. begyndte man at udnytte åen til mølledrift. I 1700-t. var der hele 13 møller, men nu er kun elturbinen ved Høgsballe Mølle i drift. Efter mølledriftens ophør og fjernelse af opstemningerne er Grejs Å til gengæld blev et vigtigt gydevandløb for havørreder fra Vejle Fjord.

Vandkraften var det basale grundlag for udviklingen af industrien i Vejle og Grejsdalen i 1700-t. Hovedgårdene Lerbæk og Haraldskær kan begge føres tilbage til 1434. I 1741 blev der anlagt en fabrik ved Haraldskær, der fremstillede metal- og lervarer, indtil fabrikken blev flyttet til Rue i 1757, og hovedgårdsmarken blev udstykket i 1799.

I den østlige del af Vejle Kommune bestod bebyggelsen før landboreformerne af store sluttede landsbyer med jord, der blev dyrket som tovangsbrug, hvor hver af de store indhegnede vange blev dyrket i fire år og derefter blev lagt ud til græs i fire år. Fra 1500-t. var størstedelen af gårdene krongods. Mange mindre hovedgårde med tilhørende bøndergårde blev købt af Frederik 2., som nedlagde dem og samlede godset under Koldinghus. Efter 1660 blev krongodset omdannet til rytterdistrikt. Ved en auktion 1765 blev de fleste gårde købt af bønderne selv. Mange af de gamle hovedgårde opstod som store bøndergårde. Inden for de følgende ti år blev næsten alle landsbyer i kommunen udskiftet, dog ofte så uhensigtsmæssigt, at udskiftningen senere måtte gøres om. Mod vest var landsbyerne mindre, og der var mange enkeltgårde. Dyrkningssystemet var det jyske græsmarksbrug med normalt otte uindhegnede tægter.

Vejle Kommune. Engelsholm, nu højskole.

Vejle Kommune. Engelsholm, nu højskole.

Svenskekrigene i midten af 1600-t. gik hårdt ud over området, der også hærgedes af sandflugt. På området efter den nedlagte landsby Rygbjerg oprettedes i 1761 hedekolonien Frederikshåb for tyske kolonister fra Pfalz. Koloniseringen mislykkedes, og i 1804 blev området tilplantet med skov.

Hovedgårdene Engelsholm og Kjeldkær, der begge var opbygget i senmiddelalderen, ejedes 1732-54 af den dynamiske godsejer Gerhard de Lichtenberg. Han ombyggede de to gårde samt kirkerne i Nørup og Bredsted, som han forsynede med tårne med løgkupler. Endvidere anlagde de Lichtenberg i 1733 en papirstampemølle i Randbøldal, som blev omdannet til en klædefabrik ca. 1860.

Industri og service

I 1868 kom jernbanen til kommunen ved anlæggelsen af den østjyske længdebane fra Fredericia til Aarhus gennem Vejle. Den blev fulgt op med banen Vejle-Give-Herning i 1894, der gav en nem kontakt mellem det indre af Jylland og havnen i Vejle. Banen Vejle-Vandel blev anlagt i 1897 og i 1914 ført videre til Grindsted. Den havde under krigen stor betydning for transporterne af brunkul. Jernbanen blev nedlagt igen i 1957.

Broen over Vejle Fjord.

Broen over Vejle Fjord.

Åbningen af den østjyske motorvej med broen over Vejle Fjord i 1980 fik stor betydning for byens og kommunens udvikling.

I 1899 blev der i Brejning ved sydsiden af Vejle Fjord opført en anstalt for sindslidende, Den Kellerske Åndssvageanstalt, der i 1865 var blevet oprettet i København af lægen Johan Keller. Den indgik 1959 i Statens Åndssvageforsorg som Centralinstitutionen i Brejning. I 1990 blev det besluttet at nedlægge Den Kellerske Institution og oprette seks selvstændige udviklingscentre og bofællesskaber for psykisk handicappede i stedet. Hermed var en epoke slut. Vejle Amt og Børkop Kommune overtog området og omdøbte det til Kellers Park.

I Vejle Ådal ligger bl.a. Vingstedcenteret, et stort idræts- og kursuscenter, samt et historisk værksted med rekonstruktioner af bygninger fra jernalderen.

Ved Vandel 20 km vest for Vejle anlagde tyskerne under besættelsen en stor flyveplads, der efter befrielsen blev overtaget af det danske forsvar som Flyvestation Vandel. Som et led i luftvåbnets omstrukturering blev flyvestationen nedlagt i 2003.

Blandt turistattraktionerne i Vejle Kommune er Givskud Zoo nordvest for Jelling. Den blev grundlagt i 1969 som Løveparken i Givskud, men er senere udvidet til at omfatte en lang række dyr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Vejle Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178951