Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Varde Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Varde Kommune, kommune i Vestjylland, landets femtestørste. Kommunen ligger i Region Syddanmark og har centrum for forvaltningen i Varde.

Byrådet i Varde Kommune består af 25 medlemmer (2017). Erik Buhl Nielsen (f.10.11.1956) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Hele Varde Kommune ligger vest for isens hovedstilstandslinje, og overfladen består især af bakkeøer med udjævnede, overvejende sandede landskaber fra næstsidste istid.

Annonce

Varde Kommune (Kommunefakta)
39669283.jpg25901928.601.png
Areal (km2)1256
Indbyggertal:
198548.323
201750.452
Byer over 1000 indb. (2017)
Varde13.951
Ølgod3892
Oksbøl2858
Tistrup1403
Nørre Nebel1376
Agerbæk1331
Ansager1275
Alslev1254
Outrup1032
Kommuner før reformen:
Blaabjerg Kommune
Blåvandshuk Kommune
Helle Kommune
Varde Kommune
Ølgod Kommune
Kommunens hjemmeside

Bakkeøerne er adskilt af en smal hedeslette, der strækker sig fra Grindsted Hedeslette og vestpå til Ho Bugt; her løber Varde Å, som på sit nedre løb har tilløb fra Linding Å, Holme Å og Alslev Å. Frugtbare enge strækker sig langs vandløbene. Kysten ved Ho Bugt og den vestlige del af ådalen er dækket af marskklæg afsat af tidevandet. De brede enge er med grøfter og skel delt op i fenner, dvs. græsningsparceller. Hvor åen løber ud i Ho Bugt, danner den en tragtformet munding, som stadig er i naturtilstand, et estuarie. Heller ikke ådalen er beskyttet af diger eller sluser, og engområdet op til og forbi Varde by ligger udsat for oversvømmelse under stormflod. Ådalen vest for Varde er EU-fuglebeskyttelses-område. Karlsgårdeværket, Danmarks næststørste vandkraftværk, ligger ved den kunstigt opdæmmede Karlsgårde Sø, som er dannet i en sidedal til Varde Ådalen. En stor park, Tambours Have, er anlagt ved søen.

Mod øst og sydøst omkring Ansager ligger den flade Grindsted Hedeslette 20-25 m.o.h. Jorden er overvejende sandet, men mellem Ølgod, Skovlund og Tistrup findes pletter med smeltevandsler, og her ligger de ældste dyrkede områder. Omfattende dræning gennem 1900-t. af de brede, svagt markerede dalstrøg har banet vejen for et intensivt landbrug. Kvie Sø (fredet 1947) og andre lavvandede hedesøer på hedesletten er omgivet af mindre indsander. De mange vandrige åer i kommunen er populære lystfiskermål.

Kysten er i løbet af 1800-t. skabt som en forlængelse af Holmsland Klit. Klitten voksede sydpå fra Nymindegab til Gammelgab umiddelbart nord for Henne Strand og tvang udløbet fra Ringkøbing Fjord hertil. Ved gennemgravning af Holmsland Klit og anlæg af sluse ved Hvide Sande i 1931 sandede udløbet til. Længst mod vest ligger havklitternes vindbrudte række foran det gamle udløb, som i dag er vådområde med rørskov. Bagved ligger den gamle kystklint, der er overføget af sand. Mellem Henne og Nymindegab er klitter trængt op til 6 km ind over Varde Bakkeø og danner bl.a. toppen af Blåbjerg. Dette bakkeparti er det højeste punkt i det vestjyske klitbælte 64 m.o.h. og har en vid udsigt. Landskabet er dannet, ved at kystklitter er vandret ind over høje morænebakker og har overlejret dem, visse steder med 20 m flyvesand. Nogle steder i Blåbjerg og Kærgård plantager ses i lavningerne mellem klitterne såkaldte løvklitter, der er op til 300 år gamle egetræer, hvis kroner har formået at vokse sig fri af flyvesandet. Flyvesandet dæmpedes ved beplantning af lyng og hjælme, og det lykkedes fra ca. 1870 at få tilplantet størstedelen af flyvesandet med bjergfyr og gran. Beplantningerne indgår i Blåbjerg Klitplantage (15 km2) fra 1878 og i Nyminde Plantage (11 km2) fra 1890. Plantagerne rummer en stor bestand af kronvildt. Kærgård Klitplantage opnåede en tvivlsom berømmelse, da Grindstedværket til langt op i 1970'erne udledte urenset spildevand i skoven.

Skallingen. Sommergræsning af får og kvier ved vogterhuset midt på Skallingen. Fårene sælges på det årlige marked i Ho. Fotografi fra 1994.

Skallingen. Sommergræsning af får og kvier ved vogterhuset midt på Skallingen. Fårene sælges på det årlige marked i Ho. Fotografi fra 1994.

De beskyttede naturarealer består af klitplantagerne, egentlige fredninger ved Grærup og Ho, halvøen Skallingen, øen Langli samt de nære havområder, der udgør et naturreservat. Sandflugtens hærgen i 1700-1800-t. bevirkede, at Oksby Kirke flere gange måtte flyttes. Kirkens nu fredede kirkegård ligger ved vejen gennem Oksby Klitplantage.

I 1600-t. gik kystlinjen fra Blåvands Huk mod øst langs den nuværende Ho Klitplantage (anlagt 1920-40) til øen Langli. Materialevandringen mod syd fra Blåvands Huk har siden dannet halvøen Skallingen. Skallingens brede marskenge med sjælden plantevækst, bl.a. hindebæger, langs de naturlige tidevandsløb (loerne) er især vokset frem efter 1930'erne, da man fik bygget effektive diger og anden kystbeskyttelse til sikring af indsejlingen til Esbjerg. På Skallingen, som stadig omformes af havet, græsser ungkreaturer og får, hvilket er baggrunden for det store, årlige fåremarked i Ho. Stormfloder i 1981 og 1990 resulterede i digebrud og ødelagte feriehuse mellem Blåvand og Skallingen.

De militære skyde- og øvelsesområder strækker sig fra de 15-20 m høje havklitter i sydvest over Kallesmærsk Hede til den vestlige del af Varde Bakkeø vest for Oksbøl og Øster Vrøgum. I området ligger bl.a. de nedlagte landsbyer Grærup og Børsmose, hvis bygninger fungerer som attrapper for militæret.

Kulturlandskab

På bakkeøen i den østlige del af kommunen opdagede man ved luftrekognoscering en boplads ved Hodde. Landsbyen viste sig at være fra jernalderen og blev totalundersøgt 1971-73. Ved Gødsvang er der udgravet en større gravplads fra jernalder og vikingetid. Egnen omkring Ølgod har i jernalderen været lokalt centrum for jernfremstilling; ved Snorup er der registreret bebyggelse og spor af ca. 5000 jernudvindingsovne.

I den vestlige del af kommunen har havets nærhed og flyvesandsområderne skabt en helt særegen arealudnyttelse. Arealerne kan opdeles i tre typer, nemlig det militære øvelsesområde, feriebyerne med tilsammen over 4000 sommerhuse og mange større campingpladser samt store, beskyttede naturområder. Landbrugsarealet udgør blot 15%.

Fra gammel tid har gårdene ligget på række langs engdragene, der stadig er basis for et relativt stort kvæghold; men hedens opdyrkning og kolonisering forstærkede bebyggelsens spredte karakter. En række hovedgårde er vidnesbyrd om områdets økonomiske betydning i middelalderen og i nyere tid, især med hensyn til opfedning af stude og fiskeri. Den ældste og største hovedgård var Hennegård ved Filsø, der allerede i 1145 tilhørte bispen i Ribe. Ved Reformationen kom gården med betydeligt bøndergods til kronen, men overgik i 1544 til private godsejere.

I Lunde Sogn lå Frøstrupgård (nævnt 1486) og i Lydum Sogn Lydumgård, der i 1400- og 1500-t. tilhørte slægten Lange. Søviggård blev oprettet som hovedgård i 1639 af Christoffer Hvas (d. 1658) til Hennegård, der sammenlagde to bøndergårde. Fra samtlige disse hovedgårde blev bøndergodset solgt i slutningen af 1700-t., og hovedgårdsmarkerne blev udparcelleret få år senere. Hovedgården Hesselmed var i 1500-t. ejet af slægten Juel. I 1809 blev bøndergodset solgt til beboerne og hovedgårdsmarken opdelt i parceller, som blev solgt ved auktion. Hovedparcellen blev i 1921 udstykket til ni husmandsbrug.

Den oprindelige sø Filsø blev efter 1848 delvis tørlagt ved nedlæggelse af Henne Mølle og uddybning af Henne Mølleå. Frem til 1943 blev der foretaget yderligere tørlægninger, men resterne af søen kom derefter under naturfredning. Tørlægningsarbejdet omkring Filsø blev i 1990'erne afløst af et naturgenopretningsprojekt med bl.a. vandstandshævning.

Andelstiden og jernbanen Varde-Nørre Nebel fra 1903 skabte flere småbyer omkring et mejeri og en købmand, fx Nørre Nebel, Lunde og Ovtrup. Indlandet har bevaret sit præg af landbrugsland, og store drænings- og tørlægningsarbejder i de mange lavbundsområder og specielt omkring Rolfsø og Filsø har i væsentligt omfang øget produktionen.

Andelsbevægelse. Verdens første andelsmejeri i Hjedding ved Varde, stiftet 1882. Losning af mælkejunger fra den hesteforspændte vogn; tegning.

Andelsbevægelse. Verdens første andelsmejeri i Hjedding ved Varde, stiftet 1882. Losning af mælkejunger fra den hesteforspændte vogn; tegning.

I Ølgod Egnsmuseum fortælles instruktivt om hedebøndernes hårde liv og om omformningen af kulturlandskabet fra hede til stationsby. Lige syd for Ølgod ligger mejerimuseet Hjedding Andelsmejeri, hvor Danmarks første andelsmejeri blev oprettet i 1882. Mejeriet blev i 2007 udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen; se også andelsbevægelse.

Bakkeøerne var indtil for 300-400 år siden bevokset med skov og egekrat; lidt heraf er bevaret tæt på ådalen ved godset Nørholm og i Varde Lund. De senere heder blev opdyrket og tilplantet i slutningen af 1800-t. og begyndelsen af 1900-t. Nåletræsplantningerne ses bl.a. i Orten Plantage, Gellerup Plantage og Varde Søndre Plantage. En del af lyngheden er bevaret i den fredede Nørholm Hede.

Gennem 1900-t. har turisme i stigende grad præget de kystnære områder; Henne Strand er tyngdepunktet, men også ved Hovstrup, Lønne og Nymindegab er der anlagt store sommerhusområder.

Varde Kommune. Blåvands Huk set mod nord. Klitterne grænser op til en bred forstrand, og bølgerne bryder ude over revlerne. Blåvand Fyr advarer skibsfarten mod Horns Rev, der ligger umiddelbart vest for Blåvands Huk.

Varde Kommune. Blåvands Huk set mod nord. Klitterne grænser op til en bred forstrand, og bølgerne bryder ude over revlerne. Blåvand Fyr advarer skibsfarten mod Horns Rev, der ligger umiddelbart vest for Blåvands Huk.

Blåvands Huk (Danmarks vestligste punkt) er et særdeles godt sted at observere trækfugle om efteråret, ligesom den spættede sæl kan ses på sandbankerne. Blåvandshuk Fyr er opført i 1899 og tilgængeligt for besøgende. Ved siden af fyret ligger Blåvand Naturcenter. I den stråtækte Oksby Skole fra 1850 er indrettet Blåvand Museum. Ved Blåvands Huk ligger Tirpitz-stillingen opført af tyskerne 1943-45. I en bunker findes en udstilling om de omfattende tyske forsvarsanlæg.

Ved Oksbøl blev der i 1929 oprettet en militærlejr med øvelsesterræn for artilleriet. Lejren blev i 1940 overtaget af tyskerne og i de følgende år i forbindelse med de store befæstningsanlæg langs Vestkysten udvidet i den østlige del af Ål Klitplantage til at kunne rumme 13.000 soldater og 3600 heste. I årene 1945-49 blev Oksbøllejren brugt til tyske flygtninge. 400 ha af plantagen blev inddraget, og lejren rummede op til 37.000 flygtninge. I 1949 blev anlægget omdannet til lejr for militærnægtere, der i de følgende år genetablerede plantagen. Den blev i 1959 overdraget til Forsvaret som Hærens Kampskole (nu Hærens Kamp- og Ildstøttecenter).

Varde Kommune er et af landets mest kvægtætte områder, og en stor del af landbrugsarealet er i dag udlagt med græs. Landbebyggelsen på bakkeøerne er karakteriseret ved spredtliggende gårde, men i Varde Ådal har gårdene fra gammel tid ligget på række langs engdragene. Nogle steder som ved Kjelst, Billum og Janderup dannede gårdene rækkelandsbyer.

Industri og service

Hele det område, der udgøres af den nye Varde Kommune, var kendt for en betydelig produktion af jydepotter, og bønderne i området opdrættede desuden stude, der blev solgt til de lokale godsejere og derefter eksporteret til Nederlandene. Janderup var udskibningssted for Varde officielt frem til 1692, men reelt ind i 1800-t.

I 1875 anlagdes Den Vestjyske LængdebaneVarde-Ringkøbing og i 1903 fulgte privatbanen Varde-Nørre Nebel-Nymindegab. Efter anlæggelsen af jernbanerne har Janderup, Billum, Sig og Ølgod udviklet sig som stationsbyer, og den sidste har udviklet sig til en betydelig industriby med bl.a. avanceret træ- og levnedsmiddelindustri i forbindelse med hedeopdyrkning og intensivering af landbruget på bakkeøen. 1919-72 fungerede jernbanen Varde-Grindsted.

Efter en langsom vækst i 1930'erne har turismen, navnlig i 1960'erne, udviklet sig og er især i de største feriebyer, Blåvand, Oksby og Vejers Strand, det vigtigste erhverv. I sommermånederne besøger et stort antal, overvejende tyske turister kommunen. Turisme og militær bevirker, at erhvervslivet er orienteret mod handel, håndværk og service. Oksbøl er både stations- og oplandsby. Vest for byen ligger kommunens største arbejdsplads, Oksbøllejren, der beskæftiger ca. 750 fastansatte. De militære aktiviteter giver imidlertid store miljøproblemer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Varde Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178525