Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thisted Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter FiSoe

Thisted Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Region Nordjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Hanstholm, Sydthy og Thisted i Viborg Amtskommune. Kommunen udgør det geografiske område Thy, og dens administrative centrum er Thisted.

Thisted Kommunes kommunalbestyrelse har 27 medlemmer (2017); Lene Kjelgaard Jensen (f. 1958) fra Det Konservative Folkeparti er borgmester siden 2010.

Naturforhold

Den langstrakte kommune dækker det historiske landskab Thy og går fra Agger Tange i sydvest til Bulbjerg i øst mellem udligningskysten med sandstrand og klitter mod Vesterhavet og den flade, stærkt indskårne kyst mod Limfjorden, præget af enge og lavvandede søer og fjorde.

Thisted Kommune (Kommunefakta)
40369393.jpg25901910.601.png
Areal (km2)1102
Indbyggertal:
198548.049
201743.826
Byer over 1000 indb. (2017)
Thisted13.363
Hurup2745
Hanstholm2154
Snedsted1200
Nors1050
Kommuner før reformen:
Hanstholm Kommune
Sydthy Kommune
Thisted Kommune
Kommunens hjemmeside

Siden 1900 har kysten fra Lodbjerg i nord til Thyborøn Kanal i syd været sikret med diger og høfder, i 1957 suppleret med et sikringsdige. Den flade kystzone afbrydes kun af Hanstholmknuden, der i en højde på næsten 70 m hæver sig op over forlandet i form af en mægtig limstensblok, der blev presset op af en saltdiapir i undergrunden langs store brudlinjer. Det samme var tilfældet ved Bulbjerg (37 m) ved kommunens østgrænse, hvor limstenen kan ses i kystklinten.

Annonce

Inden for klitbæltet ligger der en bred zone af lynghede, der i et betydeligt omfang er blevet beplantet med nåletræsplantager. Dernæst følger et bælte af agerjord, som bønderne lige siden oldtiden har kæmpet for at holde fri for den dominerende sandflugt. Agerbæltet er relativt bredt i det centrale Thy, hvor jorden tilmed er god, men bliver ganske smalt og næsten ikke eksisterende hen mod østgrænsen til Jammerbugt Kommune. Endelig er der ud mod Limfjorden et bælte af hævet havbund eller inddæmmede arealer, der ligger hen som permanent græs.

Tilsammen har de tre zoner igennem historien givet bønderne og godsejerne gode muligheder for en alsidig og økologisk afbalanceret produktion: Korn fra agerjorden, græsning og vinterfoder til kvæg og får på engene, brændsel i form af lyng og hedetørv fra lynghederne samt bygningsmaterialer i form af tagrør fra vejlerne og endelig fiskeri i såvel Vesterhavet som Limfjorden. Problemet var især i 1700-t., at denne balance blev forrykket ved for hård udnyttelse af lynghederne, hvorved sandflugten tog til og truede med at lægge hele kommunens område øde. Først tilplantning af de mest truede områder fra midten af 1800-t. sammen med kystsikring mod Vesterhavet og landvindingsarbejder mod Limfjorden sikrede kommunens beboere mulighederne for en fortsat eksistens.

Kulturlandskab

I stenalderen var grænseområdet mellem Thy og Hanherred et lavvandet sund, der forbandt Vesterhavet og Limfjorden. Ud i Limfjorden strakte sig halvøen Hannæs på hvis bakkedrag ligger landsbyerne og kirkerne Tømmerby, Øsløs, Vesløs og Arup. Allerede i oldtiden begyndte sandflugten, der gradvist lukkede forbindelsen til Vesterhavet. Sundene blev i vikingetiden til fjordarme, idet de dybe partier kaldes for fjorde - Østerild Fjord, Tømmerby Fjord, Lund Fjord - mens de lavvandede dele kaldes for vejler, dvs. vadested — Arup Vejle, Vesløs Vejle, Selbjerg Vejle.

Thisted Kommune. Vandet Sø ligger ved vejen til Klitmøller og er den største af de mange søer i klitterne. Den indgår sammen med Hanstedreservatet i en større fredning, som bl.a. skal sikre en artsrig fuglebestand. Fotografi fra 1997.

Thisted Kommune. Vandet Sø ligger ved vejen til Klitmøller og er den største af de mange søer i klitterne. Den indgår sammen med Hanstedreservatet i en større fredning, som bl.a. skal sikre en artsrig fuglebestand. Fotografi fra 1997.

Da marker og enge ud mod vejlerne hyppigt blev oversvømmet, forsøgte man i 1800-t. at tørlægge Vejlerne. 1876-84 blev de inddæmmet med to store dæmninger af et engelsk firma, men til trods for ihærdig pumpning kunne man ikke tørlægge dem. Desuden var den jord, der kom frem, meget sandet og ikke umiddelbart anvendeligt til landbrug. I 1912 blev området solgt til private ejere, som især lagde vægt på jagtrettighederne, og i 1993 blev Vejlerne overtaget af Aage V. Jensens Fonde, der har gjort områdets naturværdier tilgængelige ved at anlægge fugletårne og naturstier. Vejlerne blev fredet i 1951 især på grund af områdets store betydning for trækfuglene.

Ved Hov og ved Bjerre er der konstateret adskillige op til 8 m dybe mineskakter, der i tidlig bondestenalder blev gravet med henblik på udvinding af flint fra undergrundens kridtlag. Herfra hentede oldtidens mennesker flint til fremstilling af økser og andre redskaber. På Ydby Hede i Sydthy findes en af Danmarks største samlinger af velbevarede høje. I Lodbjerg Klint er der udgravet bopladser fra enkeltgravskultur og dolktid. Ved Ginnerup udgravedes 1922-28 hustomter fra ældre jernalder, hvilket for første gang viste, hvordan jernalderens huse var indrettet. Ved Vestervig, Hurup og Heltborg er siden udgravet store dele af jernalderlandsbyer.

 Tømmerby Kirke.

Tømmerby Kirke.

Blandt de øvrige fortidsminder er bl.a. en stor vikingegravplads med en skibssætning ved Højstrup ud mod Tømmerby Fjord. Tømmerby Kirke er lige som kommunens andre sognekirker bygget i romansk stil af tilhuggede granitkvadre. På apsis er der flere tilhuggede stenhoveder, der synes at nyde den fine udsigt over Lund Fjord.

Også i middelalderen og nyere tid var området meget attraktivt ikke mindst på grund af de mange gode muligheder for studeopdræt, hvorfor der fandtes flere hovedgårde. Nord for Hillerslev ligger voldstedet efter Hillerslevhus, der i 1200-t. var krongods. Ved Sjørring lå der ligeledes en kongelig borg, hvorfra det imponerende voldsted Sjørring Volde er bevaret.

I Sydthy ligger ud mod Nissum Bredning Vestervig Kloster, der tilhørte augustinerordenen og blev oprettet ca. 1110. Vestervig Kirke er den oprindelige klosterkirke og har kalkmalerier fra 1444, 1510-20 og 1550-60. Kor og apsis er rekonstrueret 1917-21. Ved Reformationen blev klostrets jorder omdannet til et kongeligt len, der i 1661 blev solgt med bygninger, ladegård og bøndergods. 1731-98 var Vestervig Kloster et stamhus i familien Moldrup. Hovedgården blev udparcelleret i 1799, og de nuværende bygninger er fra 1840.

Vestervig var i middelalderen Thys åndelige centrum, mens Ørum var det administrative og politiske. Ørumgård kendes fra 1367, da den ligesom Lyngholm blev solgt til Valdemar 4. Atterdag. Han gjorde borgen til et betydeligt lensslot for denne del af Nørrejylland, og det var indtil 1660 bortforlenet sammen med Vestervig Kloster. 1661 blev Ørum Slot og len solgt til Leonard Marselis (d. 1675/78). I 1748 blev det gamle slot revet ned (voldstedet kan stadig ses), og et nyt bygget.

Den oprindelige landbebyggelse var præget af relativt små landsbyer og spredte enkeltgårde. Samtlige landsbyer og mange af hovedgårdene havde før udskiftningen deres jord dyrket efter det særprægede Limfjordssystem, dvs. med en inddeling af agerjorden efter funktioner i alsædejord, brødjord og havreland. Landgilden betalte bønderne overvejende med byg og ved at holde herremandens stude på stald ("fodernød"). I næsten samtlige landsbyer fandt udskiftningen sted 1790-1808. Flere landsbyer i Agger Sogn blev i 1600- og 1700-t. skyllet i havet sammen med store dele af Agger Tange, indtil havet endelig brød helt igennem tangen i 1825.

Hjardemål Klitplantage, Østerild Klitplantage og Lild Klitplantage er eksempler på de mange sandflugtsdæmpende værnskove, der er blevet anlagt i Thy siden 1880'erne.

Klitmøller. Røgeri.

Klitmøller. Røgeri.

Langs Vestkysten ligger adskillige fiskerlejer som Lild Strand og Klitmøller, hvor der næppe var permanent bebyggelse før 1600-t. I 1700-t. var der herfra en betydelig skudehandel med Norge, idet norske skippere bragte tømmer, tjære og salt til kystbefolkningen, som til gengæld leverede fisk, korn og kød til nordmændene. Fiskerne her har altid landet deres både på den åbne strand, men fra ca. 1950 er ophalingen blevet lettet af mekaniske spil. Det professionelle fiskeri er stort set ophørt i begyndelsen af 2000-t.

Industri og service

Jernbanen Struer-Oddesund-Thisted går igennem kommunen; den blev åbnet i 1882. I 1904 blev jernbanen Thisted-Fjerritslev ført igennem kommunens østlige del på dæmninger over Lund Fjord og Hanvejle med stationer i Tømmerby og Frøstrup, hvoraf den sidste udviklede sig til en typisk stationsby. Jernbanen blev nedlagt i 1969. I 1965 blev Hovedvej 11 fra Thisted til Aalborg anlagt på Bygholmdæmningen.

Uden for Thisted by er den eneste større bebyggelse i kommunen Hanstholm. Havnen er af central betydning for byens erhvervsliv og er en af de betydeligste fiskerihavne på Vestkysten. I 1967 indviedes den kombinerede fiskeri- og trafikhavn, der blev udvidet i 1977 og 1987. Ruinerne af store befæstningsarbejder fra 2. Verdenskrig præger ligesom andre tyske byggerier fortsat bybilledet.

Der er færgeforbindelse fra Hanstholm til Sydnorge, Færøerne, Island og Shetlandsøerne. Thisted Lufthavns ruteflyforbindelser lukkede i 2007, men lufthavnen er stadig åben for bl.a. privatflyvning.

Mange af områdets smålandbrug er nedlagt, og indbyggertallet uden for Thisted By er faldende. Dette opvejes kun delvis af den stigende turisme især langs Vestkysten.

Der er færgefart over Feggesund mellem Arup og Mors. Vilsundbroen mellem Thy og Mors åbnede i 1939.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Thisted Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171633