Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tønder Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Vidå ved Højer.

Vidå ved Højer.

Tønder Kommune, kommune i Sønderjylland under Region Syddanmark. Til kommunen hører også øen Rømø. Kommunen er arealmæssigt landets fjerde største kommune. Det administrative centrum, borgmesterkontor og kommunaldirektion ligger i Tønder.

Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune består af 31 medlemmer (2016). Henrik Frandsen fra partiet Venstre er borgmester siden 2016.

Annonce

Tønder Kommune (Kommunefakta)
52770575.jpg25901916.601.png
Areal (km2)1314
Indbyggertal:
198544.262
201737.928
Byer over 1000 indb. (2017)
Tønder7595
Toftlund3283
Løgumkloster3598
Skærbæk3121
Bredebro1399
Højer1187
Agerskov (hele byen)1223
Kommuner før reformen:
Bredebro Kommune
Højer Kommune
Løgumkloster Kommune
Nørre Rangstrup Kommune (undtagen Bevtoft Sogn)
Skærbæk Kommune
Tønder Kommune
Kommunens hjemmeside

Kommunens område svarer omtrent til Tønder Amt før 1970, som dog også omfattede Tinglev Kommune (fra 2007 en del af Aabenraa Kommune). Før 1864 hørte en del af kommunens område til de såkaldte Kongerigske Enklaver (blandede distrikter) i hertugdømmet Slesvig, blandt andet godserne Schackenborg og Trøjborg. Kommunens sydgrænse er rigsgrænsen mellem Danmark og Tyskland, der blev fastlagt i 1920 og stort set følger Vidåen.

Naturforhold

Tønder Kommune består af fire forskellige landskabsformer, nemlig bakkeøerne, hedesletten, klitterne og marsken, hvoraf de tre første har den fælles betegnelse gest.

Bakkeøerne Abild, Hjerpsted, Brede og Toftlund Bakkeø er den ældste dannelse, idet de er moræner dannet under den næstsidste istid. Tinglev Hedeslette blev dannet af smeltevandet fra isen under den sidste istid, hvor isranden stod lidt vest for en linje fra Aabenraa til Flensborg. Smeltevandet fossede ud over de lave flader og afsatte først grovkornet materiale som grus og længere mod vest mere finkornet materiale (sand).

Da istiden sluttede for ca. 15.000 år siden, var vandstanden i Vesterhavet langt lavere end nu. Siden steg havet og omkring 1500 f. Kr. nåede kystlinjen dens nuværende forløb. Havet nedbrød materiale fra bakkeøernes kystklinter og aflejrede det igen i strandsøer, der efterhånden kom op over havets overflade med en jordbund af såkaldt klæg (fugtig, lerblandet sandjord); dette blev mange steder omdannet til marsk.

Klitterne er gennemgående yngre end marsken. Der er dels tale om havklitterne, hvor Rømø er det mest iøjnefaldende eksempel, og dels om områder på hedesletten, der er blæst op som indsander eller sandpoldere. De fleste er bevokset med lyng og fredede.

Hele Vadehavs-området fra grænsen i syd til Skallingen i nord blev i 1985 erklæret for totalfredet og udlagt som både natur- og vildtreservat. Danmark, Slesvig-Holsten og Holland har i fællesskab i 2001 anbefalet UNESCO at udpege Vadehavet som et af verdens kulturarvområder. I 2010 indviedes Nationalpark Vadehavet.

Draved Skov og Kongens Mose 4 km syd for Løgumkloster er et yderst interessant naturområde, der langt op i tiden var helt uberørt. Siden år 2000 er alle forst- og landbrugsaktiviteter ophørt, så skoven og mosen er et levende laboratorium, der på mange måder viser, hvordan landskabet så ud i oldtiden. Det dominerede træ er småbladet lind lige som i urskoven, og der er en rig underskov og fauna.

Tønder Kommune. Højer Mølle med museum for marsken og dens beboere.

Tønder Kommune. Højer Mølle med museum for marsken og dens beboere.

Kulturlandskab

Hele den vestlige del af kommunen er i udpræget grad et kulturlandskab, idet det er formet i samspillet mellem tidevandet i Vesterhavet og menneskenes konstruktion af et kystforsvar i form af diger, sluser og afvandingskanaler. Den oprindelige bebyggelse uden for gesten skete på værfter, det vil sige små kunstige høje hvorpå bygningerne lå, således at de kunne klare en stormflod. De første diger blev opført i 1400-t., og processen kulminerede med anlæggelsen af Rømødæmningen i 1948 og bygningen af Det fremskudte Dige ved Højer i 1982 (se dige) med den store Vidå-sluse, der afløste Højer Sluse ved Vidåens udløb gennem havdiget fra 1861. Til trods for digerne blev hele området ved Brede Å oversvømmet i 1999 helt op til Bredebro.

Sikkerheden mod oversvømmelsen stiger, når der er et bredt forland foran digerne, og når dette er blevet tilstrækkeligt højt, kan man bygge endnu et dige. Derved fås en inddiget "kog", hvor marskdannelsen kan fortsætte både for at få mere landbrugsjord og større sikkerhed.

I den velbevarede lille by Højer, der kendes fra 1200-t., er der i møllen fra 1857 indrettet et museum for marsken og dens beboere.

Der har boet mennesker i området siden stenalderen. Derom vidner to langdysser fra yngre stenalder, som blev fundet ved landsbyen Abterp nord for Bredebro, efter at de i flere tusinde år havde været skjult under klæg og sand.

Tønder Kommune. Kong Christian 10., dronning Alexandrine og kronprinsen, den senere kong Frederik 9., modtages på torvet i Tønder 12.7.1920 af den tyske borgmester Oluf P. Olufsen. Ved afstemningen op til Genforeningen havde 77% af byens stemmeberettigede stemt for fortsat at tilhøre Tyskland. Tønder lå dog i den zone, der havde dansk flertal, og byen kom dermed til Danmark.

Tønder Kommune. Kong Christian 10., dronning Alexandrine og kronprinsen, den senere kong Frederik 9., modtages på torvet i Tønder 12.7.1920 af den tyske borgmester Oluf P. Olufsen. Ved afstemningen op til Genforeningen havde 77% af byens stemmeberettigede stemt for fortsat at tilhøre Tyskland. Tønder lå dog i den zone, der havde dansk flertal, og byen kom dermed til Danmark.

En stor del af kommunen blev i middelalderen styret fra Trøjborg ved Bredebro samt fra Møgeltønderhus, der begge ejedes af biskoppen i Ribe, indtil de ved Reformationen kom til kronen. 1579 mageskiftede kronen Trøjborg til Peter Rantzau (d. 1602), der 1580-86 lod et firefløjet toetagers renæssanceslot opføre; hertil knyttedes en stor ladegård omgivet af en voldgrav. Slottet blev delvis nedrevet 1854 og står i dag som en malerisk ruin. Møgeltønderhus med en stor del af kronens gods i kommunen blev 1661 givet til rigsfeltherren Hans Schack, der havde lånt kongen store summer i forbindelse med svenskekrigene. Han fik lov til at ophæve godset til et grevskab kaldet Schackenborg. Godset var indtil 1993 i slægtens eje, hvorefter det blev skænket til prins Joachim.

Størstedelen af kommunens kirker er oprindeligt bygget i romansk stil i 1100- og 1200-t. Alene i kommunen blev der bygget over 25 kirker af tufsten, som blev sejlet ind fra Rhin-egnene, da det var langt lettere at transportere byggematerialer over vand end over land. Kirkerne er hvidkalkede og tækket med bly og mange har et meget højt og massivt tårn med spidsgavle omkring et firesidet spir, der kunne ses fra havet og bruges som sømærke.

Industri og service

Kommunens bymæssige udvikling indledtes i 1861 ved anlæggelsen af chausséen fra Ribe til Tønder gennem Bredebro, der yderligere blev et trafikalt knudepunkt ved anlæggelsen af jernbanen fra Bramming til Tønder i 1887 med en stikbane fra Bredebro til Løgumkloster. Det fik også stor betydning for turismens udvikling, at der i 1948 blev bygget en dæmning til Rømø. Det samme var tilfældet med anlæggelsen af Havneby på det sydlige Rømø i 1966, der er blevet en vigtig fiskerihavn samt har en bilfærge til Sild.

Kommunen har lidt under nedlæggelse af store arbejdspladser, bla. Tønder Kaserne i 2003. Blandt store virksomheder er Norsk Hydro Aluminium og Eccokoncernen (skotøj). Landbrug er fortsat et vigtigt erhverv i kommunen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Tønder Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175991