Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Syddjurs Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Syddjurs Kommune, kommune i Region Midtjylland. Kommunen dækker rummer den sydlige del af Djursland, Mols og øen Hjelm. Administrativt centrum er Ebeltoft.

Byrådet i Syddjurs Kommune består af 27 medlemmer (2014). Claus Wistoft (f.12.7.1959) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Kommunens område svarer stort set til de gamle retskredse Øster Lisbjerg, Mols og Djurs Sønder Herred. En folkeafstemning i kommunen 2005 gav flertal for navnet Kalø, hvilket imidlertid blev underkendt af Indenrigsministeriet.

Annonce

Syddjurs Kommune (Kommunefakta)
40356515.601.png25901898.601.png
Areal (km2)696
Indbyggertal:
198534.786
201742.021
Byer over 1000 indb. (2017)
Ebeltoft7430
Hornslet5604
Rønde2925
Ryomgård2432
Kolind1871
Mørke1554
Thorsager1321
Ugelbølle1336
Kommuner før reformen:
Ebeltoft Kommune
Midtdjurs Kommune
Rosenholm Kommune
Rønde Kommune
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

Syddjurs Kommune strækker sig fra Aarhus' nordlige forstæder til Kattegatskysten syd for Grenaa og har et meget varierende landskab.

Den nordlige del af kommunen udgør det indre af Djursland, der er et stort moræneplateau, der gennemskæres af erosionsdale, bl.a. ved Nimtofte Å og Vallum Sø. Landskabet blev dannet under istiden, da en stor gletsjer skød frem fra øst. Smeltevandet lavede under isen en tunneldal, der blev til den kilometerbrede dybe dal, der gennemskærer kommunens nordlige del. Da isen smeltede bort, løb vandet mod vest ud over de store moser mellem Maria Magdalena og Thorsager, hvor det aflejrede tykke sandlag. Dalen blev til en del af et smalt sund, der i øst udviklede sig til det senere Kolindsund.

Udsigten op mod Agri Bavnehøj.

Udsigten op mod Agri Bavnehøj.

I den sydlige del af kommunen udgør halvøerne Mols Bjerge-Tved, Helgenæs og Hasnæs hovedparten af området. De blev dannet i den sidste del af istiden, da to store gletsjere skød op fra syd igennem henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Mols Bjerge blev presset op mellem to istunger, og i den centrale del når Agri Bavnehøj op på 137 m.o.h. De to vige er inderlavninger, der senere blev dækket af havet. Materialet fra inderlavningernes bund blev af isen skubbet op i høje sandede randmoræner (israndslinjer), der ligger som aflange bakker i buer rundt om vigene. I det kuperede terræn findes mange erosionsdale og dybe lavninger, såkaldte dødishuller, der blev dannet, da store isblokke dækket med jord og sand pludselig smeltede væk. Flere lavninger rummer søer eller moser. Smeltevandet fra isranden dannede mod nord hedesletten omkring Tirstrup, men kunne ikke løbe videre mod nord, eftersom det indre af Djursland på det tidspunkt endnu var dækket af is. Derfor måtte vandet løbe ud gennem Kolindsund-dalen. Først mod øst til udløbet ved Grenaa, men senere også mod nordvest gennem Alling Å og ud til Randers Fjord.

Vest og nord for randmorænerne er terrænet storbakket (50-70 m.o.h.) og præget af erosionsdale. Det storbakkede terræn udgør et stabilt, frugtbart landbrugsområde med gamle løvskove.

Hele området har hævet sig 3-4 m over havet siden stenalderen. De gamle kystklinter står mange steder som tilgroede skrænter bag den hævede havbund med gamle strandvolde, f.eks. ved Dråby Strand og ved Jernhatten, en 49 m høj strandbakke bevokset med tjørn og bøg. Tæt syd for Jernhatten ligger en velbevaret skanse fra Englandskrigene 1807-14. På de udsatte sydkyster eroderes klinterne, så de geologiske lag blottes, bl.a. plastisk ler ved Ørby på Helgenæs.

Som følge af landhævningen blev søerne nord for Ebeltoft (Stubbe Sø og Dråby Sø), der i stenalderen var en del af en fjord, afskåret fra havet. Indtil ca. 1915 lå søerne i et åbent hedelandskab med spredte gårde, men senere blev anlagt store plantager af nåletræ. Ørnbjerg Mølle ved Ulstrup Å, der løber ud i Stubbe Sø, kendes fra 1500-t. Møllen fra 1833 er fint restaureret. Søerne har en rig bestand af ynglende vandfugle, ligesom der findes en bestand af oddere.

Kulturlandskab

Kommunen er rig på oldtidsminder. Poskær Stenhus i Mols Bjerge er Danmarks største runddysse med store randsten og en mere end 15 t tung dæksten over gravkammeret. I nærheden ligger de tre store bronzealderhøje, Trehøje (127 m). Langs Kolindsund ligger talrige køkkenmøddinger.

Syddjurs Kommune. Udsigt over Kalø Vig med ruinen af Kalø Slot, anlagt på en holm; i baggrunden ses Studstrupværket. Slottet var allerede i middelalderen forbundet med fastlandet via en lang dæmning med en vindebro på midten. Før man nåede frem til slottet, som var opført på en 21 m høj banke, måtte man passere en vandgrav, der gik på tværs af øen. Bortset fra fundamenter af sydfløjen resterer i dag kun hovedtårnet, der rejser sig i ca. 10 m højde.

Syddjurs Kommune. Udsigt over Kalø Vig med ruinen af Kalø Slot, anlagt på en holm; i baggrunden ses Studstrupværket. Slottet var allerede i middelalderen forbundet med fastlandet via en lang dæmning med en vindebro på midten. Før man nåede frem til slottet, som var opført på en 21 m høj banke, måtte man passere en vandgrav, der gik på tværs af øen. Bortset fra fundamenter af sydfløjen resterer i dag kun hovedtårnet, der rejser sig i ca. 10 m højde.

Ved nordenden af Kalø Vig fører en 500 m lang dæmning med en brolagt vej fra middelalderen ud til Kalø Slotsruin, der ligger på en lille holm med stejle kystskrænter; se Kalø Slot. På holmen findes rester af en middelalderlig haveflora. I Hestehave-skoven lige nord for Kalø ligger bl.a. den seværdige Store Stenhøj, der er en 20 m lang og 10 m bred langdysse fra Bondestenalderen med to gravkamre.

Kalø var en vigtigt lokalitet, hvorfra hele området siden middelalderen blev administreret som Kalø Len, fra 1662 kaldet Kalø Amt. Ved amtsreformen 1794 kom området under Randers Amt, hvor det var indtil 1970.

Af andre lokaliteter skal fremhæves Hornslet Kirke, der ligger tæt ved hovedgården Rosenholm. Kirken er stærkt præget af gårdens ejer, Jørgen Rosenkrantz (1523-96), der 1570-90 foretog en fuldstændig om- og udbygning af kirken, der rummer talrige gravsten og epitafier m.v. fra slægten Rosenkrantz. Sønnen, Holger Rosenkrantz "den lærde" lod foretage en forhøjelse af våbenhuset, for at han kunne få en ekstra etage til opbevaring af sine bøger. Kirken har også en romansk frise af kalkmalerier fra ca. 1200 med realistiske kampscener.

Rosenholm.

Rosenholm.

Hovedgården Rosenholm kendes tilbage til 1405. Den nuværende hovedbygning er opført i renæssancestil af røde munkesten af Jørgen Rosenkrantz mellem 1559 og 1595. I parken findes lysthuset Pirkentavl, der er opført i 1560'erne. Også den nærliggende herregård Skaføgård blev opført af Jørgen Rosenkrantz i årene 1579-82 ligeledes af røde mursten. Den ligger på et stort voldsted, som er omgivet af brede grave.

Kirken i Thorsager er Jyllands eneste rundkirke opført i slutningen af 1100-t. i to etager. Kirken er formentlig opført af kronen, der i middelalderen ejede alle gårdene i byen, og kirkens øverste etage var indrettet som pulpitur for kongens lensmand og hans familie.

Ved foden af den smalle tange, Draget, der forbinder fastlandet med Helgenæs, ligger Dragsmur, der er en lav vold af jord og sten. Den er formentlig opført i 1200-t. måske af Marsk Stig, hvis slægt havde store godser på Djursland. Her findes også den store skanse, der blev etableret af general Olaf Rye under treårskrigen 1848-51.

I kommunen findes en del mindre landsbyer, ofte med forbindelse til dale og lavninger, samt spredt gårdbebyggelse i de mest kuperede områder. Mange landsbyer har bevaret det gamle præg med tæt og sluttet bebyggelse og enkelte bindingsværksbygninger. Den bedst bevarede landsby er Agri i Mols Bjerge, der kendes fra 1203. Byens gårde og huse ligger sammen med kirken omkring den lille Agri Sø (95 m).

Den nordlige del af kommunen var endnu i senmiddelalderen dækket af skove og moser, der først i 1400-t. blev bebygget med enkeltgårde og små landsbyer med uregelmæssige dyrkningssystemer. Marie Magdalene Sogn er således først oprettet ca. 1450.

Mols Bjerge.

Mols Bjerge.

Dyrkningssystemerne i landsbyerne var før udskiftningen ret forskellige. I Mols Bjerge var de meget uregelmæssige, og der blev lagt betydelig mere vægt på kvægavl end på agerbrug; en stor del af arealet blev derfor brugt som overdrev. I de øvrige dele af området var agerbruget det vigtigste, således at der i de nordlige og østlige dele fandtes et meget regelmæssigt græsmarksbrug; endelig havde landsbyerne på vestsiden af Mols ud mod Kalø Vig et regelmæssigt trevangsbrug. Mens der er flere gamle skove ud mod Kattegatkysten, så var Mols Bjerge næsten helt åbne indtil slutningen af 1800-t. Landskabet skiftede derefter gradvis karakter med anlæggelsen af de store plantager.

2/3 af kommunen er agerland, og på de mange middelstore (20-50 ha) landbrug produceres især korn, frø og svin.

Industri og service

Syddjurs Kommune er præget af nærheden til storbyen Århus, hvor mange af kommunens indbyggere har deres arbejde. Der er dog en del arbejdspladser i industrien; hovedparten er koncentreret i Hornslet og Ebeltoft, hvor der findes maskin-, møbel- og elektronikindustri; den største virksomhed arbejder med køleteknik.

Der findes omkring 10.000 sommerhuse i kommunen, især koncentreret omkring Ebeltoft Vig, men også inde i landet f.eks. ved Fuglslev. Turisme har således stor betydning, og i højsæsonen bor her op til 70.000 mennesker. En stor del af kommunens erhvervsaktive er derfor beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen, transportbranchen eller inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

I forbindelse med udbygningen af jernbanerne blev Ryomgård et trafikalt knudepunkt, idet hele tre jernbaner mødtes i byen. Ældst var banen Randers-Ryomgård fra 1876; den blev nedlagt i 1971. I 1877 fulgte banen Århus-Ryomgård-Trustrup-Grenå, der stadigvæk kører, og endelig i 1911 Ryomgård-Gjerrild; nedlagt i 1956. Jernbanen Ebeltoft-Trustrup med forbindelse til Grenaa gik gennem kommunen fra 1901 til 1968.

Trafikalt lå kommunen i mange år alligevel afsides, men med åbningen af færgeforbindelsen mellem Ebeltoft og Sjællands Odde (1960) fik den en mere central placering, hvilket nye vejforbindelser også har bidraget til, idet der i 1987 blev åbnet en motortrafikvej, som fører den stærke trafik nord om Rønde til Grenaa, Ebeltoft og Aarhus Lufthavn. Hvert år overføres med Molslinjen ca. en tredjedel af trafikken over Storebælt. Færgeruten overlevede Storebæltsforbindelsens åbning i 1998 og har tilmed øget sin trafikandel. Derimod har den faste forbindelse over Storebælt betydet væsentlig mindre trafik på Tirstrup Lufthavn (anlagt 1940-45). Den øgede trafik som følge af den faste forbindelse har fremmet både erhvervslivet i Ebeltoft by og områdets turisme, men har også givet betydelige miljøproblemer.

Kalø Hovedgård huser siden 1990'erne forskningsafdelinger under Danmarks Miljøundersøgelser (landskabs- og kystøkologi); i nærheden ligger Vildtforvaltningsskolen, Kalø Sproghøjskole og Kalø Landboskole.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Syddjurs Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168025