Faktaboks

Areal
308,5 km²
Højeste punkt
89 m.o.h. (Vættebjerg)
Kystlinje
0 km
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Ringsted-Sorø (del af)
Antal sogne
17
Befolkningsudvikling
24.807 personer (1950), 25.963 personer (1980), 29.993 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
97 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,8 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
300.782 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

soroe.dk

Kort over Sorø Kommune.

.

Sorø Kommunes logo.

.
Folk spiser is ved Torvet i Sorø. Det gamle rådhus ses bagerst tv., mens Storgade ses th. og bagerst.
.

Sorø Akademis hovedbygning og Akademihaven ligger direkte ned til Sorø Sø. Bygningen er opført i årene 1822-27 og er tegnet af Peder Malling. Den officielle indgang er fra søsiden. Bag hovedbygningen ses bl.a. Sorø Klosterkirke fra middelalderen.

.

Sorø Kommune opstod ved en fusion af de tidligere Sorø, Stenlille og Dianalund Kommuner ved Strukturreformen i 2007. Kommunen har ca. 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland omkranset af kommunerne Slagelse, Kalundborg, Holbæk, Ringsted og Næstved. Fem byer har over 1.000 indbyggere. Ud over hovedbyen Sorø er det Dianalund, Frederiksberg, Stenlille og Ruds Vedby. Mange af kommunens byer er placeret langs jernbanenettet, som sammen med motorvej E20, der går tværs gennem området, giver grundlag for en del erhvervsmæssig pendling til og fra nabokommuner og København. I kommunen findes en stor offentlig beskæftigelse, som særligt skyldes, at Region Sjællands centrale administration ligger i Sorø.

Det er is og smeltevand fra sidste istid, der har dannet kommunens småbakkede landskab med brede dale og dybe huller, som nu er søer og moser. Der er registreret hele 2.013 søer, herunder Sorøsøerne, der består af Sorø Sø, Pedersborg Sø og Tuelsø. Også Åmose, der omfatter flere sammenhængende moser, ligger delvis i kommunen. Cirka en femtedel af kommunens areal er dækket af skove med flere sjældne dyre- og plantearter. Suserup Skov, der er en naturskov ved Tystrup Sø, er en af Danmarks ældste skove. Den har været meget lidt påvirket af mennesker, og variationen af træer, som får lov at dø og nedbrydes, giver god mulighed for at studere sjældne arter fx af svampe. Store dele af områdets ofte privatejede skove har dog træproduktion som hovedformål. I landbruget giver jordbundens fede ler grundlag for en udbytterig dyrkning af vinterhvede, der er den dominerende afgrøde. Langt nede i jorden ved Stenlille er etableret et stort menneskeskabt reservoir af naturgas, der bl.a. benyttes ved sæsonsvingninger i forbruget. Derudover forsynes kommunen bl.a. af det nyindviede kraft-varme-værk Sorø Bioenergi, der omdanner haveaffald til el og varme.

De første tegn på menneskelig aktivitet i kommuneområdet stammer fra jægere, der kom til området for mere end 12.000 år siden. I yngre stenalder indledtes mere permanente bosætninger, og fra bronzealderen stammer gravhøje. Fra jernalderen og vikingetiden kendes fund af hhv. genstande ofret til guderne og sølvfund.

Fra omkring år 1100 havde Hvideslægten sæde i Fjenneslev øst for Sorø. Slægten, der kan spores tilbage til jarlen Skjalm Hvide, havde stor magt, tætte relationer til kongemagten og opførte kirkerne i Fjenneslev, Pedersborg, Slaglille og Bjernede. Skjalms søn Asser Rig og hans brødre stod bag opførelsen af Sorø Kloster i 1142, der udviklede sig til et slægtskloster for Hvideslægten. Hans søn Absalon overdrog senere klosteret til de teknisk dygtige cisterciensermunke, der anlagde et stort kanalanlæg til at lede vand fra Sorø Sø til Tuelsø for at drive klosterets vandmøller.

Efter Reformationen overtog kongemagten klosteret, der i 1586 omdannedes til kostskole, og i 1623 blev det til et akademi, hvor adelige færdigheder som fægtning, ridning, dans og tegning skulle fremmes. I en kortere periode havde akademiet også status som universitet. I dag er Sorø Akademi det eneste statsgymnasium i landet.

Sorøs historie hænger i høj grad sammen med akademiets udvikling, og i 1798 blev byen tilmed administrationscentrum for Sorø Amt. Jernbanelinjen mellem Roskilde og Korsør førte toget til og fra byen fra 1856. I 1895 blev Danmarks første husholdningsskole oprettet i Sorø, og fra 1902 uddannedes på Ankerhus Seminarium lærerinder til husholdningsskoler i hele landet. I dag er byens største private virksomhed Hørkram Foodservice A/S. Virksomheden blev etableret i 1960 som købmandsforretning og er i dag en landsdækkende leverandør af fødevarer til restauranter, kantiner og butikker. Sorø by har en befolkning på ca. 8.000 indbyggere.

En anden by, der er tilknyttet udviklingen af en institution, er Dianalund, der har godt 4.000 indbyggere. Det var Anstalten for epileptiske i Tersløse, stiftet i 1897, der skabte grobund for byen. Anstalten blev til Kolonien Filadelfia, som i 1921 havde over 550 patienter i 30 bygninger. I dag rummer Filadelfia hospital, specialskole, efteruddannelse samt sociale døgn- og dagtilbud og beskæftiger ca. 600 personer omregnet til fuldtidsjobs.

Frederiksberg med ca. 3.800 indbyggere er en boligforstad til Sorø, hvor bydannelsen skete efter 1856 med jernbanens anlæggelse. Savværker og trævarefabrikker er en del af byens historie. Stenlille med godt 2.000 indbyggere er tidligere kommunesæde for Stenlille Kommune. Ruds Vedby, der har ca. 1.700 indbyggere, har siden 1989 lagt jord til den årligt tilbagevendende udendørsforestilling Ruds Vedby Borgspil.

I Sorø Klosterkirke, der stadig fungerer som kirke, er Hvideslægten og flere konger gravlagt, ligesom et gravmonument skabt af Johannes Wiedewelt over Ludvig Holberg er at finde. Akademihaven, hovedbygningen og det moderne Mærsk Mc- Kinney Møller Videncenter fra 2008-09 samler fortiden og nutiden. Sorø Kunstmuseum, et statsanerkendt kunstmuseum, der i 2011 indviede en stor tilbygning, har en samling på ca. 2.400 værker af dansk kunst fra 1700-tallet til i dag.

Kommunen har syv herregårde, herunder Tersløsegård, som var ejet af Holberg, og hvor han boede til sin død. Sjællands eneste rundkirke findes i Bjernede. Sorø Sø byder på såvel hyggelig bådfart som springvand af kunstneren Jeppe Hein, mens veteranbiler er i fokus til Klassisk Køredag. Chorus Soranus i Sorø er et af flere kor i kommunen, ligesom der er festivaler for jazz og klassisk musik. To spillesteder, Vesthhuset og Kulturcafé Ludvig, har fokus på bl.a. rytmisk musik.

Kommunevåben

Sorø Kommunes våben.

.

Sorø anvendte i længere tid et segl med det samme indhold, som i 1400-talletblev anvendt af abbeden i cistercienserklosteret i Sorø. Ved kongelig resolution af 17. april 1903 blev våbenet approberet til brug af Sorø købstad. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 19. august 1992 og d. 1. juli 2008. Blasonering (beskrivelse): I blåt en arm i et ærme holdende en abbedstav ledsaget foroven af to seksoddede stjerner og forneden dexter af en aftagende måne, alt af sølv.

Natur og landskab

Sorø Kommune er præget af kornmarker. Der dyrkes mere korn i kommunen end gennemsnitligt i Danmark, fordi jordbundens fede ler sikrer et godt og stabilt udbytte.

.

Sorø Kommune er den ene af to midtsjællandske kommuner, som ikke har nogen kyststrækninger. Til gengæld har kommunen usædvanlig mange søer, bl.a. nogle af Sjællands mellemstore søer. Det varierede og småbakkede landskab i kommunen er et typisk midtsjællandsk landskab, som er præget af forholdsvis store områder med landbrug og skovbrug.

Sorø Kommune er også rig på natur. Basis herfor er istidslandskabet, som har efterladt dybe huller og brede dale, der nu er blevet til rækker af søer og moser. Her findes et artsrigt plante- og dyreliv med adskillige sjældne arter, fx forskellige arter af svampe, der er knyttet til gamle træer.

På det højere terræn findes udstrakte skove, der især må fremhæves pga. deres frodighed og artsrigdom. Skovene er overvejende privatejede. De domineres af løvskove med flere sjældne arter. Suserup Skov har ligget uden drift i næsten 100 år og er tæt på at ligne det udseende, som skove havde, før der kom egentlig skovdrift. Der er kun begrænsede arealer med næringsfattig, tør bund. Men i kommunens råstofgrave kan sådanne områder måske opstå, når der er færdiggravet. Det varierede landskab giver gode muligheder for friluftsliv både i skovene og ved søerne.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Sorø Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Sorø Kommune.

.

I Broby Vesterskov nord for Tystrup Sø ligger hele otte rund- og langdysser fra yngre stenalder. Her ses den længste af skovenslangdysser, opført omkring år 3500 f.Kr., der med sin længde på 88 m og i alt 161 randsten er et imponerende syn. Selve dyssekammeret, dvs. gravkammeret, bygget af fem store bæresten og en dæksten, har været helt eller delvis begravet i den nordlige del af langdyssen. I dag kan dyssekammeret ses oven på langdyssen.

.

De ældste spor af mennesker i Sorø Kommune stammer fra jægere, der levede i området for mere end 12.000 år siden. Langs åer, søer og moser er der fundet spor efter bopladser og jagt. I yngre stenalder blev bosættelserne mere permanente, og befolkningen begyndte at opføre dysser og rydde skov til agerbrug. Fra bronzealderen er bevaret flere gravhøje og skåltegn på kæmpesten i kommunens skove som spor efter periodens forestillingsverden. Jernalderens befolkning udnyttede landet i store marksystemer og ofrede gaver til guderne i områdets moser.

I begyndelsen af middelalderen steg befolkningstallet; nye bebyggelser blev grundlagt, og i løbet af 1100-tallet blev der bygget landsbykirker i områdets sogne. Den indflydelsesrige Hvideslægt havde omkring år 1100 sit sæde i Fjenneslev, og medlemmer af slægten etablerede i 1142 Sorø Kloster, der blev en af de store jordbesiddere.

Efter en generel vækst i 1500-tallet stagnerede befolkningstallet i 1600-tallet pga. krige og epidemier; i 1700-tallet vendte udviklingen, så der kom vækst igen. Sorø Akademi oprettedes i 1623 og førte til, at Sorø fik status af købstad i 1638; byen blev ydermere administrationscentrum for Sorø Amt i 1798. I forbindelse med udskiftningen ca. 1780‑1810 valgte de fleste landsbyer en kombineret blok- og stjerneudskiftning; samtidig blev der oprettet flere husmandskolonier.

Sorø oplevede en beskeden industrialisering fra 1840’erne, som tog fart efter anlæggelsen af jernbanelinjen Vestbanen mellem Roskilde og Korsør i 1856, hvorefter der kom flere nye stationsbyer til. Sorø Husholdningsskole begyndte sit virke i 1895, og fra 1897 opstod Dianalund omkring et epilepsihospital. Efter 2. Verdenskrig og især fra 1960’erne blev der anlagt nye parcelhusområder i byerne, ligesom nye industrier slog sig ned i nye industrikvarterer. I 1993 blev den sidste del af Vestmotorvejen mellem Ringsted og Slagelse indviet, hvorefter biltrafikken blev ført uden om Sorø.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Sorø Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021).

.

Sorø Kommune har 14 byer med mindst 200 indbyggere. De fem største har hver mere end 1.000 indbyggere og rummer tilsammen to tredjedele af befolkningen; efter størrelse er de Sorø, Dianalund, Frederiksberg, Stenlille og Ruds Vedby. Sorø er blandt de mindre kommunecentre i Danmark, selv når man regner den nære naboby Frederiksberg med.

Kommunens byer er i høj grad lokaliseret efter jernbanenettet; således ligger seks af dem på Tølløsebanen (tidligere Høng-Tølløse-banen), og kun fire af de helt små byer har ikke haft station. En fjerdedel af befolkningen bor i kommunens landdistrikter. For at fastholde eller øge befolkningstallet satser kommunen på de større byers kvaliteter, især Sorøs. Her skal bymidtens butiksmiljø udgøre modpolen til de store indkøbscentre i fx Slagelse, Ringsted og Næstved, og her ønskes boligmassen også udbygget.

Læs videre om

Kultur

En af Sorø Kunstmuseums sale viser modernismens mørke malere; tv. hænger Niels LergaardsGade i Gudhjem fra 1941. Sammen med kunstnere som Jens Søndergaard, Erik Hoppe og Lauritz Hartz repræsenterer de en melankolsk og ikke-avantgardistisk side af kunsten fra sidste del af 1900-tallet.
.

Siden Asser Rig og hans brødre grundlagde Sorø Kloster i 1142, har Sorø været anset som et kulturelt lærdomscentrum. I 1586 blev institutionen omdannet til Sorø Klosters Skole, og i 1623 blev Sorø Akademi oprettet. Fra 1903 har her været gymnasieskole for både dag- og kostelever. Akademiet havde et betydeligt ry inden for lærde og kunstneriske kredse og havde en overgang status som universitet. Til tegnelærerembedet ansatte akademiet professionelle kunstnere, hvilket resulterede i en tilstrømning af kunstnere op igennem 1600-tallet.

Den litterære virksomhed i Sorø begyndte med klosterets benediktinermunke i 1200-tallet og er siden blevet videreført af forfattere som Ludvig Holberg og B.S. Ingemann, der begge har haft stor betydning for området. Nær Dianalund har Tersløsegård siden 1910 været indrettet som museum for Ludvig Holberg, der købte gården i 1745 og boede der til sin død i 1754. Man kan i dag se hans gravmonument i Sorø Klosterkirke, skabt af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Foruden Hvideslægten blev der i middelalderen gravlagt flere konger i klosterkirken.

I Bjernede står i dag Sjællands eneste bevarede rundkirke. Tidligere lå der også en rundkirke nord for Pedersborg Sø, men den blev nedlagt i 1200-tallet, og i dag er kun dele bevaret som ruin. Stenene blev brugt ved opførelsen af den nuværende Pedersborg Kirke, der hæver sig på en vældig borgbanke med udsigt over søen mod syd.

Moderne skulpturer og keramiske udsmykninger pryder kommunens byrum. I Sorø Sø har man siden 2010 kunnet se et interaktivt springvand af Jeppe Hein. Kommunens åbne landskaber og idylliske landsbyomgivelser indbyder til kunstnerisk skildring, særligt omkring landsbykirkegårdene, der alle har omgivelsesfredninger. De ligger undertiden op ad store præstegårdshaver, fx den fredede Alsted Præstegård, hvor maleren Preben Hornung boede i anden halvdel af 1900-tallet. Sorø Kunstmuseum blev indviet i 1943, og samlingen favner over 350 års dansk kunst, fra Nicolai Abildgaard over guldalderen, modernismen og frem til vor egen tid. Desuden er der flere specialsamlinger, inklusive middelalderlige træfigurer fra områdets kirker.

Ruds Vedby Borgspil har siden 1989 årligt opført en udendørs forestilling, ofte om et lokalhistorisk emne. Om sommeren bliver der også afholdt to musikfestivaler i kommunen, Klassisk i Sorø og Sorø Jazz, samt Klassisk Køredag, hvor veteranbiler fra hele landet mødes med op til 20.000 besøgende.

Læs videre om

Samfund og erhverv

De knap 30 m høje siloer på Apotekervej i Sorø er ikke længere i brug. Seneste aktivitet i 2021 var arrangeret af Ung Sorø, der som led i forårets tilbud til børn og unge havde arrangeret rappelling under ledelse af en erfaren klatreinstruktør. Siloerne blev opført i 1960’erne af foderstoffirmaet H.A. Hansen, der udgik fra en af Sorøs gamle købmandshandler, H.A. Hansen & Co.

.

Den lille købstadskommune Sorø blev ved Strukturreformen fra d. 1. januar 2007 fusioneret med nabokommunerne Stenlille og Dianalund. Den nye Sorø Kommune blev målt på indbyggertal den næstmindste af de 17 kommuner i den nye Region Sjælland. Med sin placering midt i regionen blev byen Sorø valgt som hjemsted for Regionshuset, der rummer den centrale administration.

Gode jernbaneforbindelser og motorvej E20, der gennemskærer kommunen, er medvirkende til en omfattende pendling, der går både til nabokommunerne og til København. Den største virksomhed i den private sektor er Hørkram Foodservice A/S, der har sit hovedsæde tæt ved E20. Socioøkonomisk tilhører Sorø Kommune midtergruppen blandt de 17 kommuner i regionen, og indkomstniveauet er tæt på landsgennemsnittet.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner