• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slagelse Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Slagelse Kommune, kommune i Vestsjælland. Slagelse Kommune dækker det sydvestlige hjørne af Sjælland med en lang kyststrækning ud mod Smålandsfarvandet (Karrebæksminde Bugt) og Storebælt (Musholm Bugt). Til Slagelse Kommune hører også øerne Agersø og Omø.

Kommunen ligger i Region Sjælland, og det administrative centrum er Slagelse, hvor næsten halvdelen af kommunens indbyggere bor. Byrådet i Slagelse Kommune består af 31 medlemmer (2014). Stén Knuth (f. 15.12.1964) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Slagelse Kommune (Kommunefakta)
40369374.jpg 25901856.601.png
Areal (km2) 567
Indbyggertal:
1985 70.975
2017 78.828
Byer over 1000 indb. (2017)
Slagelse 33.433
Korsør 14.702
Skælskør 6550
Forlev 2528
Svenstrup 1935
Sørbymagle 1119
Kommuner før reformen:
Hashøj Kommune
Korsør Kommune
Skælskør Kommune
Slagelse Kommune
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

Det fladvandede Korsør Nor er ligesom Skælskør Nor omgivet af et sandet til leret, lavtliggende morænelandskab med enkeltliggende hatformede bakker, der rejser sig 10-20 m over terrænet, fx i Åshøj (31 m.o.h.). Bakkerne ligger ofte i parallelle nordvest-sydøst-orienterede strøg. Nær Hulby og Halseby ligger større områder med stenfrit ler, issøler, der har været udnyttet af teglindustrien. Mod øst og nord afgrænses og afvandes området af Vårby Å og Tudeå. Den 18 km lange kyst mod Store Bælt veksler mellem moræneklinter, sandstrande med strandvolde og strandenge, fx Lejodde yderst på halvøen med Halsskov. Langs kysten ligger tre områder med i alt ca. 800 sommerhuse.

Annonce

Terrænet øst for Slagelse er præget af dødis med mange småsøer og bakker, der når niveauer på 60-80 m.o.h.; højeste punkt er 97 m.o.h. i et område tæt ved motorvejen. Det skovklædte, kuperede relief fortsætter langs østgrænsen gennem skovene og videre mod Næsbyskov. Hele den nordlige, skovfattige del af kommunen består af moræneplateauer i 20-30 m højde, opdelt af dale langs Tudeå og dens mange tilløb. Længst mod nord, omkring Blæsinge Banke (59 m.o.h.), ligger endnu et dødislandskab med store råstofgrave. Vest for Slagelse danner en 30-40 m høj skråning overgangen til de lavtliggende arealer omkring Tudeås nedre løb. Her findes flere moser, og i stenalderen nåede Litorinahavet helt herind, ligesom det overskyllede kystlandet vest for Kirke Stillinge. På et næs ved sammenløbet af Tudeå og Vårby Å ligger en ringformet vikingefæstning (se trelleborge). Sammen med den nederste del af Tudeådal indgår den i en 208 ha stor fredning fra 1991.

  Vest for Slots Bjergby, ligger de to meget store gravhøje Hashøj og Galgebakken. Den ene af højene har givet navn til den lokale kommune; Hashøj Kommune, som nu er blevet en del af Slagelse Kommune.

Vest for Slots Bjergby, ligger de to meget store gravhøje Hashøj og Galgebakken. Den ene af højene har givet navn til den lokale kommune; Hashøj Kommune, som nu er blevet en del af Slagelse Kommune.

Syd for Slagelse består landskabet af jævne moræneplateauer 30-50 m.o.h. opdelt af ådale. Gravhøjen Hashøj (deraf navnet på den tidligere kommune) i den nordlige del når 93 m.o.h. Fra Harrested strækker en tunneldal med det nedre løb af Lindeså sig mod sydvest til Vårby Å.

Kommunens sydligste del er et jævnt til bølget, lerrigt morænelandskab med to randmorænestrøg i nordvestlig-sydøstlig retning. Det ene strøg ligger i kommunens centrale del og består af aflange enkeltbakker med de højeste dele i Boeslunde. Den sydlige randmorænezone er sammenhængende og følger kysten fra Basnæs Skov til Bisserup. Kysten mod Karrebæksminde Bugt er en sammensat kyst, Den Sjællandske Dobbeltkyst, med laguner (Basnæs Nor, Holsteinborg Nor), krumodder og klinter. Her ligger også den fredede Ormø, som er dækket af en lindeskov. Ud for kysten ligger Glænø, der forbindes med Stubberup Huse på Sjælland med en ca. 100 m lang vejdæmning fra 1870'erne. Hovederhvervet er landbrug, som drives fra gårde, der er samlet midt på øen. Glænøs lerede moræneaflejringer når i Bavnebanke på øens sydlige del 26 m.o.h.

Espe gods i Boeslunde. Godset består af ejendommene Espe, Bonderup, Lindeskov.

Espe gods i Boeslunde. Godset består af ejendommene Espe, Bonderup, Lindeskov.

Skælskør by ligger ved en tunneldal, der strækker sig mellem Inderfjord og Noret. Kommunens sydkyst danner et næsten sammenhængende herregårdslandskab med hovedgårdene Espe, Gjerdrup, Basnæs, Borreby og Holsteinborg; ved de to sidstnævnte findes store fredninger.

Agersø har en karakteristisk, retlinjet vestkyst. En tredjedel af øen udgøres af strandeng og vådområder, og den del af Agersøs terræn, der ligger 2-3 m over havniveau, er fuldt opdyrket. Omø består af to moræneøer forbundet af aflejringer fra Litorinahavet. En sø mellem de to bakkepartier er den sidste rest af et tidligere sund. På begge øer ligger sommerhuse.

Kulturlandskab

Holsteinborg ligge i en usædvanlig smuk natur, som gennem tiden har tiltrukken mange malere og digtere bl.a. H.C. Andersen.

Holsteinborg ligge i en usædvanlig smuk natur, som gennem tiden har tiltrukken mange malere og digtere bl.a. H.C. Andersen.

Kommunen er usædvanlig rig på gravhøje, idet der er bevaret 275, hvorimod storstensgravene er mere sparsomme. nemlig 54. Der er sløjfet hen ved 200 høje og 150 storstengrave. Ved Slots Bjergby findes Sjællands to største gravhøje, Hashøj og Galgebakke. Sydvest herfor ligger jættestuen Rævehøj, hvis kammer rummede 92 skeletter.

Der er fundet spor af spredt bebyggelse fra ældre jernalder omkring Slagelse by. I udkanten af Ottestrup by er der fundet langhuse og grubehuse fra begyndelsen af 1000-t., og 1 km mod nordøst en gravplads fra 900-t. Fund fra Trelleborg er udstillet på Museet ved Trelleborg samt på Nationalmuseet.

Langs sydkysten mod Karrebæksminde Bugt findes talrige bosættelser fra Ertebølle-kulturen; det samme gælder ud for kysten, hvor der tillige ligger bopladser fra Kongemose-kulturen. Fra en marin plads ved Tudsehage stammer træ- og benredskaber. I yngre bronzealder udviklede Boeslundeegnen lige nord for Skælskør sig til et kraftcenter, karakteriseret ved rige grave og deponeringer af importerede våben, lurer og guldgenstande, fx guldskålene fra Borgbjerg Banke (Boeslunde guldfund) og guldringene fra Neble. I jernalderen havde Boeslunde en tæt bebyggelse, og jernudvindingsovne fra ca. 100 f.Kr. er udgravet ved Espevej. I yngre jernalder og vikingetid udvikledes her et regionalt center for handel og håndværk; to større sølvskatte, nedlagt 930-950, og en rig vogngrav fra Gryderup er knyttet til bebyggelsen.

Sognekirkerne stammer næsten alle fra den romanske periode, og de fleste er opført af rå eller kløvede kampesten. Der er gotiske kalkmalerier i Hejninge (fra ca. midten af 1300-t.), Kirke Stillinge (fra fem forskellige perioder mellem 1400 og 1510) og Ottestrup Kirke (fra ca. 1425 og 1510).

I Ørslev Kirke findes kalkmalerier fra ca. 1325 med bl.a. den berømte dansefrise. Boeslunde Kirke, en toskibet murstensbygning fra ca. 1300, var valfartskirke i middelalderen.

Tårnholm ligger ved Noret over for Korsør.

Tårnholm ligger ved Noret over for Korsør.

I den vestlige del af kommunen, ned mod Korsør Nor, er kirkerne alle meget store, hvilket sammen med ruinerne af den betydelige Tårnborg og befæstningsanlægget på Sprogø vidner om områdets strategiske og økonomiske betydning allerede i middelalderen. Borgen Tårnborg, der blev opført i 1100-t., blev nedrevet ca. 1400. Af Tårnborg Slots Ladegård (også kaldet Korsør Slots Ladegård) opstod i 1600-t. hovedgården Dyrehovedgård. Den blev 1846 omdøbt til Tårnborg og delvis udstykket i 1901.

Antvorskov Kloster blev grundlagt som johanniterkloster i 1164. 1580 blev klostret og dets jordegods omdannet til et kongeligt len, der omfattede størstedelen af den nye Slagelse Kommune med undtagelse af kystområdet fra Korsør og østpå til kommunegrænsen, der tilhørte Korsør Len. Antvorskov Slot og hele egnen led meget under den svenske besættelse 1658-60. I 1717 blev Antvorskov Gods omdannet til rytterdistrikt, der omfattede størstedelen af kommunen. I 1774 blev ryttergodset ved en stor auktion opdelt og solgt i ni nyoprettede private hovedgårde, bl.a. Store Frederikslund, Valbygård og Nordruplund, Gyldenholm (oprettet af kancelliråd Anders Dinesen af to hovedgårdsparceller) og Tårnholm (af proprietær Christen Eggers) hvilket stadigvæk præger kommunens kulturlandskab. Antvorskov Hovedgård blev ca. 1800 opdelt i fem store gårde, og hovedparcellen blev senere yderligere udstykket.

I den centrale del af kommunen er der væsentlig forskel i kulturlandskabet mellem den nordlige del, der er præget af store skove, og den sydlige del, hvor skoven blev ryddet allerede i middelalderen til fordel for en tæt opdyrket agerbrugsbygd med små landsbyer, som alle havde trevangsbrug og var forbundet i et velorganiseret net af vangelag.

Storebæltsbroen.

Storebæltsbroen.

I de nære kystområder og på Agersø og Omø havde landsbyerne derimod alsædebrug i en eller to vange, og landgilden var overvejende smør — et vidnesbyrd om, at kvægavlen spillede en større rolle end agerbruget. På halvøen Stigsnæs var der slet ikke noget vangebrug, men de enkelte gårdes jorder lå spredt mellem skov, krat og buske.

I middelalderen ryddede driftige adelsmænd skovene langs kommunens sydkyst og oprettede en lang række betydelige hovedgårde. Den største er Holsteinborg, der 1582-1708 hed Trolholm. Grevskabet Holsteinborg oprettedes 1708; F.A. Holstein gjorde fra 1808 Holsteinborg til et centrum for omfattende landbrugs- og skolereformer. Borreby blev omkring 1550 skænket af Christian 3. til kongens kansler, Johan Friis, der 1556 opførte den nuværende hovedbygning, som er en af Danmarks bedst bevarede herregårde fra renæssancen. Hovedgården Espe har siden 1810 været i slægten Moltkes eje; hovedbygningen er opført 1848. Hovedgården Basnæs går tilbage til begyndelsen af 1400-t. ligesom Snedinge, der opstod i landsbyen af samme navn; Snedinge indgik 1708 sammen med Trolholm og Fuirendal i grevskabet Holsteinborg.

Slagelse Kommune. Slagelse Bryghus blev oprettet i 1848 og i 1896 omdannet til et aktieselskab. På dette billede fra 1911 fremstilles egnens begyndende industrialisering i et noget romantisk skær; de renskurede fabriksbygninger er placeret midt i landlig idyl, og den sorte skorstensrøg symboliserer driftighed og effektivitet. I 1963 lukkede bryggeriet, og i 1967 blev bygningerne, der lå ved Ingemannsvej i Slagelse, revet ned.

Slagelse Kommune. Slagelse Bryghus blev oprettet i 1848 og i 1896 omdannet til et aktieselskab. På dette billede fra 1911 fremstilles egnens begyndende industrialisering i et noget romantisk skær; de renskurede fabriksbygninger er placeret midt i landlig idyl, og den sorte skorstensrøg symboliserer driftighed og effektivitet. I 1963 lukkede bryggeriet, og i 1967 blev bygningerne, der lå ved Ingemannsvej i Slagelse, revet ned.

Industri og service

Skælskør synes at have været det vigtigste overfartssted mellem Sjælland og Fyn i 1200-1300-t., men fra 1400-t. kom Skælskør til at stå i skyggen af Korsør som færgehavn. Siden da har egnen omkring Korsør været et trafikalt (og militært) særdeles vigtigt område. Korsør fik købstadsprivilegier i 1425 under Erik 7. af Pommern, men der har næppe været megen bebyggelse før dette tidspunkt. Allerede i begyndelsen af 1500-t. havde Korsør imidlertid ligesom Nyborg et velorganiseret færgevæsen. Færgerne blev brugt til transport af personer, fra 1624 af post og især i 1500-1700-t. af store mængder kreaturer, især stude og heste. Chausséen mellem København og Korsør, den senere Hovedvej A1, var færdig i 1791, og i 1856 blev jernbanen mellem Roskilde og Korsør indviet. Jernbanen og indførelsen af jernbanedampfærger i 1883 medførte stor tilflytning af arbejdere og funktionærer.

I 1957 blev den første del af Vestmotorvejen fra Vemmelev til den nye færgehavn i Halsskov åbnet, hvilket var et markant fremskridt for afviklingen af den stadig stigende trafik. Motorvejen fra Skovse, lige øst for Slagelse, til Vemmelev kunne åbnes i 1965, men det var først i 1993 at der blev motorvejsforbindelse hele vejen fra Korsør til København og 1998 udvidet med den faste forbindelse over Storebælt.

Stigsnæsværket.

Stigsnæsværket.

Jernbanen Slagelse-Værslev blev anlagt i 1898. Siden 1971 har banen kun haft persontrafik mellem Slagelse og Høng. Igennem kommunen blev i 1892 anlagt jernbanerne Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør anlagt. Kun i Dalmose bevirkede jernbanerne en større byudvikling. Persontrafikken på de to jernbaner ophørte endeligt i 1971; dele af strækningerne bruges nu til kørsel med veterantog.

Området omkring Skælskør fik en økonomisk udvikling efter opførelsen af olieraffinaderiet, nu olieterminalen, og Stigsnæsværket, sat i drift 1966. Også ældre virksomheder, som Harboes Bryggeri (1883, med dette navn fra 1949) og Skælskør Frugtplantage (1897) har ekspanderet i de senere år.

I Korsør er Flådestation Korsør byens største arbejdsplads.

Kommunecentret Slagelse har bl.a. centralsygehus og institutioner inden for sundhedssektoren samt gymnasium, handelsskole og teknisk skole; byen har også et teater. Store virksomheder findes inden for maskin-, metal- og fødevareindustri.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Slagelse Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160901