Slagelse Kommune udgør det sydvestlige hjørne af Sjælland og afgrænses mod nord og øst af kommunerne Kalundborg, Sorø og Næstved, mod syd og vest af en 214 km lang varieret kyststrækning, der vender mod hhv. Smålandsfarvandet og Storebælt.
Området var allerede i oldtiden tæt beboet og rigt udnyttet. Kysten har sammen med det store åsystem af Tudeå og Vårby Å givet fangst- og transportmuligheder for en relativt stor befolkning. Især fra stenalderen er der gjort fund langs kyst og vandløb, bl.a. ved Tudsehage, hvor en boplads er fundet under vandet. De havstigninger, der lagde bopladsen under vand, pressede fra slutningen af stenalderen bebyggelsen bort fra den oprindelige kystlinje og længere ind i landet, og bronzealderens og jernalderens befolkning rykkede ind på den frugtbare moræneslette. Området var og er domineret af landbrug, men især i det småbakkede dødislandskab øst for Slagelse er der store skovarealer, og her ligger også kommunens højeste punkt, Etterbjerg.
At området allerede i vikingetiden havde stor betydning, viser Trelleborg, den stærkest befæstede af de fem ringborge, der er fundet i Danmark. Det cirkulære anlæg, opført omkring år 980, har været næsten uindtageligt. Alligevel bestod Trelleborg ikke længe, og det strategiske tyngdepunkt flyttede herfra til Tårnborg, en befæstning grundlagt i anden halvdel af 1100-tallet. Sammen med en næsten identisk borg på Sprogø, 33 stadig eksisterende kirker fra middelalderen, Antvorskov Kloster, Skælskør karmeliterkloster samt flere voldsteder vidner Tårnborg om et område, der i middelalderen var magtfuldt og velstående.
Da den nuværende Slagelse Kommune pr. 1. januar 2007 blev en realitet, var det en sammenlægning af de tre købstadskommuner Slagelse, Korsør og Skælskør samt den mindre landkommune Hashøj. Konstruktionen med tre købstadskommuner er usædvanlig, og under forhandlingerne var der fokus på, at de tre byer, hvor næsten 70 % af befolkningen har hjemme, skulle have hver deres rolle; for Slagelse var det detailhandel, administration og uddannelse, Korsør det maritime og Skælskør kulturen.
Befolkningstilvæksten er stærkest i Slagelse, der med 43 % af kommunens befolkning er den største by. De ældste bebyggelsesspor er dateret til 1000-tallet, og ca. 1080 opførtes en stenkirke, som den middelalderlige bykerne blev koncentreret omkring. I 1160’erne blev det nu nedlagte Antvorskov Kloster oprettet sydøst for byen, og det blev et af landets mest indflydelsesrige. Med et frugtbart opland har landbrug, handel og håndværk spillet en central rolle for Slagelses udvikling, og med bl.a. varehuset Bilka og VestsjællandsCentret er byen stadig handelscentrum.
Skønt der i kommunen har været tradition for intensiv dyrkning af jorden, spiller de primære erhverv en mindre rolle for beskæftigelsen. Under industrialiseringen blomstrede flere store virksomheder som Harboes Bryggeri, konservesfabrikken Danica og Vilhelm Langes Cigar- og Tobaksfabrik, men i dag er det inden for den offentlige sektor, de fleste arbejdspladser findes. Det skyldes især en række store offentlige virksomheder – Slagelse Sygehus, Psykiatrien Slagelse, flere uddannelsesinstitutioner, bl.a. afdelinger af Syddansk Universitet og Professionshøjskolen Absalon, samt de militære anlæg Gardehusarkasernen i Antvorskov og Flådestation Korsør.
Flådestationen, der er blandt de største arbejdspladser i Korsør, blev under den kolde krig strategisk anlagt her ved Storebælts smalleste sted. Korsørs placering, hvor to halvøer skyder ud mod vest og omslutter det lavvandede Korsør Nor, har gjort, at Korsør, der kan betragtes som en videreførelse af Tårnborg, allerede i den sene middelalder har haft betydning som overfartssted. Fra 1883 foregik sejladsen til Fyn fra byens dampfærgehavn. I forbindelse med etableringen af motorvejen i 1957 åbnede endnu en færgeforbindelse til den voksende biltrafik, lidt mod nord i Halsskov. Korsør forblev et infrastrukturelt knudepunkt frem til 1997 hvor Storebæltsforbindelsen blev indviet, og færgefarten hørte op. Færgedriften forsatte i Halsskov til 1998, hvor broen også åbnede for bilister
Syd for Korsør, på halvøen Stigsnæs, lå i årtier store energianlæg, der genererede mange arbejdspladser, men Stigsnæsværket lukkede i 2012, og der er nu planer om at flytte Korsørs erhvervshavn hertil. Ud for Stigsnæs ligger kommunens to største øer, Agersø og Omø, og på Agersø lever bl.a. klokkefrøen, der ellers i dag er forsvundet fra mange af sine tidligere levesteder.
På Sprogø, der nu fungerer som forbindelsesled mellem Vestbroen og Østbroen, lå der i perioden 1923‑61 en anstalt for »moralsk åndssvage kvinder «, hvor ca. 500 kvinder har været anbragt. Øen er nu ubeboet, men fuglelivet er rigt og tæller over 200 arter, bl.a. havterne, dværgterne og tejst, og den fredede klyde yngler både her, i strandengs- og rørskovsområdet Borreby Mose og i flere andre af kommunens lavvandede områder.
Skælskør, hvis historie strækker sig tilbage til kort før år 1200, er vokset frem omkring et vadested, og byen blomstrede i middelalderen med voldanlæg, karmeliterkloster og latinskole, hvorefter den udviklede sig som handels-, søfarts- og fiskerby. Udviklingen formidles på Skælskør Bymuseum, et af kommunens tre museer under Museum Vestsjælland; Slagelse Museum formidler handel, håndværk og industri, mens Flakkebjerg Museum danner ramme om mere end 100 års skolehistorie.
I både Slagelse, Korsør og Skælskør forestår aktive kunstforeninger en række udstillinger, og by- og landskabsrummet har mange skulpturer at byde på. Årligt afholdes flere kunstfestivaler, heriblandt keramikfestivalen i Skælskør, og i Skælskør ligger også Guldagergaard, et keramisk videns- og formidlingscenter, hvor kunstnere og kunsthåndværkere kan få arbejdsophold. Musik- og teaterlivet står stærkt med Slagelse Teater, amatørteateret KRABASKEN, Borreby Teater og spillesteder som Slagelse Musikhus og Badeanstalten.
