Skive Kommune er på mange måder typisk for store dele af egnen omkring Limfjorden: De frodige landbrugsområder bugter sig i bakke og dal og indrammes smukt af Limfjordens fligede kystlinje. Arealmæssigt domineres kommunen af halvøen Salling; hertil kommer øen Fur samt Nordfjends, som er halvøen mellem Skive Fjord og Hjarbæk Fjord. Landskabet er dannet af is og smeltevand fra sidste istid, og moræne- og smeltevandsaflejringer dækker store dele af kommunen. På Fur har isen skubbet jordlagene op og skabt et bakket terræn, hvor det ca. 55 mio. år gamle moler ses i klinterne på øens nordkyst. Det kuperede morænelandskab i Salling går mod syd over i en smeltevandsslette med Hjelm Hede og Flyndersø.
Skive Kommune har en lang kyststrækning og varieret natur med mange muligheder for friluftsaktiviteter. Her er gode badestrande, vandre- og cykelstier, og Limfjorden samt Karup Å, der løber ud i Skive Fjord og er kendt for sine mange havørreder, tiltrækker mange lystfiskere.
Den lerede, fede jord i Salling blev tidligt opdyrket og i jernalderen bebygget med landsbyer. I Nordfjends, som var præget af mere sandede jorder, var landsbyerne noget mindre, og der var flere enestegårde. På trods af pesten i 1300-tallet oplevede området generelt en støt befolkningstilvækst hele middelalderen igennem. Heste- og okseopdræt kom til at spille en vigtig rolle for egnens bønder, og Hærvejen fungerede som hovedfærdselsåre ned mod Ribe og Nordtyskland.
Det tætbefolkede område fik en hel del sognekirker, og desuden blev der anlagt to klostre, Ørslev og Grinderslev. Bispedømmet i Viborg havde omfattende jordbesiddelser i området, bl.a. borgen Spøttrup, der efter Reformationen overgik til kronen. I den nuværende kommunes område kender man til 30 herregårde, hvoraf de fleste hørte til de mellemstore; størst var Estvadgård. En del af herregårdene blev med tiden avlsgårde for andre herregårde.
Med åbningen af jernbanen Viborg-Skive-Struer i årene 1864-65, og i 1884 til Glyngøre, kom der en befolkningstilvækst i de nyanlagte stationsbyer.
Skive by opstod formentlig i 1100-tallet ved et vadested, hvor Karup Å munder ud i bunden af Skive Fjord. Stedet havde en fremragende beliggenhed for en naturhavn. Byens ældste bevarede købstadsprivilegium er fra 1326, og disse rettigheder har forbindelse med placeringen af den kongelige lensgård Skivehus. Fra anden halvdel af 1800-tallet kom industrien til at spille en stadig større rolle, og fra 1880’erne begyndte et industrikvarter at vokse op omkring stationen øst for byen. Her blev byens to slagterier, Skive Svineslagteri og Skive Andelsslagteri, etableret i hhv. 1889 og 1902.
I århundreder var der færgefart mellem Pinen (ca. 3 km syd for Glyngøre) og Plagen (ca. 5 km syd for Nykøbing M). Men da man gik over til at anvende dampfærger, var der behov for egentlige færgelejer, og på Glyngøreodden blev der anlagt en havn i 1872. Stor betydning for byens udvikling fik også konservesfabrikkerne Glyngøre Fiskeindustri og Limfjords Muslingekompagniet fra hhv. 1939 og 1944. I midten af 1960’erne beskæftigede disse virksomheder mere end 500 medarbejdere.
Højslev Stationsby voksede op omkring stationen fra 1864 på Viborg-Skive-banen, hvilket gav grobund for flere virksomheder. Højslev Teglværk blev opført i 1879, og endnu et teglværk i 1898. I 1899 beskæftigede de to fabrikker i alt 68 mand, som fremstillede ca. 20.000 teglsten om dagen. Højslev Teglværk, der siden 1982 har været en del af Randers Tegl-Gruppen, er stadig af stor betydning.
Trods lukningen af flere store virksomheder efter årtusindskiftet er der i samme periode blevet skabt mange nye arbejdspladser. Skive Kommune står stadig stærkt inden for landbrug og industri. Samtidig er Skive en veludbygget uddannelsesby og har siden 1970’erne huset en af landets største kaserner.
Ved folketællingen i 1787 var der 10.983 indbyggere i den nuværende Skive Kommune, et tal, der steg til 17.787 i 1850. I 1970 var der 46.177 indbyggere, og i år 2000 nåede kommunen et højdepunkt med 48.731 indbyggere. Herefter har befolkningstallet været lettere faldende pga. fraflytning. I mange af kommunens landsogne toppede befolkningstallet i begyndelsen af 1900-tallet. I 2018 havde kommunen 46.599 indbyggere, heraf 55,3 % i Skive. For at vende udviklingen forsøger kommunen at gøre Skive mere attraktiv som bosætningsby og profilere kommunen som grøn og ren.
Forfatteren Jens August Schade er født i Skive. I hans versroman Sjov i Danmark fra 1928 beskrives det småborgerlige, men hyggelige provinsmiljø i Skive, under dæknavnet Skæve. På østsiden af Salling ligger Jeppe og Nanna Aakjærs kunstnerhjem. Ud over at skildre jyske landskaber beskrev Jeppe Aakjær også menneskelivet i poetiske billeder. Fra bygningerne fører en smuk vandrerute på 2 km gennem skov og eng ned til stranden ved Astrup Vig.
Skive Folkeblad er en enestående avis, dels fordi den står uden for de store bladkoncerner, dels fordi den siden 2011 er det eneste dagblad, der er knyttet til Radikale Venstre.
Tidligere var Skivekredsen kendt som en radikal højborg, men det er ikke længere tilfældet. I årtier blev kommunen i stedet en socialdemokratisk bastion. Med Strukturreformen i 2007 blev den gamle Skive Kommune fusioneret med tre nabokommuner: Spøttrup, Sundsøre og Sallingsund. Det klare Venstreflertal i de tre tilkomne kommuner betød, at Socialdemokratiet mistede borgmesterposten, da der skulle vælges borgmester i den nye Skive Kommune.
