• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Silkeborg Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Silkeborg Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Midtjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Gjern, Silkeborg og Them i Århus Amt samt Kjellerup i Viborg Amt. Kommunen hører til Region Midtjylland og dens centraladministration ligger i Silkeborg.

Byrådet i Silkeborg Kommune består af 31 medlemmer (2014). Steen Vindum (f. 5.9.1967) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Kommunen ligger i Det Midtjyske Søhøjland lige på hovedstilstandslinjen for isen under den sidste istid, hvilket i høj grad har præget landskabet, der er rigt på skove og søer.

Annonce

Silkeborg Kommune (Kommunefakta)
40340297.601.png25901838.601.png
Areal (km2)865
Indbyggertal:
198573.952
201489.633
Byer over 1000 indb. (2014)
Silkeborg43.158
Kjellerup4889
Svejbæk3946
Virklund3338
Them2243
Ans1863
Bryrup1557
Fårvang1332
Gjern1448
Voel1518
Sorring1116
Thorning1007
Kommuner før reformen:
Gjern Kommune
Kjellerup Kommune
Silkeborg Kommune
Them Kommune
Kommunens hjemmeside

Hovedstilstandslinjen løber lige vest for Hovedvej 13 (Viborg-Vejle); den adskiller den sandede Karup Hedeslette mod vest fra et frugtbart, ungt morænelandskab mod øst. På hedesletten findes den ca. 25 km2 store Kompedal Plantage fra 1791. Desuden ligger dele af Stendal og Ulvedal plantager i kommunen. Her indledtes tilplantningen allerede i 1788, og plantagerne var de første statsejede på den jyske hede.

Den centrale del af kommunen udgør en opsplittet, stærkt kuperet israndszone med højtliggende morænepartier mere end 100 m.o.h. kulminerende i Bavnehøj (153 m.o.h.). Dette landskab er adskilt af dybt nedskårne dale, heriblandt flere tunneldale. Ved den vestlige ende af disse ligger indsanderne Vrads Sande (fredet 1968) og Sepstrup Sande samt åbne hedepartier. Morænelandet begrænses mod syd af en tunneldal med Thorsø og Salten Å, og det gennemskæres af en markant, tør erosionsdal mellem Them og Hørbylunde. Syd for Them ligger en bred, furet terrasseflade med stejle skrænter ned mod den store tunneldal langs Salten Å. Langs alle tunneldalene findes sammenhængende gamle løvskove med partier af nåletræer.

Silkeborgsøerne.

Silkeborgsøerne.

Terrænet syd for Silkeborg by domineres af en tunneldal, der deler sig og løber uden om moræneknolden med Virklund. Den nordlige gren løber ud i Gudenåens smeltevandsdal med brede terrasser; den sydlige fører mod vest ud til gletsjerfronten ved Bølling Sø. I sidstnævnte dal løber den vandrige Funder Å mod øst med mange dambrug. Gudenåens sandede terrasser findes også langs søerne ved Svejbæk og Sejs. Hårup Sande på terrassen øst for Silkeborg blev tilplantet i 1830'erne for at dæmpe sandflugten. Morænelandskabets skrænter ned mod terrasserne er meget erosionsprægede med talrige slugter og står som såkaldte falske bakker ud mod dalene som fx de fredede og lyngklædte Sindbjerg (103 m.o.h.) og Stovbjerg (99 m.o.h.) ved Sejs.

Kommunens nordøstlige del er et højtliggende, dødispræget morænelandskab i en tunneldal med Hinge Sø, der mod vest grænser op til hovedstilstandslinjen. Israndszonen er præget af moser og sandede jorder, der er sent opdyrket. Den op til 50 m brede Gudenå slynger sig igennem kommunen fra syd til nord. Ved dens bredder hæver terrænet sig i terrasser med flere niveauer, dannet under forskellige afsmeltningsstadier i sidste istid. Tunneldalen med Gjern Å forener sig med Gudenå i den 22 ha store Sminge Sø. Gjern Bakker ligger som en sønderskåret erosionsrest mellem Gjern Å- og Gudenådalen med Åshøj (104 m.o.h.) og Store Troldhøj (75 m.o.h.), der er et populært udsigtspunkt.

Kulturlandskab

Hærvejen følger stort set Hovedvej 13 igennem kommunen. På begge sider af den findes et stort antal gravhøje, og nord for Silkeborg findes et østvest-gående system; her findes også bopladser fra jernalderen. I en højmose i Bjeldskovdal er der fundet to moselig, Tollundmanden og Ellingpigen, der er udstillet på Silkeborg Museum; begge dateres til den tidlige jernalder (ca. 400 f.Kr.). Langs Gudenåsystemet findes bopladsrester fra jæger- og bondestenalderen. I Grauballe Mose er et velbevaret moselig fra ældre jernalder fundet (se Grauballemanden), og der er flere steder konstateret grave og bebyggelsesspor fra samme periode. I den vestlige del af kommunen omkring Kjellerup findes 114 gravhøje, hvoraf en større gruppe ligger i Stendal Plantage. En jættestue og flere end 470 høje er sløjfet. De fleste af højene stammer fra enkeltgravskulturen (ca. 2850–2400 f. Kr.).

Serup Kirke, Silkeborg Kommune.

Serup Kirke, Silkeborg Kommune.

De middelalderlige landsbykirker i kommunen er opført i den romanske periode med mure af granitkvadre. Serup Kirke, Kragelund Kirke og Linå Kirke er udsmykket med imponerende stenhuggerarbejder; i Kragelund har sydportalen runeindskrift. Der er kalkmalerier fra sengotisk tid og renæssance i Vinderslev Kirke. Grønbæk Kirke har et romansk maleri i apsis, som menes at være samtidigt med kirkens opførelse (ca. 1225).

Bebyggelsen i kommunen er præget af små landsbyer og mange enkeltgårde. Dyrkningssystemet var før udskiftningen overvejende et meget regelmæssigt græsmarksbrug, fx med seks tægter, hvoraf de tre hvilede, og de andre tre var besået med hhv. byg, rug og havre. De fleste landsbyer blev udskiftet mellem 1782 og 1793.

I egnen omkring Them og Vrads var der store lag myremalm, som blev brugt til jernudvinding.

Industri og service

Silkeborg Kommune. Silkeborg Papirfabrik med hjuldamperen Hjejlen i forgrunden ca. 1880. Bygningerne, der oprindelig var fra 1844, blev genopført efter en brand i 1864. De ligger på østsiden af Gudenåen, hvis vandkraft var grundlag for fabrikken.

Silkeborg Kommune. Silkeborg Papirfabrik med hjuldamperen Hjejlen i forgrunden ca. 1880. Bygningerne, der oprindelig var fra 1844, blev genopført efter en brand i 1864. De ligger på østsiden af Gudenåen, hvis vandkraft var grundlag for fabrikken.

Silkeborgsøerne har siden middelalderen været besejlet af lastepramme; se Gudenåen. Som følge af den centrale beliggenhed blev Silkeborg tidligt et jernbaneknudepunkt. I 1871 blev banen Silkeborg-Skanderborg anlagt, dernæst fulgte Silkeborg-Herning, anlagt 1877 og i 1908 Silkeborg-Laurbjerg-Langå; denne bane blev nedlagt i 1971. For at skabe forbindelse til havnen i Esbjerg blev jernbanen Silkeborg-Funder-Brande (med forbindelse til Grindsted og Bramminge) åbnet i 1920; banen blev nedlagt 1971. I 1924 blev banen Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro anlagt. Endelig blev i 1929 jernbanen fra Horsens til Bryrup forlænget til Silkeborg. De to sidste baner blev nedlagt i 1968. De fleste af de nedlagte jernbanelinjer fungerer nu som attraktive gang- og cykelstier.

Talrige arbejdspladser findes inden for industri (især jern og metal samt tekstil og beklædning) og service i Silkeborg by samt ved Virklund og Hårup. Turismen spiller en stor rolle især langs Silkeborgsøerne med mange muligheder for lystbådesejlads, fiskeri, camping og friluftsliv; ved Almind Sø findes søbad. Kommunen har i mange år haft stor befolkningsvækst, og udbygningen fortsætter. Det store, centralt beliggende fabriksområde præges af servicevirksomheder.

I 2003 åbnedes motorvejen Aarhus-Herning til Låsby, og i 2016 forventes motorvejen afsluttet med etapen fra Funder til Låsby, hvilket givetvis vil forstærke kommunens præg af fjernforstadskvarter til Aarhus, samtidig med at det vil give betydelige miljøproblemer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Silkeborg Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159024