Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Samsø Kommune - historie

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter HaAn

Samsø Kommune blev oprettet i 1962 ved sammenlægning af sognekommunerne Besser, Kolby, Nordby, Onsbjerg og Tranebjerg, alle i Samsø Herred, der i 1970 blev overført fra Holbæk Amt til Aarhus Amtskommune. Samsø blev ikke berørt af strukturreformens kommunesammenlægninger i 2007.

Sognekirkerne på Samsø er relativt unge; de har alle med undtagelse af Tranebjerg Kirke en senromansk kerne og er opført af teglsten. De har kalkmalerier fra 1450-1530; malerierne i Onsbjerg Kirke og Nordby Kirke er malet i anledning af, at kirkerne fik nye krydshvælv i hhv. 1462 og 1494. Tranebjerg Kirke har et usædvanlig kraftigt tårn fra ca. 1500 med skydeskår og skoldehuller og en stor sengotisk kirkelade på kirkegården. Ørby Kirke blev opført 1904 som filialkirke under Tranebjerg, og Langør Kirke 1925 under Nordby.

Vesborg er et velbevaret voldsted på Samsøs sydvestlige spids og består af to rektangulære borgbanker omgivet af en tør grav. På den nordlige banke er der opført et fyrtårn (1858), mens det meste af den sydlige banke er eroderet bort af havet.

Annonce

2008-12 gennemførte Nationalmuseet i samarbejde med Økomuseum Samsø, Moesgaard Museum og Kulturarvsstyrelsen en undersøgelse af Samsøs middelalderlige borge og voldsteder, der omfatter Gammel Brattingsborg (2008, se Brattingsborg), Vesborg (2009), Bisgård (2010), Hjortholm (2011) og Blafferholmen (2012) ved Brattingsborg.

Der var på Samsø kun én hovedgård, nemlig Brattingsborg. Den udgjorde 1677-1921 grevskabet Samsø under familien Danneskiold-Samsøe. Ved opløsningen blev der fra godset udstykket 21 statshusmandsbrug.

Resten af øens landbrugsjord blev dyrket fra store, tæt sammenbyggede landsbyer med uregelmæssig grundplan og med mange firelængede bindingsværksgårde. Jorden blev dyrket som tovangsbrug, således at den ene vang hvert år lå fælled, mens den anden vang blev besået med såvel vårsæd som vintersæd. Landgilden bestod hovedsagelig af byg.

Agerjorden og rettighederne til høslæt og græsning mv. var fordelt mellem de enkelte gårde efter et kompliceret system af fjerdinger (egl. 1/4 bol). Som noget specielt ejede bønderne på Samsø selv bygningerne med tilhørende haver til deres gårde, mens de fæstede jorden af godsejeren.

Dette var sikkert medvirkende til, at landsbyerne blev udskiftet ret sent, ca. 1790, og udflytningen fra landsbyerne kom først for alvor i gang i midten af 1800-t. Især i Nordby var mange af bønderne tillige skippere i 1600- og 1700-t., idet de ejede eller havde anparter i et skib.

Disse små skibe drev i Østersøen og Kattegat en omfattende fragtfart med øl, korn og tømmer mellem havnene i Nordtyskland, Østdanmark, Vestsverige og Sydnorge.

Læs mere om Samsø Kommune.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Samsø Kommune - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155086