Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rudersdal Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Rudersdal Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Nordsjælland i Region Hovedstaden. Det administrative centrum er Holte med rådhus - det tidligere Søllerød Rådhus - opført 1940-42 af arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen.

Rudersdal Kommunes rådhus.

Rudersdal Kommunes rådhus.

Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Komune består af 23 medlemmer (2014). Jens Ive (f. 4.12.1954) fra partiet Venstre er borgmester siden 2012.

Rudersdal Kommune, der ligger mellem Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund, har taget navn efter Rudersdal Kro. Kroen har navn efter den allerede i middelalderen nedlagte landsby Rude, der også har givet navn til Rude Skov. Ved Kongevejen fra København til Frederiksborg Slot, anlagt 1584, blev der på Rude Bakke, hvor den gamle alfarvej møder Kongevejen, i 1661 anlagt en stald kaldet Rude Stald, hvor kongefamilien og hoffets betjente kunne skifte heste. Navnet blev forvansket til Rudersdal, da der i 1735 blev givet bevilling til udskænkning for de rejsende på stedet, hvilket blev til Rudersdal Kro, der hurtigt blev en af Nordsjællands vigtigste kroer.

Annonce

Rudersdal Kommune (Kommunefakta)
39756984.jpg31547619.601.png
Areal (km2)73
Indbyggertal:
198552.989
201756.133
Byer over 1000 indb. (2017)
Birkerød (del af)20.578
Hørsholm (del af)24.457
Skodsborg1245
Kommuner før reformen:
Birkerød Kommune
Søllerød Kommune
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

Det meste af kommunen udgøres af et bakket landskab af lerede og sandede moræner, som fra højder omkring 40 m.o.h. ved Holte og Søllerød falder til 20 m.o.h. længere mod øst ved Nærum og Trørød og danner en stejlskrænt mod Øresund. Morænelandskabet gennemskæres af flere tunneldale, hvoraf den mest markante går fra Furesøen via Malmmosen, Vejle Sø, Søllerød Sø og Kikhanerenden til Vedbæk. Mølleådalen danner fra Ørholm til Mølleåens udløb ved Strandmøllen grænse mod Lyngby-Taarbæk Kommune. I kommunens centrale del kulminerer et dødislandskab med mange småsøer i Høje Sandbjerg (85 m.o.h.).

Skove, moser og åbne landarealer, blandt hvilke Næsseskoven, Geelskov og Jægersborg Hegn med Bøllemosen er velbesøgte udflugtsmål, udgør over halvdelen af kommunens areal. Her ligger adskillige landsteder fra 1700-t. og senere med tilhørende parkanlæg, bl.a Dronninggård (Næsseslottet), Enrum, Gammel Holtegård og Søllerødgård.

I den nordlige del af kommunen ligger dele af Furesøen (Store Kalv) og Sjælsø samt Birkerød Sø. Her ligger desuden Rude Skov, Bistrup Hegn, Eskemose Skov, Næbbegård Plantage samt mose- og engområdet Vaserne ved Furesøen, der alle er meget benyttede rekreative områder.

Kulturlandskab

I den sydlige del af kommunen er 144 gravhøje bevaret, og mindst 14 er sløjfet. Ved Bøgebakken udgravedes i 1975 en gravplads fra Ertebølle-kulturen. De 17 grave var udformet som trugformede nedgravninger, og halvdelen af de gravlagte, 5 børn og 17 voksne, havde kønsspecifikke gravgaver med. Bøgebakken ligger ned til en forhenværende fjord, Maglemosen, hvor der siden 1924 er gjort talrige bopladsfund fra Kongemose- og Ertebølle-kulturerne (se Vedbækfundene). Ved Rygård er der udgravet syv bygningstomter fra yngre bronzealder og fra jernalderen. I Geelskov ligger udstrakte spor efter agre fra ældre jernalder samt senere hulvejssystemer. I Rude Skov er der bevaret tre langdysser, 16 gravhøje samt tre sten med skåltegn.

Den oprindelige bebyggelse i Birkerød Sogn bestod af en række enkeltgårde og af otte små landsbyer; de fem har endelsen -rød, hvilket skyldes, at de i middelalderen opstod ved rydninger i skoven. Biskopperne i Roskilde ejede i 1370 størstedelen af området under hovedgården Hjortsholm, men dette kom ved Reformationen under kronen til Hørsholm godsdistrikt.

I 1761 blev bøndernes hoveri ophævet mod en fast pengeydelse, og de fik tilbudt skøder som arvefæstere, hvilket i forbindelse med den korte afstand til det voksende marked for land- og skovbrugsvarer i København gav en vis velstand.

Udskiftningen begyndte få år efter overgangen til selveje (i Birkerød 1770), men den blev ofte meget mangelfuldt udført og måtte senere laves om. I 1786 blev skovene delt mellem bønderne og skovvæsenet.

Ebberødgård var en enkeltgård under kronen og blev i 1661 givet til ærkebiskop Hans Svane, hvis enke i 1708 solgte den tilbage til kronen. I 1759 blev den solgt til private ejere, som i 1890 videresolgte den til åndssvageforsorgen. Institutionen blev efter 1980 delvis udflyttet og området omdøbt til Svaneparken, der er omdannet til bolig- og erhvervsformål; de fleste af de oprindelige institutionsbygninger fra 1890'erne, 1920'erne og senere er blevet renoveret.

Gammel Holtegård med barokhaven.

Gammel Holtegård med barokhaven.

I Søllerød Sogn bestod bebyggelsen i middelalderen og indtil midten af 1700-t. af relativt små landsbyer samt jagtslottet Frydenlund og hovedgården Dronninggård. Landsbyernes marker var inddelt i trevangsbrug, dog ikke Vedbæk, der kun havde én vang, og Trørød, der havde to vange, der årlig blev dyrket med byg eller rug. Hovederhvervet i Vedbæk var fiskeri. De fleste bønder var kronens fæstere, først direkte under Københavns Slot og fra 1661 til selvejets indførelse under Dronninggård.

Som et led i de tidlige landboreformer i 1760'erne blev hovedgårdsjorden udstykket, og hoveriet afskaffet. Landsbyerne blev derpå udskiftet 1771-72 som nogle af de første i landet. Dronninggård blev opført af dronning Sophie Amalie i 1660, hvor landsbyen Tange tidligere lå, men den nuværende hovedbygning blev bygget af storkøbmanden Frédéric de Coninck i 1782. Jorden blev i 1895 udstykket til villagrunde. Parkanlægget er offentligt tilgængeligt. Gammel Holtegård blev opført 1756-58 af Lauritz de Thurah.

Søllerød Kirke stammer fra den romanske periode i 1200-tallet, men blev stærkt ombygget senere i middelalderen. Nær kirken og gadekæret ligger Søllerød Kro (1677) og Mothsgården (opr. fra ca. 1680) med Ruderdal Museers kulturhistoriske samlinger. Vedbæk Kirke er opført 1870-71, Nærum Kirke 1931-32 og Holte Kirke 1938-44 i middelalderstil; Gammel Holte Kirke er opført af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen og blev indviet i 1978.

I kommunens vestlige del er landsbyerne Birkerød, Kajerød og Bistrup vokset sammen til den nuværende stationsby, der fik S-togsforbindelse til Hillerød og København i 1968. Omkring middelalderkirken ligger gamle landsbyhuse, den tidligere præstegård (1938) i en stor park og kulturcentret Mantziusgården (1994); rådhuset fra 1980 er bygget sammen med kommunens hovedbibliotek.

Birkerød Kirke.

Birkerød Kirke.

Birkerød Sogn strakte sig tidligere helt ud til Øresund, idet sognet også omfattede Hørsholm, der først i 1790 blev et selvstændigt præstekald med Hørsholm Slotskirke. Birkerød Kirke er bygget i romansk stil af kampesten med senere ombygninger og tilføjelser; kirken har usædvanligt fine gotiske kalkmalerier fra perioden 1325-50. I landsbyen Høsterkøb ligger foruden Høsterkøb Kirke (opført 1907-08 ved Ulrik Plesner) benediktinerklostret Vor Frue Kloster (udflyttet fra København i 1942) og kursuscentret Magleås. Bistrup Sogn blev udskilt i 1963, og Bistrup Kirke opførtes frem til indvielsen i 1967 af menigheden selv efter tegninger af Tyge Arnfred.

Industri og service

Rudersdal Kommune har altid været et gennemgangsområde for rejsende mellem København og Nordsjælland, herom vidner talrige gamle hulveje i skovene.

I 1584 blev den moderne stenbelagte Kongevej fra København til Frederiksborg anlagt. Den blev i 1588 suppleret med en tilsvarende gren fra Rude til Hørsholm. Fra 1764 til 1775 anlagdes den nye kongevej fra Vibenshus via Hørsholm til Fredensborg. Skønt det var en alfarvej, betalte man bompenge; en sådan bom lå ved Kongeporten foran Rude Stald.

Afgørende for afviklingen af trafikken, men også med betydelige miljøproblemer, var anlæggelsen af Helsingørmotorvejen igennem kommunen, der blev åbnet i 1957. Den blev i 1996 udbygget fra fire til seks kørebaner gennem kommunen.

I 1864 blev Nordbanen fra Lyngby til Helsingør ført igennem området med stationer i Holte og Birkerød, som det sidste sted gav anledning til anlæggelse af en række teglværker. I 1936 anlagdes S-togs-linjen København-Holte, der i 1968 blev videreført til Hillerød. Kystbanen mellem København og Helsingør blev i 1897 ført gennem kommunen med stationer i Skodsborg og Vedbæk. Endvidere anlagdes Nærumbanen fra Lyngby til Vedbæk i 1900, hovedsagelig for at varetage godstransporten for industrierne i Mølleådalen. I 1923 blev strækningen Nærum-Vedbæk dog nedlagt og omdannet til gang- og cykelsti.

Blandt kommunens største arbejdspladser var tidligere de store teglværker i Birkerød, Kildeskattedirektoratet og Forsvarskommandoen i Vedbæk. En række af kommunens ældre ejendomme og landsteder er omdannet til kontorer og virksomheder inden for it-branchen. Bilhandel, konsulentvirksomhed og anden forretningsservice er udbredte erhverv. Nord for Brådebæk nær Hørsholm ligger en del af forskerparken Scion DTU med en lang række forskningsbaserede virksomheder; det støjdæmpende skovbælte omkring centret fungerer tillige som forskningsareal for Arboretet i Hørsholm.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Rudersdal Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153141