Den nuværende Roskilde Kommune blev med Strukturreformen i 2007 dannet ved en sammenlægning af bykommunen Roskilde og de to mindre landkommuner Gundsø i nord og Ramsø i syd. Den aflange kommune strækker sig med 47 km’s kystlinje langs den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Her ud til vandet ligger kommunens to største byer, Roskilde og Jyllinge, med hhv. 51.793 og 10.287 indbyggere (2021). Men ellers har fjordens kyster mange steder bevaret sit oprindelige præg med strandenge, marker og skove uden kystnære bebyggelser; kystzonen består hovedsagelig af landbrugsland, der domineres af kornmarker med især raps og industrifrø. Mod nordvest ligger den inddæmmede Store Kattinge Sø, der ligesom Gundsømagle Sø i nord tjener som ynglested og rasteplads for mange fuglearter. Kommunens skovareal er med knap 7 % ganske beskedent, og den statsejede Boserup Skov i nordvest er med sine ca. 224 ha langt den største.
Hele 29 % af kommunens areal er dækket af bebyggelse og infrastruktur, og med et landsgennemsnit på 13 % må Roskilde betragtes som en meget bypræget kommune. Alligevel udgør landbrug og gartneri med 57 % i dag den største arealanvendelse. De dyrkningsstabile jorder blev skabt af isen i slutningen af sidste istid, Weichsel, og landskabet syd for Roskilde er en del af den frugtbare moræneslette kaldet Heden, der kendetegner trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge.
Området er rigt på fortidsminder. Fund fra oldtiden koncentrerer sig langs fjorden, især som spor efter køkkenmøddinger, bopladser og mere end hundrede gravmonumenter fra yngre stenalder og bronzealder. I Vindinge er udgravet velbevarede bopladsspor med over 200 grave fra ca. 100 f. Kr.-ca. 400. Disse viser, at folk i området har tilhørt samfundets øverste lag, og at de har handlet med andre lande i Europa.
Fjord og jord har givet gode betingelser for byen Roskilde, der på et ca. 40 m højt moræneplateau i bunden af Roskilde Fjord opstod som handelsplads i slutningen af vikingetiden. Her krydsede landtrafikken mellem Øst- og Vestsjælland den sejlbare fjord, og her lå også et tingsted for områdets bønder. Det var i anden halvdel af 900-tallet et naturligt sted for kong Harald Blåtand at bygge en trækirke, og byens historie hænger sammen med indførslen af kristendommen, da den i 1000-tallet var central for både kirken og kongemagten. Da Vikingeskibsmuseets havn og Museumsø skulle anlægges 1996‑97, blev fem skibsvrag udgravet i den gamle havn, hvilket viser, at selv meget store langskibe og lastskibe har anløbet her, indtil havnen i slutningen af 1100-tallet mudrede til. Mens havnen endnu var farbar, blev det første af byens fem middelalderklostre anlagt, og de nu nedrevne klostre var dengang en afgørende del af bybilledet. Opførelsen af den imposante Roskilde Domkirke, der i 1995 blev udpeget til UNESCO-verdensarv, blev påbegyndt i ca. år 1200, der også blev begyndelsen på byens storhedstid, og ved udgangen af 1200-tallet var Roskilde en af de største byer i Nordeuropa med rådhus, stadsret, bystyre, kongsgård og bispesæde.
Da København i 1400-tallet blev residensby, stagnerede udviklingen i Roskilde, og med Reformationen og tabet af de kirkelige institutioner gik Roskilde og dens opland for alvor ind i en nedgangsperiode, der ikke blev vendt før anlæggelsen af landets første jernbane, København-Roskilde, i 1847.
Den øgede handel og transport, som jernbanen medførte, blev startskuddet til en opblomstringstid, ikke bare for købstaden Roskilde, men også for de omkringliggende landbrugsområder, og omkring år 1900 var erhvervslivet især drevet af forarbejdning af landbrugsprodukter, fx på A/S De Danske Spritfabrikker og Roskilde Andels Svineslagteri. Befolkningstallet i den nuværende Roskilde Kommune steg, og med anlæggelsen af Holbækmotorvejen i 1960’erne blev de infrastrukturelle forhold for erhvervslivet yderligere forbedret. Kommunens to største arbejdspladser, Roskilde Universitet (RUC) og Sjællands Universitetshospital, Roskilde, bidrager ligesom DTU Risø Campus og Psykiatrisk Center Sct. Hans (det tidligere Sankt Hans Hospital) til en stor offentlig sektor.
RUC, oprettet som Roskilde Universitetscenter i 1970, blev øst for Roskilde opført på bar mark. I 1989 anlagdes Trekroner Station nær universitetet, primært for at betjene ansatte og studerende, men også for at fungere som springbræt for bydelen Trekroner, der siden er vokset frem her. RUC gør sammen med en række andre uddannelser som Professionshøjskolen Absalon, Slagteriskolen Roskilde, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole og tre almene gymnasier Roskilde til en uddannelseskommune, hvilket bl.a. også ses ved, at hele 6 % af kommunens samlede boligmasse udgøres af kollegieboliger. Alligevel er 20 % af kommunens befolkning over 65 år, hvilket er på linje med landet som helhed.
Gennemsnitsalderen trækkes dog betragteligt ned hvert år omkring den første weekend i juli, når den internationale musikfestival Roskilde Festival buldrer på den gamle Dyrskueplads og samler op mod 130.000 deltagere og frivillige. Festivalen, der har været afholdt siden 1971, har været direkte afsæt for flere kulturprojekter i kommunen. Blandt de seneste er den nye bydel Musicon, hvor Roskilde Festivalgruppen, Roskilde Kommune, RUC og Risø er gået sammen om at udvikle en industrigrund til et beboelsesområde med gode rammer for kreative virksomheder og kulturmiljø, hvor bl.a. RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur har til huse.