Faktaboks

Areal
1 470 km²
Højeste punkt
95,4 m.o.h. (Store Momhøj)
Kystlinje
244 km
Region
Midtjylland
Stift
Ribe
Provsti
Ringkøbing (del af), Skjern
Antal sogne
46
Befolkningsudvikling
46.760 personer (1950), 55.693 personer (1980), 56.930 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
39 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,1 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
265.731 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

www.rksk.dk

Ringkøbing-Skjern Kommunes logo.

.

Kort over Ringkøbing-Skjern Kommune.

.
Nygade i Ringkøbing. Ringkøbing er Ringkøbing-Skjern Kommunes største by og handelscentrum.
.
Bybrønden på Torvet i Ringkøbing blev genrejst af byens borgere i anledning af købstadens 500-års jubilæum i 1943. T.h. ses det gamle rådhus, kendt under navnet Amtsrådhuset, opført i 1849.
.

Kort før Skjern Ås udmunding i Ringkøbing Fjord gennemløber åen Skjern Enges mosaik af søer, rørskove og enge.

.

Ringkøbing-Skjern Kommune er landets arealmæssigt største kommune, og da den både omkranser Ringkøbing Fjord og ligger ud til Vesterhavet, har kommunen en kystlinje på hele 244 km. Kysterne og strandene tiltrækker mange feriegæster, som står for en omsætning på flere milliarder kr. årligt og gør Ringkøbing-Skjern til Danmarks femtestørste turistkommune målt på omsætning. De omkring 10.000 feriehuse besøges især af tyske turister.

Kommunens største private arbejdsgiver er vindmølleproducenten Vestas Wind Systems A/S, der har afdelinger i Ringkøbing, Lem og Videbæk, og kommunen har landets største koncentration af arbejdspladser i mejeribranchen, domineret af Arla Foods, med bl.a. ostemejerier og en proteinpulverfabrik i området omkring Videbæk.

Ringkøbing-Skjern Kommune bliver sammen med Ikast-Brande og Billund Kommuner ofte kaldt Produktionsdanmark, da industrien, modsat de fleste andre jyske kommuner, står for størstedelen af kommunens arbejdspladser. Beskæftigelsen er høj, og de primære erhverv, med landbruget i spidsen, udgør 7 % af arbejdspladserne; tre gange så meget som på landsplan. Havfiskeriet, som oplevede stor fremgang, da der blev anlagt sluseanlæg og havn ved Hvide Sande først i 1930’erne, har stadig stor betydning for kommunen. Hvide Sande Havn er Danmarks femtestørste fiskerihavn.

Placeringen vest for Hovedstilstandslinjen har ført til et landskab med smeltevandssletter fra sidste istid og bakkeøer fra næstsidste istid, som hører til Danmarks ældste istidslandskaber. De store klit- og hedeplantager, der blev plantet fra midt i 1800-tallet som del af sandflugtsbekæmpelsen, dominerer i de ca. 13 % af kommunens areal, der er udlagt til skov. På Skovbjerg Bakkeø, som er Danmarks største, ligger bl.a. den 1.598 ha store statsskov Hoverdal Plantage, hvor den oprindelige beplantning af østrigsk fyr stadig kan ses. I kommunen finder man også egekrattet Brejning Krat, et af de bedst bevarede i Jylland, og Danmarks største sammenhængende hedeområde, Borris Hede, hvor bl.a. hedefuglen tinksmed yngler.

Kommunen har en række enestående naturområder. Af hensyn til fuglelivet omfattes Tipperne, Klægbanke og Nyminde Strøm af vildtreservatet Ringkøbing Fjord, og Værnengene og Bjålum Klit blev i 2004 fredet. Der er flere vandreruter i skovene, og kommunen er i gang med at etablere en cykelrute rundt om Ringkøbing Fjord.

Der har været mennesker i det område, der i dag udgør Ringkøbing-Skjern Kommune, siden oldtiden, og kommunen er rig på fortidsminder. Ud over pilespidser fra de første stenalderjægere har arkæologerne bl.a. fundet stendyngegrave fra yngre stenalder og det ornamenterede Rindumkar fra tragtbægerkulturen, der blev fundet ved tørvegravning i 1943.

De store og magre hedeområder betød, at bosættelserne i middelalderen koncentreredes i ådalene og i områderne ved Ringkøbing Fjord, hvor jorderne var bedre egnet til agerdyrkning, og at de 37 sogne, der blev oprettet i tidlig middelalder, var relativt store. De 34 af kommunens 46 kirker er fra middelalderen, og her kan særligt fremhæves den romanske Hee Kirke, hvis vestparti med tårn repræsenterer en sjældent bevaret kirketype i Danmark. Stadil Kirke kendes især for sit gyldne alter fra omkring år 1200. Nyere kirkebyggeri indledtes fra 1869.

Ringkøbing-Skjern Kommune har, som Vestjylland generelt, været højborg for en række vækkelser i 1800-tallet, bl.a. Indre Mission og Luthersk Missionsforening. Folkekirken står stærkt i kommunen, som har en af landets højeste dåbsprocenter, ligesom Indre Mission stadig spiller en stor rolle med en række tilknyttede foreninger.

I dag eksisterer der ti herregårde i kommunen, bl.a. Brejninggård og Lønborggård, men man har kendskab til 27. De fleste lå nær kysten, hvor der var gode enge, men én, Lundenæs, lå ud til engene ved Skjern Å. Her lå også Lundenæs Laksegård, der er nævnt første gang i 1300-tallet. Skjern Å er stadig i dag kendt for sin fine laksebestand, og lystfiskeriet i åen, som i 2014 bidrog med 14,6 millioner kr. til den lokale økonomi, er i stadig vækst.

Ringkøbing-Skjern Kommune blev til ved Strukturreformen i 2007 som en sammenlægning af Ringkøbing, Skjern, Egvad, Holmsland og Videbæk Kommuner. Området er traditionelt Venstreland, og partiet har også indtaget borgmesterposten, siden den nye storkommune blev etableret. Kommunen har 56.930 indbyggere, hvoraf godt halvdelen bor i de fem største byer, Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande. Ringkøbing, der fik købstadsrettigheder i middelalderen, er kommunens største by og administrative centrum.

Kunst pryder flere af kommunens rundkørsler, bl.a. to i Skjern, hvor Piet Heins Superellipse og Kysset blev opstillet i hhv. 1999 og 2005. I en rundkørsel i Ringkøbing står Henrik Haves store kubus Hezekiels skammel fra 1993. En række andre værker er opstillet i det offentlige rum, bl.a. Per Arnoldis V ved Videbæk og Jens Galschiøts Den dykkende dame fra 2011 i Tarm og Survival of the fattest i Ringkøbing fra 2006.

I forbindelse med kommunesammenlægningen fusionerede Ringkøbing Museum og Skjern-Egvad Museum til Ringkøbing-Skjern Museum. Museet har det kulturhistoriske ansvar for arkæologi og nyere tids historie i kommunen. Blandt museets 13 besøgssteder er Ringkøbing Museum, vandmøllen Bundsbæk Mølle og Kaj Munks Præstegård, tidligere Vedersø Præstegård. Munk var præst i Vedersø og Stadil Sogne fra 1924 og fik internationalt gennembrud som forfatter med bl.a. Ordet (1925), Kærlighed (1926) og Egelykke (1940).

Kommunevåben

RIngkøbing-Skjerns kommunevåben.

.

Kommunens natur er afspejlet i kommunevåbenet, hvor den for Skjern Å karakteristiske laks er hovedfigur. Den grønne farve symboliserer det åbne landskab; bølgen er et symbol på den vandrige kommune med fjord, å og Vesterhavet. At der er højt til himlen, symboliseres af den blå farve. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 27. november 2007.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt en springende sølv laks over en ved en mod sinister trukken enkelt bølgetopskure dannet skjoldfod, der ved en opadbuet linje er tværdelt af sølv og grønt.

Natur og landskab

På Borris Hede giver den rødbrune hedelyng kontrast til det lyse græs, som bølger i vinden på en solrig martsdag.

.

Bølgerne bruser, og sandet fyger på en blæsende, men solrig dag ved Søndervig Strand sidst i august.

.

Ringkøbing-Skjern Kommune ligger vest for Hovedstilstandslinjen, og landskabet består derfor af smeltevandssletter fra sidste istid, som strækker sig ind og ud mellem bakkeøer fra næstsidste istid. Det magre sand og grus, som blev aflejret af smeltevandet, bidrog også til dannelsen af de heder, der i dag ligger spredt over det meste af kommunen. Blandt dem er den fredede Borris Hede, som udgør landets største sammenhængende hedeareal og i dag benyttes som militært øvelsesterræn. Det store hedeareal er samtidig en af Danmarks vigtigste lokaliteter for hedefugle, og bl.a. tinksmed har her et af sine få danske ynglesteder.

Kommunens skove præges af de klit- og hedeplantager, der fra midten af 1800-tallet blev anlagt som led i sandflugtsbekæmpelsen. Mange af plantagerne ligger på Skovbjerg Bakkeø. Blandt dem er statsskoven Hoverdal Plantage, hvor man stadig kan opleve nogle af de østrigsk fyr, som blev plantet på heden ved plantagens anlæggelse.

Skjern Å løber hen over de gamle smeltevandssletter, og ved udløbet i Ringkøbing Fjord danner de lavvandede Skjern Enge Danmarks eneste floddelta. Åen er Danmarks vandrigeste, og førhen opstod der store skader, når de nederste 10 km af åen gik over sine bredder. I 1960’erne blev den nedre del af Skjern Å derfor rettet ud, og mange enge og moser langs åen blev omdannet til landbrugsjord. Som led i Danmarks største naturgenopretningsprojekt fik Skjern Å 1999‑2002 sit naturlige, snoede forløb tilbage. Genslyngningen af Skjern Å, fjernelse af vandløbsspærringer og et målrettet opdræts- og udsætningsarbejde blev et vigtigt rygstød til den oprindelige Skjern Å-laks, som i 1970’erne stort set var forsvundet, men i dag oplever stor fremgang.

Kommunen har kyst ud mod både Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Tidligere var Ringkøbing Fjord en åben havbugt; med tiden blev bugten dog lukket af sandtanger fra syd og nord. Fjordens naturlige forbindelse til Vesterhavet, »Gabet«, har flyttet sig gennem tiden, men siden 1931 har forbindelsen været fast, og vandets bevægelse ind og ud af fjorden reguleret af Hvide Sande Sluse. Modsat fjordkysterne udsættes Vesterhavskysten til stadighed for erosion. For at beskytte kysten opførte man tidligere høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse, men i dag er man gået over til at sikre kysten med sandfodring.

De mange og store naturområder udnyttes flittigt til friluftsaktiviteter som vandring og cykling, og i både skovene og det åbne land findes adskillige afmærkede vandre- og cykelruter. Især Vesterhavskysten rummer en række gode og populære badestrande, og såvel Vesterhavet som fjorden udnyttes til vandsport som kajakroning, wind- og kitesurfing. Med fiskestang, orm og farvestrålende blink kan man også prøve kræfter med kystens fladfisk, sild og makrel, men ellers er det især jagten på den store Skjern Å-laks, der trækker de mange håbefulde lystfiskere til kommunen.

Læs videre om

Historie

Strandfogedgården, Abelines Gård, på Holmsland Klit blev opført i perioden 1854‑71. Gården er en af de største vestjyske grundmurede gårde. I forgrunden ses Haurvig Redningsstations bådhus fra 1887.

.

Tidslinje over oldtiden i Ringkøbing-Skjern Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Ringkøbing-Skjern Kommune.

.

Fund af stenalderjægernes redskaber og smykker vidner om de første menneskers tilstedeværelse i den nuværende Ringkøbing-Skjern Kommune. Efter agerdyrkningens indførelse nogle tusind år senere var det en bondebefolkning, der beboede området. Fra yngre stenalder opførtes storstensgrave og rækker af stendyngegrave og store gravhøje, som ofte blev lagt ved datidens færdselsruter. I bronzealderen opførtes store brede bygninger, og gravhøje fra den foregående periode blev i nogle tilfælde genanvendt, ofte med begravelser i egekister.

I jernalderen skete der igen et skifte i udviklingen, idet stadig større områder blev inddraget til dyrkning og beboelse, og det var også i jernalderen, at sandflugt begyndte at hærge i området. Blandt fundene fra jernalderen hører Dejbjergvognene til de mest spektakulære. Derudover påbegyndtes udvinding og forarbejdning af jern. Vikingetiden er især kendt gennem et stort antal bebyggelsesspor.

Den første del af middelalderen var også en dynamisk periode, hvor der som følge af en befolkningsvækst opstod en lang række landsbyer; samtidig rejstes også stenkirker. Ringkøbing opstod i anden halvdel af 1200-tallet og profiterede af på daværende tidspunkt at have adgang til havet. Byen forblev dog lille. Landbrug var hovederhvervet, og opdræt af heste og okser til eksport fik økonomisk betydning. Fra 1350 blev området ramt af pest flere gange, hvilket resulterede i befolkningsfald; senere blev nogle områder igen hærget af sandflugt og stormflod.

Frem til ca. år 1600 kom der igen en befolkningsfremgang, men atter indtraf en tilbagegang som følge af bl.a. krige og sygdomme, en situation, der strakte sig ind i 1700-tallet. Bebyggelsesmønsteret frem til ca. år 1800 kan opdeles i to dele: I det kystnære område lå store landsbyer, mens smålandsbyer og enestegårde karakteriserede indlandet.

I anden halvdel af 1800-tallet skete der igen en vækst i befolkningen. Området blev nu gennemskåret af nye veje samt jernbaner, og stationsbyer voksede frem. Samtidig skete der ændringer i landbruget, idet opdyrkning af heden resulterede i en langt større andel af agerjord. Siden fulgte også landvindingsprojekter. Et karakteristisk træk ved udviklingen fra 1800-tallet og frem var vækkelsesbevægelserne, bl.a. Indre Mission og Luthersk Missionsforening, der stod stærkt i både byerne og landområderne.

I løbet af 1900-tallet fik industrien stadig større betydning, og med anlæggelse af sluseanlæg og havn ved Hvide Sande oplevede fiskeriet her også fremgang. I slutningen af århundredet forekom der dog en vis afmatning i det nuværende kommuneområde, bl.a. med fraflytning fra landområderne og nedskæringer inden for jernbanedriften. Erhvervsmæssigt skete der centraliseringer inden for industrien, og som noget nyt fik turismen stadig større betydning.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Ringkøbing-Skjern Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Ringkøbing-Skjern er den største kommune i Danmark efter areal og en af de kommuner, der har den laveste befolkningstæthed med blot 39 personer pr. km2. Kommunen har en spredt bystruktur, og byerne er meget forskellige. Af kommunens samlede befolkning på 56.930 indbyggere bor lidt over halvdelen i de fem største byer, Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande. Tre andre byer, Spjald, Lem og Vorgod-Barde, har mere end 1.000 indbyggere. Herudover er der 20 mindre byer med mellem 200 og 1.000 indbyggere. 71,6 % af befolkningen bor i byer, mens resten bor i kommunens landdistrikter.

Kommunen er et af Danmarks største turistområder takket være de udstrakte klitområder og beliggenheden ved Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og Skjern Ådal. Kommunen har den største overnatningskapacitet uden for København, Aarhus og Aalborg, heraf 80 % i sommerhuse. Koncentrationen er størst på Holmsland Klit, hvor der er ca. 6.000 huse, mens der er ca. 1.500 ved Bork Havn og desuden mange ved Skuldbøl, Stauning og Halby langs Ringkøbing Fjords østlige side samt ved Vedersø Klit nord for fjorden. Dertil kommer områdets kulturhistoriske attraktioner som fx den velbevarede bymidte i Ringkøbing og museet i Videbæk.

I kommunens byudviklingsindsats er det målet at styrke bycentrene, bl.a. ved at placere offentlige funktioner i deres nærhed, og at opretholde den eksisterende dagligvarehandel i de mindre byer og i landsbyerne. Der er også planer om byomdannelse og byfortætning ved at skabe nyt liv i eller ændre funktionen af nedslidte eller forladte industriområder, fx ved erhvervsområdet i det vestlige Ringkøbing, Samlestaldene i Skjern, området ved HS Tarm A/S i Tarm og området ved Tyskerhavn og Langsand i Hvide Sande.

Den dominerende boligform er enfamilieshuse, og i byerne er bygningerne sjældent over to etager.

Byerne Skjern og Tarm ligger tæt på hinanden, og byrådet vedtog i 2007 en samlet masterplan for begge byer: »Skjern-Tarm – én by«. Hidtil har de tidligere konkurrerende byer udviklet sig med ryggen til Skjern Å. I udviklingsplanerne tilstræbes det fremover bl.a. at dreje bolig- og erhvervsområder mod dalområdet ved åen.

Læs videre om

Kultur

Den årlige sandskulpturfestival ved Søndervig har hver sommer siden 2003 tiltrukket et stort antal gæster.

.

Skjern Håndbold vinder DM-guld for anden gang i klubbens historie. Det skete d. 29. maj 2018 i kampen mod Bjerringbro-Silkeborg.

.

Det kulturhistoriske ansvar for arkæologi og nyere tids historie i Ringkøbing-Skjern Kommune varetages af Ringkøbing-Skjern Museum. Museet har 13 besøgssteder, bl.a. Ringkøbing Museum, Bundsbæk Mølle, Bork Vikingehavn syd for Bork Havn og Provstgaards Jagthus ved Skjern Å.

Den førende idrætsforening er Skjern Håndbold med hjemmebane i Skjern Bank Arena. Kulturhuset Mejeriet i Tarm drives af en gruppe frivillige. Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har afdelinger flere steder i kommunen, og der er desuden dannet flere frivillige borgerstyrede udviklingsråd, som bidrager til kommunens planlægning.

Ringkøbing-Skjern Kommune har et stærkt religiøst liv, bl.a. med en af landets højeste dåbsprocenter, og medlemskabet af folkekirken ligger på 85,1 %, hvilket er 9,8 procentpoint over landsgennemsnittet (1. jan. 2019). Der er 46 kirker i kommunen, hvoraf 34 er fra middelalderen og 12 fra perioden 1869‑1954. Hee Kirke regnes for en af landets betydeligste romanske kirker, og Stadil Kirke er berømt for sit gyldne alter fra omkring år 1200. Den lille Hover Kirke er optaget i Kulturkanon som et af 12 arkitekturmonumenter.

Der er kendskab til otte middelalderlige voldsteder, hvoraf tre er synlige i dag. Heraf er Lundenæs, hvor Skjern Å og Omme Å mødes, det mest imponerende. Den nuværende hovedbygning til herregården Lønborggård fra 1838‑39 ligger, hvor Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord.

Flere rundkørsler er udsmykket i kommunen, bl.a. i Ringkøbing, hvor Henrik Haves Hezekiels skammel er opstillet, og i Skjern står Piet Heins Superellipse og Kysset i hver sin rundkørsel. I Videbæk ligger Vestjyllands Kunstpavillon og Arne Haugen Sørensen Museum tegnet af Tegnestuen Henning Larsen. I både Tarm og Ringkøbing er opstillet skulpturer af Jens Galschiøt. Ved havnen i Hvide Sande har Marianne Hesselbjerg, Carsten Juel-Christiansen og Torben Schønherr skabt adgang for alle til stranden med projektet Vestled. I Skjern står den oprindelige bronzeudgave af H.P. Pedersen-Dans Holger Danske.

Forfatteren og polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen havde tilknytning til området, og en statue pryder museumspladsen i Ringkøbing. Forfatteren Kaj Munk var præst i Vedersø Sogn. Præstegården er i dag museum.

Teatret OM er kommunens egnsteater, som ikke alene opfører forestillinger i sin egen teaterbygning i Ringkøbing, men også udnytter egnens natur i sine forestillinger. Skjern Operaen står bag forestillinger med en kombination af professionelle og amatører. Hvide Sande Masterclass er en årlig samling af unge klassiske musikere, der arbejder og giver koncerter sammen.

Dagbladet Ringkøbing-Skjern blev i 2007 en ny dagbladstitel i det danske mediebillede. Rødderne går imidlertid helt tilbage til 1880. Hovedredaktion ligger i Ringkøbing, mens der er en lokalredaktion i Skjern. Ugeavisen Ringkøbing og Ugeposten Skjern-Tarm indgår også i mediehuset.

Læs videre om

Samfund og erhverv

To medarbejdere på Nr. Vium Mejeri kvalitetstjekker skiveskåret ost.

.

Ringkøbing-Skjern Kommune blev en realitet med virkning fra d. 1. januar 2007, da en fusion mellem fem kommuner gjorde den til landets største målt på areal.

Sammenlægningen af Ringkøbing, Skjern, Egvad, Videbæk og Holmsland Kommuner har også skabt kommunen med landets største landbrugsområder. Den har en større svineproduktion end nogen anden af landets kommuner og er også i førerfeltet inden for bl.a. mink og kvæg. I Hvide Sande rummer den samtidig landets femtestørste fiskerihavn.

Desuden er det området, hvor Danmarks store vindmøllekoncern Vestas blev grundlagt og producerede sine første møller. Virksomheden er i dag blandt de førende på verdensplan og har hovedsæde i Aarhus, men den er stadig kommunens største private arbejdsgiver. Det er medvirkende til, at Ringkøbing-Skjern er en af de få jyske kommuner, hvor industrien er det største erhverv.

En anden koncern, der sætter sit præg på kommunen, er det landmandsejede Arla, der i og omkring Videbæk bl.a. har placeret flere store ostemejerier og en proteinpulverfabrik.

Samlet er beskæftigelsen høj i kommunen, mens gennemsnitsindkomsterne er lidt lavere end på landsplan.

Ud mod Vesterhavet ligger omkring 10.000 fritidshuse, hvoraf en stor del udlejes til tyske turister. Det er hovedårsagen til, at kommunen har en milliardomsætning på turisme.

Siden den nye kommune blev dannet, har partiet Venstre haft borgmesterposten.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner