Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ringkøbing-Skjern Kommune

Oprindelige forfattere K-EF, Mees og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Ringkøbing-Skjern Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Vestjylland. Kommunen udgøres af de tidligere kommuner Holmsland, Egvad, Ringkøbing, Skjern og Videbæk og hører til Region Midtjylland. Området svarer omtrent til de gamle retskredse Bølling, Nørre Horne og Hind Herreder. Administrativt centrum er Ringkøbing.

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af 29 medlemmer (2014). Iver Enevoldsen (f. 6.12.1951) fra partiet Venstre er borgmester siden 2010.

Holmsland Kommune, der ved strukturreformens tilblivelse havde landets laveste skatteprocent, forsøgte længe at bevare sin selvstændighed.

Annonce

Ringkøbing-Skjern Kommune (Kommunefakta)
39672822.jpg25901802.601.png
Areal (km2)1489
Indbyggertal:
198556.177
201757.022
Byer over 1000 indb. (2017)
Ringkøbing9985
Skjern7876
Videbæk4241
Tarm3980
Hvide Sande3045
Lem1382
Spjald1279
Vorgod-Barde1019
Kommuner før reformen:
Egvad Kommune
Holmsland Kommune
Ringkøbing Kommune
Skjern Kommune
Videbæk Kommune
Kommunens hjemmeside
Navnet Ringkøbing kendes fra ca. 1325 som Rennumkøpingh, af sognenavnet Rindum og -købing 'handelsplads'

Naturforhold

Hele kommunens område ligger vest for hovedstilstandslinjen. Overfladen består af sandede bakkeøer og hedesletter samt en lang kyststrækning mod Ringkøbing Fjord og mod Vesterhavet langs halvøen Holmsland Klit.

Den store kommune er landskabsmæssigt inddelt i en østlig del, der består af den store Skovbjerg Bakkeø, samt et område vest herfor med engstrækninger og strandsøer og et smalt klitbælte langs vestkysten. Bakkeøens sandede terræn med vestgående ådale falder fra ca. 60-70 m.o.h. i øst til havniveau i vest. De magre jorder er opdelt af mange læhegn. De nordøstlige områder har især været plaget af sandflugt og har store indsander og flere hedeområder. En omfattende tilplantning blev gennemført i slutningen af 1800-t.; størst er Hoverdal Plantage (ca. 15 km2), anlagt i 1891. Nord for Tim Å ligger de fredede indlandsklitter Østersande, Storesande og Rejkær Sande med hedebevoksning og åbne vindbrud. På den fredede Øster Lem Hede mod syd findes rester af agersystemer fra jernalderen. De mange vandrige åer er populære blandt lystfiskere og giver desuden vand til adskillige dambrug. Brejning Krat 4 km nordvest for Videbæk er et 50 ha stort, fredet egekrat.

Holmsland Klit.

Holmsland Klit.

Kommunens udstrakte enge og strandsøer afvandes til Ringkøbing Fjord. Afvandingen af Vest Stadil Fjord begyndte midt i 1860'erne med pumpestation ved Stadilø; i dag er ca. 1500 ha tørlagt. Vest Stadil Fjord med omgivelser blev fredet i 1969. Området indgår sammen med Nørrekær bag Husby Klit og Stadil Fjord med omliggende enge i et fuglebeskyttelsesområde af international betydning. I den 1850 ha store sø Stadil Fjord, Danmarks næststørste sø (efter Arresø), ligger den fredede Hindø (1991). De lave enge syd for Velling blev afvandet 1942-44, og i slutningen af 1980'erne oprettedes her en af Nordeuropas største vindmølleparker, Velling Mærsk og Tændpibe Vindmøllepark. Med front mod Vestkysten ligger Husby Klit (fredet 1974) med nogle få gamle klitgårde og enkelte sommerhuse. Ved Vedersø Klit ligger et turistområde med bl.a. sommerhuse og campingpladser. Vestkysten er sikret med høfder, der i 1990'erne er blevet forstærket, og kysten er yderligere sikret ved parallelværker af beton.

Enkelte hedestrækninger findes endnu. Tilplantede brunkulslejer fra 2. Verdenskrig findes flere steder i kommunen; størst er gravene langs Vorgod Å ved Nørre Vium. Bakkeøen afgrænses de fleste steder af en markant skråning. Vest og syd herfor består landskabet af Skjern Ådalens smeltevandsflader, der strækker sig mod nordvest langs fjorden. Sydvest for Borris ligger Borris Sønderland, 15-20 m.o.h., hvis vidtstrakte hede mellem Skjern Å og Omme Å har indlandsklitter og indgår i et ca. 50 km2 stort militært skydeterræn, hvoraf ca. 20 km2 er fredet. Der er adgang til arealet de dage, hvor militæret ikke holder skydeøvelser, gennem Hovedvagten i Borris Lejren. Varde Bakkeøs afrundede og stærkt udvaskede morænebakker udgør kommunens sydlige del. Langs kommunens sydgrænse når bakkerne op i 40-50 m højde, og terrænet skråner jævnt mod nordvest. Indtil 1920'erne var næsten halvdelen af området dækket af hede.

I et 3-4 km bredt bælte langs Skjern Å og Omme Å ligger en smeltevandsslette, der danner den nordvestlige fortsættelse af Grindsted Hedeslette. På den del af sletten, der ligger øst for Tarm, fandtes langt op i 1900-t. store heder med gårde nær de smalle enge langs åløbene.

Engene langs Skjern Å vest for Tarm blev i 1960'erne afvandet og opdyrket i forbindelse med Skjern Å-projektet. Staten har siden opkøbt områder med henblik på genopretning af naturarealerne i engene. Genopretningen af Skjern Å fuldførtes i 2003 efter fire års arbejde med det største naturgenopretningsprojekt i Nordeuropa, der har gjort Skjern Ådal til et meget værdifuldt naturområde; se også Skjern Å.

Mod vest består kommunens landskab af den 9 m høje, frugtbare moræneø Holmsland og den 40 km lange og 1-2 km brede klittange Holmsland Klit, der strækker sig mod syd til Nymindegab og afskærer Ringkøbing Fjord fra Vesterhavet. I 1931 anlagdes Hvide Sandes sluse og havn med dækmole. Sandtransporten langs kysten blev derved hæmmet, og en over 5 km lang klitstrækning syd for havnen er i dag truet af den mindre sandtilførsel. Kysten er rykket op til 10 m tilbage pr. år, og nedbrydningen søges imødegået ved årlig indpumpning af ca. 1 mio. m3 sand til stranden neden for de tilbagerykkende klitter. Holmsland Klit er gentagne gange blevet gennembrudt af havrendinger, senest ved stormfloden i 1825.

Kulturlandskab

Bramgås. Flok af bramgæs ved Skjern Enge.

Bramgås. Flok af bramgæs ved Skjern Enge.

Kommunens frugtbare ådale og engområderne langs Ringkøbing Fjord var attraktive bosættelsesområder allerede i oldtiden. Der findes stadigvæk en mængde gravhøje i området og endnu flere er forsvundet. 150 høje udgør en række, der forbinder oldtidens vadesteder og markerer en færdselsvej mellem Storå og Skjern Å.

Kulturlandskabet var før landboreformerne meget varieret. I de østlige dele var bebyggelsen præget af små landsbyer og mange enkeltgårde, og agerjorden blev dyrket som græsmarksbrug, hvorimod der mod vest var store samlede landsbyer, hvis jord blev dyrket meget intensivt som alsædejord. De frodige enge langs Skjern Å og Ringkøbing Fjord var fra middelalderen grundlag for en stor produktion af kreaturer, især stude. Hovedgården Lønborggård var således et centrum for opstaldning af stude.

Lige vest for Skjern ligger Lundenæs' store voldsted. Lundenæs kendes tilbage fra ca. 1400 som et kongeligt slot, og krongodset i størstedelen af det senere Ringkøbing Amt hørte under lensmanden på Lundenæs. Slottet blev 1661 solgt til private godsejere. 1710-71 var det stamhus for familien von Bülow. Siden blev godsets fæstebønder bortsolgt, og gården overgik til stamhuset Lønborggård og opløstes sammen med dette efter 1813.

Som følge af flytningen af udløbet fra Ringkøbing Fjord længere mod syd til Nymindegab var især sognene Nørre Bork og Sønder Bork i 1700-t. plaget af sandflugt. Takket være anlæggelsen af store diger af stave, tang og lyng, beplantet med hjelm, lykkedes det omkring 1806 at standse sandflugten, således at halvøen Tipperne i Ringkøbing Fjord, der er dannet efter 1600 som et stort sandflak dækket af marskaflejringer, blev forvandlet fra klitlandskab til marskenge. Tipperne, som blev fredet i 1977, knytter sig sydpå til Værnengene og Bjålum Klit, og hele området er siden 1928 indgået i et naturreservat. Der er kun adgang til Tipperreservatet om søndagen. Efter åbningen af kanalen ved Hvide Sande i 1931 sandede udløbet ved Nymindegab til, og fiskeriet måtte opgives. Redningsstationen fra 1892 er museum.

Hee Kirke.

Hee Kirke.

Kommunens gamle sognekirker er alle i romansk stil og opført af granitkvadre. Hee Kirke nord for Ringkøbing er bygget i en blanding af tidlig nordisk romansk stil og engelsk-normannisk bygningskunst fra ca. 1100; kirken blev restaureret 1882-84. Kirken og sognet hørte under den nærliggende hovedgård Voldbjerg, der kendes fra 1433. Stadil Kirke vest herfor er kendt for sit gyldne alter fra ca. 1225.

Brejninggård vest for Videbæk er en af egnens mindre hovedgårde. Et firefløjet anlæg blev ca. 1580 opført af Hans Lange, og dets østfløj indgår i den nuværende hovedbygning.

Til trods for den barske natur steg sommerhusbebyggelsen på Holmsland Klit kraftigt efter 1950, således at der findes ca. 6000 fritidsboliger i området (2006). Tangen domineres af kompakte sommerhusudstykninger, vandlande og campingpladser, strandfogedernes imponerende firelængede gårde og de fiskende husmænds talrige enlængede stuehuse. Dog findes der endnu store ubebyggede klitheder samt enge og rørskove på fjordsiden. Klitterne ved Nørre Lyngvig og havrendingen ved Sønder Havrvig er fredet.

På Holmsland Klit er Nørre Lyngvig Fyr tilgængeligt. Fyret har en udstilling om flora og fauna på Holmsland. Syd for Hvide Sande ligger den fredede klitgård Abelines Gård fra 1871, der er indrettet som museum. Ved Hovvig havde tyskerne under besættelsen en af deres store radarstationer. Der er stadigvæk omfattende forsvarsværker af beton.

Bundsbæk Mølle. I dag en arbejdende museumsmølle.

Bundsbæk Mølle. I dag en arbejdende museumsmølle.

Tertiære aflejringer med kvartssand og brunkul findes tæt under overfladen i kommunens østlige del, og tilplantede brunkulslejer ses ved Astrup og øst for Borris. Sydvest for Rækker Mølle ligger et jernudvindingsmuseum og Bundsbæk Mølle fra 1843, der sammen med møllegården og tilbygninger fungerer som egnsmuseum og naturskole. Der er en rekonstrueret jernalderlandsby og en natursti gennem Bjørnemosen til et sted, hvor der indtil 1932 boede rakkere.

Industri og service

Skjern by blev tidligt et vigtigt punkt på den vestjyske længdebane ved åbningen af strækningen Holstebro-Ringkøbing-Varde i 1875. I 1881 fulgte anlæggelsen af jernbanen Skjern-Herning med station i Borris og endelig i 1920 banen Skjern-Videbæk, der dog i 1955 blev nedlagt igen.

1917-68 var strækningen Troldhede-Kolding i drift. I 1911 åbnede jernbanen Ringkøbing-Ørnhøj, der i 1925 blev forlænget til Holstebro. Den havde stor betydning under 2. Verdenskrig, da den blev brugt til at transportere brunkul og tørv, men blev nedlagt i 1961.

Det vigtigste industriområde ligger i Lem, hvor der findes mange virksomheder inden for maskin- og metalindustrien. Blandt disse er vindmøllefabrikken Vestas den største; hovedkontoret, Vestas Wind Systems A/S, og en del af produktionen er flyttet til Ringkøbing. I Tim produceres bl.a. landbrugsmaskiner. Turismen er et meget vigtigt erhverv i kommunen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Horst Meesenburg, Nils G. Bartholdy: Ringkøbing-Skjern Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151708