Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Randers Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Randers Kommune, kommune i Region Midtjylland. Målt i indbyggere er kommunen Danmarks syvende største, og over halvdelen af indbyggerne bor i Randers by.

Byrådet i Randers Kommune består af 31 medlemmer (2014). Claus Omann Jensen (f. 27.4.1970) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Randers Kommune (Kommunefakta)
40340289.601.png
Areal (km2)748
Indbyggertal:
198534.453
201798.118
Byer over 1000 indb. (2017)
Randers62.563
Langå2877
Assentoft3457
Spentrup2452
Stevnstrup2185
Harridslev1177
Øster Bjerregrav1088
Fårup1017
Kommuner før reformen:
Langå Kommune (del af)
Nørhald Kommune
Purhus Kommune
Randers Kommune
Sønderhald Kommune (del af)
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

Kommunens landskaber præges i høj grad af Gudenåen og dens fortsættelse i Randers Fjord og grænser mod nord til Mariager Fjord. De jævnt bølgede moræneflader gennemskæres af store dale, der blev dannet i istiden, idet smeltevandet under isen strømmede mod vest til isranden ved Hald Sø. Den største, Gudenådalen, gennemløber Randers by, mens Nørreådalen skærer gennem landskabet vest herfor. I slutningen af sidste istid var de begge smeltevandsdale uden for isranden, og i stenalderen steg Litorinahavet op igennem dalene helt ind til henholdsvis Langå og få km sydøst for Viborg. Under den efterfølgende landhævning blev fjordenes vestlige dele tørlagte, og de ligger nu som brede, fladbundede dale med terrasser på siderne, der fortæller landskabets historie.

Annonce

Langs Randers Fjord ligger en 1-2 km bred bræmme af hævet havbund fra Litorinahavet, 1-2 m.o.h., der mod nord breder sig ud til en slette der er en moræneø med landsbyen Sødring. På sletten ligger Sødring Kær, inddiget og afvandet 1904-45. Strandengene, Tangen, uden for diget blev fredet 1978 og har et meget rigt fugleliv med mange trækfugle specielt om efteråret. Sødringholm Skov (275 ha) blev anlagt fra 1897 på sumpede arealer med klitter. Engene langs Randers Fjord blev inddiget og afvandet, især 1940-60, og anvendes til græsning og kornavl, mens arealerne uden for digerne er strandenge med rørsump. Øst for Udbyhøj findes en vade omkring holmen Mellempolde (færdselsforbud 1. april til 15. juli). Fjordengene og fjorden nord for Mellerup er en del af et fuglebeskyttelsesområde.

Randers Kommune. M/F Ragna på vej over Randers Fjord. Den kun 500 m lange færgerute Mellerup-Voer er en af Danmarks ældste og mindste. Siden 1500-t., fra 1740 med kongeligt privilegium, har der været færgefart her. Årlig fragtes 20000-30000 biler, overvejende faste pendlere. Fotografi fra midten af 1990'erne.

Randers Kommune. M/F Ragna på vej over Randers Fjord. Den kun 500 m lange færgerute Mellerup-Voer er en af Danmarks ældste og mindste. Siden 1500-t., fra 1740 med kongeligt privilegium, har der været færgefart her. Årlig fragtes 20000-30000 biler, overvejende faste pendlere. Fotografi fra midten af 1990'erne.

Langs Mariager Fjord og ved kysten ud mod Kattegat ligger en bræmme af hævet Litorinahavbund foran tilgroede og skovbevoksede skrænter, der er gennemskåret af dybe slugter. 1962-65 blev ca. 10 km2 land ved fjordens munding inddæmmet og omdannet til landbrugsjord under godset Overgård.

I den sydvestlige del af kommunen er arealerne langs Granslev Å og Voermølle Å udpeget som særlige områder for naturbeskyttelse. Den 16 ha store Langå Egeskov øst for Langå Station er en gammel velbevaret græsningsskov, hvor trækstien langs Gudenåen er ført igennem; den ejes af Danmarks Naturfond. Ved Fussing Sø (29 m dyb), der afvandes af Skals Å, mellem Ålum og Sønderbæk udgør Fussingø Skovene (statsskove) et stort og meget seværdigt løvskovsområde i et stærkt kuperet terræn på randen af Nørreåens og Skalsåens brede dale. Bakkerne kaldes "falske bakker", fordi de ikke er dannet af isen men af vandets erosion i dalenes sider. I søen ligger på en halvø voldstedet af det oprindelige Fussingø (fra 1555) med alléer af lindetræer fra 1700-t.

Kulturlandskab

Det er karakteristisk for kommunens kulturlandskab, at de nogenlunde jævne moræneflader allerede i oldtiden blev opdyrket, den fugtige kærbund i ådalene var frodige enge (og mange er det stadigvæk), mens de bakkede skrænter ned mod ådalene blev brugt som overdrev eller skov.

Kommunen var med sine varierende naturlandskaber og relativt gode jord tæt bebygget allerede i oldtiden. Langs Randers Fjord ligger talrige køkkenmøddinger, og i hele kommunen findes ca. 500 gravhøje, mens mindst tre gange så mange er blevet sløjfet. Ved Frederiksdalsvej syd for Randers er en landsby fra ca. 100 e.Kr. udgravet, og den var særlig interessant, fordi man her har det tidligste eksempel på en landsbyplan, hvor de individuelt indhegnede gårde ligger på række.

Kommunen bærer præg af at være et gammelt, tæt bebygget kulturlandskab, hvor landsbyer og hovedgårde helt overvejende ligger på grænsen mellem morænebakker og hævet havbund eller langs dalenes sider.

Næsten alle landsbykirker stammer fra den romanske periode, og mange er bygget af granitkvadre. Udbyneder Kirke er en senromansk teglstenskirke fra ca. 1200. Den har rige kalkmalerier fra 1500-t.; disse og kirkens øvrige interiør bærer tydeligt præg af, at den ligger tæt ved hovedgården Overgård, der blev opført i 1545 af rigsråd Jørgen Lykke. Lidt sydøst herfor ligger Sødring Kirke, der har særdeles livlige kalkmalerier fra 1491, utvivlsomt bekostet af ejeren til naboen hovedgården Sødringholm. I den nærliggende Råby Kirke er kalkmalerierne fra samme tid så livlige, at de i begyndelsen af 1800-t. måtte overkalkes, da de virkede anstødelige på menighedens damer. De er dog fremdraget igen.

Ålum Kirke.

Ålum Kirke.

Kommunens mest interessante landsbykirke er dog Ålum, hvis særpræg dels skyldes tilhørsforholdet til Fussingø, der ejedes af slægten Skeel indtil 1729, dels at den jyske helgen Sankt Kjeld var født i Ålum Sogn. Kirken er en usædvanlig stor romansk kirke fra 1150-1200 af fint tilhuggede granitkvadre. Den oprindelige syddør med seks fornemme granitsøjler er bevaret bag våbenhuset. Tårnet med svungne gavle og andre træk fra renæssancen tyder på, at det er opført af en arkitekt med tilknytning til Fusingø ca. 1570. Kirken er rigt udsmykket med våbenskjolde og kalkmalerier dateret til 1641, og i våbenhuset og på kirkegården står hele fire runesten fra ca. 1000.

Randers Kommune ligger i et grænseområde for de historiske dyrkningssystemer. Sydøst for Gudenåen brugte man det østdanske trevangsbrug, mens det vestdanske græsmarksbrug med 8-10 tægter blev anvendt vest og nord for åen. De fleste landsbyer blev udskiftet omkring 1780-90.

Industri og service

Randers Kommune. Randers handsker var gennem mange år en særlig kvalitetsartikel. Fotografiet viser en situation fra omkring år 1900 på Randers Handskefabrik (grundlagt i 1811).

Randers Kommune. Randers handsker var gennem mange år en særlig kvalitetsartikel. Fotografiet viser en situation fra omkring år 1900 på Randers Handskefabrik (grundlagt i 1811).

Den ældste jernbane i kommunen er den endnu eksisterende østjyske længdebane Århus-Langå-Randers, der blev åbnet i 1862 og i 1869 videreført til Aalborg. Langå blev udviklet som et typisk jernbaneknudepunkt, da banen Langå-Viborg blev åbnet i 1863. Amtmand Hoppes Bro fra 1905 over Gudenåen øst for byen er Danmarks første betonbro.

I 1876 blev jernbanen Randers-Grenaa anlagt. Den blev nedlagt i 1971. Jernbanen Randers-Hadsund blev åbnet i 1883. Den blev nedlagt i 1969.

Igennem kommunen fører Den Nordjyske motorvej. Stykket vest om Randers blev åbnet i 1971, men først i 1993 blev den ført videre til Hobro og året efter til Århus.

Randers by dominerer kommunens erhvervsliv med sine mange forskellige virksomheder, hvortil folk fra hele kommunen pendler. Randers har efter år 2000 oplevet stor vækst blandt virksomheder; i perioden 2000-05 blev over 2000 nye virksomheder etableret. Naturmuseet Randers Regnskov og Elvismuseet Memphis Mansion tiltrækker mange besøgende.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Randers Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148593