• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Odsherred Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Odsherred Kommune, kommune i Nordvestsjælland i Region Sjælland. Det administrative centrum er Trundholm Kommunes tidligere rådhus i Højby, mens byrådsmøderne holdes i Fårevejle.

Byrådet i Odsherred Kommune består af 25 medlemmer (2014). Thomas Adelskov (f. 25.6.1964) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2010.

Kommunen dækker landskabet Odsherred, og dens areal er stort set sammenfaldende med den gamle retskreds af samme navn, der indtil 1662 udgjorde forvaltningsenheden Dragsholm Len; siden hed det Dragsholm Amt, indtil det 1794 blev lagt ind under Holbæk Amt.

Annonce

Odsherred Kommune (Kommunefakta)
40340277.jpg25901784.601.png
Areal (km2)355
Indbyggertal:
198529.392
201733.023
Byer over 1000 indb. (2017)
Nykøbing Sjælland5229
Asnæs2934
Hørve2514
Fårevejle Stationsby1822
Højby1470
Vig1537
Rørvig1032
Kommuner før Strukturreformen:
Dragsholm Kommune
Nykøbing-Rørvig Kommune
Trundholm Kommune
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

Geografisk set udgør Odsherred halvøen mellem Sejerø Bugt, Kattegat og Isefjord og har derfor en relativt lang kystlinje med mange gode badestrande især i Sejerø Bugt. Landskabet blev dannet i den sidste del af istiden, ved at tre store gletsjertunger skød frem mod vest gennem Isefjord og dannede de tre inderlavninger Nykøbing Bugt, Sidinge Fjord og Lammefjord.

Gulerødder på Lammefjorden.

Gulerødder på Lammefjorden.

Materialet foran isranden blev skubbet op i de efter danske forhold meget høje randmoræner: Vejrhøjbuen (med Vejrhøj 121 m som det højeste punkt) med bakkerne Esterhøj (89 m), Stenbjerg, Klint Bakker og Veddinge Bakker i den centrale del af buen. Randmorænen rejser sig ved Lumsås tydeligt i en 7 km lang ryg, der visse steder når mere end 40 m over det omgivende terræn. Det stejle Høve Stræde var en rende, hvorigennem smeltevandet med sand og ler strømmede ud over det, der senere blev til Sejerø Bugt, som altså er en oversvømmet smeltevandsslette.

Hvor bakkerne når helt ud til kysten som ved Veddinge Bakker, er der stejle klinter, men andre steder blev materialet fra klinterne ført af bølgerne langs kysten og aflejret i bugten som den sandede Korevle og andre øer, strandvolde og krumodder med bagvedliggende strandsøer. Ordrup Næs er et fredet overdrev afgrænset af klinter med stenstrand.

Kommunens nordvestlige del består af den 15 km lange og ca. 1,5 km brede Sjællands Odde, der udgør en oprindelig moræneø omkring Havnebyen. Mod øst og vest er denne flankeret af de tidligere havdækkede områder Overby Lyng og Yderby Lyng, hvis yderste spids, Gniben, er et 16 m højt forbjerg af moræneler.

På siden af den nordlige gletsjer blev Rørvig-halvøen dannet med meget sandet jord. Der har gennem historisk tid været stor sandflugt fra nordkysten ind over halvøen. Dette ses bl.a. af Højsandet nord for Rørvig. Sandflugtsområderne er tilplantet, fx Sandflugtsplantagen (200 ha), og tætbebygget med sommerhuse. På nordsiden af halvøen ligger strandsøerne Dybsø og Flyndersø, og ved nordspidsen Korshage ligger nogle fredede hede- og strandmarskområder.

Hovvig lige øst for Nykøbing Sjælland er den sidste rest af det sund, der tidligere strakte sig langt ind i halvøen. Fra Nykøbings gamle havn blev der i 1869 lagt en dæmning mod øst til Nakkeland, og området nærmest byen blev tørlagt. I 1902 måtte man opgive at afvande Hovvig, som i 1979 blev udlagt til vildtreservat. Det lavvandede område er vigtig yngleplads for mange andefugle og plads for en mængde rastende fugle bl.a. traner. Dæmningen over søen må benyttes af gående og cyklister.

I middelalderen kaldtes Rørvig-halvøen for Isøre. På Isøre Ting blev valgt to konger Harald Hen (1074) og Niels (1104).

I stenalderen var havniveauet ca. 4 m højere end nu, så Litorinahavet gik dybt ind i de nævnte inderlavninger, således at Odsherred næsten var en ø kun forbundet med Sjælland ved landtangen ved Dragsholm, som naturligvis blev lagt der af samme grund.

Solvognen, der stammer fra ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr., blev fundet i 1902 ved pløjning i en mose ved Trundholm i Odsherred. Udstillet på Nationalmuseet.

Solvognen, der stammer fra ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr., blev fundet i 1902 ved pløjning i en mose ved Trundholm i Odsherred. Udstillet på Nationalmuseet.

Kulturlandskab

Det landskab, som i dag fremtræder som Odsherred Kommune, er i høj grad et resultat af menneskelig aktivitet, ikke mindst i forbindelse med den store inddæmning og efterfølgende tørlægning af Lammefjord (1873-1943) og Sidinge Fjord, hvorved landskabet og kommunikationslinjerne helt skiftede karakter.

Odsherred med dets meget varierede landskab og forskellige resurser som vand, enge, overdrev, moser, skove og agerjord har altid været et meget attraktivt sted for mennesker at bo. Herom vidner de hen ved 300 oldtidsminder, der stadigvæk findes i kommunen, og måske endnu mere de over 1000 forsvundne grave og høje. Alene i Kongsøre Skov ud mod Isefjord nord for Sidinge Fjord er der bevaret mere end 50 dysser og gravhøje. Skoven blev indtaget til skov i 1779, og dens mange bøgetræer er omkring 200 år gamle. I skovbunden er der tydelige spor af dyrkning med hjulplov, de såkaldte højryggede agre (se ager).

Ved Stenstrup ligger dobbeltjættestuen Troldstuerne med over 2 m høje og 7 m lange kamre. Ved Trundholm Mose blev Solvognen fra bronzealderen fundet i 1902. Et urokseskelet fra tidlig Maglemose-kultur blev fundet i 1904 i en mose ved Jyderup (Vig uroksefund).

Odden Kirke med monument for slaget ved Sjællands Odde 1808.

Odden Kirke med monument for slaget ved Sjællands Odde 1808.

Kirkerne stammer næsten alle fra den romanske periode, og de fleste er bygget af kampesten bortset fra Odden Kirke, der er bygget i 1300-t. af rødkalkede teglsten. I Højby Kirke, der på grund af sin størrelse og alder (før 1150) kaldes Odsherreds domkirke, er der yderst seværdige kalkmalerier på alle hvælvingerne fra 1380. I middelalderen strakte havet sig helt ind til foden af den bakke, som kirken ligger på. Landhævningen og sandflugten har reduceret vandet til Højby Sø. Kirken i Hørve var oprindelig en rundkirke, der blev ombygget til et langhus i sengotisk tid og yderligere stærkt ombygget i 1924. I Vallekilde er der i korbuen romanske kalkmalerier fra ca. 1225. Rørvig Kirke ligger isoleret i Sandflugtsplantagen mere end 1 km fra Rørvig by. Det skyldes, at sandflugten i 1600-t. fordrev beboerne fra landsbyen omkring kirken til den nuværende placering ved Isefjord.

Før landboreformerne lå næsten alle gårde i området i landsbyer, der hyppigt var placeret på randen af de store terrænformer som rundt om Lammefjord.

Skovlandsbyerne Unnerud og Ulkerup havde et intensivt dyrket alsædebrug i to vange med skiftevis besåning af byg og rug, og landgilden var overvejende smør. Ulkerup blev nedlagt ca. 1800. Der er tydelige spor af landsbyen i skoven af samme navn. Yderligere fire landsbyer, deriblandt Rørvig, havde alsædebrug, mens alle øvrige havde trevangsbrug.

Dragsholm Slot med en trefløjet hovedbygning fra ca. 1250 og 1638, ombygget i barokstil 1697, rummer nu hotel og restaurant. Beliggende i Odsherred ved Sejerø Bugt.

Dragsholm Slot med en trefløjet hovedbygning fra ca. 1250 og 1638, ombygget i barokstil 1697, rummer nu hotel og restaurant. Beliggende i Odsherred ved Sejerø Bugt.

I middelalderen fandtes flere større gårde i området, hvorfra voldstederne Borren og det delvist rekonstruerede Næsholm stammer. Disse hovedgårde forsvandt, og før Reformationen i 1536 tilhørte hele Odsherred biskoppen i Roskilde, der forvaltede godset fra Dragsholm gennem en række brydegårde i bl.a. Asnæs, Åstofte, Høve, Starreklinte og Gundestrup. Ved Reformationen konfiskerede kronen godset, og det forblev krongods som Dragsholm Len, indtil Frederik 3. i 1660 pantsatte lenet til rentemester Henrik Müller, der havde lånt staten svimlende summer under svenskekrigen, mod en tilsvarende afkortning af kronens gæld.

Henrik Müller var en driftig godsejer, der i et forsøg på at få mest muligt ud af sit nye gods nedlagde en lang række gårde, herunder hele landsbyer som Ellinge og Mosby, og oprettede nye hovedgårde, bl.a. Annebjerg og Drøsselholm, der skulle drives ved hoveri af de tilbageværende bønder. Det gik imidlertid dårligt, og i 1688 gik han fallit. Derpå blev Odsherred splittet mellem mange private godsejere. Dragsholm blev overtaget af den portugisiske jøde Manuel de Texeira, der også var en af statens store kreditorer. I 1694 overgik godset til slægten (Zytphen-)Adeler, som havde det indtil 1932. Dragsholm Gods blev 1785 ophøjet til baroniet Adelersborg, der opløstes 1921. Godset blev 1936 købt af Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede størstedelen af hovedgårdsmarkerne og solgte bygningerne med hovedparcellen.

De fleste landsbyer blev udskiftet omkring 1790, men det varede lige til 1846, før de kongelige fæstebønder fik skøde på deres gårde.

Industri og service

Med udtørringen af Sidinge Fjord og Lammefjord fik landbruget og hele egnen nye muligheder, og jernbanen Holbæk-Nykøbing Sjælland (åbnet 1899) og forbindelsesbanen til hovedlinjen København-Kalundborg fra Hørve til Værslev var af stor betydning. Jernbanerne bevirkede, at landsbyerne Hørve, Asnæs og Grevinge blev omdannet til stationsbyer, mens stationen i Fårevejle blev lagt så langt fra landsbyen, at der opstod et helt nyt bysamfund, Fårevejle Stationsby, på den inddæmmede Lammefjord. Ernst Triers oprettelse af højskolen Vallekilde i 1865 betød meget for områdets kulturelle og politiske udvikling.

Fra 1950'erne blev de sandede kyststrækninger bebygget med feriekolonier og fritidshuse; Odsherred har 25.000 sommerhuse (2006), hvilket er det største antal i nogen dansk kommune. Om sommeren mere end fordobles befolkningen, og hele egnen har stærkt præg af ferieland.

Erhvervslivet består især af mange håndværksvirksomheder, detailhandel og servicefag, men der er også større virksomheder som NKT Cables i Asnæs, Stelton i Fårevejle, Egebjerg Maskinfabrik og filialen af Lundbeck i Lumsås.

Fra Odden Færgehavn er der færgeforbindelser til Aarhus og Ebeltoft (Molslinjen), og fra Rørvig er der færge til Hundested.

De mange turister og trafikken til færgehavnene giver en belastning af vejnettet på de særlige ferierejsedage, som medfører alvorlige problemer for afviklingen af trafikken.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Odsherred Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134514