Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Odder Kommune - historie

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Odder Kommune blev oprettet i 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Alrø, Gosmer-Halling, Gylling, Hundslund, Saksild-Nølev, Odder, Randlev-Bjerager, Torrild, Ørting-Falling og Tunø. I 1965 var Torrild og Odder lagt sammen til Odder Sognekommune. Odder Kommunes område er identisk med det gamle Hads Herred med undtagelse af Tunø, der hørte til Ning Herred, og Hvilsted Sogn, der hører under Århus Kommune. Sammenlægningerne af danske kommuner 2007 ændrede ikke Odder Kommunes struktur.

Halling Kirke, Odder Kommune.

Halling Kirke, Odder Kommune.

Kommunens sognekirker stammer fra romansk tid og er bygget af kampesten eller granitkvadre. Kirkerne på Tunø, Alrø og i Halling er fra 1300-t. Kirken i Gosmer blev genopbygget i 1866. I kommunen har ligget flere kirker, der blev nedbrudt i 1500-1600-t. og lagt under nabosognet: Kysing (Saksild Sogn), Dyngby (Bjerager Sogn), Ulv Kirke (Odder Sogn) samt Oldrup (Hundslund Sogn). Tvenstrup var indtil 1820, da kirken blev nedbrudt, annekssogn til Odder. I Odder opførtes 1885 en valgmenighedskirke.

Der er fem gamle hovedgårde i kommunen. Åkær kendes tilbage til 1300-t., da den tilhørte biskoppen over Århus Stift. Ved Reformationen kom den under kronen som et særligt len, der omfattede Hads Herred. Åkær kom efter 1660 i privat eje. Under Åkær hørte 1661-1801 Gylling Næs. I 1801 købte Altonakøbmanden John Smith (1740-1813) området, og i 1803 opførte han den første hovedbygning, som brændte i 1933. Den nuværende hovedbygning er fra 1865, udvidet 1933. Rathlousdal blev oprettet som hovedgård omkring 1570 af Knud Mogensen Løvenbalk (d. efter 1598) under navnet Loverstrup. I 1674 fik den navn efter ejeren, Gregorius Rathlou (1636-81), og indgik 1749-1921 i stamhuset Rathlousdal. Hovedgården Gersdorffslund kendes fra 1381 som Skovsgård i Søby og fra 1559 som Porsborg. Den fik navn efter rigshofmester Joachim Gersdorff, hvis arvinger i 1674 fik gården af kronen. Den indgik 1749-1921 i stamhuset Rathlousdal og blev delvis udstykket i 1921. Rodsteenseje kendes også fra 1300-t. under navnet Hovedstrup. Den blev i 1681 opkaldt efter ejeren, admiral Jens Rodsteen (d. 1706), der året efter nedlagde hele landsbyen Hovedstrup og opførte den nuværende hovedbygning. Ved Bjørnkær findes et stort voldsted, og ved Kærsgård lå et betydeligt voldanlæg fra højmiddelalderen.

Annonce

Landsbyerne i området havde i fællesskabstiden alle trevangsbrug med undtagelse af Tunø, hvor der var tovangsbrug. Udskiftningen skete i alle landsbyer i 1790'erne og de første år af 1800-t., dog blev Tunø først udskiftet i 1847. I 1884 åbnede Hads-Ning Herreders Jernbane fra Aarhus over Odder til Hov med stationer i Assedrup, Odder, Neder Randlev, Bovlstrup, Halling og Hov. Banen blev i 1904 suppleret med jernbanen Horsens-Odder med stationer i Hundslund, Falling, Ørting, Drammelsbæk og Odder. Den blev nedlagt i 1967, mens Odder-Hov blev nedlagt 1977.

Læs mere om Odder Kommune.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Odder Kommune - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134407