Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nordfyns Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Nordfyns Kommune, fra 1.1.2007 kommune på Nordfyn. Kommunens område svarer stort set til den gamle retskreds Skovby Herred, og den hører til Region Syddanmark. Det administrative centrum er i Bogense.

Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune består af 25 medlemmer (2014). Morten Andersen (f. 26.11.1975) fra partiet Venstre er borgmester siden 2010.

Naturforhold

Kommunen strækker sig fra kysten mod Kattegat til det centrale bakkeland omkring Vissenbjerg i syd og fra Odense Fjord i øst til Storå mod vest, der danner grænsen til Middelfart Kommune.

Annonce

Nordfyns Kommune (Kommunefakta)
40147499.601.png39660202.601.png
Areal (km2)452
Indbyggertal:
198528.257
201729.446
Byer over 1000 indb. (2017)
Otterup5132
Bogense3815
Søndersø3189
Morud1745
Kommuner før reformen:
Bogense Kommune
Otterup Kommune
Søndersø Kommune
Kommunens hjemmeside

Kystzonen er præget af materialevandring fra vest mod øst, hvorved kysten er blevet udlignet fra Bogense til Enebærodde. Ved Flyvesandet ved Agernæs er der en fin sandstrand med klitter og sjældne planter, karakteristiske for tørre sandoverdrev, samt et fugletårn. Ud for kysten ligger den fredede, men tilgængelige Æbelø. Øen har meget gamle skove af løvtræ med mange arter af planter og insekter.

Det lavvandede farvand uden om øen giver fuglene gode muligheder. Den 14 km lange, fredede Enebærodde rummer fyrreskov og lynghede samt talrige enebærbuske. Ved Gabet blev der under Napoleonskrigene (1807-14) anlagt skanser for at beskytte Odense mod engelske angreb. De er stadigvæk synlige.

Hele den nordlige del af Fyn er hævet siden istiden, og mennesket har hjulpet naturen ved at inddæmme og tørlægge lavtliggende områder. Det gælder således den 607 ha store Gyldensteens inddæmmede Strand (1871) øst for Bogense. I Odense Fjord blev Egense Fjord inddæmmet i 1818 med 550 ha. I 1997 blev afvandingen af fjordens østligste del, Fjordmarken, indstillet — til glæde for frøer, tudser og fugle.

Nordfyns Kommune. Enebærodde, 6 km lang og 20-750 m bred halvø på Nordfyn ved Gabet, der er indsejlingen til Odense Fjord. Området blev fredet i 1980 som et af de få fynske områder med lynghede og enebærbevoksning.

Nordfyns Kommune. Enebærodde, 6 km lang og 20-750 m bred halvø på Nordfyn ved Gabet, der er indsejlingen til Odense Fjord. Området blev fredet i 1980 som et af de få fynske områder med lynghede og enebærbevoksning.

Den centrale del af kommunen kaldes Sletten, fordi det er en stor moræneflade skabt under isen i den sidste istid. Mange steder er der parallelle, langstrakte bakker (drumlins), i retningen sydøst-nordvest svarende til isens bevægelsesretning. Vandstrømme under isen skabte også tunneldale i samme retning. I en af disse og tæt ved kommunens sydgrænse ligger Langesø med store skove, bl.a. med sjældne nåletræer importeret fra Nordamerika. Ved søen ligger hovedgården af samme navn med hovedbygninger fra 1774.

Parallelt med kysten vest for Bogense har isen dannet Grindløse Ås og Bogense Ås, begge i retningen nordøst-sydvest, hvilket tyder på, at de er dannet af en anden gletsjer end tunneldalene.

Kulturlandskab

Både nordkysten og kysten mod Odense Fjord gav gode muligheder for oldtidens befolkning, især i de nu inddæmmede fjorde. Ved Agernæs har man gjort mange fund af en stor bebyggelse fra Ertebøllekulturen (ca. 3200 f.Kr.). Den frugtbare jord betød, at kommunen altid har været relativt tæt befolket, hvilket de mange gravhøje og jættestuer tydeligt viser. På en bakketop i den vestlige del af det nuværende Otterup lå i 800-t. en stor vikingegravplads, hvor der er fundet mere end 50 grave. I Glavendrup ved Skamby fandt man i 1792 den store runesten Glavendrupstenen med Danmarks længste runeindskrift, der er viet til Thor. Stenen står siden 1894 for enden af en skibssætning fra vikingetiden.

Nordfyns Kommune. Bogense Torv.

Nordfyns Kommune. Bogense Torv.

Søndersø Kirke har usædvanlige kalkmalerier i nordkapellet fra ca. 1520. De skyldes formodentlig adelsslægten Bryske, der ejede hovedgården Dallund, hvortil kirken og landsbyen hørte.

De gennemgående store landsbyer på Sletten havde alle før udskiftningen trevangsbrug og var forbundet med hinanden i store vangelag, der sikrede en optimal udnyttelse af kulturlandskabet.

De tre sydligste sogne i kommunen, Hårslev, Veflinge og Vigerslev, har alle de samme karakteristiske bebyggelsesmæssige struktur. Deres gamle kerne med de store landsbyer, hvor også kirkerne ligger, findes på slettelandskabets gode jord, hvor der var store regelmæssige vange før udskiftningen. Herfra strækker sig "fingre" mod syd ind i det delvis skovklædte bakkeland, der blev dannet af en stor dødismasse over det centrale Fyn i istiden. Her består bebyggelsen overalt af små byer eller enkeltgårde, hvis navne tyder på rydninger i skoven i senmiddelalderen. Deres jord havde form af små uregelmæssige løkker. Landgilden, afgiften til godsejeren, blev især betalt i smør, hvilket tyder på, at landbruget hovedsagelig bestod af kvægavl.

Nordfyns Kommune. Stegø Mølle (1871), genopbygget 1974, delvis med materialer fra Langø Mølle. Vandet omkring møllen er nu pumpet væk., men tidligere blev den benyttet til pumpemølle for de lave engområder bag diget.

Nordfyns Kommune. Stegø Mølle (1871), genopbygget 1974, delvis med materialer fra Langø Mølle. Vandet omkring møllen er nu pumpet væk., men tidligere blev den benyttet til pumpemølle for de lave engområder bag diget.

Egnen var rig på hovedgårde; blandt de større er Hasmark i Norup Sogn og det nærliggende Hofmansgave, der oprindeligt lå på en ø kaldet Knyle. I 1780'erne blev de to gårde slået sammen og godset overtaget af slægterne Hofman og Bang. Niels de Hofman opførte den nuværende hovedbygning med sidefløje af bindingsværk, og i 1784 blev det gjort til et stamhus under navnet Hofmansgave. Godset blev i 1800-t. et centrum for udvikling af praktisk landbrug med dyrkning af kartofler, hør og humle. N.E. Hofman-Bang oprettede i 1843 på stedet et landvæsensinstitut for unge landmænd, hvilket fik stor betydning for udviklingen af dansk landbrug i de følgende årtier. Godset er siden 1951 en selvejende institution, der driver et planteforædlingsinstitut, og markerne er dyre- og plantereservat. Et af de andre store godser i kommunen er Gyldensteen; før 1720 hed godset Enggård, hvorpå det blev til grevskabet Gyldensteen sammen med Oregård og Uggerslevgård. Hovedbygningen er opført af Gregers Krabbe i 1640. Ved lensafløsningen i 1923 blev Oregård samt ladegården Hugget hver udstykket til 16 husmandsbrug.

Det administrative centrum for kommunen var indtil amtsreformen i 1793 Rugård i den sydlige del af kommunen. Det var fra 1300-t. krongods og sæde for lensmanden over Rugård Len, der svarede til Skovby Herred. Godset blev i 1665 solgt til Jørgen Kaas. I 1764 blev fæstegodset solgt, og hovedgårdsmarken udparcelleret.

Hasmark Kirke, Nordfyns Kommune.

Hasmark Kirke, Nordfyns Kommune.

Ved landboreformerne fra slutningen af 1700-t. og begyndelsen af 1800-t. var udflytningen af gårde fra landsbyerne temmelig stor, og kun få byer bevarede deres gamle præg. Det gælder fx Fremmelev vest for Otterup, der 1800 blev udskiftet med en stjerneudskiftning, som tillod de fleste gårde at blive liggende på deres gamle plads. Efter 2. verdenskrig er mange gårde blevet sammenlagt og husmandssteder omdannet til fritidsboliger. Langs kysten, især på Gyldensteens inddæmmede Strand, tillader det milde klima og den sandede jordbund en intensiv dyrkning af specialafgrøder som spiseløg, grøntsager og tidlige kartofler.

Nordfynske Jernbane blev anlagt i 1882 mellem Odense og Bogense; i 1911 åbnedes Nordvestfynske Jernbane med strækningerne Odense-Brenderup-Middelfart og Brenderup-Bogense. Anlægget skete så sent, at det ikke medførte udvikling af større byer ved stationerne. Begge baner blev nedlagt i 1966.

Industri og service

Efter etableringen af jernbanen kom industri til Bogense, bl.a. et slagteri. På havnen opførtes et mindre skibsværft, et jernstøberi og en trikotagefabrik. Byen oplevede en betydelig blomstring som handelsby, og fiskeriet, især bundgarnsfiskeriet, var ligeledes i fremgang.

I dag er der kun få industrier tilbage, deriblandt Bogense Plast, ligesom der kun er få erhvervsfiskere, men byen er stadig en vigtig handelsby for oplandet. Efter anlæggelse af en marina og en lystbådehavn i 1970 er turisme blevet en vigtig indtægt for Bogense og kystområdet, hvor der findes flere store sommerhusområder. I Otterup og Søndersø er der letindustri med metal- og især fødevarevirksomheder.

Antallet af arbejdspladser i kommunen er vigende, idet flere større virksomheder er nedlagt. Mange beboere i kommunen arbejder i Odense eller i Østjylland; befolkningstallet er svagt stigende som følge af relativt lave huspriser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Nordfyns Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132594