Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mariagerfjord Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Mariagerfjord Kommune, fra 1.1.2007 kommune i det sydøstlige hjørne af Himmerland. Kommunecenter er Hobro.

Byrådet i Mariager Kommune består af 29 medlemmer (2014). Mogens Eduard Jespersen (f. 15.5.1956) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Mariagerfjord Kommune (Kommunefakta)
39153183.jpg25901731.601.png
Areal (km2)793
Indbyggertal:
1985-
201742.066
Byer over 1000 indb. (2017)
Hobro11.917
Hadsund4857
Arden2474
Mariager (hele byen)2490
Assens (hele byen)1507
Valsgård1109
Kommuner før reformen:
Mariager Kommune (undtagen Havndal Valgdistrikt)
Hobro Kommune
Arden Kommune
Hadsund Kommune
Hvilsom Skoledistrikt (Aalestrup Kommune)
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

Kommunens grænse går mod nord gennem Danmarks største skov, Rold Skov, mod øst til Kattegat og gennemskæres af Mariager Fjord, der har givet navn til kommunen.

Fjordens lange dal er en sprække i kalkundergrunden, der under istiden blev uddybet af en stor gletsjer. Dalen fortsætter vest for Hobro i en bred smeltevandsdal, hvori Skals Å løber. I dalen er en tærskel, som danner vandskellet mellem Kattegat og Limfjorden. Lidt længere mod syd ligger en tilsvarende dal mellem Ajstrup Bugt og Glenstrup Sø. Langs fjorden ligger en bræmme af hævet havbund foran tilgroede og skovbevoksede skrænter, der er gennemskåret af dybe slugter.

Den vestlige del af kommunens terræn er et højtliggende, sandet morænelandskab, gennemskåret af dybe erosionsdale, mens det mod øst er lavtliggende med store bebyggelsestomme områder.

Annonce

Stinesminde, havn ved nordsiden af Mariager Fjord.

Stinesminde, havn ved nordsiden af Mariager Fjord.

Kalkoverfladen ligger i kommunen lige under istidsaflejringerne og kommer flere steder helt op til overfladen. I Dania Kalkgrav ved Assens findes store åbne kalkbrud, som tidligere udnyttedes af cementindustrien. De tjener som et geologisk interesseområde, da profiler i skrænterne viser overgangen mellem Kridttiden og Tertiærtiden. Ved Hvornum udvindes salt fra en salthorst i en dybdeboring af Akzo Nobel Salt A/S. Saltet føres i rørledning til produktionsanlægget ved Assens.

Rold Skov var igennem mange hundrede år landets største bøgeskov. Dele af området har sikkert været skov lige siden istiden, men der er også talrige spor af opdyrkning i yngre stenalder og bronzealderen. I nyere tid blev Rold Skov brugt til græsning, og flere tusinde svin fra omegnens landsbyer blev sendt på olden i skoven, ligesom dens brænde blev brugt til kalkbrænding, til udsmeltning af glas og til brænding af trækul. Staten overtog derfor skoven i første halvdel af 1800-t. og indledte en målrettet aktion for at erstatte de forhuggede bøgetræer med økonomisk set mere givende nåletræer.

Store Blåkilde. Den mørkeblå farve skyldes lysets brydning i det kalkholdige, klare vand. Det lyse parti i bassinets forgrund skyldes, at lyst sand hvirvles op, så det ser ud, som om vandet nær bunden koger.

Store Blåkilde. Den mørkeblå farve skyldes lysets brydning i det kalkholdige, klare vand. Det lyse parti i bassinets forgrund skyldes, at lyst sand hvirvles op, så det ser ud, som om vandet nær bunden koger.

I den sydlige del af Rold Skov udspringer Villestrup Å, der får tilløb fra Store Blåkilde, som ved sit udspring danner et 4 m dybt bassin med usædvanligt rent og klart vand. Ved Villestrup er der lavet flere opstemninger for at sikre vand til herregårdens grave. Ved åens udløb i Mariager Fjord ligger herregården Ovegård (nuværende bygninger fra 1911) og Ovegårds Vandmølle.

Kulturlandskab

Mariagerfjord Kommune rummer ca. 900 gravhøje, mens lige så mange er sløjfede. På begge sider af Mariager Fjord er der konstateret adskillige køkkenmøddinger fra stenalderen.

I Onsild Ådal ligger Fyrkat, en af vikingetidens geometrisk opbyggede ringborge (trelleborge). I Mariager blev i 1466 oprettet et birgittinerkloster, Mariager Kloster, antagelig fra Maribo, bl.a. på grundlag af gods fra de nedlagte Glenstrup Kloster og Vor Frue Kloster i Randers. Det fik lov til at bestå efter Reformationen som et adeligt jomfrukloster indtil 1585.

Mariagerfjord Kommune. Fyrkat sydvest for Hobro er en ringborg fra vikingetiden, opført fra ca. 980. I 1950'erne byggedes denne rekonstruktion af et langhus i fuld størrelse.

Mariagerfjord Kommune. Fyrkat sydvest for Hobro er en ringborg fra vikingetiden, opført fra ca. 980. I 1950'erne byggedes denne rekonstruktion af et langhus i fuld størrelse.

Den ovenfor nævnte herregård Willestrup blev opført efter Grevens Fejde af landsdommer Axel Juul i 1542 på en holm med fire fløje, hvoraf østfløjen blev revet ned ca. 1800. Axel Juul byggede også kirken i Astrup i 1542 med genbrug af materialer fra en ældre kirke på stedet og fra nedlagte kirker i Tostrup og Svenstrup. Den lille hovedgård Ovegård kan følges tilbage til 1400-t., da den hørte under biskoppen over Viborg Stift. I 1720'erne blev den erhvervet af Niels Fuglsang, der ellers var husmand. De mange kalkbrænderier i omegnen manglede brænde, og dette kunne Niels Fuglsang levere. Til sidst havde han fældet hvert eneste træ på godset, hvorefter de fleste kalkovne måtte lukke af mangel på brænde.

Længere mod syd ligger Visborggård, der er et stort trefløjet kompleks med hjørnetårne i renæssancestil, opført ca. 1575 af Jacob Seefeld. Bygningerne rejser sig direkte op fra vandet i voldgraven og er omgivet af en stor, franskinspireret have i barokstil. Jacob Seefeld ombyggede ca. 1590 også kirken i Visborg i renæssancestil.

Landbruget var i ældre tid meget forskelligt i kommunens dele. I Als Sogn ud mod Aalborg Bugt blev der således ikke svaret korn som landgilde, men udelukkende smør og andre animalske produkter. Endvidere svaredes landgilde i form af salt, som fremkom ved brænding af tang, ligesom der var et betydeligt sildefiskeri. I de andre sogne var landgilden jævnt fordelt på byg, rug og smør; flere af landsbyerne havde en stor del af jorden i årlig brug uden hvile, hvilket var muligt takket være et stort gødningstilskud fra et relativt stort kreaturhold. Der er flere steder langs kysten foretaget store afvandings- og inddigningsarbejder.

Astrup Kirke, Mariagerfjord Kommune.

Astrup Kirke, Mariagerfjord Kommune.

Industri og service

Fra middelalderen har der været færgested i Hadsund. Udviklingen tog dog først for alvor fart, efter at det i 1881 blev besluttet at anlægge en jernbane mellem Randers og Aalborg via en forbindelse over Mariager Fjord. I 1883 blev jernbanen fra Randers anlagt med endestation i Hadsund Syd, og i 1900 førtes banen fra Aalborg frem til Hadsund Nord. I 1904 forenedes de to jernbaner ved åbningen af den kombinerede vej- og jernbanebro over Mariager Fjord. Den nuværende 250 m lange bro er fra 1976. Jernbaneforbindelserne gav anledning til en betydelig økonomisk vækst især inden for cement-, kridt- og betonindustrien, ligesom der blev bygget et stort svineslagteri. Jernbanerne blev nedlagt i 1969 og anvendes nu som naturstier.

Jernbanen kom til Hobro i 1869, da byen efter vanskelige anlægsarbejder som følge af det kuperede terræn blev station på den jyske længdebane Randers-Aalborg. Der blev endvidere anlagt en station i Onsild, hvorved der opstod den mindre stationsbybebyggelse Sønder Onsild. Ved Arden blev stationen lagt langt fra den gamle kirkeby. Ved stationen voksede hurtigt en ny stationsby op.

I 1893 blev jernbanen Hobro-Løgstør anlagt; den blev nedlagt i 1966. Igennem området fører også jernbanen Mariager-Fårup-Viborg fra 1927. Efter at persontrafikken på linjen var ophørt i 1966, fortsatte banen som godsbane drevet af Mariager Kommune, og fra 1970 har der om sommeren på strækningen Mariager-Handest kørt veterantog.

Gennem kommunen går den gamle hovedvej fra Randers til Aalborg, der var stærkt befærdet af trafikken til Nordjylland, indtil den i 1992 blev aflastet af Den Nordjyske Motorvej (E45). Der ligger betydelige erhvervsområder både ved de nordlige og sydlige udfaldsveje fra Hobro, mens en ny erhvervsudvikling foregår ved Sønder Onsild og motorvej E45.

Erhvervslivet er alsidigt med mange beskæftigede inden for næringsmiddel-, bygnings- og elektronikindustri.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Mariagerfjord Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122075