Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lyngby-Taarbæk Kommune - historie

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Kommunen blev oprettet i 1842 og bestod af Lyngby Sogn; i 1909 fik den navneændring til Lyngby-Taarbæk Kommune. Det middelalderlige Lyngby Sogn blev efterhånden delt i seks kirkesogne: Lyngby, Virum (1932), Lundtofte (1932), Christians (1941), Taarbæk (1906) og Sorgenfri (1966). Lyngby-Taarbæk Kommune blev ikke berørt af kommunesammenlægningerne i 2007.

I middelalderen ejede kronen jorden til Lyngby landsby, som derfor (1348 og senere) blev kaldt for Kongens Lyngby. Denne betegnelse har igen vundet indpas som navn på det centrale Lyngby. Også Roskildebispen ejede i middelalderen meget gods i området, bl.a. de økonomisk betydningsfulde møller ved Mølleåen. Allerede Absalon havde fået Virum af Valdemar 1. den Store, og bispegodset blev fra ca. 1250 forvaltet fra borgen Hjortholm. Borgen blev ødelagt under Grevens Fejde (1534-36) og indgik efter Reformationen i Københavns Len.

Bønderne i de gamle landsbyer Lyngby, Virum, Lundtofte og Stokkerup dyrkede jorden i trevangsbrug med vangelag. Fiskerne i Taarbæk havde indhegnede kålhaver. Stokkerup, der lå SV for det senere Eremitageslot, blev nedlagt ca. 1670 for at give plads til udvidelsen af Dyrehaven. Hovedgården Frederiksdal var oprindelig et jagtslot opført i 1668 af Frederik 3.

Annonce

I 1766 fik bønderne arvefæsteskøde på deres gårde, Lundtofte dog først 1797, og deres jorder blev udskiftet af fællesskabet 1771-78. Langs Mølleåen voksede fra 1600-t. en række vandkraftbaserede industrianlæg frem, baseret på de gamle melmøller.

1885-94 opførtes en række anlæg som en del af nordfronten i Københavns befæstning: Lyngbyfort og Fortunfort samt i Dyrehaven Taarbæk Fort, der dog først blev opført under 1. Verdenskrig. Landbefæstningen blev nedlagt i 1922.

Jernbanen kom til Lyngby i 1863, da linjen fra Hellerup blev færdig. Året efter blev den ført videre til Helsingør over Hillerød. I 1936 blev strækningen mellem København og Holte elektrificeret med stationer i Lyngby, Sorgenfri og Virum. Kystbanen København-Helsingør blev i 1897 ført gennem kommunen med billetsalgssted i Springforbi, og i 1900 blev den private jernbane Lyngby-Nærum-Vedbæk, "Grisen", taget i brug. Strækningen Nærum-Vedbæk blev nedlagt i 1923. I kommunen har banen stationer i Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm og Ravnholm.

Læs også om Lyngby-Taarbæks forhistorie eller læs om kommunen generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Lyngby-Taarbæk Kommune - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119398