Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lejre Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Dejligheden

Dejligheden

Lejre Kommune, kommune på Midtsjælland. Den indgår i Region Sjælland, og har administrativt centrum i Lyndby (i det tidligere Bramsnæs Kommunes rådhus).

Byrådet i Lejre Kommune består af 25 medlemmer (2014). Carsten Rasmussen fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2016.

Naturforhold

Lejre Kommune strækker sig fra Isefjord (Bramsnæs Vig og Tempelkrog) og Roskilde Fjord til det indre af Sjælland. I bunden af Roskilde Fjord afgrænser Kattinge Vig og Lejre Vig den fredede halvø Bognæs, der er et fuglebeskyttelsesområde.

Annonce

Lejre Kommune (Kommunefakta)
40483129.601.png25901713.601.png
Areal (km2)240
Indbyggertal:
198522.528
201727.402
Byer over 1000 indb. (2017)
Kirke Hvalsø4086
Lejre2411
Osted2156
Kirke Hyllinge2159
Ejby1902
Gevninge1672
Kirke Såby1695
Kommuner før reformen:
Bramsnæs Kommune
Hvalsø Kommune
Lejre Kommune
Kommunens hjemmeside
Navnet Lejre kendes fra ca. 1170 som Lethre, af gammeldansk *lethra, om en bygningskonstruktion af skråtstillet tømmer, men med ukendt formål.

Bønderne i området brugte Bognæs til overdrevsgræsning, og i skoven blev svinene sendt på olden. På nordkysten er der ved Egehoved op til 500 år gamle egetræer.

En tunneldal, der går på tværs af halvøen Horns Herred, afgrænser kommunen mod nord. Syd herfor går en 3 km bred, sandet moræneryg (25-30 m.o.h.) fra Lejre Vig til Vellerup Vig med et jævnt, storbakket morænelandskab med leret, frugtbar jord nordøst herfor.

På moræneryggen ud mod kystklinterne ved Isefjord ligger Ejby og et stort sommerhusområde nord for. Ryggens orientering sydøst-nordvest understreges af den brede Ejby Ådal, der rummer mange geologiske og botaniske værdier. Nær åens udspring ligger den fredede Uglestrup Mose med kilder og overdrev.

Længere mod syd findes et typisk herregårdslandskab med lange skråninger og stejle skrænter omkring enkeltbakker, der giver udsigt til Isefjords vige. I denne mosaik af marker, småskove, moser og strandenge ligger herregårdene Ryegård og Trudsholm. Kommunens sydvestlige del er et stærkt kuperet, gruset og leret morænelandskab med talrige småsøer og moser samt mange stejle bakker, der ofte rejser sig 20-30 m over omgivelserne.

En stenfri, leret slette mellem Kisserup og storgården Skullerupholm har udgjort bunden af en tidligere issø, og leret har været udnyttet af det nu nedlagte Skullerupholm Teglværk. Dødislandskabet syd for Kirke Hvalsø med kommunens højeste punkt, Skovbakke (113 m.o.h.), med telemast afvandes bl.a. af Elverdamså. Midt i den brede ådal, der udgør kommunens vestlige grænse, ligger det fredede gods Åstrup (688 ha), og sydøst herfor den fredede Sonnerupgård (280 ha). Ved Elverdamsåen var der tidligere 18 vandmøller. Tadre Mølle, den tilbageværende funktionsdygtige mølle, fungerer som lokalt museums- og naturcenter.

Bidstrupskovene syd for Hvalsø har en meget rig og varieret flora og fauna.

Den nordøstlige del af kommunen gennemskæres af flere nord-syd-gående erosionsdale med bl.a. Kornerup Å og dens fredede søer Store Kattinge Sø og Svogerslev Sø. Vest for disse løber Lejre Å, der i middelalderen blev afskåret fra sit sydlige opland; vandet er herefter ledt til Kornerup Å og dens vandmøller.

Centralt i kommunen ligger et stort dødisområde 50-70 m.o.h. med mange afløbsløse lavninger. I dette landskab ligger godserne Lindholm og Ledreborg, sidstnævnte med bl.a. en ca. 7 km lang lindeallé. Nord for Ledreborg ved Knapsø findes Sagnlandet Lejre med bl.a. rekonstruktioner af jernalderhuse. I nærheden ligger Herthadal, hvor der fra 1860'erne indtil 2. Verdenskrig afholdtes store grundlovsmøder. Umiddelbart nord for Lejre ligger et indvindingsanlæg for Københavns Vandforsyning.

Kulturlandskab

Sakshøje på Ryegård

Sakshøje på Ryegård

Lejre Kommune har med sin gode jordbund, åer, enge og skove altid været et attraktivt sted at bo. Der er fra oldtiden bevaret hen ved 200 gravhøje og 50 storstensgrave, mens mindst det dobbelte antal er forsvundet.

Ved Gl. Lejre er foruden de synlige fortidsminder fundet omfattende bebyggelse, en gravplads og et formodet skattefund fra vikingetid. De synlige fortidsminder består af en række gravhøje og en ca. 86 m lang skibssætning, der er fremtrædende placeret i det kuperede landskab. Ved denne er der undersøgt en gravplads fra 900-t. med omkring 55 grave samt den nærliggende Grydehøj med en stormandsgrav fra 500-600-t.

I og vest for Gl. Lejre er udgravet dele af et ca. 15 ha stort bopladsområde. Bebyggelsen består dels af højtliggende stolpebyggede huse, hvoraf det største er en 48 m lang og 11 m bred hal, hvilket er den største kendte huskonstruktion fra vikingetiden i Danmark, dels af et lavereliggende værkstedsområde med grubehuse og smedje. Denne monumentale bebyggelse danner sammen med gravmonumenterne og den mundtlige og skriftlige tradition en god baggrund for at mene, at Lejre virkelig var sæde for en fyrsteslægt i vikingetiden fra ca. 700 til kort før år 1000, hvor hovedsædet blev flyttet til Roskilde.

I middelalderen havde bispestolen i Roskilde meget gods i området. De fleste af kommunens sognekirker stammer fra romansk tid, og mange er opført i frådsten, som blev hentet fra et brud ved Vintremølle Å. Der er kalkmalerier fra 1300-t. i Osted Kirke og fra ca. 1550 i Herslev Kirke.

Kulturlandskabet kan tydeligt adskilles i det nordlige slettelandskab og det sydlige dødislandskab. Mod nord er der store, gamle landsbyer, der før udskiftningen omkring 1790 havde trevangsbrug i store åbne vange, og den dominerende landgilde var byg. Mod syd er der smålandsbyer eller enkeltgårde med navne, som ender på -rup eller -holt, hvilket viser, at området først blev koloniseret og bebygget i middelalderen. Bønderne her brugte oftest deres sparsomme agerjord som alsædebrug og svarede landgilde i form af smør. Mange af de sent anlagte bebyggelser forsvandt igen i senmiddelalderen.

Sonnerupgård der bruges som kursusejendom

Sonnerupgård der bruges som kursusejendom

Imellem disse to forskellige kulturlandskaber ligger godslandskabet som et bredt bælte igennem kommunen i retningen øst-vest bestående af en lang række herregårde, bl.a. Ledreborg, Trudsholm, Sonnerupgård, Lindholm og Ryegård. Dette er en af Danmarks største landskabsfredninger omfattende agerjord, gamle overdrev, vådområder og skove i det meget bakkede terræn. Mens Ryegård allerede kendes fra 1350, blev Trudsholm først oprettet i 1551 ved nedlæggelsen af landsbyen Trustrup. Begge godser indgik i 1804 i stamhuset Rosenkrantz.

Ledreborg har sin oprindelse i Udlejregård, senere Lejregård, der kendes fra 1464. Ledreborg blev i 1662 oprettet som hovedgård af rentemester Henrik Müller, og i 1750 blev godset ophævet til lensgrevskab af Johan Ludvig Holstein, der samlede meget gods i omegnen. Den store rokokobygning blev opført 1741-46 samtidig med parken i samme stil. Langs den imponerende Ledreborg Allé opførtes i 1761 en samling gårde, Helvigmagle eller Ny Glim, der blev udflyttet fra landsbyen Glim, efter at den var brændt. Der er offentlig adgang til parken og hovedbygningen.

Ledreborg

Ledreborg

I den skov- og græsningsrige nordlige del af Lejre Kommune ved Vejlemølle Å på grænsen til Horns Herred blev hovedgården Egholm omkring 1400 oprettet af slægten Podebusk. I tilknytning hertil oprettede Oluf Rosenkrantz i 1673 af landsbyen Vinderup sædegården Krabbesholm. Godset blev i 1831 ophøjet til stamhus af Wolfgang Haffner (1810-87). Ved lensafløsningen blev der i 1920 udstykket 34 husmandsbrug fra Egholm som den første udstykning efter loven i 1919.

Industri og service

Kommunen har altid været gennemskåret af vigtige trafikforbindelser. De gamle landeveje fra Roskilde til Ringsted og Holbæk blev ombygget til moderne chausséer hhv. 1778-91 og 1779-93. I 1874 blev jernbanen Roskilde-Kalundborg ført gennem området med station ved Lejre, der gav baggrund for udviklingen af Lejre Stationsby. Den er siden vokset sammen med Allerslev, Åvang og Højby. Siden er udbygningen med parcelhuse fortrinsvis sket syd for Lejre. Også i Kirke Hvalsø gav jernbanen anledning til stationsbyudvikling. Der er en lignende udbygning med parcelhuse som i Lejre.

Hvalsø-Frederikssund-banen eksisterede kun 1928-36 og havde station i Kirke Såby.

Holbækmotorvejen skærer siden 1972 tværs igennem kommunen. Dette har sammen med stationerne i Lejre og Hvalsø bevirket, at en betydelig del af de erhvervsaktive indbyggere pendler til København. Derudover har kommunen en varieret erhvervsstruktur med mange beskæftigede inden for bygge- og anlægssektoren.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Lejre Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115720