Langeland Kommune er en økommune mellem Fyn og Lolland, der udover Langeland også omfatter Strynø og Siø samt en række mindre øer og holme. Langeland blev fast forbundet med øerne Siø og Tåsinge ved etableringen af Siøsundbroen og Langelandsbroen i hhv. 1960 og 1962. Fire år senere kunne bilister for første gang benytte Svendborgsundbroen, og dermed kunne man køre fra Svendborg på Fyn til Rudkøbing, der er Langelands største by. Hertil sejler også færgen fra Marstal på Ærø, mens tilrejsende fra Lolland kan benytte færgen mellem Tårs og Spodsbjerg, der er den eneste by på Langelands østkyst. Inden for kommunens egne grænser er der også en færgeforbindelse, der forbinder Strynø med Rudkøbing.
Langeland Kommune blev en realitet ved Strukturreformen i 2007 og er en sammenlægning af den tidligere Sydlangeland Kommune, Rudkøbing Kommune og Tranekær Kommune. Ved kommunalvalget i 2005 vandt den tidligere borgmester fra den sydligste kommune en stor sejr for Borgerlisten Langeland og blev den nye kommunes første borgmester. I 2017 stillede den nuværende borgmester op for partiet SF og fik ligeledes mange personlige stemmer. Det er således personer frem for partier, der typisk vælges mellem, når langelænderne går til valgurnerne ved kommunalvalg.
Langeland Kommunes mest markante træk er, at dens største ø er smal og lang. Cirka 50 km er der mellem Hou i nord til den sydlige Dovnsklint. Bortset fra Spodsbjerg på østkysten ligger øens syv øvrige byer ved hovedvejen i ét langt stræk fra nord til syd: Lohals, Snøde, Tullebølle, Rudkøbing, Lindelse, Humble og Bagenkop. I kæder, der følger øens længderetning, ligger ca. 700 karakteristiske hatbakker, der er kuppelformede bakker fra sidste istid. De er skabt af sand og grus, som smeltevand aflejrede i de søer, der opstod i randen af isen. Langeland har en lang lige østkyst, mens vestkysten har en varieret kyststrækning, hvor Ristinge Klint udmærker sig som internationalt Geosite.
Ristinge Klint er ca. 2 km lang og består af lodrette flager, der blev presset op af isen under sidste istid, kendt som Weichsel. De ældste lag er ler fra begyndelsen af mellemistiden Eem. Den fredede klint huser omkring 100 forskellige planter, og i 1983 fandt man her for første gang i Danmark hhv. stor guldløber og rødpelset jordbi. Fuglene har gode kår med det store vådområde sydøst for klinten, der rummer Tryggelev Nor, Salmenor, Nørreballe Nor og Kinderballe Nor. Sydlangeland som sådan befinder sig på en rute for trækfugle, og særligt helt i syd ved Gulstav Klint og Dovnsklint er der et rigt fugleliv. I havet neden for Gulstav Klint raster ederfugle og havlitter. På den nordlige del af Langeland findes skove, der drives naturnært eller som urørt skov. Ellers er skovene på øen primært produktionsskove, og dertil findes de særlige stævningsskove, der på Langeland hedder stubhaver. Det er gamle skove, der jævnligt blev skåret ned for at skyde op fra stubben igen og igen.
Der er i kommunen fundet arkæologiske spor af ældre stenalders jægerbefolkning fra Maglemosekulturen, og der er gjort mange fund fra Ertebølletiden og til slutningen af stenalderen fra bopladser ved de daværende kyster. Agerdyrkning og dyrehold kom til for ca. 6.000 år siden, og storstensgrave blev anlagt. Bronzealderen bragte gravhøje med sig, hvoraf nogle stadig ses i landskabet. De første landsbyer opstod i jernalderen, og flere kom til i middelalderen, hvor stenkirker også blev rejst. Rudkøbing voksede og blev købstad i første halvdel af 1200-tallet. Fra samme århundrede stammer også Tranekær, der oprindelig blev opført som en borg og indgik i stridigheder mellem danske konger og de slesvigske hertuger. Langeland oplevede befolkningsvækst i 1500-tallet, men derefter en stagnation og til bagegang. Handel og skibsfart fik Rudkøbing til at vokse i anden halvdel af 1800-tallet, hvor der også blev etableret en række færgeruter. Men nye forbindelser giver som bekendt også mulighed for udvandring, og Langeland oplevede en stor udvandring i samme periode.
Langeland ligger på et strategisk vigtigt sted, hvis man vil overvåge Storebælt. Det var der brug for under den kolde krig, og det førte til anlæggelse af Langelandsfort, der skulle holde øje med Warszawapagtens skibstrafik i Storebælt. I dag er størstedelen af fortet omdannet til Koldkrigsmuseum Langelandsfort. En mindre del er konverteret til Marineudkigsstation Føllesbjerg, der som del af Søværnets Overvågningsenhed stadig holder et vågent øje med trafikken på havet.
Rudkøbing er fødested for fysikeren H.C. Ørsted, og en ny bydel i Rudkøbing har netop fået navnet Ørstedbyen. Langeland er også kendt for pølsen, der »kendes på knækket«. Lange lænder Pølser produceres ved Kasse bølle som en del af Stryhns-koncernen, der nu er norsk ejet. På samme måde er flere af kommunens industrivirksomheder begyndt i det lokale og ejes nu af udenlandske selskaber.
Langeland har i mange år haft et faldende befolkningstal, men det ser ud til at være ved at vende. Overnattende turister og sommerhuse er der mange af i kommunen. Turisterne nyder fx Rudkøbings gamle bykerne med krogede gader og maleriske huse fra 1800-tallet, pakhuset på havnen og den flotte præstegård, men også byens og resten af øens kulturliv har tilbud til både tilrejsende og fastboende. Langelands Museum formidler kulturhistorien, og land artkunst kan opleves i parken ved herregården Tranekær. Nordpå tæt på Lohals ligger Steensgård Gods, der om sommeren har klassiske koncerter. Og så er der naturligvis Langelandsfestival, der har fundet sted siden 1991 og hvert år trækker musikinteresserede til.
