Faktaboks

Areal
289,2 km²
Højeste punkt
45,5 m.o.h. (Skøvlebjerg)
Kystlinje
182 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Langeland-Ærø (del af)
Antal sogne
18
Befolkningsudvikling
20.684 personer (1950), 16.478 personer (1980), 12.491 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
43 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
51,3 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
235.451 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

langelandkommune.dk

Kort over Langeland Kommune.

.

Langeland Kommune.

.
På Gaasetorvet i Rudkøbing blev der i 1920 rejst en statue af fysikeren H.C. Ørsted, der er født i byen. Skulpturen, der er udført af H.W. Bissen og støbt i bronze, bærer indskriften: »Sat op 1920 – Fejring af 100-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektricitetens indflydelse på en magnetnål«.
.
Skyerne ligger tungt over Tryggelev Nor på en sensommerdag, hvor strandengene står i frodig, grøn kontrast til de blanke, åbne vandflader, som spejler den blågrå himmel. Det store flade vådområde tilhører i høj grad fuglene, og for at give de besøgende mulighed for at observere fuglelivet i fred og ro er der opført tre fugleskjul. Et af dem kan anes ved vestenden af stien mellem Salmenor og Tryggelev Nor nederst tv.
.

Langeland Kommune er en økommune mellem Fyn og Lolland, der udover Langeland også omfatter Strynø og Siø samt en række mindre øer og holme. Langeland blev fast forbundet med øerne Siø og Tåsinge ved etableringen af Siøsundbroen og Langelandsbroen i hhv. 1960 og 1962. Fire år senere kunne bilister for første gang benytte Svendborgsundbroen, og dermed kunne man køre fra Svendborg på Fyn til Rudkøbing, der er Langelands største by. Hertil sejler også færgen fra Marstal på Ærø, mens tilrejsende fra Lolland kan benytte færgen mellem Tårs og Spodsbjerg, der er den eneste by på Langelands østkyst. Inden for kommunens egne grænser er der også en færgeforbindelse, der forbinder Strynø med Rudkøbing.

Langeland Kommune blev en realitet ved Strukturreformen i 2007 og er en sammenlægning af den tidligere Sydlangeland Kommune, Rudkøbing Kommune og Tranekær Kommune. Ved kommunalvalget i 2005 vandt den tidligere borgmester fra den sydligste kommune en stor sejr for Borgerlisten Langeland og blev den nye kommunes første borgmester. I 2017 stillede den nuværende borgmester op for partiet SF og fik ligeledes mange personlige stemmer. Det er således personer frem for partier, der typisk vælges mellem, når langelænderne går til valgurnerne ved kommunalvalg.

Langeland Kommunes mest markante træk er, at dens største ø er smal og lang. Cirka 50 km er der mellem Hou i nord til den sydlige Dovnsklint. Bortset fra Spodsbjerg på østkysten ligger øens syv øvrige byer ved hovedvejen i ét langt stræk fra nord til syd: Lohals, Snøde, Tullebølle, Rudkøbing, Lindelse, Humble og Bagenkop. I kæder, der følger øens længderetning, ligger ca. 700 karakteristiske hatbakker, der er kuppelformede bakker fra sidste istid. De er skabt af sand og grus, som smeltevand aflejrede i de søer, der opstod i randen af isen. Langeland har en lang lige østkyst, mens vestkysten har en varieret kyststrækning, hvor Ristinge Klint udmærker sig som internationalt Geosite.

Ristinge Klint er ca. 2 km lang og består af lodrette flager, der blev presset op af isen under sidste istid, kendt som Weichsel. De ældste lag er ler fra begyndelsen af mellemistiden Eem. Den fredede klint huser omkring 100 forskellige planter, og i 1983 fandt man her for første gang i Danmark hhv. stor guldløber og rødpelset jordbi. Fuglene har gode kår med det store vådområde sydøst for klinten, der rummer Tryggelev Nor, Salmenor, Nørreballe Nor og Kinderballe Nor. Sydlangeland som sådan befinder sig på en rute for trækfugle, og særligt helt i syd ved Gulstav Klint og Dovnsklint er der et rigt fugleliv. I havet neden for Gulstav Klint raster ederfugle og havlitter. På den nordlige del af Langeland findes skove, der drives naturnært eller som urørt skov. Ellers er skovene på øen primært produktionsskove, og dertil findes de særlige stævningsskove, der på Langeland hedder stubhaver. Det er gamle skove, der jævnligt blev skåret ned for at skyde op fra stubben igen og igen.

Der er i kommunen fundet arkæologiske spor af ældre stenalders jægerbefolkning fra Maglemosekulturen, og der er gjort mange fund fra Ertebølletiden og til slutningen af stenalderen fra bopladser ved de daværende kyster. Agerdyrkning og dyrehold kom til for ca. 6.000 år siden, og storstensgrave blev anlagt. Bronzealderen bragte gravhøje med sig, hvoraf nogle stadig ses i landskabet. De første landsbyer opstod i jernalderen, og flere kom til i middelalderen, hvor stenkirker også blev rejst. Rudkøbing voksede og blev købstad i første halvdel af 1200-tallet. Fra samme århundrede stammer også Tranekær, der oprindelig blev opført som en borg og indgik i stridigheder mellem danske konger og de slesvigske hertuger. Langeland oplevede befolkningsvækst i 1500-tallet, men derefter en stagnation og til bagegang. Handel og skibsfart fik Rudkøbing til at vokse i anden halvdel af 1800-tallet, hvor der også blev etableret en række færgeruter. Men nye forbindelser giver som bekendt også mulighed for udvandring, og Langeland oplevede en stor udvandring i samme periode.

Langeland ligger på et strategisk vigtigt sted, hvis man vil overvåge Storebælt. Det var der brug for under den kolde krig, og det førte til anlæggelse af Langelandsfort, der skulle holde øje med Warszawapagtens skibstrafik i Storebælt. I dag er størstedelen af fortet omdannet til Koldkrigsmuseum Langelandsfort. En mindre del er konverteret til Marineudkigsstation Føllesbjerg, der som del af Søværnets Overvågningsenhed stadig holder et vågent øje med trafikken på havet.

Rudkøbing er fødested for fysikeren H.C. Ørsted, og en ny bydel i Rudkøbing har netop fået navnet Ørstedbyen. Langeland er også kendt for pølsen, der »kendes på knækket«. Lange lænder Pølser produceres ved Kasse bølle som en del af Stryhns-koncernen, der nu er norsk ejet. På samme måde er flere af kommunens industrivirksomheder begyndt i det lokale og ejes nu af udenlandske selskaber.

Langeland har i mange år haft et faldende befolkningstal, men det ser ud til at være ved at vende. Overnattende turister og sommerhuse er der mange af i kommunen. Turisterne nyder fx Rudkøbings gamle bykerne med krogede gader og maleriske huse fra 1800-tallet, pakhuset på havnen og den flotte præstegård, men også byens og resten af øens kulturliv har tilbud til både tilrejsende og fastboende. Langelands Museum formidler kulturhistorien, og land artkunst kan opleves i parken ved herregården Tranekær. Nordpå tæt på Lohals ligger Steensgård Gods, der om sommeren har klassiske koncerter. Og så er der naturligvis Langelandsfestival, der har fundet sted siden 1991 og hvert år trækker musikinteresserede til.

Kommunevåben

Langeland Kommunes våben.

.

Kommunens våben er inspireret af Adam Oehlenschlägers beskrivelse af øen i Langelands-Reise, som H.C. Andersen parafraserede som »en Rosengreen kastet i Vandet«. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 13. marts 2006. Våbenet er tegnet af Ronny Andersen.

Blasonering (beskrivelse): I blåt en sinister skråtstillet sølv rosengren på dexter side voksende ud i en kvist med to blade og en rose på sinister side voksende ud i en rose.

Stednavnets betydning

Den ældst kendte kilde til navnet Langeland er fra *slutningen af 800-tallet, hvor formen Langaland optræder. I senere belæg findes former som Langland (ca. 1075) og Langæland (*1231). En navneform, Lavind, der tidligst skrives Lawindh (*1425), findes i en række kilder fra 1400-, 1500- og 1600-tallet. Den afspejler en gammel dialektal udtale, som ikke har overlevet frem til nutiden. Navnet er sammensat af adjektivet lang og substantivet land, og det sigter til øens langstrakte form.

Natur og landskab

På en klar decemberdag, hvor en kold vind blæser over Gulstav Mose, nyder de græssende exmoorponyer godt af deres lodne vinterpels. En flok af den hårdføre, tætbyggede hesterace, som oprindelig stammer fra Exmoorhederne i Devonshire, England, blev i 2003 flyttet fra Tærø i Ulvsund til Klisenor ved Bagenkop. Herfra blev flere ponyer sat ud på arealerne ved Gulstav i 2006. Exmoorponyerne trivedes i det åbne landskab, og i dag ligger bestanden på Sydlangeland på 65 dyr.

.

Langeland Kommune ligger mellem Lolland og Fyn i den sydlige del af Danmark og omfatter ud over Langeland også Siø og Strynø samt en række mindre øer og holme.

Landskabet på det mere end 50 km lange og 5‑10 km brede Langeland gør sig særligt bemærket ved de ca. 700 enkeltstående hatbakker, der ligger i kæder, som følger øens længderetning. De karakteristiske kuppelformede bakker blev skabt af sand og grus, som smeltevand aflejrede i de søer, som opstod i randen af isen under sidste istid. Da kysterosionen følger bakkernes orientering, bærer de en stor del af ansvaret for den nærmest retlinede østkyst, som står i skarp kontrast den fligede og indskårne kyst i vest.

På lange strækninger dækkes kysten af strandenge, som når deres største udstrækning på de inddæmmede arealer som Henninge Nor, Tryggelev Nor og Magleby Nor. Selv om de største strandengsarealer findes på den beskyttede vestkyst, har også den mere eksponerede østkyst ganske store strandengsarealer. Ved Ristinge Strand leder strandengene nordvestpå til Ristinge Klint, hvor de erstattes af tørre overdrev. Klinten er opbygget af aflejringer fra mellemistiden Eem, som sidste istids gletsjere har presset op i næsten lodrette flager. Den har et meget rigt dyre og planteliv, og det var fx her, man i 1983 for første gang fandt den farvestrålende løbebille stor guldløber i Danmark.

Sydøst for Ristinge Klint ligger Tryggelev Nor, Salmenor, Nørreballe Nor og Kinderballe Nor, der tilsammen danner et stort vådområde ud mod Marstal Bugt. Da Sydlangeland ligger på trækfuglenes vej mellem ynglepladserne i nord og vinterkvartererne i syd, kan man opleve rastende vandfugle i området stort set året rundt. Meget fuglerig er også Gulstav længere mod syd, hvor landskabet veksler mellem stubhaver, moser, overdrev, klinter, enge og småsøer. I Gulstav Klint og Dovnsklint yngler talrige digesvaler, og i vinterhalvåret kan ederfugle og havlitter raste på havet neden for Gulstav Klint i hundredvis.

Stubhaverne, som bl.a. kan opleves på Gulstav, er gamle stævningsskove, hvor træerne regelmæssigt blev skåret ned for efterfølgende at skyde igen fra stubben. Tidligere stubhaver findes mange steder på Langeland, som dog også har mere »almindelig« højskov, især på Nordlangeland, hvor der omkring Lohals findes ganske store, mere eller mindre sammenhængende skovområder. Hovedparten af disse områder ejes af staten og drives naturnært eller er udlagt som urørt skov, men ellers er de fleste langelandske skove privatejede og drives som produktionsskove.

Friluftslivet knytter sig især til den lange kyst. Selv om de gode badestrande er populære, er det de lokale sølvblanke havørreder, der hvert år trækker flokke af håbefulde lystfiskere til de langelandske kyster. Vandrere kan benytte de mange afmærkede stier i naturområderne eller teste konditionen på den 139 km lange vandretur Langeland rundt.

Læs videre om

Historie

Dobbeltgrav fra Stengade fra 900-tallet. Skelettet tv. i billedet, der ligger med god plads og spredte ben, stammer fra en ca. 25-årig ung mand på 193 cm, mens skelettet th. er fra en 30-35-årig mand med en højde på ca. 174 cm. Der er sandsynligvis tale om en slave og hans ejer, idet skelettet th., som lå lidt ud til siden i graven, tilsyneladende var gravlagt med afhugget hoved og bagbundne hænder og fødder.

.

Tidslinje over middelalderen til 2000 i Langeland Kommune.

.

Tidslinje over ældre stenalder og vikingetiden i Langeland Kommune.

.

Enkelte spor af ældre stenalders jægere er fundet rundtom på Langeland, men jagt og bosætning fandt kun sted i mindre omfang; først mod slutningen af ældre stenalder, da havstigninger havde skabt et frodigt ørige, antog bosætningen et større omfang, og der blev etableret mange kystbopladser, som siden er blevet oversvømmet.

Efter agerdyrkningens indførelse for ca. 6.000 år siden blev dyrkning af jorden og dyrehold i det tidligere meget skovrige område udbredt, og der opstod store bopladser ved bl.a. Troldebjerg. Der blev desuden anlagt storstensgrave til begravelse af de døde. Fund af en undersøisk storstensgrav ved Siø viser imidlertid, at havstigningerne først kulminerede et stykke inde i yngre stenalder.

De mest iøjnefaldende spor af bronzealderen er de bevarede gravhøje, hvoraf der tidligere har været flere. I jernalderen rykkede bosætningen længere ind i landet, og egentlige landsbyer begyndte at vokse frem. Mange gravfund fra perioden viser, at gravkulten gradvis ændrede sig. Gravene, der også dominerer fundene fra vikingetiden, afspejler bl.a. samfundets hierarkiske karakter, og der er fx kendskab til, at en formodet slave er blevet halshugget og gravlagt sammen med sin ejer.

I overgangen mellem vikingetid og middelalder blev der etableret en lang række bebyggelser, senere, i højmiddelalderen, blev der igen anlagt landsbyer som følge af befolkningsvækst. I 1100- og 1200-tallet blev der rejst stenkirker, og købstaden Rudkøbing opstod i første halvdel af 1200-tallet. Byens handelsmonopol blev dog løbende udfordret af bønder, der havde anlagt ulovlige havne.

Efter en vækst i 1500-tallet blev området ramt af stagnation og tilbagegang; en udvikling, der også ramte Rudkøbing. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted omkring år 1800, og ofte blev stjerneudskiftning valgt. Den frugtbare jord gav mulighed for agerbrug, men også havet kunne give indtjening. Landbrugsprodukterne blev i høj grad eksporteret til især Fyn, og handel og skibsfart fik Rudkøbing til at vokse i anden halvdel af 1800-tallet. I samme periode blev der etableret en række færgeruter. Der var stor udvandring fra øen, og befolkningstallet toppede i 1925. Under den kolde krig anlagdes Langelandsfort i årene 1952-53 til overvågning af skibstrafikken gennem især Storebælt. Skibsfart og færgeruter var vigtige for både handel og kontakt med omverdenen frem til åbningen af Langelandsbroen i 1962 og Svendborgsundbroen i 1966. Herefter blev pendling væk fra øen mere og mere almindelig, men de gode trafikale forbindelser til øen betød også, at der blev anlagt store sommerhusområder og i stigende grad satset på turisme.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Langeland Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Langeland Kommune rummer otte byer med mindst 200 indbyggere. Hovedbyen Rudkøbing omfatter over en tredjedel af befolkningen; de syv andre er væsentlig mindre og udgør tilsammen en fjerdedel. En ret stor andel, 38 %, bor således i landdistrikterne, bl.a. i Tranekær, der frem til Strukturreformen i 2007 var kommunesæde i egen kommune. Bymønsteret er bestemt af to forhold. For det første har landbruget som det bærende erhverv haft behov for en midterakse til transport gennem den lange ø. Hovedvejene fra Rudkøbing, som ligger midt på øen, til Lohals i nord og Bagenkop i syd udgør denne akse, som forbinder syv af de otte byer. For det andet er færgefart og til dels fiskeri grundlaget for fire havnebyer, nemlig de tre nævnte på aksen og Spodsbjerg på østkysten. Bagenkop og Spodsbjerg var fra 1911 til 1962 forbundet med Rudkøbing af jernbanen, som støttede mønsteret uden – som ellers typisk – at ændre det. Banen blev ikke ført nordpå fra Rudkøbing.

Demografisk er Langeland Kommune udfordret af fraflytning og af vækst i andelen af ældre borgere. En del af disse flytter til Rudkøbing og efterspørger pensionistboliger. Centralt i kommunalbestyrelsens strategi for kommunens udvikling står turismen og ønsket om at få nogle af de mange fritidshusejere til at opholde sig på øen i længere tid.

Helårsbosætningen søger kommunalbestyrelsen at stimulere særligt i Rudkøbing, hvor en visionsplan fra 2006 er fulgt op med udvikling af bydelen Ørstedbyen, opkaldt efter byens berømte bysbarn, med skole, idrætsfaciliteter og et udvalg af boligtyper.

Læs videre om

Kultur

Med inspiration fra de københavnske bladkiosker opførte den lokale købmand Laurits Christian Finnemann i 1914 havnekiosken 6kanten i Rudkøbing. Kiosken har siden ændret udseende, men der er fortsat kiosk i den karakteristiske bygning.

.

Der er aldrig langt til kulturen på Langeland, ligesom der heller aldrig er langt til vandet og lyset, som siden ca. år 1900 har tiltrukket udøvende kunstnere. Den lange, smalle kommune har, hvad den selv kalder Danmarks længste kunstudstilling: De Langelandske Kunsttårne. 12 gamle transformatortårne jævnt fordelt i hele øens længde har siden 2003 været udsmykket af forskellige kunstnere i en afgrænset periode. Et mere traditionelt udstillingssted er det statsanerkendte Langelands Museum, der har ansvaret for kulturhistorie og arkæologi, særudstillingsstedet i Rudkøbings Østergade og Tobaksladen i Stengade i Tranekær samt Koldkrigsmuseum Langelandsfort, der ligger øst for Bagenkop. På Strynø kan man besøge Øhavets Smakke- og Naturcenter, et familievenligt udstillingssted om Øhavets natur og kulturhistorie.

Kommunens lange tradition med mange keramik- og lervarefabrikker lever fortsat med fx Heerwagen Keramik nordpå i Hou og sydpå i Bagenkop ved Ulla Keramik.

I Rudkøbing finder man den største koncentration af skulpturer i det offentlige rum. Her står bl.a. Sonja Ferlov Mancobas Maske og figur opstillet i 1987, og to skulpturer af bysbarnet, den internationalt kendte videnskabsmand med meget mere H.C. Ørsted.

Forfattere som Vagn Lundby og Frank Jæger, der begge i perioder var bosat på Langeland, har skildret den langelandske natur i deres bøger.

En nulevende bosat kunstner er sicilianskfødte Alfio Bonanno, ophavsmand til land art-udstillingen TICKON, Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, der siden 1993 har udstillet danske og udenlandske land art-værker i parken ved herregården Tranekær. Tranekær er en seværdighed i sig selv. De ældste dele kan dateres tilbage til 1200-tallet, men herregården, som den fremtræder i dag med trappetårn og lysende røde mure, stammer fra en ombygning i årene 1859-63. Lige syd for slottet breder Medicinhaverne sig over 3,2 ha. Siden åbningen i 2008 har primært frivillige formidlet medicinplanter og plantemedicin.

Frivillige kræfter er der i det hele taget mange af i Langeland Kommune, fx til driften af Bio Langeland. Siden 2013 er de mange foreninger blevet styrket ved Frivilligcenter Langeland, der udvikler, rekrutterer og koordinerer hjælperne.

Fra 1991 har musikken strømmet fra »Danmarks største familiefestival«, Langelandsfestival, der trækker mange mennesker til øen i uge 30. Den klassiske musik kan man lytte til på Steensgård Gods, der siden 2019 har arrangeret Open Air-koncerter i parken, ligesom Steensgård Gods fra 1977 har arrangeret klassiske sommerkoncerter i nogle af kommunens 20 kirker, som også de lokale kor benytter som koncertsted.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Langeland blev fra d. 1. januar 2007 en samlet kommune. Forud var gået flere årtiers diskussioner og tre folkeafstemninger. I den daværende Sydlangeland Kommune var modstanden mod fusionen længe stærk. Den nye kommunes politiske liv har været præget af borgmestre, der takket være personlig popularitet har brudt de sædvanlige partimønstre.

Kommunen har mange sommerhuse. Her er en stor andel af ældre, og her er større sociale problemer end på landsplan. Landbrug og industri rummer knap en fjerdedel af arbejdspladserne, hvilket er væsentlig mere end i landet som helhed.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner