Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kolding Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Kolding Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Østjylland. De fleste indbyggere bor i Kolding, som også er kommunens administrationscentrum.

Byrådet i Kolding Kommune består af 25 medlemmer (2014). Jørn Pedersen (f. 18.4.1968) fra partiet Venstre er borgmester siden 2010.

Kommunens område omfatter begge sider af den gamle grænse mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig (Sønderjylland). Før 1864 gik grænsen langs Kolding Å lige syd for Kolding til Kongeåen syd for Vamdrup.

Annonce

Kolding Kommune (Kommunefakta)
39153163.jpg25901695.601.png
Areal (km2)660
Indbyggertal:
198577.404
201792.282
Byer over 1000 indb. (2017)
Kolding60.300
Vamdrup4970
Christiansfeld2935
Lunderskov3017
Sønder Bjert1964
Almind1692
Vester Nebel1771
Kommuner før reformen:
Christiansfeld Kommune (undtagen Bjerning, Fjelstrup og Hjerndrup Sogne)
Kolding Kommune
Lunderskov Kommune
Vamdrup Kommune
Vester Nebel Sogn (Egtved Kommune)
Kommunens hjemmeside
Navnet Kolding kendes fra 1231 som Kaldyng 'den kolde', opr. navn på Kolding Å, af gammeldansk kald 'kold' og -ing, se -inge.

Ved freden i Wien 1864 fik Danmark tildelt 8 sogne syd for Kolding, således at grænsen indtil 1920 gik fra Hejls ved Lillebælt nord om Christiansfeld til Kongeåen med grænseovergange ved Hejlsminde, Kær Mølle, Vejstrup og Taps, hvor Frederikshøj Kro var grænsetoldsted 1864-1920. Det var her, Christian 10. den 10.7.1920 ved Genforeningen red over grænsen, og på samme dato i 1995 blev der på dette sted indviet et Genforenings- og Grænsemuseum.

Naturforhold

Kommunens overflade blev skabt under den sidste del af istiden, da en gletsjer trængte frem gennem Lillebælt indtil en linje i nord-sydgående retning omtrent følgende kommunens vestgrænse. Landskabet er derfor et ungt morænelandskab med en leret, frugtbar jordbund og præget af høje bakker og dybe dale.

Den østlige del af kommunen deles af Kolding Ådal og den ca. 10 km lange Kolding Fjord. Den østlige del af fjorden, der har et uregelmæssigt forløb, grænser mod nordvest op til Gudsø Vig og Eltang Vig. Fjordens vestlige del indsnævres til et 1-2 km bredt farvand med ringe dybde og med op til 30 m høje, stejle skrænter. En sejlrende, der er uddybet til 7 m, fører ind til Kolding Havn.

Omkring Nørre Bjert og Eltang er landskabet stærkt kuperet. Her krydses Elbodalen af en mindre tunneldal, der strækker sig mod nordvest fra Eltang Vig. Et moræneplateau 60-70 m.o.h. mellem byerne Almind og Viuf gennemskæres af Almind Ådal og små sidedale. Nær Almind findes et større råstofindvindingsområde. I et tunneldalstrøg ligger bl.a. Donssøerne, der mod syd er forbundet med Stallerup Sø via en kanal. Dalsystemet har i forbindelse med anlæg af vandkraftcentralen Harteværket i 1920 gennemgået store forandringer med bl.a. omlægning af åer og hævning af vandstanden. Værket udnytter et fald på 25 m ned til den dybt nedskårne Kolding Ådal, hvis ubebyggede dalbund strækker sig som en grøn kile helt ind til byens centrum. Terrænet syd for Kolding by består af store, delvis skovklædte morænebakker op til 70 m.o.h., hvori et par møllebække skærer sig dybt ned.

Længere mod syd findes randmorænen Skamlingsbanken, der er kommunens højeste punkt (113 m.o.h.). Mosvig umiddelbart øst herfor er opstået som en inderlavning bag randmorænen. Kysten langs Lillebælt er præget af klinter, og populære badestrande findes ved Grønninghoved, Hejlsminde, Sandersvig og Knud Strand. Øst for Christiansfeld findes flere tunneldale med randskove, hvor Aller Mølle ligger; dalene munder ud i Hejls Nor.

Den vestlige del af kommunen omkring Lundskov gennemskæres i øst-vestlig retning af en tunneldal, der går igennem Lunderskov til Dollerup Sø. Nord for tunneldalen ligger et uregelmæssigt morænelandskab, der mod nord når 98 m.o.h. Herfra skråner terrænet vestpå mod tunneldalen med Åkær Å. Længst mod nordvest ligger den fredede hedesø Skærsø på en sandet slette. Syd for tunneldalen stiger terrænet brat til 70-90 m.o.h., hvorfra det falder mod sydvest til sandsletten mellem Skanderup og Nagbøl.

Mod sydvest omkring Vamdrup ligger hedesletten omkring Kongeåens øvre løb (30-40 m.o.h.) med sandet jordbund og mange læhegn. Åen udspringer syd for Vamdrup, løber syd om byen og modtager tilløb fra Nagbøl Å og Søgård Sø. Ådalen er indsnævret af to lave morænebakker nord og syd for byen. Sydøst for Hjarup ligger Fovslet Skov, der er en rest af Farrisskoven, der indtil 1700-t. strakte sig syd for Kongeåen. Randmoræner, med det højeste punkt 78 m.o.h., strækker sig øst for Ødis og Ødis-Bramdrup.

Kulturlandskab

Kommunens landkirker stammer fra den romanske periode og er opført af granitkvadre. En del kirker er dog genopbygget på de middelalderlige kirkers plads.

Dyrkningssystemet i kommunens landsbyer var i den østlige del af kommunen før udskiftningen "Lillebæltsystemet" med en deling af bymarken i to store, indhegnede vange, der hver blev dyrket i fire år og derpå lå brak i fire år. Landgilden var overvejende byg. I den vestlige del (Lunderskov og Vamdrup) var der derimod græsmarksbrug, hvor de enkelte dyrkningsenheder, tægterne, ikke var indhegnede. Her var landgilden overvejende rug.

Kolding Kommune. Interiørbillede fra Koldinghusmuseet efter den gennemgribende restaurering 1972-94. Foto ca. 2002

Kolding Kommune. Interiørbillede fra Koldinghusmuseet efter den gennemgribende restaurering 1972-94. Foto ca. 2002

Kulturlandskabet omkring Kolding præges af, at der ikke findes hovedgårde i området, men en lang række store gårde. Det skyldes, at kongerne i 1500- og 1600-t. med basis i Koldinghus Slot systematisk opkøbte adelsgodset og nedlagde hovedgårdene i området bl.a. af hensyn til jagten; i 1718 blev alt gods i området udlagt som ryttergods. I 1763 og 1767 blev ryttergodset solgt ved auktioner, og mange fæstebønder købte deres gårde, hvormed også fulgte skovparter. Herved skabtes en lang række relativt store og velstående bondebrug, der kunne udnytte den gunstige beliggenhed ved grænsen til bl.a. studeopdræt. Udskiftningen skete meget hurtigt efter selvejerkøbene. Allerede i 1774 var mange landsbyer udskiftet.

I den tidligere Christiansfeld Kommune er kulturlandskabet præget af relativt små landsbyer og mange store, gamle enkeltgårde. En del af disse blev opkøbt af den preussiske stat som domænegårde i årtierne efter 1864. Efter Genforeningen overgik de til den danske stat, og mange blev udstykket til husmandsbrug eller fordelt som tillægsparceller til mindre landejendomme.

Industri og service

Kolding Havn.

Kolding Havn.

Kolding Kommune ligger centralt med motorvejsforbindelser mod nord til Aalborg, mod øst til Odense, mod syd til Aabenraa og grænsen og mod vest til Esbjerg. Det giver erhvervslivet gode vilkår, men til gengæld også en række miljøproblemer. Havnen i Kolding er udbygget, så den er den 10. største danske erhvervshavn.

Den gamle landevej fra Kolding til Haderslev gik over Hejlsminde, men i 1853 blev chausséen Kolding-Haderslev anlagt gennem Christiansfeld (senere Hovedvej 10); i dag går den sydjyske motorvej vest for Christiansfeld. 1899-1932 forbandt en smalsporet jernbane Haderslev med Christiansfeld. I Hejlsminde udviklede der sig fra begyndelsen af 1840'erne et betydningsfuldt udskibningssted for korn, og i 1911 blev en jernbane åbnet fra Kolding til Hejlsminde. Den blev nedlagt i 1948. I 1866 åbnedes jernbanen fra Fredericia over Kolding til Vamdrup med station i Lunderskov og forbindelse videre over grænsen til Flensborg. Med til at udvikle Lunderskov som stationsby var endvidere anlægget af banen Lunderskov-Esbjerg-Varde i 1874. Stationen i Vamdrup havde indtil Genforeningen i 1920 en vigtig funktion som grænsebanegård. Kongeåmuseet fra 1975 findes i stationsforstanderboligen og har bl.a. udstilling om Kongeågrænsen 1864-1920.

Troldhedebanen fra Kolding over Bramdrupdam og Dybvadsbro til Troldhede blev anlagt i 1917. Specielt under de to verdenskrige transporteredes store mængder brunkul og tørv med banen fra hedeegnene til Kolding, hvorfra de blev transporteret videre med bane eller skib til resten af landet. Togvognene medtog returlaster i form af mergel og kunstgødning til hedeopdyrkningen. Banen blev nedlagt i 1968; strækningen mellem Kolding og Ferup er bevaret som natursti.

Kommunen har ved siden af landbruget et veludviklet erhvervsliv, der udnytter de gode trafikforbindelser. Der er i Kolding udlagt store erhvervsområder i den sydligste bydel og mod nordvest, og et meget stort erhvervsområde findes ved motorvejen nord for Bramdrupdam. Vigtige brancher er jern og metal (rustfrit stål), farve og lak samt emballage og elektronik. Byen har en stor engroshandel, hvis betydning er blevet yderligere styrket i 1990'erne; noget tilsvarende gør sig gældende for transport- og speditionssektoren. I den nordvestlige del af byen ligger butikscentret Kolding Storcenter. Det gamle Tyrstrup Mejeri ved Christiansfeld er nu centrum for mejerikoncernen Arla Foods' største ferskvareterminal.

I Vamdrup er der et alsidigt erhvervsområde med store virksomheder, der bl.a. fremstiller isoleringsmateriale, farve og lak; desuden er der metalindustri, mange håndværksvirksomheder samt et varehotel. Grossister (isenkram og næringsmidler) samt transportfirmaer findes ligeledes i byen. Lunderskov er hjemsted for LM Windpower, verdens førende producent af vindmøllevinger, der har en stor virksomhed i byen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Kolding Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=108076