Faktaboks

Areal
205,8 km²
Højeste punkt
58,5 m.o.h. (Låddenhøj)
Kystlinje
150 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Kerteminde
Antal sogne
12
Befolkningsudvikling
14.694 personer (1950), 22.345 personer (1980), 23.812 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
116 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,6 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
271.011 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

kerteminde.dk

Kort over Kerteminde Kommune.

.

Kerteminde Kommunes logo.

.
Renæssancehavnen i Kerteminde udgjorde, fra byen fik købstadsrettigheder i 1413 til anlæggelsen af jernbanebroen i år 1900, byens livsnerve, hvor købmændene kunne få varer ind og ud fra søsiden. Ved havnen opførte velhavende købmænd deres huse. Det gule hus på Strandgade 3 er fra omkring 1590 og udgjorde byens toldbod i perioden 1848‑1970. Den røde bygning har siden 1865 huset Tornøes Hotel, men dens historie går helt tilbage til 1600-tallet.
.
Sommerstemning på Renæssancehavnen ved Hindsholmvej i Kerteminde. Havnen har fungeret som byens livsnerve i århundreder, men lå på grund af en befærdet vej, cykelstier og parkeringspladser længe uden god adgang til den gamle købstad. Det lavede et samarbejde mellem Kerteminde Kommune og Realdania om på i 2011, hvor der blev skabt forbindelse mellem byen og havnen gennem et rekreativt byrum.
.

Den nuværende Kerteminde Kommune blev en realitet ved Strukturreformen i 2007 gennem en sammenlægning af de tidligere Kerteminde, Munkebo og Langeskov Kommuner. Den ligger på det nordøstlige Fyn som nabo til Nyborg, Faaborg- Midtfyn og Odense Kommuner. Storebælt indrammer kommunen i øst, i syd ligger motorvejen E20, og helt mod nord ligger Fyns Hoved på toppen af halvøen Hindsholm.

Hele 71,5 % af arealet anvendes til landbrug, gartneri og frugtplantager, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet. Landskabet er et istidslandskab med bakkepartier, smeltevandssletter og frugtbare moræneflader, der dækker store dele af kommunen og danner grundlag for det omfattende landbrug. Efter istiden er der sket en løbende landhævning, som har skabt en fliget kystlinje, og i nyere tid er der gennemført en række landindvindingsprojekter. I 1812 blev Tårup Strand og Broløkke Strand eksempelvis inddæmmet. I 2012 blev en del af det inddæmmede område omdannet til naturområdet Sybergland, der er opkaldt efter maleren Fritz Syberg. Her har viben og andre dyre- og plantearter hurtigt indfundet sig. Sjældne plantearter finder man også i Urup Dam og på Fyns Hoved. På øen Romsø findes gamle egetræer, hvor den sjældne bille sort pragttorbist holder til. Kommunen byder på flere gode badestrande og muligheder for kajaksejlads og fiskeri, og man kan studere livet i havet ved forsknings- og formidlingscenteret Fjord&Bælt i Kerteminde.

Der er i området fundet redskaber, der er ca. 13.000 år gamle. Fjordene og landskabet benyttedes til fiskeri og jagt, og der er storstensgrave og spor fra bønder i yngre stenalder. Bronzealderen er synlig bl.a. gennem de mange gravhøje, og fund fra jernalderen vidner om, at området var tæt bebygget. Særlig bemærkelsesværdigt var fundet i 1935 af Ladbygraven fra vikingetiden. Et helt skib har været anvendt som gravsted for en stormand, måske en konge, der blev gravlagt med et rigt udstyr. Vikingeskibsbegravelsen i gravhøjen kan i dag besøges på Vikingemuseet Ladby, der også huser Østfyns Museers arkæologiske afdeling. I middelalderen voksede områdets befolkning, og stenkirker blev opført. Der var en jævn bebyggelse og små herregårde i det landbrugsprægede område.

Kerteminde, der fik købstadsrettigheder i 1413, opstod formentlig som et fiskerleje i 1200-tallet. Med adgangen til havet blev fiskeri og søtransport de vigtige erhverv i byen: Fisk og landbrugsprodukter blev eksporteret, mens øl og tømmer blev importeret. Kerteminde spillede som havneby også en rolle for ind- og udførsel af varer til Odense. Svenskekrigene gik hårdt ud over byen, der blev bombarderet, men tilbageslaget blev vendt til fremgang i 1800-tallet, og i år 1900 kom jernbanen til byen. Det skabte øgede afsætningsmuligheder for fiskerierhvervet og satte skub i industrialiseringen, der fik fokus på jern og metal samt fiskeforarbejdning. Fra 1970 afvikledes byens jernindustri, mens turismen oplevede fremgang, bl.a. med anlæggelsen af en marina i 1973.

I syd fik Langeskov allerede gavn af den tværgående fynske jernbane i 1869, da et trinbræt blev etableret. I 1888 blev det til en egentlig station, og Langeskov udviklede sig til en stationsby, hvor mindre industrier etableredes. Der blev produceret bl.a. plove, værktøj og legetøj. I 1980’erne fik infrastrukturelle ændringer igen betydning for byen, da motorvejen over Fyn blev etableret. Større industrivirksomheder kom til som følge af den attraktive placering ved den nye hovedfærdselsåre.

Der var til gengæld ikke meget fart over feltet i Munkebo – en stille landsby fra middelalderen ved Odense Fjord. Det ændrede sig dog radikalt i 1957, hvor skibsreder A.P. Møller og Odense Staalskibsværft påbegyndte anlæggelsen af et stort værft ved Lindø tæt på. Det blev til Fyns største arbejdsplads, og Munkebo udviklede sig markant. Ejendomsselskabet Lindø A/S Munkebo byggede mere end 800 boliger til værftets ansatte. Verdens største tankskibe og containerskibe blev bygget på værftet frem til 2012, hvor det måtte lukke bl.a. på grund af stor konkurrence fra værfter i Sydøstasien.

I dag er det tidligere værftsområde omdannet til LINDØ port of ODENSE, hvor ca. 100 virksomheder beskæftiger omkring 2.500 ansatte inden for reparation af skibe, serviceydelser til det maritime miljø og vindmøller. Produktion af dele til store havvindmøller forventes at blive et af de store vækstområder.

Mens de tre største byer i kommunen har gennemlevet forandringer på hver deres måde, er det ikke tilfældet i Viby og Måle. I de to bevaringsværdige landsbyer dominerer bindingsværksgårdene stadig.

De lokale billedkunstnere Johannes Larsen og Fritz Syberg er foreviget i en skulptur af Bjørn Nordahl ved Kerteminde Kirke. De to var en del af kunstnergruppen Fynboerne fra starten af 1900-tallet. Johannes og Alhed Larsens hjem er i dag et museum under Østfyns Museer, hvor man kan se gruppens værker. I Munkebo er stål det oplagte valg til skulpturer. Her findes bl.a. Robert Jacobsens kæmpeskulptur Lindø, der er udført i samarbejde med værftsarbejdere og opstillet i 1990.

Af kommunens 15 kirker kan nævnes Rønninge Kirke med en usædvanlig rundbueportal og et imponerende gravmonument. På herregården Lundsgård bidrager Anexet til kommunens musikliv med koncerter og kammermusikfestival. Kerteminde Sejlklub arrangerer landets ældste kapsejlads, Classic Fyn Rundt, og skulle man få lyst til en bid mad med historisk tilsnit, kan man måske lade sig inspirere af den historiske egnsret sildepandekage, der laves af brislinger – småsild, der blev landet af områdets fiskere.

Kommunevåben

Kerteminde Kommunes våben.

.

Kommunevåbenet er skabt på baggrund af vinderforslaget i en borgerkonkurrence i 2006 og viser agterstavnen af et vikingeskib. Motivet henviser til kommunens søfartstraditioner, og styreåren er et symbol på det at sætte retning. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret 2. februar 2007. Blasonering (beskrivelse): I rødt en fra dekster kommende guld agterstavn af et vikingeskib med en guld styreåre.

Natur og landskab

Tætte bevoksninger af blæretang bryder vandoverfladen ud for den smalle, stenede strand langs Romsøs klintkyst. Modsat flertallet af øerne i det fynske område er størstedelen af Romsø dækket af skov. Den store natur- og græsningsskov omfatter bl.a. et stort antal gamle bøge og ege, som stammer fra tiden efter Englandskrigen 1807‑14, hvor briterne besatte øen og gjorde et betydeligt indhug i skovarealet. Der er forbindelse til øen med Romsøbåden, som sejler fra Kerteminde mellem d. 1. april og d. 31. august.

.

I det nordøstlige hjørne af Fyn strækker Kerteminde Kommune sig mod nord i en nærmest omvendt S-form. Den meget uregelmæssige kontur skyldes især en lang, fliget kystlinje, som har opnået sin nuværende form pga. den landhævning, der er foregået siden sidste istid, samt en række landindvindingsprojekter som Tårup Strand og Noret ved Scheelenborg. Hvor uregelmæssig kysten end er, næsten lige så forskelligartet er kommunens landskab med bakkepartier, moræneflader og smeltevandssletter, som blev skabt af smeltevand og flere isfremstød hen mod slutningen af sidste istid.

De vidtstrakte moræneflader er frugtbare, og med den intensivering af landbruget, som fulgte i hælene på landboreformerne, blev ca. 80 % af den nuværende kommune opdyrket. Selv om andelen siden er faldet, udgør landbrug og gartneri stadig hele 71,5 % af kommunens areal, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet.

Trods det store landbrugsareal rummer kommunen en række naturområder med meget store naturværdier. Sjældne plantearter vokser på strandengene og de græssede overdrev på Fyns Hoved, mens man i Urup Dams ekstremrigkær kan støde på orkidéen mygblomst, som her har et af sine meget få danske voksesteder. Også Romsø med sin gamle naturskov, der græsses hårdt af en tæt bestand af dådyr, rummer store sjældenheder, ikke mindst billen sort pragttorbist, som er tæt knyttet til øens gamle, krogede egetræer. Samlet set er kommunens skovareal dog ganske beskedent, og modsat skoven på Romsø drives langt størstedelen som ren produktionsskov.

Meget af friluftslivet knytter sig til den lange, uregelmæssige kyst med adskillige populære badestrande samt gode muligheder for fx kajaksejlads. Derudover har kysten flere afmærkede havørredpladser, hvor lystfiskere kan teste heldet og evnerne på de blanke laksefisk. Ønsker man at opleve livet under havoverfladen, kan man besøge Fjord&Bælt, som åbnede i Kerteminde i 1997. Ud over forskellige fisk og smådyr fra Storebælt huser det populære forsknings- og formidlingscenter også sæler samt de tre marsvin Freja, Saga og Eskild, der bl.a. indgår i forskningsprojekter ved Syddansk Universitet.

Læs videre om

Historie

Storstensgraven Lindely Øst ligger sammen med en tilsvarende grav, Lindely Vest, i et lille grønt område i Munkebos industriområde. Lindely Øst opfattes som en art overgangsform mellem stendysser og jættestuer, dvs. en såkaldt stordysse med gang, som de tidlige bønder anlagde ca. 3200 f. Kr.

.

Tidslinje over oldtiden i Kerteminde Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Kerteminde Kommune.

.

De ældste spor efter mennesker i Kerteminde Kommune er fund af ca. 13.000 år gamle redskaber efterladt af Brommekulturens jægere. Det varierede landskab med let adgang til fjorde og hav gav rig mulighed for jagt og fiskeri for områdets jægersamler- befolkning i de følgende årtusinder og blev siden også attraktivt for den tidlige bondebefolkning. Storstensgravene nord for Kerteminde Fjord er endnu synlige spor efter den tidlige bondebefolkning.

Fra bronzealderen findes talrige gravhøje, adskillige rige offerfund samt spor af en kultplads. Bebyggelsessporene fra jernalderen viser, at området især i den sene del af perioden var tæt bebygget, og på Munkebo Bakke findes rester af en stormandshal omgivet af en palisade. Der er også gjort en del fund fra vikingetiden, heriblandt Ladbygraven, den eneste kendte skibsgrav i Danmark, hvor et helt skib blev brugt som sidste hvilested for en højtstående person, måske en konge.

Befolkningen voksede i løbet af middelalderen, og de fleste stenkirker blev opført i løbet af 1100- og 1200-tallet. Kerteminde fik betydning som ladeplads og fiskerleje og opnåede købstadsstatus i 1413. Det nuværende kommuneområde prægedes af jævn bebyggelse og små, lokale herregårde. Bortset fra købstaden, der efterhånden fik opbygget en større handelsflåde, var det et udpræget landbrugsområde. Landsbyerne blev udskiftet mellem 1780 og 1810, og her valgtes især stjerneudskiftning.

Den sydligste del af kommuneområdet fik jernbane i 1865 med forbindelsen mellem Nyborg og Odense, mens kommunens nordlige dele blev forbundet med jernbanenettet i år 1900 med en forbindelse fra Odense via Kerteminde til Dalby og senere Martofte. I løbet af 1900-tallet blev byen Kerteminde kraftig industrialiseret, og i 1959 åbnede Lindøværftet i Munkebo, som blev kommunens største arbejdsplads. Kerteminde havde en vigtig fiskerihavn, men erhvervet fik mindre betydning i løbet af den sidste del af 1900-tallet. I samme periode faldt beskæftigelsen ved Lindøværftet, og en stor del af den industrielle vækst i kommunen flyttede mod syd, hvor Langeskov fik motorvejsforbindelse i 1980’erne.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Kerteminde Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).

.

Kommunens tre største byer, Kerteminde, Munkebo og Langeskov, med 65 % af kommunens indbyggere repræsenterer tre faser af byudviklingens historie og geografi. Kerteminde som middelalderkøbstad og kommunens hovedby, Langeskov som stationsby fra slutningen af 1800-tallet og Munkebo som industriby, et resultat af industrialiseringens opblomstring og omlokalisering i slutningen af 1950’erne. Flere af kommunens byer fungerer som forstæder til Odense, hvortil mangeaf indbyggerne pendler.

Villaer og enfamilieshuse er den mest udbredte boligform, men i Kerteminde og Munkebo findes også lave boligblokke og rækkehuseopført af andels- og almene boligforeninger.

Kertemindeegnen fik ry som turistområde, da Kerteminde fik station på jernbanen fra Odense i år 1900, hvorefter badegæsterne strømmede til de fine badestrande i weekenderne. I dag tiltrækkes mange også af byens pittoreske miljø og de mange muligheder for naturoplevelser i kommunen, der er er velforsynet med cykelruter i det smukke og varierede landskab. Ca. 13 % af kommunens boligmasse er sommerhuse, der især ligger i de kystnære områder.

Læs videre om

Kultur

Den gamle revyvise fra 1893 »Min Amanda var fra Kerteminde« er nok inspirationen til Robert Lund-Jensens skulptur Amanda fra 1954, som er opstillet ved havnen i Kerteminde. Den groft huggede granitskulptur af en rank, ung kvinde med bare fødder, tørklæde og et fyldt net udstråler selvbevidsthed, arbejdsomhed og livsmod. Præcis som revyvisens myte om kvinden, der rejste til København for at blive forlovet med revyforfatteren, men forlod ham for sin barndomsven.

.

Kulturen i Kerteminde Kommune tager gæstfrit imod. Alene navnet Kerteminde vil få nogle til at nynne den gamle revyvise fra 1893 »Min Amanda var fra Kerteminde«. Siden 1954 har granitskulpturen Amanda modtaget byens beboere og besøgende, og som hun står der, klædt som en fiskerpige, inkarnerer hun områdets kulturhistorie, før og nu.

Amanda er blot et af flere figurative værker, der står rundtomkring i kommunen. Fremhæves skal dobbeltskulpturen udført af Bjørn Nordahl, der forestiller billedkunstnerne JohannesLarsen og Fritz Syberg placeret ved Kerteminde Kirke. De tilhørte inderkredsen af Fynboerne, en stor kunstnergruppe, der virkede fra begyndelsen af 1900-tallet, og som med figurative landskabs- og personmotiver manifesterede Fyns herligheder. De mange figurative skulpturer får dog både fysisk og tidsmæssigt modspil af Robert Jacobsens og Kent Holms to meterhøje jernskulpturer, begge opstillet i Munkebo i hhv. 1990 og 1997.

Kommunen er stadig et attraktivt sted at bo og arbejde som kunstner, det vidner Galleri KIK om, hvor man regelmæssigt kan se både lokale kunstneres og gæstekunstneres værker udstillet.

Johannes Larsens hjem, som han byggede med sin kunstnerhustru Alhed, er i dag museum for en lang række af egne og Fynboernes værker. Museet er en del af det statsanerkendte Østfyns Museer, der geografisk dækker Kerteminde og Nyborg Kommuner. Det kommunalt ejede Hindsholm Egnsmuseum i Martofte på Hindsholm rummer en samling kulturhistoriske red skaber og genstande, der fortæller om fortidens landbrugs- og fiskerierhverv. Det er én mands fortjeneste, at samlingen eksisterer, i dag administreret af frivillige kræfter.

På turen til Hindsholm kan man studere de mange bindingsværkshuse, som Fyn er kendt for, særlig koncentreret i de bevaringsværdige landsbyer Viby og Måle.

Kommunen har i alt 15 kirker, den sydligst beliggende er Rønninge Kirke fra romansk tid, der udmærker sig med en sjælden rundbueportal og en gravstensskulptur i fuld størrelse af lensmanden Caspar Markdanner og hans hustru. Kirken har tidligere hørt under renæssanceherregården Rønninge Søgård.

Lige sydøst for Kerteminde ud mod bugten ligger endnu en af kommunens mange herregårde, Lundsgård. Siden 2015 har herregården bidraget til områdets musikliv med Anexet, der holder til i en tidligere staldbygning. Årligt lægger Anexet lokale til ikke blot koncerter med internationale navne, men også bl.a. den lokale kammermusikfestival. Kommunen har også et amatørsymfoniorkester, Hindsholm Musikforenings Orkester, og i Samlingsstuen er der året rundt blueskoncerter.

Til Havnens Dag kan man opleve en helt anden genre, når harmonikaorkestre spiller. Havnens Dag afholdes på Kerteminde Marina, en af landets største, hvor bl.a. Kerteminde Sejlklub holder til. Sejlklubben fra 1947 med stolte kapsejladstraditioner er Fyns tredjestørste sejlklub.

Læs videre om

Samfund og erhverv

I væksthusene hos Rosa Danica på Kertemindevejen godt 3 km nordøst fra Marslev dyrkes stueplanter som hybridroser, klokkeblomst og novemberkaktus. På billedet står den pink variant af hybridrosen i knop og vil inden længe blive sendt ud til gartneriets forhandlere, som både findes i Danmark og det øvrige Europa. Rosa Danica har flere afdelinger og producerer årligt ca. 14,5 mio. potteplanter.

.

I forbindelse med Strukturreformen besluttede Kerteminde, Langeskov og Munkebo Kommuner i 2004 at fusionere. Den gamle købstadskommune, Kerteminde, kom til at lægge navn til fusionskommunen, der strækker sig fra Fyns Hoveds smukke natur nord for Kerteminde over Munkebo med de store industriområder og til Langeskov, der i den nye kommunes sydligste del gennemskæres af motorvej E20 på strækningen mellem Nyborg og Odense.

Da fusionen fuldt ud trådte i kraft d. 1. januar 2007, stod de tre kommuner over for en svær samkøring, fordi de indbyrdes havde meget forskellige serviceniveauer. Samtidig ramte det kommunen, at den største private arbejdsplads, Lindøværftet, blev lukket i årene 2009‑12.

Efter lukningen af det store værft er det lykkedes at trække nye virksomheder til det, der først hed Lindø Industripark og senere er blevet til LINDØ port of ODENSE A/S. Produktion af store havvindmøller er det bærende element for områdets udvikling. Kerteminde Kommune er på mange måder præget af nærheden til Odenseområdet med dets betydelige udbud af arbejdspladser, uddannelser, sygehus mv.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner