Den nuværende Kerteminde Kommune blev en realitet ved Strukturreformen i 2007 gennem en sammenlægning af de tidligere Kerteminde, Munkebo og Langeskov Kommuner. Den ligger på det nordøstlige Fyn som nabo til Nyborg, Faaborg- Midtfyn og Odense Kommuner. Storebælt indrammer kommunen i øst, i syd ligger motorvejen E20, og helt mod nord ligger Fyns Hoved på toppen af halvøen Hindsholm.
Hele 71,5 % af arealet anvendes til landbrug, gartneri og frugtplantager, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet. Landskabet er et istidslandskab med bakkepartier, smeltevandssletter og frugtbare moræneflader, der dækker store dele af kommunen og danner grundlag for det omfattende landbrug. Efter istiden er der sket en løbende landhævning, som har skabt en fliget kystlinje, og i nyere tid er der gennemført en række landindvindingsprojekter. I 1812 blev Tårup Strand og Broløkke Strand eksempelvis inddæmmet. I 2012 blev en del af det inddæmmede område omdannet til naturområdet Sybergland, der er opkaldt efter maleren Fritz Syberg. Her har viben og andre dyre- og plantearter hurtigt indfundet sig. Sjældne plantearter finder man også i Urup Dam og på Fyns Hoved. På øen Romsø findes gamle egetræer, hvor den sjældne bille sort pragttorbist holder til. Kommunen byder på flere gode badestrande og muligheder for kajaksejlads og fiskeri, og man kan studere livet i havet ved forsknings- og formidlingscenteret Fjord&Bælt i Kerteminde.
Der er i området fundet redskaber, der er ca. 13.000 år gamle. Fjordene og landskabet benyttedes til fiskeri og jagt, og der er storstensgrave og spor fra bønder i yngre stenalder. Bronzealderen er synlig bl.a. gennem de mange gravhøje, og fund fra jernalderen vidner om, at området var tæt bebygget. Særlig bemærkelsesværdigt var fundet i 1935 af Ladbygraven fra vikingetiden. Et helt skib har været anvendt som gravsted for en stormand, måske en konge, der blev gravlagt med et rigt udstyr. Vikingeskibsbegravelsen i gravhøjen kan i dag besøges på Vikingemuseet Ladby, der også huser Østfyns Museers arkæologiske afdeling. I middelalderen voksede områdets befolkning, og stenkirker blev opført. Der var en jævn bebyggelse og små herregårde i det landbrugsprægede område.
Kerteminde, der fik købstadsrettigheder i 1413, opstod formentlig som et fiskerleje i 1200-tallet. Med adgangen til havet blev fiskeri og søtransport de vigtige erhverv i byen: Fisk og landbrugsprodukter blev eksporteret, mens øl og tømmer blev importeret. Kerteminde spillede som havneby også en rolle for ind- og udførsel af varer til Odense. Svenskekrigene gik hårdt ud over byen, der blev bombarderet, men tilbageslaget blev vendt til fremgang i 1800-tallet, og i år 1900 kom jernbanen til byen. Det skabte øgede afsætningsmuligheder for fiskerierhvervet og satte skub i industrialiseringen, der fik fokus på jern og metal samt fiskeforarbejdning. Fra 1970 afvikledes byens jernindustri, mens turismen oplevede fremgang, bl.a. med anlæggelsen af en marina i 1973.
I syd fik Langeskov allerede gavn af den tværgående fynske jernbane i 1869, da et trinbræt blev etableret. I 1888 blev det til en egentlig station, og Langeskov udviklede sig til en stationsby, hvor mindre industrier etableredes. Der blev produceret bl.a. plove, værktøj og legetøj. I 1980’erne fik infrastrukturelle ændringer igen betydning for byen, da motorvejen over Fyn blev etableret. Større industrivirksomheder kom til som følge af den attraktive placering ved den nye hovedfærdselsåre.
Der var til gengæld ikke meget fart over feltet i Munkebo – en stille landsby fra middelalderen ved Odense Fjord. Det ændrede sig dog radikalt i 1957, hvor skibsreder A.P. Møller og Odense Staalskibsværft påbegyndte anlæggelsen af et stort værft ved Lindø tæt på. Det blev til Fyns største arbejdsplads, og Munkebo udviklede sig markant. Ejendomsselskabet Lindø A/S Munkebo byggede mere end 800 boliger til værftets ansatte. Verdens største tankskibe og containerskibe blev bygget på værftet frem til 2012, hvor det måtte lukke bl.a. på grund af stor konkurrence fra værfter i Sydøstasien.
I dag er det tidligere værftsområde omdannet til LINDØ port of ODENSE, hvor ca. 100 virksomheder beskæftiger omkring 2.500 ansatte inden for reparation af skibe, serviceydelser til det maritime miljø og vindmøller. Produktion af dele til store havvindmøller forventes at blive et af de store vækstområder.
Mens de tre største byer i kommunen har gennemlevet forandringer på hver deres måde, er det ikke tilfældet i Viby og Måle. I de to bevaringsværdige landsbyer dominerer bindingsværksgårdene stadig.
De lokale billedkunstnere Johannes Larsen og Fritz Syberg er foreviget i en skulptur af Bjørn Nordahl ved Kerteminde Kirke. De to var en del af kunstnergruppen Fynboerne fra starten af 1900-tallet. Johannes og Alhed Larsens hjem er i dag et museum under Østfyns Museer, hvor man kan se gruppens værker. I Munkebo er stål det oplagte valg til skulpturer. Her findes bl.a. Robert Jacobsens kæmpeskulptur Lindø, der er udført i samarbejde med værftsarbejdere og opstillet i 1990.
Af kommunens 15 kirker kan nævnes Rønninge Kirke med en usædvanlig rundbueportal og et imponerende gravmonument. På herregården Lundsgård bidrager Anexet til kommunens musikliv med koncerter og kammermusikfestival. Kerteminde Sejlklub arrangerer landets ældste kapsejlads, Classic Fyn Rundt, og skulle man få lyst til en bid mad med historisk tilsnit, kan man måske lade sig inspirere af den historiske egnsret sildepandekage, der laves af brislinger – småsild, der blev landet af områdets fiskere.