• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kerteminde Kommune

Oprindelige forfattere K-EFog NGB Seneste forfatter Redaktionen

Kerteminde Kommune, fra 1.1.2007 kommune på Nordfyn. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Kerteminde, Langeskov og Munkebo og hører til Region Syddanmark. Kommunens område svarer til den gamle retskreds Bjerge Herred; forvaltningscentrum er Kerteminde.

Byrådet i Kerteminde Kommune består af 25 medlemmer (2014). Hans Luunbjerg (f. 7.2.1971) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Kommunens naturforhold er meget varierede og kan efter deres placering i den sidste istid deles i tre områder.

Kerteminde Kommune (Kommunefakta)
39639731.jpg25901677.601.png
Areal (km2)206
Indbyggertal:
198521.892
201423.665
Byer over 1000 indb. (2014)
Kerteminde5855
Munkebo5580
Langeskov4007
Kommuner før reformen:
Kerteminde Kommune
Langeskov Kommune
Munkebo Kommune
Kommunens hjemmeside
Navnet Kerteminde kendes fra 1350 som Kertenemunde, 1. led Kirta 'den indskårne', det opr. navn på fjorden, 2. led gammeldansk minni 'munding'.

Den centrale del svarende til den gamle Munkebo Kommune udgør et skoleeksempel på en glacial landskabsserie, idet Storebæltsgletsjeren på sin vej mod nord aflejrede en stor randmoræne i en bue fra Kerteminde over Munkebo til Dræby, hvor det højeste punkt er Munkebo Bakke (58 m). Syd for bakkerne udgravede gletsjeren en bred inderlavning, der nu opfyldes af Kertinge Nor, og smeltevandet fra isranden medførte store mængder af sand, der blev aflejret på bunden af det, der senere blev til Odense Fjord.

Kommunens sydlige del, omkring Langeskov, er en smeltevandsslette, hvori der er rækker af lave morænebakker, drumlins, der alle ligger i retningen sydøst-nordvest, svarende til isens bevægelsesretning. Syd for Kerteminde Fjord er landskabet en frugtbar moræneflade, der er blevet udjævnet af gletsjeren.

På halvøen Hindsholm, der udgør kommunens nordlige del, er der også mange høje torpedoformede bakker i samme retning.

Kerteminde Kommune. Fyns Hoveds 25 m høje moræneknold Bæsbanke, lagunen Fællesstrand, Horseklint, krumodden Tornen (Korsøre-odden). Smuk fynsk natur.

Kerteminde Kommune. Fyns Hoveds 25 m høje moræneknold Bæsbanke, lagunen Fællesstrand, Horseklint, krumodden Tornen (Korsøre-odden). Smuk fynsk natur.

Hindsholms østkyst er en typisk udligningskyst, mens vestkysten er præget af mange vige. Den nordlige del af Hindsholm er siden istiden hævet et par meter, og især på Fyns Hoved fremgår det tydeligt, hvordan de tidligere øer i ishavet er blevet forbundet med drag ved landhævningen. Helt mod nord er dannet en krumodde, Tornen, der er fuglereservat; en lignende odde, blot i sydlig retning, har skabt naturhavnen Korshavn. Fyns Hoved er en vigtig rasteplads for andefugle og vadefugle, og om foråret trækker utallige fugle derover.

Annonce

Menneskene har hjulpet naturen til at skabe mere land, nemlig ved i 1812 at tørlægge Tårup Inddæmmede Strand, mens Noret ved Scheelenborg måtte inddæmmes både i 1875 og igen i 1947, før det blev tørlagt. Drejet, et par km nord for Kerteminde, var før 1812 den eneste forbindelse over land til Hindsholm.

Kulturlandskab

Den nordlige del af Hindsholm med dens fine muligheder for jagt og fiskeri var meget attraktiv for stenalderfolkene. I Korshavn er der således fundet en stammebåd fra ca. 5200 f. Kr. Midt på Hindsholm ved Martofte findes en meget stor jættestue, Mårhøj Gravhøj, der er anlagt ca. 3300 f. Kr. med et mere end 10 m langt kammer. Læs mere om Kerteminde Kommunes kulturlandskab.

Industri og service

Jernbanen fra Nyborg til Strib blev i 1865 ført gennem kommunen med stationer i Langeskov og Marslev, men kun omkring Langeskov voksede der en stationsbebyggelse frem. Stationerne blev nedlagt i 1972. Udviklingen i Langeskov er efter anlæggelsen af den fynske motorvej (E20) i begyndelsen af 1990'erne især sket mellem jernbanen og motorvejen, hvor et stort parcelhusområde afgrænses af håndværker- og industrikvarterer mod vest og syd. Læs mere om Kerteminde Kommunes industri og service.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Kerteminde Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105752