Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kalundborg Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Lerchenborg og Asnæsværket med Kalundborg i baggrunden.

Lerchenborg og Asnæsværket med Kalundborg i baggrunden.

Kalundborg Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Vestsjælland. Kommunen ligger i Region Sjælland og har administrativt centrum i Kalundborg.

Byrådet i Kalundborg Kommune består af 27 medlemmer (2014). Martin Damm (f. 17.2.1963) fra partiet Venstre er borgmester siden 2010.

Kalundborg Kommune dækker den vestlige del af Sjælland fra Sejerø Bugt - med øerne Sejerø og Nekselø - til Musholm Bugt i Storebælt med en 106 km lang kyststrækning, der afbrydes af halvøerne Røsnæs, Asnæs (adskilt af Kalundborg Fjord) og Reersø.

Annonce

Naturforhold

Landskabets overflade blev afgørende præget i den sidste del af istiden, da en gletsjer skød frem fra Kattegat mod syd og dannede Røsnæs som en stor randmoræne med sandede og grusede bakker, mange 50-60 m.o.h. kulminerende i Småhøje 64 m.o.h. Halvøens sydkyst består af 20-40 m høje klinter og erosionskløfter. Aflejringer af plastisk ler ses bl.a. ved Kongstrup og syd for Røsnæsgården, hvor udskridninger danner store terrasser. Området nord for Ulstrup er præget af dødis med mange afløbsløse lavninger og op til 10 m høje klinter. Her ligger Røsnæs Havn fra 1949. Sjællands vestligste punkt ligger ved det 15 m høje Røsnæs Fyr fra 1846. Røsnæs har et specielt lokalklima med megen sol og lav nedbør. Derfor har de sydvendte skrænter en speciel flora, som kun findes her.

Kalundborg Kommune (Kommunefakta)
39624857.jpg25901671.601.png
Areal (km2)604
Indbyggertal:
198545.564
201748.736
Byer over 1000 indb. (2017)
Kalundborg16.490
Høng4257
Gørlev2466
Svebølle2271
Ubby1932
Kommuner før reformen:
Bjergsted Kommune
Gørlev Kommune
Hvidebæk Kommune
Høng Kommune
Kalundborg Kommune
Kommunens hjemmeside

Asnæs er også en randmoræne, men meget lavere end Røsnæs, og er et herregårdslandskab til godset Lerchenborg med det fredede overdrev, Dyrehaven, mod vest.

Kysten syd for Asnæs er en udligningskyst, hvor de tidligere bugter ved Svallerup Strand og Bjerge Nordstrand er udfyldt med strandvoldsdannelser og tilgroning.

Ved oddedannelse blev den lille ø Reersø i 1600-t. ved en 500 m lang tange forbundet med Sjælland. Halleby Ås naturlige udløb er af havets aflejringer, Osen, tvunget flere kilometer mod syd til sin nuværende brede munding, Flasken. En kanal fra Halleby Å gennem Osen blev gravet omkring 1940. I 1979 blev Flasken samt strandengene omkring den lavvandede fjord Reersø Vejle fredet, i alt 285 ha.

Den øvrige del af kysten består af eroderede morænebakker, som hæver sig 40-50 m.o.h.

På et senere tidspunkt trængte en gletsjer frem fra øst og dannede i den østlige del af kommunen en høj randmoræne, der strækker sig fra Bjergsted til Alleshave ved Sejerø Bugten lige nord for Saltbæk Vig. Fra denne israndslinje strømmede smeltevandet med sand og ler ud over den jævne hedeslette ved Bregninge og det, der senere skulle blive til Saltbæk Vig. Bregninge Hedeslette består af store aflejringer af sten, grus og sand. Et 20-25 km2 stort område mellem Stenrand og Bregninge præges helt af enorme råstofgrave, hvoraf nogle er efterbehandlet og indgår i landbrugsarealet.

Landskabet mellem Kalundborg og Saltbæk Vig er domineret af en række issøbakker, navnlig mellem Tømmerup og Kallerup Teglværk. Mange af disse såkaldte kamebakker (se kame) er fladtoppede og har stejle sider, flere når 25 m over det omliggende landskab. De har næsten alle været udnyttet til gravning efter ler og grus.

Mod nord strækker kommunen sig ud i Saltbæk Vig. Det ca. 26 km2 store vådområde med omgivende enge og rørskov, der i 1999 blev et fredet naturområde, var før 1866 havdækket. Dette år blev der foretaget en inddæmning, men den efterfølgende tørlægning slog fejl, så resultatet blev et stort brakvandet område, der er udlagt som fuglebeskyttelsesområde (uden adgang hele året). Øst for Saltbæk Vig ligger Vesterlyng, der er en sandet strandvoldsslette, dannet af Litorinahavet. Det er et fredet overdrev med klitter og bevoksning af græs og enebær. Mod nord går det over i lagunen Tranevejle, der er under tilgroning.

Kalundborg Kommune , der er nabo til både Kattegat og Storebælt, tæller også Sejerø. Fra fyret ved Gniben (1852) er der udsigt til Samsø og Fyn.

Kalundborg Kommune , der er nabo til både Kattegat og Storebælt, tæller også Sejerø. Fra fyret ved Gniben (1852) er der udsigt til Samsø og Fyn.

Nordøst for Tissø strækker sig den dybe dal, hvori Halleby Å har sit øvre løb fra udspringet i Skarresø, og som er delvis fyldt op af Lille Åmose. Dalen er tolket som en tunneldal. Det var et vigtigt bopladsområde i stenalderen.

Terrænet i kommunen øst for Tissø karakteriseres ved store herregårdslandskaber med skove og mange stengærder. I dette storbakkede, lerede randmorænestrøg med højeste punkt i Kløveshøj (100 m.o.h.) ligger de gamle herregårde Sæbygård, Kattrup, Selchausdal og Nørager. Terrænet falder ned mod Lille Åmose og Tissø, og jorden bliver mere sandet. Tissøs østlige søbred er fredet og er ligesom Lille Åmose samt mose- og engområderne langs Bøstrup Å vest for Høng by omfattet af EFs fuglebeskyttelsesdirektiv.

Kommunens sydlige del med Høng udgøres af et småkuperet morænelandskab med frugtbar landbrugsjord.

Kulturlandskab

Kommunens varierede naturlandskab gjorde det allerede i oldtiden attraktivt som besætningsområde. Der er bevaret ca. 200 gravhøje og 150 storstensgrave, men der er forsvundet over 800 gravhøje og 200 storstensgrave. Især fra kystområderne kendes mange stenalderbopladser. I Maglemosen øst for Mullerup er der fredet et ca. 1000 m2 stort areal af en boplads fra ældre stenalder. Den blev udgravet i begyndelsen af 1900-t. og har givet navn til Maglemose-kulturen. Ved Rye er der gjort et stort fund af kvindesmykker fra ældre bronzealder, bl.a. 75 bronzerør, der har været fastgjort som pynt på tidens kvindedragt, snoreskørtet. Syd for Halleby Å ligger en gravplads fra vikingetiden, og i selve åen er der fundet en samling værktøj fra samme periode. Begge fund skal givetvis ses i sammenhæng med den store, rige vikingeboplads fra ca. 600 indtil slutningen af 900-t., der er lokaliseret ved Tissøs vestbred, hvor der må have været et meget betydeligt høvdingesæde; se Tissøfundene.

Tissøfundene. Tissø guldringen, en halsring med en diameter på 35 cm, er udført af fire svære guldtråde, der er flettet sammen. Ringen afsluttes med et ornament, ligeledes i guld. Et lille stykke mangler i dag, så den oprindelige vægt har været på 1,9-2,0 kg. Størrelse og vægt kunne antyde, at ringen var blevet fremstillet til et gudebillede. Halsringen blev fundet i forbindelse med markarbejde, idet den satte sig fast omkring hjulakslen på en såmaskine. Den findes i dag på Nationalmuseet.

Tissøfundene. Tissø guldringen, en halsring med en diameter på 35 cm, er udført af fire svære guldtråde, der er flettet sammen. Ringen afsluttes med et ornament, ligeledes i guld. Et lille stykke mangler i dag, så den oprindelige vægt har været på 1,9-2,0 kg. Størrelse og vægt kunne antyde, at ringen var blevet fremstillet til et gudebillede. Halsringen blev fundet i forbindelse med markarbejde, idet den satte sig fast omkring hjulakslen på en såmaskine. Den findes i dag på Nationalmuseet.

Sognekirkerne stammer næsten alle fra den romanske periode og er opført af kampesten eller frådsten. I Rørby Kirke findes kalkmalerier af Unionsmesteren fra ca. 1420. Der er endvidere kalkmalerier i Gierslev Kirke og Ørslev Kirke; Sjællands ældste kalkmalerier fra ca. 1150 findes i Sæby Kirke, hvilket klart hænger sammen med beliggenheden ved siden af Sæby Gård.

Landsbyerne i området havde alle trevangsbrug indtil udskiftningen, der fandt sted 1781-96. Landgilden var overvejende byg med undtagelse af Reersø, hvor landgilden udelukkende bestod af smør. I senmiddelalderen var næsten alle bønderne i den nordlige del af kommunen kronens fæstere under Kalundborg Slot. Efter svenskekrigene blev krongodset i 1664 skødet til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis som betaling for hans leverancer til staten.

Hovedgården Østrupgård på Asnæs blev oprettet 1704 efter nedlæggelse af landsbyen Østrup. Gården blev 1754 omdøbt til Lerchenborg efter general Christian Lerche (1692-1757), der lod den indgå i stamhuset af samme navn, som omfattede store områder i Vestsjælland. Bygningerne blev opført af hofbygmester Nicolai Eigtved 1743-45. En del af godset blev 1925 udstykket til 26 statshusmandsbrug og igen i 1953-54 til 31 statshusmandsbrug.

Lige uden for Kalundborg ligger dels Kalundborg Slots Ladegård, der blev udstykket 1949, med den imponerende hovedbygning fra 1752, kaldet Kålund Kloster, dels hovedgården Lerchenfeld, der blev oprettet 1792 som en avlsgård under Lerchenborg på jord, der var solgt fra Ladegården.

Kalundborg Kommune. Vor Frue Kirke er med sin særlige silhuet et vartegn for byen. Det midterste tårn, der er ca. 10 m højere end de øvrige, er opkaldt efter Jomfru Maria, mens de øvrige har navn efter helgeninderne: Sankt Anna, Sankt Gertrud, Sankt Maria Magdalene og Sankt Katarina.

Kalundborg Kommune. Vor Frue Kirke er med sin særlige silhuet et vartegn for byen. Det midterste tårn, der er ca. 10 m højere end de øvrige, er opkaldt efter Jomfru Maria, mens de øvrige har navn efter helgeninderne: Sankt Anna, Sankt Gertrud, Sankt Maria Magdalene og Sankt Katarina.

Den gode jordbund, skovene, Tissø og de frugtbare enge har siden vikingetiden tiltrukket godsejere, og i den sydlige del af kommunen ligger hele ni tidligere hovedgårde, seks alene i Sæby Sogn, de fleste af middelalderlig oprindelse.

I den sydlige del af kommunen var der også meget gammelt krongods, der blev forvaltet fra Sæbygård. Den skal i 1100-t. have tilhørt Hvideslægten; i 1379 blev den krongods og forvaltningscentrum for Løve Herred (Sæbygård Len). I 1664 blev godset udlagt til rentemester Henrik Müller sammen med alt krongods i området.

Henrik Müller fik også tilladelse til at oprette hovedgården Bøstrup af to bøndergårde samt Ågård af tre bøndergårde. Han forsøgte endvidere at omdanne Reersøs 16 gårde til en stor hovedgårdsmark, men bøndernes modstand forhindrede projektet. Efter at Henrik Müller var gået konkurs i 1688, blev godset fordelt på private ejere.

I 1700-t. blev størstedelen af krongodset solgt, og en række landsbyer blev nedlagt og omdannet til hovedgårde. Det gjaldt fx landsbyen Egemarke, hvis ni gårde omkring 1700 blev omdannet til hovedgård. I 1721 blev landsbyen Gammelrand som lotterigevinst vundet af en borger i Glückstadt og sammen med landsbyen Algestrup i 1735 lagt til den nyoprettede hovedgård Algestrup.

På Reersø købte bønderne deres gårde i 1801. Der skete udskiftningen i to etaper med den ene halvdel i 1822 og den anden så sent som i 1862. Som følge af de geografiske forhold blev næsten alle gårde liggende på deres oprindelige pladser, og da byen har været skånet for større brande, er landsbymiljøet særdeles velbevaret.

Landsbyen Rumperup i Bregninge Sogn skiftede i 1925 navn til det mere pyntelige Højsted.

Industri og service

Området fik en betydelig økonomisk udvikling efter 1874, da den sjællandske nordvestbane fra Roskilde til Kalundborg blev åbnet. Allerede fra 1833 havde der, med undtagelse af 1856-74, været fast dampskibsforbindelse til Aarhus; nu steg trafikken stærkt, ligesom der fra havnen eksporteredes mange landbrugsvarer, som var produceret i oplandet.

Den økonomiske udvikling blev stimuleret ved anlæggelsen i 1898 af jernbanen Slagelse-Værslev, der blev ført videre til Kalundborg; den havde station i Gørlev. Den fik især betydning for sukkerfabrikken samt gødningsfabrikken i Kalundborg. Denne bane blev dog nedlagt i 1971.

I 1901 blev Høng endestation på Høng-Tølløse-banen. Persontrafikken er ophørt, men linjen bruges stadigvæk til godstransport og veterantog om sommeren.

Fra 1919 kunne man fra Værslev komme med tog til Hørve og Nykøbing Sjælland, men i 1956 blev også denne linje nedlagt.

Mange landbrug i kommunen er nedlagt, og sukkerroedyrkningen er efter lukningen af sukkerfabrikken i Gørlev næsten ophørt. Høngs ostefabrik blev lukket i 2000, og produktionen af den navnkundige camembert-ost flyttede til en anden afdeling af Arla Foods.

Sukkerfabrikken i Gørlev, grundlagt 1912, havde i 1996 en fjerdedel af Danmarks sukkerproduktion og fik roer fra det meste af Sjælland. Efter lukningen af sukkerfabrikken i 2000 er sukkerroedyrkningen næsten ophørt.

Den nye kommune har ud over den smukke og varierede natur en stor og dyb industrihavn i Kalundborg og et veludviklet erhvervsliv samme sted samt store sommerhusområder. I og omkring Kalundborg ligger en række store virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Energi E2 og Statoils Raffinaderi. Otte store virksomheder har dannet et lokalt miljøsamarbejde under navnet Symbiosen, der systematisk udnytter hinandens affaldsprodukter i deres egen produktion.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Kalundborg Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103410