Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ikast-Brande Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Rørbæk Sø.

Rørbæk Sø.

Ikast-Brande Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Midtjylland. Kommunen udgøres af de tre tidligere primærkommuner Ikast og Brande i Ringkøbing Amt og Nørre-Snede i Vejle Amt. Kommunen, der hører til Region Midtjylland, har borgmesterkontor i Ikast og borgerservice i Brande og Nørre Snede.

Byrådet i Ikast-Brande Kommune består af 23 medlemmer (2014). Carsten Kissmeyer (f. 22.5.1953) fra partiet Venstre er borgmester siden 2007.

Naturforhold

Hovedstilstandslinjen for isens største udbredelse går gennem den østlige del af kommunen fra Engesvang i nord over Nørre Snede mod syd. Kommunens østlige del er højtliggende, og sydøst-nordvest-orienterede morænebakker når 128 m.o.h.

Annonce

Ikast-Brande Kommune (Kommunefakta)
39606687.601.png25901653.601.png
Areal (km2)736
Indbyggertal:
198536.572
201740.981
Byer over 1000 indb. (2017)
Ikast15.462
Brande7207
Bording2385
Engesvang2030
Nørre Snede1848
Ejstrupholm1677
Kommuner før reformen:
Brande Kommune
Nørre-Snede Kommune
Ikast Kommune
Kommunens hjemmeside

I tunneldalen mod syd ligger Rørbæk Sø og Kulsø med lyng- og skovklædte skrænter. Langs nordsiden af Rørbæk Sø ligger en bred smeltevandsterrasse med Nedergård Skov; søen og dens omgivelser blev fredet 1962. Kommunegrænsen mod øst går i en snæver tunneldal med stejle, skovklædte skrænter og med Stigsholm og Halle Søer. Dalen afvandes mod øst af Mattrup Å. Hvor tunneldalen ved hovedstilstandslinjen munder ud i Skjern Ås hedeslette, ligger den næringsfattige Hampen Sø i nordranden af Palsgård Skov.

Den vestlige del af kommunen består af hedesletter, mange steder med indlandsklitter dækket af hederester og nåleskov, bl.a. Gludsted Plantage. Mindre, afrundede bakkeøer rejser sig over sletterne, nemlig Gludsted Bakkeø og Nørlund Bakkeø, sidstnævnte præget af fredede indsander med Nørlund Plantage, der hører til de ældste i Jylland, og Harrild Hede med spor af oldtidsagre. Holtum Å, der udspringer i en morænekløft og passerer Ejstrup Sø, inden den løber til Skjern Å, har tilløb fra områdets vandrige åer, der forsyner flere dambrug. I den vestlige del af kommunen er store arealer siden 1900 blevet opdyrket med hjælp fra Hedeselskabet og selskabet Hedebruget. Sideløbende har en omfattende læhegnsplantning fundet sted samt tilplantning af mindre agerfelter og heder.

Ikast ligger på den østlige udløber af Skovbjerg Bakkeø, der ender i en stejl skrænt ned mod Storås hedeslette. Mod øst ligger Bording Bakkeø, og mod syd Nørlund Bakkeø. Desuden er der flere, mindre isolerede bakkeøer, bl.a. Isen Bjerg (102 m.o.h.), fredet i 1954, som hæver sig stejlt over omgivelserne.

Kommunen rummer flere større vandløb, der med deres frodige engdrag udgør en kontrast til de omgivende, magre sandjorder, Storå, Karup Å og Fjederholt Å. Ved de to sidstnævnte er lystfiskeri og dambrug. Karup Å dannes ved sammenløbet af Skygge Å, Elbæk og Bording Å og løber i en dal med terrasser skåret ned i Karup Hedeslette i den nordlige del af kommunen.

Kultlandskabet

I kommunen er der bevaret ca. 400 gravhøje, mens ca. 850 høje vides at være sløjfet. Mange af højene stammer fra stridsøksekulturen (ca. 2800-2350 f.Kr.) og indeholder stridsøkser af sten i mandegravene eller ravperler i kvindegravene som gravgods. Ved Hedegård blev der 1986-93 udgravet en del af en 180 m×200 m stor indhegnet landsby samt hele den tilhørende gravplads på omkring 200 grave, der kan dateres til ca. 50 f.Kr.-150 e.Kr. En del af gravene var usædvanlig rigt udstyret og viser tidlige forbindelser til Romerriget. 1980-86 blev der ved Nørre Snede udgravet en landsby, der kan følges fra 200-600-t.

Engenes høslet og græsning var indtil begyndelsen af 1900-t. en forudsætning for landbruget, og en stor del af den spredte bebyggelse var koncentreret langs ådalene. Hedens opdyrkning begyndte allerede i midten af 1700-t. Ved Christianshede blev en af de første kolonier anlagt i forbindelse med hedekoloniseringen fra 1760, og langt op i 1900-t. blev store arealer med heder og moser opdyrket, fx Københavnerheden syd for Ikast i 1950'erne og 1960'erne. Jorderne er sandede; kun på bakkeøerne findes mere frugtbar jord, især omkring Ikast og Bording. Dyrkningssystemet var overalt græsmarksbrug, og de dominerende landgildeydelser smør og rug. De fleste landsbyer blev udskiftet relativt sent, nemlig 1790-1800.

I middelalderen blev meget jern af myremalm udsmeltet i området, hvilket gik hårdt ud over skovene, og 1870-1950 var der tilsvarende stor produktion af tørv fra moserne. Nær Brande ligger det fredede naturområde Brandlund Mose, og også Grønmose er fredet. Nord for Brande er Skjern Å stemmet op til Mes Sø og Elværk Sø med et stadigt fungerende kraftværk fra 1922. Området har stor rekreativ betydning. Flere steder, bl.a. ved Kærby og Sandfeld, ses tilplantede brunkulslejer.

Bølling sø.

Bølling sø.

Ved Ikast er Bølling Sø blevet genskabt, efter at den blev tørlagt i 1876. I det nærliggende Klosterlund Museum vises arkæologiske fund fra søen, og der er en samling af redskaber fra mange års tørvegravning.

Hele egnen led meget under svenskekrigene 1644-45 og 1657-60. Brande by og præstegården nedbrændte i 1780.

Industri og service

Både Ikast, Brande og Nørre Snede skylder jernbanerne deres tilblivelse som bysamfund. Byerne var ganske vist begyndt at vokse i forbindelse med hedeopdyrkningen, men først med jernbanestrækningen Vejle-Silkeborg-Hernings anlæggelse i 1877 kom der stationsbyudvikling i Bording og Ikast.

Anlæggelsen af strækningen Bramming-Brande-Funder i 1914-20 satte for alvor gang i byvæksten, og Brande blev et vigtigt trafikalt knudepunkt. Så sent som i 1929 fik Nørre Snede jernbaneforbindelse, nemlig banen Rask Mølle-Ejstrupholm med stationer i Klovborg, Krondal, Nørre Snede, Thorlund og Ejstrupholm. De to baner blev nedlagt i hhv. 1971 og 1962. Kun i Nørre Snede, Klovborg og Ejstrupholm opstod der egentlige stationsbyer.

Ikast er sammen med Herning centrum for det midtjyske tekstilindustribælte, der er vokset frem i løbet af 1900-t. Ikast er fortsat præget af tekstilindustri, men branchen er under omlægning med udflytning af mange opgaver til lavere arbejdslønninger i Østeuropa. Motorvejen Århus-Herning føres syd om Ikast by, hvor et nyt industriområde er etableret.

Brande fik i 2000 omfartsvej uden om byen, hvilket gav anledning til byfornyelse i midtbyen, der blev indviet i 2001. Byen er fortsat præget af tekstilindustri, og en vindmøllefabrik har hovedsæde i byen. I Nørre Snede er den dominerende virksomhed småkagefabrikken Kelsen, der eksporterer til ca. 100 lande.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Ikast-Brande Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=96216