Det var i den sydvestlige del af Holstebro Kommune i Stråsø Plantage nær stationsbyen Ulfborg, at det første ulvepar i Danmark i mere end 200 år slog sig ned og fik et kuld hvalpe i 2017. Når dette naturområde er så attraktivt for den genindvandrede ulv, skyldes det bl.a. den gode bestand af hjorte i plantagen, som gennem flere årtier var udlagt som kronvildtreservat.
Holstebro Kommune har et relativt stort skovareal på 14.050 ha, som svarer til knap 18 % af kommunens areal. Langt de fleste af skovene er plantager med nåletræer, men der findes dog også egekrat, især på hederne langs Flyndersø og Stubbergård Sø. Storå, Danmarks næstlængste vandløb, er især kendt for sine laks og har et næsten ureguleret forløb gennem Holstebro Kommune.
Geografisk strækker kommunen sig fra Venø Bugt i nord til Nissum Fjord og Vesterhavet i vest. Landskabet består af bakket moræneland mod nordøst, sletteland og fladt kystområde mod vest.
De ældste spor efter mennesker i Holstebro Kommune er fundet ved Mundbjerg og består af en pilespids fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.). De fleste oldtidsfund er gjort i de lerede morænelandskaber mod nordøst, mens fundene på de magre jorder er fåtallige. Mange af de gravhøje, der ligger i et bælte langs Oldtidsvejen, stammer fra bronzealderen, og der er adskillige spor efter bebyggelser fra både jernalder, ved bl.a. Tovstrup og Vesterlund, og fra vikingetid, ved bl.a. Trabjerg og Nørre Felding Kirke.
Ved overgangen mellem vikingetiden og middelalderen lagde bebyggelsen sig fast, og i 1100‑1200-tallet blev der i området opført mange kirker samt klostre, herunder Tvis Kloster ved Tvis Å. Sahl Kirke er kendt for sit gyldne alter fra sidste del af 1100-tallet. Byen Holstebro opstod som et vadested over Storå og nævnes første gang i skriftlige kilder i 1274. Da byen ikke havde nogen havn, kom Struer til at fungere som ladeplads.
Spredt i den nuværende Holstebro Kommune lå der også i middelalderen en række herregårde, som drev heste- og studeavl med Nørre Vosborg og Rydhave som de største. På dette tidspunkt var Holstebro et vigtigt handelssted, og man mener, at den blev betragtet som en købstad, da midfastemarkedet, hvor der især blev handlet med heste og kvæg, kendes fra 1345. Gennem flere hundrede år var byen kendt for sin markedshandel, især Store Mandags-Marked, som blev holdt i begyndelsen af oktober, og som en kilde fra 1833 nævner som det vigtigste i Jylland.
Tobaksfabrikken R. Færchs Fabrikker fra 1869, flere jernstøberier og svineslagteriet markerede den gryende industrialisering i Holstebro sidst i 1800-tallet. Det styrkede også erhvervslivet, at der kom jernbaneforbindelse til Struer i 1866 og til Ringkøbing i 1875, og at områdets heder blev opdyrket.
Grundlaget for Holstebro Kommunes profil som en fremtrædende kulturby blev lagt i 1960’erne, da den daværende kommunale ledelse med borgmester Kaj K. Nielsen i spidsen valgte at satse kraftigt på kunst og kultur. Nu kan byens borgere møde kunst i det offentlige rum mange steder. Særlig kendt er et af Alberto Giacomettis hovedværker, Kvinde på kærre, som kommunen købte i 1966, og Bjørn Nørgaards skulpturgruppe Borgerne fra Holstebro fra 2004. Odin Teatret, der kom til byen i 1966, er stadig aktive, og Det Kongelige Teaters Balletskole har siden 1996 haft en afdeling i Holstebro.
Den store kultursatsning blev sat i værk i en forventning om, at det ville tiltrække nye indbyggere og skabe vækst i kommunen. Indbyggertallet er da også steget jævnt fra 47.813 i 1970 til 58.418 i 2018, og en fremskrivning viser, at der fortsat vil ske en mindre stigning til 61.438 indbyggere i 2045. Om befolkningstilvæksten skyldes kommunens satsning på kunst og kultur, er uvist, men med sloganet »Kulturen til forskel« fastholder kommunen sin strategi.
De største byer i kommunen er Holstebro og stationsbyerne Vinderup, Ulfborg og Vemb. Kommunens femtestørste by, Tvis, mistede sin station i 1979, men med sin placering blot 7 km fra Holstebro fungerer den som forstad hertil.
Af kommunens byer er ingen så stormomsuste som Thorsminde ved Vesterhavet. Utallige skibe er i tidens løb blevet bragt ud af kurs her. Det bedst kendte forlis og danmarkshistoriens største strandingsulykke fandt sted i 1811, hvor de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence strandede. Næsten 1.400 mand omkom. Den dramatiske historie formidles på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde.
Holstebro rummer ikke blot 62 % af kommunens indbyggere (2018). Byen er også centrum for størstedelen af det private erhvervsliv med en række store traditionsrige virksomheder og for den store Dragonkasernen, der er et af kommunens største arbejdssteder. Holstebro Kommune rummer også en stor fødevaresektor og har den største minkproduktion blandt landets kommuner. Regionshospitalet Holstebro er et andet af kommunens store arbejdssteder. Det lukker i 2020, når Regionshospitalet Gødstrup ved Herning står klart.
Op til Strukturreformen fra 2007 var der planer om en storkommune med Holstebro som centrum og i alt omkring 100.000 indbyggere, men det endte med, at den eksisterende Holstebro Kommune alene fusionerede med Ulfborg-Vemb og Vinderup Kommuner. Siden 2010 har kommunen haft en socialdemokratisk borgmester.