Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holstebro Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Holstebro Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Vestjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Holstebro, Ulfborg-Vemb og Vinderup Kommune i Ringkøbing Amtskommune. Kommunen, der hører til Region Midtjylland, har administrativt centrum i Holstebro, hvor over halvdelen af dens indbyggere bor.

Byrådet i Holstebro Kommune består af 27 medlemmer (2014). H.C. Østerby (f. 20.12.1955) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2010.

Naturforhold

Kommunen strækker sig i en halvmåneformet figur fra Vesterhavet og Nissum Fjord i vest til Venø Bugt i Limfjorden i nord. Tværs igennem kommunen i retningen øst-vest går hovedstilstandslinjen for isen under sidste istid få km nord for Holstebro.

Annonce

Holstebro Kommune (Kommunefakta)
40340256.601.png25901629.601.png
Areal (km2)800
Indbyggertal:
198553.192
201758.125
Byer over 1000 indb. (2017)
Holstebro35.867
Vinderup3164
Ulfborg2074
Vemb1321
Tvis1244
Kommuner før reformen:
Holstebro Kommune
Ulfborg-Vemb Kommune
Vinderup Kommune
Kommunens hjemmeside
Navnet Holstebro kendes fra 1274 som Holstatbro, 1. led vist gammeldansk holstath 'sted, hvor der er hul(ler) i en å'.

Parallelt hermed løber Storåen til dens udløb i Nissum Fjord. Nord for denne linje er der et bakket morænelandskab med en jordbund af ler. Syd for israndslinjen består landskabet af den flade Karup Hedeslette, som skråner mod vest og indsnævres ved Holstebro til en 2-3 km bred dal, afgrænset af stejle skrænter.

Storå har eroderet sig ned i hedesletten og er ved Holstebro opstemmet til den 5 km lange og 90 ha store Vandkraftsø (1943). Området mellem Mejrup og Borbjerg Plantage i øst ligger på en ældre hedeslette, Sønderhede. Syd for Storådalen ligger Skovbjerg Bakkeø med sit storbakkede landskab 25-50 m.o.h. gennemskåret af flere dale med vandrige åer, der udnyttes til dambrug eller som fiskevand. Den ca. 14 km lange Idom Å er en af landets reneste. Ådalen og Idom Hede, i alt 467 ha, blev fredet i 1985.

Mod vest er et bælte fra Staby over Ulfborg Plantage til Stråsø Plantage præget af flyvesand med mange indsander og klitter. Størstedelen af dette område er dækket af plantager fra slutningen af 1800-t., i hvilke der findes fredede hedearealer. Bakkeøen går mod vest jævnt over i en sandet flade 10-15 m.o.h. og i udstrakte, ubebyggede lavbundsområder (under 5 m.o.h.) langs Felsted Kog og Nissum Fjord med bl.a. Husby Sø. Længst mod vest ligger et op til 4 km bredt klitbælte med Husby Klitplantage fra 1859. Herfra udgår Thorsminde Tange, der er udbygget til et klitdige med betonforstærkning og indpumpet sand. Hele fjorden, Fjandø og de omgivende strandenge er rasteområde for trækfugle og udlagt som vildtreservat og sammen med Husby Sø som et EU-habitatområde.

Den nordlige del af kommunen består af et morænelandskab dannet nær hovedstilstandslinjen. Randmoræner strækker sig her mellem Hellegård Å og Sevel og når i Ryde Bavnehøj 90 m.o.h. Syd og nord herfor ligger et småbakket dødislandskab. Mod vest gennemskæres randmorænen af en skarpt markeret tunneldal med Hellegård Å, som ud mod Venø Bugt har aflejringer fra Litorinahavet.

Kommunens østlige del udgøres af en gren af Karup Hedeslettes sandede flader, ca. 20 m.o.h., med Hjelm Hedes plantager fra 1920'erne og 1930'erne, indsander samt Karup Ådals terrasser. Her ligger de store søer Stubbergård Sø og Flyndersø i en oprindelig tunneldal; de indgår i et 23 km2 stort fredet område (1934 og 1969). Ved søbredden findes rester af kanaler og diger fra et mislykket udtørringsforsøg fra ca. 1870. Smeltevand fra tunneldalen har dannet terrassen Sønderhede (ca. 50 m.o.h.) med bl.a. Sevel Plantage, hvis velsorterede, grove materialer udnyttes i grusgrave. Længst mod nord ligger store, marine flader ud til Sønder Lem Vig med udbredte tagrørszoner; disse indgår i et EU-habitatområde. De tidligere tørlagte strandenge ud til Venø Bugt sydvest herfor blev i 1992 udlagt som naturområder.

Kulturlandskab

Kommunens brede ådale med deres frodige enge har altid tiltrukket mennesker. Derfor er mange bopladser fra ældre stenalder lokaliseret især langs vandløbene. Der er stadigvæk mange gravhøje i området, og mere end 1000 er sløjfede. Fra det gamle overgangssted over Storåen ved Bur Kirke udgår rækker af høje. Bopladser og grave fra ældre jernalder kendes i hele området; bopladsen i Nørre Fjand blev 1938-40 udgravet af Gudmund Hatt som en af de første større danske udgravninger af hele landsbyer. Ved Spjald og Sønderup er der fundet bronzealderbopladser, og fra Grøntoft kendes bopladser fra førromersk jernalder samt en tuegravplads med 60 grave fra samme periode. I Staby og Husby er huse fra vikingetiden udgravet, og i Fjand er der påvist en sandflugtsdækket mark fra samme periode.

H.P. Hjerl Hansen grundlagde i 1928 Hjerl Hedes Frilandsmuseum, som efterhånden har erhvervet mange bygninger fra Jylland omkring landskabet ved Flyndersø.

Staby Kirke, august 2010.

Staby Kirke, august 2010.

Flertallet af sognekirkerne stammer fra den romanske periode og er opført af granitkvadre; Staby kirke har romansk apsis, kor og skib af kvadre med særlig rig ornamentik, især på apsis, der mod sædvane er inddelt i et lige antal fag (seks). Kirken i Sir er imidlertid bygget af teglsten i 1400-t., og Ryde Kirke blev bygget af kampesten. I Ejsing Kirke byggede man i senmiddelalderen et nordligt sideskib med fire hvælvingsfag, hver med eget tag og fem sammenhængende gavle med sakristiet. Kirken har kalkmalerier fra ca. 1475-1525. I Sahl Kirke findes det bedst bevarede af de gyldne altre fra sidste halvdel af 1100-t.

Kirken i Tvis er først opført i 1887, da den erstattede en ældre kirke fra 1698, der var indrettet i vestfløjen i Tvis Kloster. Tidligere havde der været kirke i nordfløjen til cistercienserklostret, oprettet i 1163. Efter Reformationen blev det i 1547 omdannet til en hovedgård af biskop Oluf Munk (d. 1568). I 1806 blev hovedgårdsmarken opdelt i 33 parceller. Stubber Kloster blev oprettet som nonnekloster før 1268, formentlig af benediktinerordenen. Ved Reformationen kom klostret under kronen, men blev i 1547 omdannet til hovedgården Stubbergård. I 1662 blev godset delt mellem flere arvinger. Ruiner af klostret er bevaret.

Tidligere bestod områdets landbebyggelse hovedsagelig af enkeltgårde, der lå langs åerne, især Storåen, og som ikke havde dyrkningsfællesskab. De få landsbyer i områdets sydlige del, herunder Madum, dyrkede indmarken intensivt med byg, boghvede og rug. Udmarken blev dyrket ekstensivt med havre og græs. På bakkeøen i områdets sydlige del blev jorden brugt til uregelmæssigt græsmarksbrug. Sognene blev udskiftet samlet 1795-99. Landbruget havde især animalsk produktion baseret på de rige enge langs Storåen og Nissum Fjord, og især studeopdræt var en vigtig næringsvej for bønderne. Når studene var 4-5 år, blev de fleste solgt til godsejerne, som eksporterede dem til Holland og Tyskland. Landbrug med kvæg og store græsningsarealer på overvejende store og mellemstore brug er stadigvæk det almindelige.

Ved Storåens udmunding i Nissum Fjord ligger herregården Nørre Vosborg, der kendes tilbage til 1299, da den var krongods. Den firefløjede, hvidkalkede hovedbygning ligger på et stort voldsted omgivet af vandgrave og dobbelte volde. Voldanlægget og østfløjen i to etager stammer fra ca. 1532, den lave nordfløj i bindingsværk er opført ca. 1640, vestfløjen og sydfløjen hhv. ca. 1750 og 1838-68.

Thorsminde. Slusen fra 1931 mellem den gamle havn og indsejlingen regulerer vandstand og saltholdighed i Nissum Fjord. Gode fangstmuligheder gør den til et yndet sted for lystfiskere. Foto fra 2010.

Thorsminde. Slusen fra 1931 mellem den gamle havn og indsejlingen regulerer vandstand og saltholdighed i Nissum Fjord. Gode fangstmuligheder gør den til et yndet sted for lystfiskere. Foto fra 2010.

I 1869-70 inddæmmedes den sydøstlige del af Nissum Fjord (Felsted Kog) til græsningsareal, men det måtte opgives igen i 1885. I den forbindelse blev en sluse ved Thorsminde etableret i 1870. I 1931 blev nye sluseanlæg og en lille fiskerihavn anlagt på fjordsiden, og i 1967 åbnede Vesthavnen uden for sluserne. 2 km syd for Thorsminde ligger Dødemandsbjerget, hvor to britiske orlogsskibe, St. George og Defence, forliste i 1811, og næsten 1400 mennesker mistede livet; genstande fra skibene findes på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde.

Nær Husby, Fjand og Sønder Nissum ligger store sommerhusområder, flere campingpladser og restauranter. Syd for Vemb ligger Teglværksmuseet Skærum Mølle, et lokalhistorisk museum med bl.a. arkæologiske og geologiske samlinger. Sydvest for Ulfborg ligger Tvindskolerne med den 53 m høje vindmølle som vartegn.

Industri og service

Holstebro Kommune. Holstebro Kongres- og Kulturcenter, bygget i 1991.

Holstebro Kommune. Holstebro Kongres- og Kulturcenter, bygget i 1991.

Afgørende for områdets økonomiske udvikling var anlæggelsen i 1875 af jernbanen Holstebro-Vemb-Ringkøbing med stationer i Bur, Vemb og Ulfborg, hvor der opstod stationsbyer. 1904 blev den udvidet med linjen Holstebro-Herning med station i Tvis. I 1879 åbnede jernbanen Vemb-Lemvig. Banen fra Ringkøbing til Nr. Omme blev i 1925 forlænget fra Ørnhøj til Holstebro med station i Nørre Felding; den blev nedlagt i 1961.

For den nordlige del af kommunen var det af betydning, at jernbanen Skive-Struer åbnede i 1865 med stationer i området i Handbjerg og Vinderup, og især det sidste sted skete der en betydelig udvikling i forbindelse med den i forvejen centrale beliggenhed ved et vigtigt vejkryds. Byen har nu har et stort fjerkræslagteri samt en stor virksomhed, der fremstiller stålkonstruktioner. Desuden findes træ-, møbel- og maskinindustri samt grafisk industri.

Ellers er størstedelen af kommunens arbejdspladser beliggende i Holstebro, der har et alsidigt industrielt erhvervsliv. Landbrug og i mindre grad fiskeri er stadigvæk vigtige erhverv, og kommunen satser desuden på en udvikling af turismen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Holstebro Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92606