Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holbæk Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Holbæk Kommune. Kabelfærgen mellem Hammer Bakke og Orø

Holbæk Kommune. Kabelfærgen mellem Hammer Bakke og Orø

Holbæk Kommune, kommune i Vestsjælland. Den ligger i Region Sjælland og har sit administrative centrum i Holbæk. Til kommunen hører også øen Orø i Isefjorden.

Byrådet i Holbæk Kommune består af 31 medlemmer (2014). Søren Kjærsgaard (f. 5.10.1975) fra partiet Venstre er borgmester siden 2010.

Den nye kommunes område svarer til de to gamle retskredse Merløse og Tuse Herred, der lige fra middelalderen til 1794 udgjorde en administrativ enhed styret fra Holbæk Slot, nemlig Holbæk Len - fra 1662 blev kaldt Holbæk Amt.

Annonce

Naturforhold

Landskabsmæssigt er Holbæk Kommune præget af Isefjordens sydligste dele, og den forgrenes i den centrale, lavvandede Holbæk Fjord (13 km2) med en gravet 5,6 m dyb sejlrende til Holbæk Havn.

Holbæk Kommune (Kommunefakta)
25901623.601.png
Areal (km2)579
Indbyggertal:
198559.263
201770.950
Byer over 1000 indb. (2017)
Holbæk28.134
Tølløse3759
Jyderup4323
Svinninge2873
Vipperød2266
Mørkøv1799
Regstrup2119
Store Merløse1241
Gislinge1543
Undløse1133
Knabstrup1056
Kommuner før reformen:
Holbæk Kommune
Jernløse Kommune
Svinninge Kommune
Tornved Kommune
Tølløse Kommune
Kommunens hjemmeside

Langs kysten på halvøen Tuse Næs i kommunens nordlige del ligger morænebakkerne Svolsbjerg og Dalerne, der har 20-30 m høje, stejle skrænter ud mod Vesterløb i Isefjorden. Et stærkt kuperet dødislandskab ligger mellem Uglerup og Hagested og har flere enkeltliggende bakker over 60 m.o.h. I kanten af dette område ligger herregårdene Hørbygård og Hagestedgård.

Vest for byen Hagested hælder terrænet ned mod den tørlagte Lammefjord med landvandskanalen, der leder afstrømningsvandet ud til slusen ved Avdebodæmningen. Svinninge Vejle og Lammefjord blev tørlagt hhv. 1852-62 og 1873-1943.

Generelt er kommunens centrale område et jævnt morænelandskab med frugtbar leret jord, der mod vest afløses af et nord-syd-gående randmorænestrøg (israndslinje) med høje bakker og sandet og gruset jordbund.

Holbæk Kommune. Landkanalen, som fører vand fra de højere omgivelser uden om slusen.

Holbæk Kommune. Landkanalen, som fører vand fra de højere omgivelser uden om slusen.

Kommunens sydvestlige grænse følger Åmosen, der blev dannet under isen som en tunneldal, der ledte smeltevandet mod nord-vest ud over Saltbæk Vig til Sejerø Bugt på et tidspunkt, hvor der endnu lå ismasser i Storebælt og omkring Tissø og forhindrede afløb den vej. Ved den smukke skovomkransede Skarresø i kommunens nordvestlige hjørne mødes denne dal med en tilsvarende fra syd-vest, hvori Halleby Å løber.

Nord for Åmosen hæver landskabet sig brat til niveauer over 50 m.o.h. som en del af den stærkt kuperede randmoræne syd og vest for Jyderup. Mellem Skamstrup og Dønnerup er terrænet tydeligt dødispræget med talrige afløbsløse lavninger og enkeltbakker med højder over 70 m.o.h.; højest er Knøsen (99 m.o.h.).

Kommunens midterste del omkring Brorfelde, Mogenstrup og Igelsø består af en stor randmorænebakke med dødistopografi på toppen. Bakkerne omkring Brorfelde består overvejende af grus og når højder på ca. 100 m.o.h., fx Mørkemosebjerg (105 m.o.h.), der har en stejl skrænt ned mod Maglesø (50 m.o.h.). Området er en del af det ca. 6,7 km2 store fredede Maglesø-Brorfelde-område.

Hørbygård.

Hørbygård.

Terrænet mellem Tølløse og Store Merløse består af et issøbassin, der er omgivet af flere dødislandskaber. Bassinet, der ligger 35-45 m.o.h. afvandes af Tysinge Å og Åmose Å. I dødislandskabet mod sydøst med mange småsøer i de afløbsløse lavninger når enkeltbakkerne op omkring 100 m.o.h. med Søbjerg (104 m.o.h.) og den lagdelte fladbakke Stestrup Bjerg (102 m.o.h.) som de højeste. Tilsvarende højder når bakkerne omkring Sofieholm i vest. Nord for Tølløse falder terrænet brat ned mod den brede Elverdamsådal, hvor man har udnyttet kildekalken fra ådalen til jordbrugskalk, og som danner kommunens østgrænse mod Lejre Kommune.

Kulturlandskab

Fra Åmosen er der overordentlig rige fund fra ældre stenalder og begyndelsen af yngre. Kommunen rummer godt 100 gravhøje og et lignende antal storstensgrave, mens dobbelt så mange er sløjfede.

Lidt nord for Skarresø ligger det store voldsted bestående af tre banker fra hovedgården Skarresholm, der kendes fra ca. 1300. Gården blev nedlagt af dronning Margrethe i 1408, men der var dog landbrugsdrift på stedet til ca. 1700.

Sognekirkerne stammer næsten alle fra den romanske periode, og de fleste er bygget af kampesten og resten af frådsten. Der er romanske kalkmalerier i Tveje Merløse, Hagested, Sønder Jernløse og Søstrup fra ca. 1125-75 og sengotiske ca. 1450 af Isefjordsværkstedet i Sønder Asmindrup, Mørkøv samt ikke mindst Tuse, hvor alle hvælvingerne er fyldt med humoristiske og detailrige billeder. Fra ca. 1375 er der kalkmalerier i Jyderup og Skamstrup Kirker. I Hjembæk Kirke har Martin Maler ca. 1415 udført kalkmalerier i koret; i de øvrige hvælvinger er der billeder med inskriptioner fra ca. 1500.

Kirken i Tveje Merløse er en romansk herremandskirke formentlig tilhørende Hvideslægten, der blev opført i slutningen af 1000-t. med tvillingtårne, mure af rå kampesten og et herskabsaflukke vestligst i kirken. Den blev i 1199 skænket af ærkebiskop Absalon til Sorø Kloster. Kirken blev hårdhændet restaureret af H.B. Storck 1892-95.

Valfartskirken Holmstrup Kirke i denskovrige og kuperede egn mellem Halleby Å og Åmosen syd for Jyderup blev opført i 1492 af biskop Niels Skave og indviet til Sankt Søren, idet der ved den nærliggende Sankt Sørens Kilde afholdtes kildemarkeder. Kirken havde dog en romansk forgænger. Holmstrup Kirke er usædvanlig rig på sengotiske træskærerarbejder.

Også Undløse Kirke var i middelalderen valfartskirke indviet til Skt. Laurentius og er fyldt med gotiske kalkmalerier fra ca. 1425 af Unionsmesteren, der også arbejdede i Skåne og Sverige. Kirken havde nær tilknytning til herregården Kongsdal (bl.a. tilhørende slægten Estrup).

Løvenborg.

Løvenborg.

Mens de centrale dele af Holbæk Kommune er gammelt kulturlandskab med store landsbyer, bærer såvel Tuse Næs som Ågerup Sogn tydeligt præg af at være koloniseret i middelalderen med små landsbyer, hvis navne ender på -rup eller -tved. Endnu i 1682 havde skovlandsbyerne Dragerup og Tjebberup alsædebrug i to vange, mens alle andre landsbyer i området før udskiftningen havde trevangsbrug. Landbruget var efter middelalderen ligeligt orienteret mod agerbrug (byg og rug) og kvægavl. Næsten alle fæstebønder på egnen havde pligt til at opdrætte stude for godsejerne, kaldet fodernød, og Birkholm (Løvenborg), Eriksholm og Holbæk Slots Ladegård var i 1600-t. opstaldningssted for mange staldøksne.

Som noget særegent for egnen blev ikke alene hovedgårdsmarkerne, men også mange landsbyer omkring 1770 inddelt til kobbelbrug (se dyrkningssystemer), mens den individuelle udskiftning først skete omkring 1790. Den frugtbare agerjord sammen med de gode græsningsmuligheder i Åmosen og i bakkelandet virkede tiltrækkende på godsejerne lige fra middelalderen. Der findes derfor mange gamle hovedgårde i kommunen, ligesom flere blev oprettet i 1600- og 1700-t. ved nedlæggelse af landsbyer.

I kommunen findes to af landets ældste herregårde. Knabstrup nævnes 1289, da den tilhørte Roskildebispen. Kongsdal blev omkring 1200 oprettet som en ladegård af Sorø Kloster. I middelalderen kaldtes den Tygestrup, indtil Frederik 3. i 1669 gav den navnet Kongsdal.

Holbæk Slots Ladegård går tilbage til den tidlige middelalder, da den tilhørte kronen. I 1661 blev gården solgt til Henrik Thott, og 1753-1809 udgjorde den et stamhus sammen med Eriksholm og Hagestedgård. Hagestedgård var ligeledes krongods i Valdemarstiden, men blev i 1540 solgt til kansler Johan Friis, der også i 1556 af kronen købte Eriksholm (nævnt 1392 som Vinderup).

Løvenborg under navnet Ellinge nævnes første gang i 1331, da det tilhørte Roskildebispen. Efter Reformationen kom godset til kronen, der i 1547 solgte det til Hans Barnekow (d. 1559), som kaldte gården Birkholm. Fra 1766 indgik den i stamhuset, fra 1773 baroniet Løvenborg.

Dønnerup set fra syd.

Dønnerup set fra syd.

Den sydvestlige del af Holbæk Kommune præges af herregårdslandskaberne omkring de to godser Torbenfeld og Dønnerup, der ejer store skovområder, samt ved de mindre herregårde Toftholm, Dyrehavegård og Bjergbygård. Den største, Torbenfeld, kendes fra 1360; 1668-1907 hed godset Frydendal. Landsbyen Torbenfeld blev gradvist nedlagt i 1500-1600-t., og jorden blev lagt under hovedgårdsmarkerne. I 1730 oprettedes hovedgården Benzonlund, og ejeren Peder Benzon (1684-1735) nedlagde samtidig landsbyen Dønnerup; i 1867 fik gården navnet Dønnerup.

Tølløsegård tilhørte før Reformationen biskoppen over Roskilde Stift og overgik derefter til kronen. I 1558 mageskiftedes den med rigshofmester Peder Oxe, og i 1600-t. blev hovedgårdsmarkerne udvidet ved nedlæggelse af flere landsbyer. I 1843 indgik Tølløsegård sammen med hovedgården Sofieholm i baroniet Zeuthen, men ved lensafløsningen i 1923 blev det store gods splittet op mellem forskellige ejere.

Åmosens brede engstrøg har altid leveret græsning og vinterfoder til kreaturerne i omegnens landsbyer. Derfor svarede bønderne i den sydlige del af området også en stor del af deres landgilde i form af smør, mens man i øvrigt betalte byg og ungkreaturer til godsejerne. Landsbyerne var relativt mange og mellemstore.

Industri og service

Munkholmbroen fra 1952.

Munkholmbroen fra 1952.

Anlæggelsen i 1874 af jernbanen Roskilde-Kalundborg fik stor betydning for områdets udvikling. Tølløse er opstået omkring stationen og kroen, mens Gammel Tølløse med sognekirke og Tølløsegård ligger 1 km mod vest. Odsherredsbanen Holbæk-Nykøbing Sjælland blev anlagt i 1899. I 1901 blev Høng-Tølløse-jernbanen åbnet, hvorved nordvestbanen fra Tølløse Station blev forbundet med Værslev-Slagelse-banen ved Høng. Især under 2. Verdenskrig havde banen store transporter af tørv fra Åmosen.

Forbindelserne mod øst og til hovedstaden blev forbedret ved anlæggelsen af Munkholmbroen i 1952 samt Holbæk- og Vestmotorvejen i 1970'erne, hvilket bl.a. har kunnet spores i udpendlingen, således at 42% af alle erhvervsaktive i 2006 arbejdede uden for kommunens grænser fortrinsvis i Hovedstadsområdet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Holbæk Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92338