• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Herning Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Herning Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Midtjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Aulum-Haderup, Herning, Trehøje og Aaskov i Ringkøbing Amt. Området svarer stort set til den gamle retskreds Hammerum Herred og hører til Region Midtjylland. Al kommunens administration er samlet i Herning.

Herning Rådhus er opført i 1996, tegnet af Arkitema.

Herning Rådhus er opført i 1996, tegnet af Arkitema.

Byrådet i Herning Kommune består af 31 medlemmer (2014). Lars Krarup fra partiet Venstre er borgmester siden 2007.

Naturforhold

Hele kommunen ligger vest for hovedstilstandslinjen. Den største del af kommunen ligger på Skovbjerg Bakkeø. Den består af store, jævne bakkestrøg på ca. 40-60 m.o.h. og svagt markerede dale. Harreskov Plantage fra 1873 er anlagt på mager jord med flyvesand.

Annonce

Herning Kommune (Kommunefakta)
25901599.601.png
Areal (km2) 1324
Indbyggertal:
1985 78.212
2017 88.386
Byer over 1000 indb. (2017)
Herning 49.229
Sunds 4069
Vildbjerg 4050
Aulum 3228
Kibæk 2624
Gullestrup 1942
Sønder Felding 1488
Sørvad 1104
Kommuner før reformen:
Aulum-Haderup Kommune
Herning Kommune
Trehøje Kommune
Aaskov Kommune
Kommunens hjemmeside

Bakkeøen afgrænses mod syd af en lang, øst-vest-gående skrænt, og i kort afstand herfra, neden for tydelige landskabsterrasser, der er dannet under afsmeltningen i slutningen af sidste istid, løber den vandrige Skjern Å. Syd for åen ligger en vidtstrakt hedeslette med små, lave bakkeøer. Hele dette område er præget af flyvesand med spredte heder og med Hesselvig, Vester Hesselvig, Skovbjerg og Døvling Plantager, alle fra 1870'erne og 1880'erne. Sletten havde tidligere mange moser og lavbundsarealer, der først blev effektivt drænet og opdyrket efter 1950'erne.

Det skovrige område har i dag mange små beplantninger og læhegn. De højeste og dominerende bakkepartier på Skovbjerg Bakkeø er tre bronzealderhøje, der ligger ved Trehøje (102 m.o.h.) i et 300 ha stort, fredet hedeområde, Tiphede, med en meget flot udsigt og ved Tihøje (111 m.o.h.), bakkeøens højeste punkt. Åerne er vandrige og populære lystfiskermål. Idom Ådal med den næsten uberørte natur nordvest for Vind er fredet. I kommunens vestlige del er heder og plantager med indslag af indlandsklitter udbredt. Vind Hede og Blåbjerg Plantage blev ligesom området ved Tihøje opkøbt af staten i 1940'erne.

Længere mod nord ligger den flade Karup Hedeslette, der hælder svagt mod nordvest og gennemstrømmes af bl.a. Storå. Her ligger hedesøen Sunds Sø med en krans af sommerhuse. De sandede jorder er af lav bonitet og først opdyrket 1930-50. Hyppig jordfygning har været baggrunden for det tætte net af læhegn.

Kulturlandskab

I kommunen findes ca. 630 fredede gravhøje, hvoraf en stor del ligger i grupper vest for Aulum; oprindeligt har der været mere end dobbelt så mange. De fleste er enkeltgrave med gravgaver af stridsøkser af sten eller ravperler og stammer fra stridsøksekulturen ca. 2850-2400 f. Kr., hvilket afspejler områdets bebyggelse i yngre stenalder, hvor den lette jordbund og de brede ådale med deres frugtbare enge var meget attraktive.

De gamle gårde ligger som randbebyggelse langs ådalene, mens de nyere gårde findes spredt på bakkeøerne og på tidligere hedearealer. Mange blev bygget i forbindelse med opdyrkningen i første halvdel af 1900-t. Gårdene havde ikke dyrkningsfællesskab, men derimod et kompliceret fællesskab med hensyn til græsning og enge til høhøst. Fællesskabet blev ophævet sognevis 1800-09. I slutningen af 1800-t. og første halvdel af 1900-t. blev der anlagt store engvandingsanlæg, især ved Skjern Å. Engene langs åerne var basis for et relativt stort kreaturhold og opdræt af stude. Et vigtigt bierhverv for mange familier var hosebinderi (strikning af strømper og nattrøjer).

I den østlige del af kommunen var bebyggelsen fra middelalderen præget af små landsbyer og mange enkeltgårde. Dyrkningssystemet var overalt græsmarksbrug, og landgilden bestod hovedsagelig af rug og smør samt svin. Sidstnævnte vidner om skov i området i middelalderen. Skoven blev dog hårdt udnyttet især til udsmeltning af jern fra myremalm, og fra midten af 1600-t. var der kun en smule skov tilbage.

Mange af bønderne var i 1600-t. fæstere under hovedgården Herningsholm, der første gang nævnes i 1490 under navnet Vig, men først blev oprettet som egentlig hovedgård 1579. 1646-1785 udgjorde Herningsholms bønder en særlig retskreds, Herningsholm Birk. Bøndergodset blev frasolgt, hovedgårdsmarken udparcelleret i 1790, og hovedparcellen helt udstykket i 1912. Hovedgården Sindinggård kendes fra 1490 og tilhørte i 1600-t. slægten Dyre. Den blev udparcelleret ca. 1800; i 1926 blev der udstykket seks statshusmandsbrug fra hovedparcellen.

Brunkulsgravene ved Søby.

Brunkulsgravene ved Søby.

Et 15 km2 stort område med dybe brunkulsgrave, Søby Brunkulslejer, ligger på hedesletten ved Skjern Å, og lejerne udgør et stærkt kuperet terræn med store sandtipper, delvis tilplantet i bl.a. Ørkenarboretet. Under og efter 2. Verdenskrig blev der gravet brunkul i disse lejer. I årene under Besættelsen arbejdede over 2000 mand i Søby, og produktionen fortsatte indtil 1970. I Søby er oprettet et brunkulsmuseum. Andre brunkulslejer findes ved Havnstrup. Af de tidligere så omfattende heder findes den 5 km2 store, fredede Ovstrup Hede. Ved Simmelkær og Ilskov har der været gravet myremalm i moserne.

Ved Grove fandtes 1944-49 en lejr for tyske flygtninge. På kirkegården er 1119 flygtninge og 175 soldater begravet.

Industri og service

Traditionelt har tekstilproduktionen været den vigtigste branche, hvilket går tilbage til hosebinderiet, men beskæftigelsen er faldende. Andre vigtige områder er træ- og møbelindustri samt jern- og metalindustri. Herning har sammen med Ikast-Brande Kommune udlagt et område mellem Hammerum og Ikast til erhvervspark. Jernbanerne, som kom sent til Herningegnen, bevirkede en betydelig økonomisk og befolkningsmæssig vækst, især i selve Herning by, der blev et væsentligt jernbaneknudepunkt. I 1877 blev Herning endestation for den jyske tværbane, Aarhus-Skanderborg-Silkeborg-Herning, der i 1881 blev ført videre til Skjern. I 1904 blev diagonalbanen Herning-Holstebro åbnet, og i 1906 fulgte banen til Viborg. Endelig åbnedes i 1914 banen Herning-Give-Vejle. Viborgbanen blev nedlagt i 1971.

1917-68 var jernbanestrækningen Kolding-Grindsted-Troldhede i drift. Banen havde stor betydning under 2. Verdenskrig, hvor den transporterede brunkul og tørv. Jernbanen Holstebro-Herning blev anlagt i 1904. Jernbanen Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro blev anlagt 1911-15. Den blev især brugt til transport af mergel til landbruget og under 2. Verdenskrig transport af brunkul; jernbanen blev nedlagt i 1961.

Motorvejen fra Herning til Aarhus, rute 15, blev færdiggjort i 2016, mens det sidste stykke af motorvejen til Vejle, rute 18, blev færdig i 2014.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Herning Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90890