Herlev Kommune er en forstadskommune ca. 10 km nordvest for København. Den tætte bebyggelse betyder, at det oprindelige istidslandskab med bløde morænebakker i nord og moræneslette i syd ligger skjult. I Hjortespringkilen nord for Klausdalsbrovej kommer landskabet dog til syne. Her ligger også Naturcenter Kildegården, som tilbyder naturvejledning til skoler og daginstitutioner. Skovene fylder bare 7 % af kommunens areal, og der er ikke planer om yderligere skovrejsning. Men arboretet Træbanken mellem Smørmose og Naturcenter Kildegården er ved at udvikle sig til skov, og her er shelter, bålplads og rindende vand.
Fund af bl.a. en forarbejdet rensdyrtak ved Smørmose, som i sen istid for omkring 14.000 år siden var del af et stort søområde, vidner om, at der allerede i ældre stenalder var menneskelig aktivitet i kommunen. Bronze-, jernalder og vikingetid har derimod kun efterladt sig få spor.
Den nuværende Herlev Kommune udgjordes i middelalderen af landsognet Herlev Sogn, der indtil 1921 forblev et annekssogn til Gladsaxe Sogn. Sidst i 1600-tallet bestod sognet af én stor landsby, Herlev, med 17 gårde samt herregården Hjortespring, der blev etableret på jorderne fra den tidligere landsby Tubberup. Ved år 1900 var landbruget fortsat hovederhverv. I 1920’erne steg befolkningstallet markant, og der kom gang i byudviklingen. Under Besættelsen blev der bygget etageejendomme, bl.a. langs Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej, og med S-togets komme i 1949 gik det stærkt med udviklingen fra land- til forstadskommune.
Herlev har været selvstændig kommune i Københavns Amt siden 1909 og har haft den størrelse, den har i dag, siden 1974, hvor mindre dele af Rødovre og Ballerup-Måløv Kommuner blev lagt til Herlev Kommune. Ved Strukturreformen i 2007 blev Herlev Kommune del af Region Hovedstaden. De oprindelige landsbyer, Herlev og Hjortespring, er i dag vokset sammen og rummer 99,9 % af kommunens 28.572 indbyggere. Kommunen har flere regionale funktioner, bl.a. Herlev Hospital, og den samarbejder med ti andre kommuner om den kommende Ring 3-letbane.
Arbejdsmarkedet er præget af en omfattende pendling. Herlev Hospital er den største arbejdsplads, men kommunen rummer også en lang række mellemstore private virksomheder.
En stor udvidelse af Herlev Hospital er med en projektperiode frem til 2020 støttet af den statslige kvalitetsfond og rummer bl.a. et nyt Kvinde- Barn-Center og en ny akutmodtagelse. Med udvidelsen indgår Nyt Hospital Herlev i regionens planlægning som et af de store akuthospitaler.
Gennemsnittet for personlige indtægter og formuer er næsten som på landsplan. Der er en høj andel af almennyttige boliger, og politisk er Socialdemokratiet det dominerende parti. Kommunen planlægger nye boligbyggerier og forventer på den baggrund et voksende befolkningstal.
Der er fem kirker i kommunen, men kun Herlev Kirke er fra middelalderen. Det er en gotisk teglstenskirke fra begyndelsen af 1400-tallet, som blev om- og tilbygget omkring 1475. Først i anden halvdel af 1900-tallet kom der flere kirker til kommunen: Birkholm Kirkesal i 1957, Præstebro Kirke i det østlige og Lindehøj Kirke i det vestlige Herlev, begge i 1969. På tegnebrættet ligger det multireligiøse Center for Fordybelse og Tro af Henning Larsens tegnestue, der vil afløse kirkerummet på Herlev Hospital med en selvstændig bygning med et kristent kirkerum, et muslimsk bederum og et rum uden religiøse symboler.
Siden 1970’erne har Herlev Kommune arbejdet med kunstnerisk udsmykning af det offentlige rum, og blandt de mere markante værker er Karl Åge Rigets vandskulptur med høje obelisker, der blev rejst i 1992 i forbindelse med renoveringen af Herlev Bymidte. Dertil kommer bronzeskulpturen Effort Commun (Fælles indsats) fra 1963‑64 af den internationalt kendte Cobrakunstner Sonja Ferlov Mancoba, der står ved Herlev Bibliotek, og Paul Gernes’ totaludsmykning af Herlev Hospital, der betragtes som et af hovedværkerne i moderne dansk udsmykningskunst.
