Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Herlev Kommune

Oprindelige forfattere HTA, K-EF, LSlu og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Herlev Kommune, forstadskommune nordvest for København; kommunen er uberørt af strukturreformens kommunesammenlægninger 2007.

Byrådet i Herlev Kommune består af 19 medlemmer (2014). Thomas Gyldal Petersen (f. 1.8.1975) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2011.

Kommunens nordligste del ligger i den op til 2 km brede dal syd for Hareskoven med talrige småsøer, et dødislandskab fra slutningen af istiden. Fra dalen stiger landskabet stejlt mod vest til et småbakket landskab med flere småsøer i dødishuller 35-40 m.o.h. Mod øst er stigningen mere jævn; området her udgør en del af Fingerplanens grønne Hjortespringskile med bl.a. Smørmosen, og størstedelen er i offentligt eje. Fra Klausdalsbrovej skråner terrænet jævnt mod syd til kommunens lavest liggende område med et tidligere moseområde syd for jernbanen. Kommunens østgrænse følger Kagsådalen.

Annonce

Herlev Kommune (Kommunefakta)
304548.801.png25901593.601.png
Areal (km2)12
Indbyggertal
198527.522
201428.406
Kommuner før reformen:
Ingen ændring
Kommunens hjemmeside
Navnet Herlev kendes fra 1268 som Herløff, vist af gammeldansk *hær, måske i betydningen 'kriger', og -lev 'arvegods, ejendom'.

Den oprindelige bebyggelse udgøres af kirkelandsbyen Herlev og af landsbyen Hjortespring med godset Lille Birkholm. I 1879 blev Herlev station på Frederikssundbanen, men stationen lå for langt fra selve landsbyen til at igangsætte en egentlig stationsbybebyggelse. Dette forhold skabte særlige forudsætninger for Herlevs senere bymidteudvikling. Frem til 2. Verdenskrig var Herlev en udpræget landkommune, selvom hovedstadens nærhed spores i gårdenes hyppige ejerskifter. Først efter krigen begyndte en egentlig forstadsudvikling.

Mens gartnerier, vognmandsvirksomhed m.m. prægede landejendommene, blev Herlevs bynære jorder opkøbt af private konsortier med henblik på udstykning til småhusbebyggelse (fx "Eventyrkvarteret" øst for landsbyen) og etagebyggeri (fx Stationsgården, der forbinder stationen med Herlev Hovedgade). Boligerne blev kritiseret for at være for små og dårlige, og som reaktion stiftedes Boligselskabet Herlev 44, der gennemførte udbygningen omkring den gamle landsby med tre- og fireetagers boligblokke i røde og gule mursten. Byggeaktiviteten var særlig høj i 1950'erne og gav anledning til tilnavnet "barnevognenes by". I 1954 afløste et konservativt bystyre det hidtidige socialdemokratiske, og frem til slutningen af 1960'erne opførtes især parcelhuse. I 1970 fik Herlev atter socialdemokratisk borgmester, og kommunen prægedes af stor byggeaktivitet ("kranernes by"), bl.a. etage- og rækkehusbebyggelsen Lille Birkholm i Hjortespring og det ambitiøse Herlev Hospital (tidl. Herlev Amtssygehus) ved Ringvej 3. Hedelyngen, en tæt-lav-bebyggelse fra 1980'erne, er det sidste større boligbyggeri i kommunen, som nu er helt udbygget.

Herlev er stærkt præget af den overordnede trafikstruktur. Kommunen gennemskæres af flere hovedveje, bl.a. Motorringvejen, Ring 3 og 4 og Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej). Fingerplanens intentioner om byudvikling ses tydeligt i bebyggelsesstrukturen i kommunens sydlige del: Etagehusbebyggelsen er koncentreret omkring den gamle landsbykerne og stationen. Nord herfor ligger et bælte af først rækkehuse og længere ude af parcelhuse. Mod syd ligger et meget stort industrikvarter, der fortsætter ind i Ballerup Kommune.

Herlev Kirke

Herlev Kirke er opført i gotisk tid og afsluttet ca. 1480, dødsåret for storbonden Mathis Jenss, der er nævnt som kirkens stifter på en gravsten i våbenhuset og afbildet på et af skibets samtidige kalkmalerier, udført af Isefjordsværkstedet. Et bronzedåbsfad fra 1857 er tegnet af Lorenz Frølich. Kirken er restaureret i sidste halvdel af 1800-t. og 1958-65.

Forhistorie

I Herlev Kommune findes ingen synlige fortidsminder. I Tibberup Mose er fundet en stammebåd, en åre og to lerkar, det ene fra yngre stenalder.

Historie

Herlev Kommune blev oprettet i 1909 ved deling af Gladsaxe-Herlev Kommune og bestod af Herlev Sogn i Sokkelund Herred. Sognet hørte i middelalderen og endnu i 1600-t. til Smørum Herred. Det bestod i 1600-t. foruden af kirkebyen af Islev Mark, der i 1700-t. blev overflyttet til Rødovre Sogn, samt af landsbyen Tubberup i den nordlige del af kommunen. Tubberup, der i middelalderen tilhørte biskoppen i Roskilde, bestod af syv gårde og to huse, indtil den i 1672 blev nedlagt af overjægermester Vincents Hahn, der fik tilladelse til at oprette en hovedgård, kaldet Hjortespring. I 1738 blev den købt af kronen, der udlagde jorden som græsning for militærets heste. I 1771 blev den udstykket i 11 parceller, og Hjortespring blev derved til en landsby.

Herlev var i 1600-t. en stor landsby med 17 gårde og 9 huse. Agerjorden blev dyrket som trevangsbrug, indtil landsbyen i 1771 blev udskiftet.

I 1800-t. blev flere af gårdene i Hjortespring og Herlev lagt sammen til forholdsvis store gårde, fx Højergård, Lille Birkholm og Herløvgård, der bl.a. ejedes af embedsmænd i København. I 1969 blev Lindehøj Kirke opført, og samme år stod Præstebro Kirke færdigbygget.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Thor Andersen, Karl-Erik Frandsen, Lydia Slumstrup, Ulla Kjær: Herlev Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90810