Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Halsnæs Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Halsnæs Kommune, 2007-08 Frederiksværk-Hundested Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Nordsjælland i Region Hovedstaden. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Frederiksværk og Hundested i Frederiksborg Amtskommune. Det administrative centrum er Frederiksværk.

Byrådet i Halsnæs Kommune består af 21 medlemmer (2014). Steen Hasselriis (f. 24.11.1947) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Kommunens natur er præget af, at den er omgivet af vand næsten til alle sider: Isefjorden, Roskildefjord, Kattegat og Arresø, hvilket udnyttes til et spændende kanalmiljø langs Arresø Kanal, ved tre store lystbådehavne (Frederiksværk, Lynæs og Liseleje) og to erhvervshavne (Frederiksværk og Hundested).

Annonce

Halsnæs Kommune (Kommunefakta)
HalsnæsKommune.png52770805.601.png
Areal (km2)121
Indbyggertal:
198525.746
201731.162
Byer over 1000 indb. (2017)
Frederiksværk12.368
Hundested8588
Liseleje2556
Ølsted1926
Vinderød1052
Kommuner før reformen:
Frederiksværk Kommune
Hundested Kommune
Kommunens hjemmeside

Dens terræn blev skabt af isen i den sidste fase af istiden, da en række isfremstød fra øst dannede flere kæder af randmorænebakker i nord-sydlig retning. Den vestligste går lige øst for Hundested fra Spodsbjerg Fyr til Lynæs og en anden lige øst for Frederiksværk By. Efter istiden strakte bakkerne nord for Frederiksværk, Arrenakke, sig som en halvø ud i ishavet. Halsnæs var en ø, idet der var åbent vand, hvor nu Asserbo Plantage ligger, således at Arresø var en del af Kattegat. På Halsnæs var der flere sunde, der både fra nord ved Kikhavn og fra syd strakte sig ind i landet.

Siden stenalderen har landet i kommunen hævet sig ca. 5 m. De omtalte sunde sandede til, ligesom Arresø blev til en sø. Dens naturlige udløb var derefter gennem Arrenakke Å gennem den hævede havbund nord og vest om Arrenakke og ud i Roskilde Fjord ved Hanehoved.

I løbet af 1500- og 1600-t. opstod der sandflugt på den hævede havbund formentlig som følge af overgræsning. Det betød, at Arrenakke Å sandede til, og det bevirkede især i de første årtier af 1700-t., at Arresøens omgivelser led af store oversvømmelser. Gentagne klager førte til, at Frederik 4. i 1717 iværksatte gravningen af Arresø Kanal syd om Arrenakke og ud til Roskilde Fjord gennem det, der senere skulle blive til Frederiksværk. Kanalen var færdig på kun to år, hvorved vandstanden i søen blev sænket betydeligt, og få år senere blev der påbegyndt en systematisk dæmpning af sandflugten i Tisvilde Hegn. Det var dog først i slutningen af 1800-t., at Asserbo Plantage var helt tilplantet.

Kanalen løber gennem det stærkt bakkede terræn i Arresødal Skov, der er præget af høje bøgetræer. Langs sydsiden af kanalen er der en flot egebevoksning fra ca. 1800.

Kommunens kyster ud mod Kattegat består af høje klinter med stenstrand, men mellem Hundested og Lynæs er der et bredt marint forland med sandstrand. Den flade udligningskyst fra Kikhavn mod Liseleje med en fin sandstrand afbrydes af morænebakkeresterne Galgebjerg og Bavnehøj. Ud mod Roskilde Fjord fra Lynæs til Sølager er der igen lave klinter af moræneler og smeltevandssand, og øst for Sølager kommer den typiske fjordkyst med lave strandenge.

Den eneste del af den hævede havbund ud mod Kattegat, der ikke er tilplantet eller bebygget, er Melby Overdrev. Det blev anvendt som fælles græsning for Melby-bøndernes kvæg, indtil det i 1887 blev købt af militæret og brugt som øvelsesterræn. Det er baggrunden for, at området er et af de få steder på Sjælland, hvor man endnu kan finde rigtig lynghede. Der er begrænset adgang til området.

Kulturlandskab

Kanalen, som løber fra Arresø igennem Frederiksværk til Roskilde Fjord blev udgravet 1717-19, og sådan blev den energikilde skabt, som byens mange fabrikker og industrielle virksomheder har levet.

Kanalen, som løber fra Arresø igennem Frederiksværk til Roskilde Fjord blev udgravet 1717-19, og sådan blev den energikilde skabt, som byens mange fabrikker og industrielle virksomheder har levet.

Anlæggelsen af Arresø Kanal bevirkede nærmest en revolution af kulturlandskabet. 1728 anlagde Frederik 4. den første vandmølle ved kanalen og hurtigt blev den fulgt op af en lang række andre foretagender, der alle var baserede på vandkraften fra kanalen, hvorved Danmarks første egentlige industriregion udviklede sig.

I middelalderen havde biskoppen i Roskilde meget gods i området, som blev administreret fra en hovedgård i Havelse. På tilsvarende måde blev kronens gods forvaltet fra borgen Dronningholm ved Arresø, der var blevet opført af Valdemar Sejr; begge gårde blev nedlagt og udstykket ca. 1560.

I forbindelse med udviklingen af Frederiksværk oprettede J.F. Classen i 1773 hovedgården Arresødal på nogle nedlagte bøndergårdes jorder. Størstedelen blev omkring 1800 igen udstykket til 48 husmandsbrug. På Halsnæs oprettede Classen Grønnessegård som en lille hovedgård ved nedlæggelse af landsbyerne Gryndese, Rorup og Fornerup. Fiskerlejet Liseleje er ligeledes anlagt af J.F. Classen i slutningen af 1700-t.

Før udskiftningen i 1795-96 havde landsbyerne alle trevangsbrug med undtagelse af Kikhavn på nordsiden af Halsnæs, hvor man af mangel på agerjord hvert år måtte dyrke al jorden, såkaldt alsædebrug. Bønderne har altid haft en blandingsøkonomi baseret på landbrug og fiskeri.

Kikhavn blev ramt af en alvorlig brand i 1793. De fleste af bønderne valgte at flytte til sydsiden af Halsnæs, hvor de anlagde Lynæs. Der er dog stadigvæk enkelte gamle gårde fra før 1793 bevaret i Kikhavn.

Industri og service

De første sommerhuskolonier blev udstykket i Store Karlsminde i begyndelsen af 1900-t. Senere fulgte udstykninger langs med Kattegatkysten, således at der nu er over 10.000 sommerhuse i kommunen, hvilket i ferieperioder giver store trafikale problemer.

De første faste havneanlæg på Halsnæs var læmolen ved Hundested (1862) og Lynæs Havn (1872). Lynæs voksede snart til Sjællands vigtigste fiskerihavn; først efter flere havneudvidelser flyttede fiskeriets tyngdepunkt til Hundested (ca. 1910).

Jernbanen Hillerød-Frederiksværk blev anlagt i 1897 og ført videre til Hundested i 1916. Samtidig etableredes færgeforbindelsen til Rørvig og i 1934 til Grenaa.

Hundested Havn

Hundested Havn

Nedgangen i fiskeriet med følgeerhverv i 1980'erne ramte Hundested hårdt, og i 1996 gik færgefarten Hundested-Grenå Færgefart konkurs. Efter en del år med økonomiske vanskeligheder måtte også Stålvalseværket i Frederiksværk lukke i 2002. Disse to begivenheder har forringet beskæftigelsesmulighederne i kommunen, således at over halvdelen af kommunens borgere må pendle til Københavnsområdet. Der er dog stadigvæk mindre servicevirksomheder og større industrivirksomheder i kommunen, bl.a. stålvirksomhederne Elektrostålværket, Kontiværket og Pladeværket og medicinalvirksomhederne Unomedical og Bifodan. Også privathospitalet Arresødal er blevet en betydelig arbejdsplads.

Ved Spodsbjerg er polarforskeren Knud Rasmussens hjem indrettet som museum, og i Frederiksværk er den tidligere kanonstøberihal Gjethuset blevet omdannet til kulturhus. Industrimuseet Frederiks Værk indeholder værdifulde samlinger til industriens og egnens historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Halsnæs Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88303