Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Haderslev Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Haderslev Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Region Syddanmark. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Haderslev, Vojens og Gram. Hertil kommer sognene Bevtoft (fra Nørre Rangstrup Kommune) og Bjerring, Fjelstrup og Hjerndrup (fra Christiansfeld Kommune). Til kommunen hører også øen Årø i Lillebælt. Område udgjorde kernen i Haderslev Amt før 1970. Borgmesterkontor og kommunalbestyrelsens sekretariat ligger i Haderslev; i Vojens og Gram er borgerservicecentre.

Byrådet i Haderslev Kommune består af 31 medlemmer (2014). Hans Peter Geil (f. 27.11.1956) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Haderslev Kommune (Kommunefakta)
39153104.jpg25901569.601.png
Areal (km2)702
Indbyggertal:
198552.365
201756.045
Byer over 1000 indb. (2017)
Haderslev21.955
Vojens7627
Gram2562
Starup2517
Over Jerstal1093
Sommersted1067
Hammelev1102
Kommuner før reformen:
Gram Kommune
Haderslev Kommune
Vojens Kommune
Bevtoft Sogn (Nørre Rangstrup Kommune)
Bjerring, Fjelstrup og Hjerndrup Sogne (Christiansfeld Kommune)
Kommunens hjemmeside

Naturforhold

Kommunens beskrivelse af sig selv som "det grønne bånd" i Sønderjylland er en rammende karakteristik. Foretager man en vandring fra vest mod øst gennem kommunen møder man først de ældste landskaber, nemlig Rødding, Gram og Toftlund Bakkeøer, der er flade, sandede moræner fra den næstsidste istid. Mellem bakkeøerne og vest herfor har smeltevandet under den sidste istid aflejret sand fra bakkeøerne som hedesletter, der nogle steder er blæst op som indlandsklitter. I plantager nord for Arnum findes klimper, en særlig type klitter. Gels Ådal og de tilstødende klitheder blev fredet 1952-83. Skellet mellem de to landskabstyper ses på en 30 m høj skrænt ved Højrup.

Annonce

Under den sidste istid stod isranden i en zone i retningen nord-syd gennem Vojens. Øst for isranden er terrænet meget kuperet som følge af isens bortsmeltning i isolerede blokke (dødislandskaber). Haderslev Fjord blev udgravet af en gletsjer, der kom fra Lillebælt i istidens sidste fase. Fra en tunnel under isen pressedes smeltevandet fra bunden af Haderslev Fjord mod vest ud mellem bakkeøerne. Derved blev der gennem de ældre lag udskåret en 25 km lang dyb fure fra Lillebælt over Haderslev til Vojens. Hvor Haderslev by ligger, dannede isen en sandbanke. Tunneldalen fortsætter i Møllestrømmen, der udspringer på højderyggen, men som allerede i den tidlige middelalder blev opdæmmet, hvorved Haderslev Dam opstod. Nord og syd for fjorden er landskabet jævne moræneflader med en jordbund af frugtbar ler, der blev udglattet af isens bevægelser.

Haderslev Kommune. Gels Ås nedre løb med de store slyngninger var grænsevandløb mod Tyskland indtil 1920.

Haderslev Kommune. Gels Ås nedre løb med de store slyngninger var grænsevandløb mod Tyskland indtil 1920.

En anden gletsjer lavede den mindre tunneldal, der går fra kysten og gennem Slib Sø over Hoptrup og Vedsted til udmundingen i isranden ved Over Jerstal i de fredede Vedsted og Rygbjerg Søer. Fra kommunens højeste punkt, Pothøj (84 m.o.h.), syd for Vedsted skråner terrænet ned mod Abkær Mose og Stengelmose, et hede- og højmoseområde 45-50 m.o.h.; området er præget af tørvegravning og er fredet sammen med Hærvejen mod Immervad Bro.

Kulturlandskab

Det er karakteristisk for Haderslev Kommune, at der ikke var andre større godser end Gram (se Gramgård). De kongelige ladegårde i området, Haderslev Ladegård, Tyrstrupgård, Tørning og Vojensgård, blev allerede i begyndelsen af Christian 4.s tid bortforpagtet og hovedgårdsdriften ophævet, hvorved bønderne blev fri for hoveri.

De tre forskellige landskabsformer i kommunen har ført til tre forskellige kulturlandskaber. Mod vest i den tidligere Gram Kommune er bakkeøernes jorde frugtbare. Her finder man de gamle landsbyer og den spredte gårdbebyggelse, mens de sandede ådale og den store flade syd for Tiset praktisk taget er tomme for bebyggelse. I dallandskabet omkring israndslinjen lå landsbyerne ofte i midten af sognene og var omgivet af små skove.

Kulturlandskabet i den østlige del af kommunen er præget af det frugtbare moræneland, der strækker sig ud på begge sider af fjorden og gør området meget velegnet til kornavl. Den dominerende bebyggelse her er landsbyer, der har haft mange små og mellemstore gårde. Markerne og vejene blev ved udskiftningen indrammet af jorddiger, der blev beplantet med tjørn, hassel og andre løvtræer og buske. Som et karakteristisk indslag findes et betydeligt antal store gårde, såkaldte frigårde. Det er større selvejergårde, der i 1400-1500-t. blev tildelt særlige rettigheder af konge eller hertug. Fraværet af deciderede godser betød, at disse gårde bevaredes, ofte som enligt beliggende gårde. I 1920 var der således over 100 store gårde med over 12 tdr. hartkorn. Blandt de få hovedgårde i middelalderen er Ejsbøl, som har efterladt sig et anseeligt voldsted. I den tyske tid blev der etableret fem domænegårde, Ejsbøl, Pamhule, Navtrupgård, Keldet og Stendetgård, som ved Genforeningen overgik til den danske stat. Fra disses jorder udstykkedes en række statshusmandsbrug.

Ved den vestlige ende af Haderslev-dalen findes på dennes sydskråninger et særpræget landskab under samlebetegnelsen Pamhule Skov. Her fører mange bække og kilder ned ad skrænterne til Tørning Å og Haderslev Dam. Hindemade Sø blev drænet og omdannet til landbrugsjord efter 2. verdenskrig, men er nu genoprettet som sø. Skovene er meget rige på såvel flora som fauna. Ved Tørning Mølle ligger voldstedet for Tørning Slot. Det var ca. 1350-1494 hovedsæde for slægterne Limbek og Ahlefeldt, hvorefter det blev købt af kong Hans. Slottet nedbrændte 1597, men den tilknyttede mølledrift fortsatte til langt op i 1900-t. Det nærliggende Christiansdal er et gammelt industrianlæg, der har udnyttet vandkraften siden 1722. Nu bruges det til fremstilling af elektricitet og har et levende museum, der fortæller om industriens historie i kommunen.

Igennem kommunen går den gamle hærvej eller oksevejen med fin tilpasning til terrænet, idet den går lige vest for højderyggen og undgår tunneldalene. Næsten samme ruteføring fik jernbanen fra Kolding til Padborg, der blev anlagt i 1861-64. Fra Vojens førte en stikrute ind til Haderslev. Derfra blev efter 1899 lagt et tæt net af smalsporede amtsbaner, men de blev alle nedlagt igen før 1938.

Landevejen fra Haderslev til Flensborg og videre til Rendsborg blev derimod ført over tunneldalene og igennem byen i årene 1845-53. Derpå fortsatte man anlæggelsen mod nord til Kolding. Denne vejforbindelse var hovedfærdselsåren lige til 1984, da Den sydjyske Motorvej, E45, fra Skovby til Christiansfeld blev åbnet. Landevejen kendes nu som rute 170.

Industri og service

Vojens opstod efter 1866 omkring stationen, der blev udgangspunkt for jernbanen til havnekajen i Haderslev og centrum for byudviklingen. Syd for centrum ligger et gammelt industriområde hvor bl.a. køleindustrivirksomheden Gram A/S lå. Virksomhedens aktiviteter i Vojens lukkede i 1999, og siden rummer det gamle fabriksområde, Vojens Erhvervspark, en lang række mindre virksomheder.

Haderslev Kommune har gode muligheder for erhvervsudvikling, idet der trafikalt er nem adgang med den østjyske jernbane, motorvej E45 og den militære Flyvestation Skrydstrup, der også fungerer som civil lufthavn. Fremstillingsvirksomhederne er koncentreret i Haderslev, Vojens, Over Jerstal og Hammelev, og maskinindustrien er den største sektor. Kommunen søger at tiltrække flere videnstunge industrier og servicevirksomheder, ligesom man arbejder målrettet mod at forstærke udviklingen inden for vindmølleindustri og anden vedvarende energi, beklædningsindustri, bådebyggeri, fødevareområdet, transport og medicinalindustri.

Haderslev Kommune har mange store offentlige servicevirksomheder, der ud over Flyvestation Skrydstrup bl.a. tæller Haderslev Kaserne, Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Skattecenter Haderslev samt Fødevareregion Sønderjylland. Haderslev Sygehus blev lukket i 2014. Endelig har kommunen gode muligheder for at udvikle turismen ikke mindst i strandområderne mod Lillebælt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Haderslev Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87838