Høje-Taastrup Kommune - historie

Høje-Taastrup Kommune – historie, Høje-Taastrup Kommune blev oprettet i 1970 ved sammenlægning af den gamle sognekommune Høje-Taastrup med Reerslev Sogn (fra Reerslev-Vindinge Kommune) og Fløng Sogn (fra Hvedstrup-Fløng Kommune) samt et mindre areal fra Roskilde Kommune. Efter voldsomme protester blev Sengeløse Kommune i 1974 indlemmet i kommunen, der således i dag består af 14 gamle landsbyer og tre stationsbyer fra oprindelig tre forskellige herreder.

Sognekirkerne stammer alle fra den romanske periode. Kirkerne i Høje Taastrup og Fløng er bygget af frådsten og i Sengeløse af kampesten. I Reerslev Kirke, der er opført af kridtstenskvadre, findes kalkmalerier fra omkring 1475. Som følge af befolkningstilvæksten blev der i 1921 opført en filialkirke i Hedehusene, Ansgarkirken, og i 1918 blev Taastrup Nykirke Sogn med kirke fra 1907-08 udskilt fra hovedsognet. I 1976 blev Rønnevang Sogn med nyopført kirke udskilt fra Taastrup Nykirke Sogn

Hovedgården Cathrineberg kan følges tilbage til 1100-t., da den under navnet Bytteborg tilhørte Hvideslægten. Den fik navn efter Cathrine Sehested (d. 1670), der i 1661 ved ægteskab bragte den til Hans Ahlefeldt (d. 1694). Han udvidede den ved at nedlægge landsbyerne Rårup og Holme.

I Vridsløsemagle opførte astronomen Ole Rømer i 1704 sit Observatorium Tusculanum. I 1979 åbnedes her Ole Rømer Museet, siden 2002 Kroppedal.

Landsbyerne havde i fællesskabstiden det karakteristiske østsjællandske tovangsbrug med rughaver; dog havde man i Fløng, Soderup og Marbjerg trevangsbrug. Landgilden var overvejende byg. Kirkelige institutioner ejede i middelalderen en stor del af bøndergårdene i området. Efter Reformationen overgik de til bl.a. Københavns Universitet, Magistraten og Vartov Hospital. Udskiftningen i området skete over en lang periode: fra Baldersbrønde i 1778 til Kallerup i 1800.

J.P. Langgaard købte i 1847 et par husmandssteder syd for Sengeløse og grundlagde her Hakkemose Teglværk, der i en periode i 1870'erne var Danmarks største teglværk. Teglværket lukkede i 1915, da forekomsterne af ler var udtømt. To andre teglværker, Klovtofte Teglværk (1895-1957) og Hedehusene Teglværk (1896-1970), fortsatte. En intensiv udnyttelse af de naturlige råstoffer skete også fra Hedehus Grusgrav (1892), nu det rekreative område Hedeland, og Nymølle Skærvefabrik (1894).

Igennem området har altid gået vigtige trafikforbindelser: Den gamle alfarvej fra København til Roskilde, Christian 4.s Kongevej fra 1642, den "ny" Roskildevej fra 1772, der sammen med landevejen Taastrup-Køge, anlagt 1788, var hovedtrafikåren, indtil Holbækmotorvejen blev anlagt i 1960. Hertil kom i 1847 jernbanen København-Roskilde med stationer i Taastrup og Hedehusene.

Læs mere om Høje-Taastrup Kommune.