Allerede et år før Strukturreformen blev vedtaget i 2004, nåede seks borgmestre fra Lolland-Falster til enighed om at gå sammen i en ny kommune. Med i sammenlægningen var på Østlolland kommunerne Sakskøbing og Nysted, på Falster var det kommunerne Stubbekøbing, Nørre Alslev og Sydfalster, og hertil kom Nykøbing Falster Kommune, der strakte sig på begge sider af det smalle Guldborg Sund, som storkommunen fik navn efter.
Guldborgsund Kommunes landskab er præget af isfremstød fra sidste istid, der har efterladt et bølget morænelandskab. Jordbunden er næringsrig, og på det ca. 64.000 ha store landbrugsareal er de vigtigste afgrøder byg, hvede og sukkerroer.
De nordvendte kyster er fligede med halvøer og vige, og Falsters langstrakte østkyst rundes af i landets sydligste punkt, Gedser Odde. Under den kolde krig havde odden stor strategisk betydning, og i en tidligere militærbygning fortæller en udstilling om stedets natur og historie samt om Nysted Havmøllepark. Fuglenes hovedtrækrute mellem Nordskandinavien og Sydeuropa går over odden, og forår og efterår er dage med 30.000‑50.000 trækkende bogfinker og kvækerfinker ikke usædvanlige.
Med en samlet kystlinje på 310 km er kommunen alle steder præget af nærheden til strand og vand. Det har givet rige muligheder for fiskeri, hvilket kombineret med næringsrige lerjorder har gjort området attraktivt allerede for oldtidens befolkning, og kommunen er rig på arkæologiske fund. Ældst er spor efter bopladser ved Hasselø på Falster, og ved Sparregård ud til Guldborg Sund er fundet en køkkenmødding med skaller og knoglerester.
Af alle kommuner i Danmark er Guldborgsund den kommune, der har flest fredede gravhøje fra stenalderen og bronzealderen. Fra jernalderen er gjort mange fund; et af de mest unikke er en kostbar guldhalsring fra slutningen af 400-tallet fundet i Borremose. De mest frugtbare jorder findes omkring Falsters gamle jernalderlandsbyer, der ligger i en bue på det højtliggende terræn og primært kendes på endelserne -inge, -lev og -sted.
Det enorme voldanlæg Trygge Slot ved landsbyen Virket på Falster er med 1,5 km i omkreds en af de største kendte befæstninger fra vikingetid og tidlig middelalder, og den har muligvis fungeret som tilflugtsborg for befolkningen. Adskillige vigtige færgeruter førte til og fra området, og middelalderveje løber på kryds og tværs gennem kommunen.
I middelalderen opførtes 44 af kommunens 55 kirker, og hele fire købstæder blev grundlagt: Nykøbing F, Stubbekøbing, Sakskøbing og Nysted. Købstæderne synes alle at være opstået i 1200-tallet. Nysted, der i dag er den mindste af de fire, opstod nogenlunde samtidig med den nærliggende borg Ålholm, og med placeringen på det sydøstlige Lolland lå byen godt for vareudveksling med Nordtyskland. Stubbekøbing var med sin gode kystbeliggenhed og sildefiskeriet på Østersøen længe den betydeligste by. Sakskøbing opstod ved Sakskøbing Å, og frem til 1800-tallet var det kun muligt for små både at sejle ind til byen. Byen havde kun begrænset oplandshandel.
Siden middelalderens slutning har Nykøbing F været den største af de fire købstæder. Fra sin begyndelse i 1200-tallet var Nykøbing F primært rettet mod at betjene kongemagten på Nykøbing Slot. I 1419 skænkede kong Erik af Pommern et kapel og sin kongsgård til byen med det formål at stifte et franciskanerkloster, og den næsten 50 m lange gotiske klosterkirke er i dag sognekirke.
Kronen har haft store godsbesiddelser på de frugtbare øer, bl.a. Ålholm, en af kommunens 21 herregårde, der kendes i kongeligt eje siden begyndelsen af 1300-tallet. I dag er Ålholm, ligesom Krenkerup Gods, blandt kommunens største landbrug, og de bidrager dermed begge til den relativt store primære sektor, der stadig er kendetegnende for kommunens erhvervsliv.
Nykøbing F, Sakskøbing og Stubbekøbing er bare nogle af de byer, der nød godt af, at der i perioden 1872- 1911 blev anlagt jernbaner på Lolland- Falster, og især Nykøbing F voksede herefter på baggrund af handel, håndværk og industri. Også til de oprindelige landsbyer Sundby og Nørre Alslev, i dag kommunens tredje- og fjerdestørste byer, blev der ført jernbane, og hermed fulgte en tiltagende vækst.
Samme år som jernbanen kom til kommunen, oplevede man på Sydfalster en voldsom stormflod, der kostede 52 mennesker livet. Stormfloden raserede datidens diger og dæmninger, der fra 1873 blev genopført som et 17,5 km dige langs Falsters østkyst. Bag den sydlige del af diget ligger den 153 ha store Bøtøskoven, der ejes af Den Danske Naturfond. Her har man gennem et større naturgenopretningsprojekt skabt levesteder for især sommerfugle, bl.a. de to sjældne arter sort ildfugl og spejlbredpande, mens der af sjældnere planter kan nævnes kongebregne, ægbladet fliglæbe og bakkegøgelilje.
Den ældste billedkunst i kommunen kendetegnes af malerier af netop kyst, mark, sund og skov, og på Fuglsang Kunstmuseum, der ligger på herregården Fuglsangs jorder, kan man bl.a. se den nakskovfødte Johannes Wilhjelms maleri Polske roearbejdere i marken ved Øllingsøe på Lolland fra ca. 1910, der giver et blik ind i den polske markarbejdertradition, som er særegen for området.
Med den nye bro over Storstrømmen, bygningen af tunnelen under Femern Bælt og en omfattende opgradering af jernbanenettet vil kommunen ifølge planen frem til 2029 blive præget af en høj bygge- og anlægsaktivitet. En del af arbejdskraften vil være udlændinge, men prognosen peger på mange nye jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked.