Faktaboks

Areal
900,6 km²
Højeste punkt
43,7 m.o.h. (Bavnehøj)
Kystlinje
310 km
Region
Sjælland
Stift
Lolland-Falsters
Provsti
Falster, Lolland Østre
Antal sogne
46
Befolkningsudvikling
69.620 personer (1950), 65.011 personer (1980), 60.328 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
67 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
46,8 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
266.587 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

guldborgsund.dk

Kort over Guldborgsund Kommune.
.
Guldborgsund Kommunes logo.
.

Jernbanegade i Nykøbing F set mod vest. Der handles i gågadens butikker, mens vandtårnet fra 1908 rejser sig i baggrunden.

.

Det flade agerland er karakteristisk for Guldborgsund Kommune, men mange steder brydes det ensartede landskab af større eller mindre skove, som her ved Godsted lidt syd for Hejrede Sø.

.

Allerede et år før Strukturreformen blev vedtaget i 2004, nåede seks borgmestre fra Lolland-Falster til enighed om at gå sammen i en ny kommune. Med i sammenlægningen var på Østlolland kommunerne Sakskøbing og Nysted, på Falster var det kommunerne Stubbekøbing, Nørre Alslev og Sydfalster, og hertil kom Nykøbing Falster Kommune, der strakte sig på begge sider af det smalle Guldborg Sund, som storkommunen fik navn efter.

Guldborgsund Kommunes landskab er præget af isfremstød fra sidste istid, der har efterladt et bølget morænelandskab. Jordbunden er næringsrig, og på det ca. 64.000 ha store landbrugsareal er de vigtigste afgrøder byg, hvede og sukkerroer.

De nordvendte kyster er fligede med halvøer og vige, og Falsters langstrakte østkyst rundes af i landets sydligste punkt, Gedser Odde. Under den kolde krig havde odden stor strategisk betydning, og i en tidligere militærbygning fortæller en udstilling om stedets natur og historie samt om Nysted Havmøllepark. Fuglenes hovedtrækrute mellem Nordskandinavien og Sydeuropa går over odden, og forår og efterår er dage med 30.000‑50.000 trækkende bogfinker og kvækerfinker ikke usædvanlige.

Med en samlet kystlinje på 310 km er kommunen alle steder præget af nærheden til strand og vand. Det har givet rige muligheder for fiskeri, hvilket kombineret med næringsrige lerjorder har gjort området attraktivt allerede for oldtidens befolkning, og kommunen er rig på arkæologiske fund. Ældst er spor efter bopladser ved Hasselø på Falster, og ved Sparregård ud til Guldborg Sund er fundet en køkkenmødding med skaller og knoglerester.

Af alle kommuner i Danmark er Guldborgsund den kommune, der har flest fredede gravhøje fra stenalderen og bronzealderen. Fra jernalderen er gjort mange fund; et af de mest unikke er en kostbar guldhalsring fra slutningen af 400-tallet fundet i Borremose. De mest frugtbare jorder findes omkring Falsters gamle jernalderlandsbyer, der ligger i en bue på det højtliggende terræn og primært kendes på endelserne -inge, -lev og -sted.

Det enorme voldanlæg Trygge Slot ved landsbyen Virket på Falster er med 1,5 km i omkreds en af de største kendte befæstninger fra vikingetid og tidlig middelalder, og den har muligvis fungeret som tilflugtsborg for befolkningen. Adskillige vigtige færgeruter førte til og fra området, og middelalderveje løber på kryds og tværs gennem kommunen.

I middelalderen opførtes 44 af kommunens 55 kirker, og hele fire købstæder blev grundlagt: Nykøbing F, Stubbekøbing, Sakskøbing og Nysted. Købstæderne synes alle at være opstået i 1200-tallet. Nysted, der i dag er den mindste af de fire, opstod nogenlunde samtidig med den nærliggende borg Ålholm, og med placeringen på det sydøstlige Lolland lå byen godt for vareudveksling med Nordtyskland. Stubbekøbing var med sin gode kystbeliggenhed og sildefiskeriet på Østersøen længe den betydeligste by. Sakskøbing opstod ved Sakskøbing Å, og frem til 1800-tallet var det kun muligt for små både at sejle ind til byen. Byen havde kun begrænset oplandshandel.

Siden middelalderens slutning har Nykøbing F været den største af de fire købstæder. Fra sin begyndelse i 1200-tallet var Nykøbing F primært rettet mod at betjene kongemagten på Nykøbing Slot. I 1419 skænkede kong Erik af Pommern et kapel og sin kongsgård til byen med det formål at stifte et franciskanerkloster, og den næsten 50 m lange gotiske klosterkirke er i dag sognekirke.

Kronen har haft store godsbesiddelser på de frugtbare øer, bl.a. Ålholm, en af kommunens 21 herregårde, der kendes i kongeligt eje siden begyndelsen af 1300-tallet. I dag er Ålholm, ligesom Krenkerup Gods, blandt kommunens største landbrug, og de bidrager dermed begge til den relativt store primære sektor, der stadig er kendetegnende for kommunens erhvervsliv.

Nykøbing F, Sakskøbing og Stubbekøbing er bare nogle af de byer, der nød godt af, at der i perioden 1872- 1911 blev anlagt jernbaner på Lolland- Falster, og især Nykøbing F voksede herefter på baggrund af handel, håndværk og industri. Også til de oprindelige landsbyer Sundby og Nørre Alslev, i dag kommunens tredje- og fjerdestørste byer, blev der ført jernbane, og hermed fulgte en tiltagende vækst.

Samme år som jernbanen kom til kommunen, oplevede man på Sydfalster en voldsom stormflod, der kostede 52 mennesker livet. Stormfloden raserede datidens diger og dæmninger, der fra 1873 blev genopført som et 17,5 km dige langs Falsters østkyst. Bag den sydlige del af diget ligger den 153 ha store Bøtøskoven, der ejes af Den Danske Naturfond. Her har man gennem et større naturgenopretningsprojekt skabt levesteder for især sommerfugle, bl.a. de to sjældne arter sort ildfugl og spejlbredpande, mens der af sjældnere planter kan nævnes kongebregne, ægbladet fliglæbe og bakkegøgelilje.

Den ældste billedkunst i kommunen kendetegnes af malerier af netop kyst, mark, sund og skov, og på Fuglsang Kunstmuseum, der ligger på herregården Fuglsangs jorder, kan man bl.a. se den nakskovfødte Johannes Wilhjelms maleri Polske roearbejdere i marken ved Øllingsøe på Lolland fra ca. 1910, der giver et blik ind i den polske markarbejdertradition, som er særegen for området.

Med den nye bro over Storstrømmen, bygningen af tunnelen under Femern Bælt og en omfattende opgradering af jernbanenettet vil kommunen ifølge planen frem til 2029 blive præget af en høj bygge- og anlægsaktivitet. En del af arbejdskraften vil være udlændinge, men prognosen peger på mange nye jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked.

Kommunevåben

Guldborgsund Kommunes våben.
.

Guldborgsund Kommune blev i 2007 lagt sammen af seks andre kommuner; heraf havde tre, Nykøbing F, Nysted og Stubbekøbing, hver et skib i sit våben. Skibet var derfor en naturlig figur at sætte i Guldborgsund Kommunes våben som en henvisning til skibsfartens historiske betydning i området. Farverne gik igen i to af de tidligere kommuners våben, Nørre Alslev og Sakskøbing, mens bølgen ud over at henvise til selve sundet også henviser til Sydfalster Kommunes våben, hvori bølger indgik. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 18. december 2006 og er tegnet af Ronny Andersen. Blasonering (beskrivelse): Delt af rødt og guld, en kogge med sejl over en bølge i modsatte tinkturer.

Kommunenavnets betydning

Stednavnet Guldborgsund er tidligst nævnt i 1565 i formerne hhv. Gubborsund og Guldborgsund. Et hollandsk kort fra 1592 har formen Golber Sont. Denne form synes kopieret til et yngre kort fra ca. 1650, hvor formen er Golwer Svndt. Jens Sørensens søkort fra ca. år 1700 har formen Gulborg Sund, og et generalstabskort over Møn dateret 1848 har formen Guldborg Sund. Forleddet er stednavnet Guldborg, og efterleddet er substantivet sund »smalt farvand«. Navnets betydning er »det smalle farvand ved Guldborg«.

Natur og landskab

I den centrale del af fuglereservatet Bøtø Nor findes en sø med et meget koncentreret fugleliv. Her samles mange gæs, ænder og vadefugle i både yngletiden og træktiden. Det er også i dette område, at man ofte ser ynglende traner med unger. Der er meget fine oversigtsforhold over noret fra tre tårne, hvoraf to ligger på østsiden af Bøtø Nor Fuglereservat og et inde midt i Bøtø Nor.
.

Guldborgsund Kommune omfatter arealmæssigt en stor del af Sydhavsøerne, nemlig Falster og det østlige Lolland. I kommunen er der et relativt mildt klima, og med en beliggenhed næsten helt omgivet af hav undgår man ofte sen nattefrost om foråret. Landskabet er præget af isfremstødene fra Østersøen i slutningen af sidste istid. Det har givet et bølget landskab med små bakker. Jordbunden er næringsrig, og derfor fylder landbrug meget i kommunen.

Der er dog også en del skove i kommunen. Mange af skovene ligger ud til kysten, så man får en kombination af hav, strand, strandenge og skov. Da jorden er næringsrig, er de fleste skove præget af løvskov med især bøg og eg. Der findes flere større områder med moser og enge på Falster, bl.a. Borremose i Hannenov Skov og den store højmose Horreby Lyng. I Bøtø Nor ligger store engområder. På Lolland ligger der moser langs vandløbene, og der er moser rundt omkring Store Musse. Alle moserne er præget af tidligere tørvegravning.

Landområdets størrelse og det flade land betyder, at de fleste vandløb er små og flyder langsomt. Mod vest går kommunegrænsen gennem Maribosøerne. Her har kommunen sit største og vigtigste ferskvandsområde. De store områder rundt om kommunen med lavvandede, beskyttede havområder er vigtige for fuglelivet, især i træktiden og om vinteren.

Der er gode muligheder for friluftsliv i Guldborgsund Kommune. Skovene og kysterne giver muligheder for ture på egen hånd. Derudover er der afmærket ture mange steder, både korte og lange cykel- og vandreruter. Kysterne og sundene giver mulighed for kajaksejlads, badning og fiskeri.

Læs videre om

Historie

Kong Frederik IX’s Bro over Guldborg Sund set fra Lollandssiden med Nykøbing F i baggrunden. De store bygninger og høje skorstene ved Nordic Sugar Nykøbing ses til højre.
.

Tidslinje over oldtiden i Guldborgsund Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen til år 2000 i Guldborgsund Kommune.

.

De ældste spor efter mennesker i den nuværende Guldborgsund Kommune stammer fra rensdyrjægere fra slutningen af den sidste istid. Senere i ældre stenalder levede befolkningen i skovene samt langs vandvejene og kysterne. Der er bl.a. fundet en køkkenmødding ved Guldborg Sund på Falster. Fra yngre stenalder findes et stort antal storstensgrave. Periodens befolkning har også efterladt spor efter bopladser og værksteder, hvor der blev hugget flintredskaber. Gravhøje og særlige bronzefund giver et indblik i bronzealderens liv. Fra jernalderen og vikingetiden er der gjort rige fund, fx en stor sølvskat ved Vålse. Det enorme voldanlæg Trygge Slot ved Virket er fra vikingetid og tidlig middelalder. Stednavne i området vidner om vendisk beboelse.

Fra begyndelsen af middelalderen var området stort set beboet, dog med undtagelse af kystegnene, der endnu kunne trues af angreb fra vendernes side. I løbet af middelalderen opstod fire købstæder, Stubbekøbing, Nykøbing, Nysted og Sakskøbing, hvor Stubbekøbing i begyndelsen var den betydeligste. De frugtbare jorder gav gode muligheder for landbrug, og nærheden til Østersøen gav et rigt sildefiskeri. Kommuneområdet var i 1500‑1600-tallet præget af mange store landsbyer, og derudover lå der mange herregårde i området. Efter udskiftningen af landsbyerne i perioden ca. 1780‑1810 var der dog især på Falster kun få gårde tilbage i landsbyerne, efter at de fleste gårde var blevet flyttet ud. I løbet af 1800-tallet opstod mange husmandsbrug på Falster.

Fra midten af 1800-tallet begyndte industrialiseringen med bl.a. jernstøberi og tobaksfabrik i Nykøbing F. Det tog yderligere fart, efter at jernbanen i 1872 kom til området. Nykøbing F og Sakskøbing fik sukkerfabrikker, slagteri og mere jernindustri. Efter en stormflod i 1872 anlagdes Det Falsterske Dige, og store områder blev inddæmmet. Fra 1903 sejlede en jernbanefærge mellem Gedser og Warnemünde i Tyskland.

Storstrømsbroen mellem Falster og Masnedø åbnede i 1937. Indbyggertallet var faldende, men de større byer fik i anden halvdel af 1900-tallet nye parcelhuskvarterer. Nykøbing F fik betydning som uddannelsesby i efterkrigstiden. Et stort sommerhusområde ved Marielyst fik betydning for turismen. Farøbroen med motorvejsforbindelse til Sjælland åbnede i 1985. Flere af de ældre industrier lukkede i slutningen af 1900-tallet, fx Sakskøbing Sukkerfabrik. Størstedelen af de private arbejdspladser fandtes i små og mellemstore virksomheder.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Guldborgsund Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021).
.

Guldborgsund Kommune har 29 byer med mindst 200 indbyggere. Ti byer har flere end 1.000 indbyggere. Hovedbyen Nykøbing F ligger centralt i kommunen, mens de tre andre tidligere købstæder, Sakskøbing, Stubbekøbing og Nysted, samt den store stationsby Nørre Alslev mere ligger i periferien. 12 mindre byer ligger under 10 km fra Nykøbing F og rummer med hovedbyen næsten halvdelen af befolkningen. Denne del af kommunen havde en moderat befolkningsvækst 2010-20. I et område præget af generel tilbagegang fremstår den dermed som en vækstpol, også handelsmæssigt, idet dens opland både omfatter hele Lolland-Falster og en del af Sydsjælland.

Kommunens nordlige del har motorvejsforbindelse til hovedstadsområdets arbejdsmarked, og med Femern Bæltforbindelsens hurtigere tog bliver også Nykøbingområdet rykket tættere på hovedstadens jobmuligheder. En større tilflytning vil kræve ikke blot boliger, men også attraktive miljøer. Der arbejdes derfor med at udvikle de gamle og udtjente havneområder, især i Nykøbing F, men også i de mindre købstæder med boliger, service og rekreative muligheder. Specielt i Nykøbing F skal bymidten og dens kontakt med havnen ifølge kommuneplanen forbedres. Blandt idéerne er nyopfyldte arealer i Guldborg Sund, en ny bro til Sundby og en ø midt i sundet.

Læs videre om

Kultur

Ved Nykøbing Falster Hallerne i Nykøbing F står Lise Rings glasfiberskulptur Pige på bom, opstillet i 1986. Sammen med Gerhard Hennings skulptur Moderne pige og Knud Nellemoses Nøgen ung mand, begge opstillet i 1969, hylder de den nøgne krop som et billede på en sund sjæl i en sund krop.
.

Kongemagten havde i århundreder en stærk tilstedeværelse på Lolland-Falster, og allerede i middelalderen tilhørte store dele af jorden kronen. I landskabet i Guldborgsund Kommune findes flere synlige rester fra denne tid i form af middelalderlige voldsteder og kirker fra romansk og gotisk tid. En af de største kendte befæstninger fra vikingetiden, Trygge Slot, ligger i kommunen, og forsvarsværket var formentlig stadig i brug i begyndelsen af 1200-tallet. Størstedelen af kommunens 55 kirker stammer fra middelalderen, bl.a. Kippinge Kirke, der i perioden var en af landets mest berømte valfartskirker.

Den frugtbare jord har givet plads til usædvanlig mange herregårde, og der er få steder i landet, hvor koncentrationen af herregårde er så tæt som i Guldborgsund Kommune. Den gode jord har gjort området velegnet til frugtdyrkning og roeproduktion. Hver september fejres årets høst ved Sydhavsøernes Frugtfestival. Siden 2010 har man fra 1. november kunnet opleve en lysinstallation, der drives af strøm skabt i forbindelse med sukkerproduktion. Værket er skabt af Carina Jo Sivager og Rikke Cora Larsen til sukkerfabrikken i Nykøbing F.

De fleste af kommunens herregårde fremstår klassicistiske eller historicistiske, men en række af disse kendes allerede fra middelalderen, bl.a. Berritsgård, Orupgård, Korselitse og Krenkerup. Fuglsang er kendt som et af landets fineste eksempler på historicisme. Godset var i anden halvdel af 1800-tallet et refugium for danske kunstnere, og bl.a. maleren Oluf Hartmann havde sin gang her. I tilknytning til godset ligger i dag Fuglsang Kunstmuseum, som tæller værker af kunstnere som Olaf Rude, Richard Winther og Johannes Wilhjelm. I 2016 blev Fuglsangs tidligere forpagterbolig indviet som KUMUS, hvor bl.a. Ensemble Storstrøm afholder koncerter. Også i kirkerne trives musiklivet med kor og koncerter, og kommunen har stort fokus på talentudvikling inden for musik.

Nykøbing F Håndboldklub (NFH) har hjemmebane i Nykøbing F Hallerne, selv om det ikke var her, de spillede, da de i 2017 vandt det første danmarksmesterskab til klubben.

Området har desuden en flere hundrede år lang tradition for teater, og i 1868 fik Nykøbing F sit første rigtige teater. Byen kan også prale af at have Danmarks næststørste revy, Nykøbing Falster Revy, der har spillet siden 1912. Sprøjtehus Teatret fra 1950 og gruppeteateret Masken fra 1978 holder i dag til i Nykøbing F’s gamle elværk, Kulturforsyningen. Siden 1998 har Kulturfabrikken i Nykøbing F dannet rammen om ungdomskultur med billedskole, musikskole og revyskole samt faciliteter til at skate.

Salmedigteren B.S. Ingemann, digteren Sophus Claussen og forfatteren Helene Strange har haft hele eller dele af deres opvækst i kommunen. Senest har Knud Romer gjort sig bemærket med romanen Den som blinker er bange for døden (2006), der skabte røre blandt falstringerne. Den professionelle kunstscene udfolder sig bl.a. i Galleri Syd i Sønder Alslev, Galleri Heike Arndt DK i Kettinge og Galleri Vandtårnet i Nykøbing F.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Hybridfærgen M/F Copenhagen på vej ind i havnen i Gedser. Færgen drives af såvel diesel som el. Samtidig er den udstyret med et rotorsejl i form af en 30 m høj roterende cylinder, som bidrager til at drive færgen fremad. Der er plads til 1.300 passagerer på ruten til Rostock. Overfarten tager lidt under to timer.
.

Dannelsen af Guldborgsund Kommune blev aftalt, et år før Strukturreformen i juni 2004 blev vedtaget i Folketinget. Allerede i juni 2003 enedes borgmestrene fra seks kommuner på Østlolland og Falster om en sammenlægning i forbindelse med den forventede reform. Navnet kom fra det sund, der adskiller Østlolland og Falster.

Da fusionen d. 1. januar 2007 var fuldt gennemført, havde den nye kommune 63.540 indbyggere og var dermed tre gange større end den mindstestørrelse for de nye kommuner, der var en af reformens intentioner. Kommunens nye rådhus blev den gamle amtsgård for Storstrøms Amt. I kraft af reformen blev amtet nedlagt for at indgå i den nye Region Sjælland.

Guldborgsund tilhører den tredjedel af regionens kommuner, der har de største sociale problemer. På linje med nabokommunen Lolland har Guldborgsund kritiseret kommuner i hovedstadsområdet for at tilskynde socialt udfordrede familier til at flytte til de billigere boliger på Lolland-Falster. Guldborgsund er en af de kommuner, der årligt modtager betydelige beløb via den kommunale udligningsordning, som primært finansieres af kommuner med højt indkomstniveau og færre sociale problemer.

Den offentlige sektor udgør 40,7 % af beskæftigelsen (2019) og dermed klart mere end på landsplan. Det skyldes bl.a. det store Nykøbing F. Sygehus og en række større statslige arbejdspladser. Store offentlige infrastrukturprojekter spiller en vigtig rolle for kommunens udvikling i 2020’erne. Med den nye bro over Storstrømmen, bygningen af tunnelen under Femern Bælt og en omfattende opgradering af jernbanenettet vil området blive præget af en høj bygge- og anlægsaktivitet. Samtidig vil anlæggelsen af en ny gasledning fra Sjælland til Nykøbing F og Nakskov understøtte det lokale erhvervsliv og ikke mindst den traditionsrige men energikrævende sukkerproduktion.

Selv om en del af arbejdskraften vil være udlændinge, peger prognoserne på mange nye jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked. Samtidig er der store forhåbninger til, hvad den nye infrastruktur og de hurtige tog- og motorvejsforbindelser til både Tyskland og København vil medføre på længere sigt. Der er forventninger om flere turister og tilflyttende virksomheder, men også usikkerhed om, i hvilket omfang de hurtige forbindelser blot vil betyde mere trafik gennem kommunen.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner