• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederikshavn Kommune

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter Redaktionen

Frederikshavn Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Vendsyssel i Region Nordjylland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Skagen, Frederikshavn og Sæby i Nordjyllands Amtskommune. Det administrative centrum er Frederikshavn.

Byrådet i Frederikshavn Kommune består af 31 medlemmer (2014). Birgit Stenbak Hansen (f. 29.1.1967) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Kommunen strækker sig igennem det nordøstlige Vendsyssel fra Grenen ved Skagen i nord til Jyske Ås i syd. Landskabet er præget af sidste istids afsmeltning og af den efterfølgende landhævning og havspejlsstigning. I istidens slutning skød en gletsjer fra Kattegat frem mod vest, hvorfor terrænet mod syd i kommunen består af to inderlavninger, Sæby Å og Voers Å, der er adskilt af Albæk Bakker. Lavningerne er i vest begrænset af isens randmoræne, Jyske Ås med Storstensbakke (109 m.o.h.), og mod nord af bakkestrøget mellem Sæby og Frederikshavn med Gedebjerg (85 m.o.h.).

Annonce

Frederikshavn Kommune (Kommunefakta)
40039681.601.png 25901515.601.png
Areal (km2) 649
Indbyggertal
1985 67.314
2017 60.356
Byer over 1000 indb. (2017)
Frederikshavn 23.501
Sæby 8841
Skagen 8088
Strandby 2258
Ålbæk 1475
Østervrå 1302
Elling 1212
Kommuner før reformen:
Frederikshavn Kommune
Skagen Kommune
Sæby Kommune
Kommunens hjemmeside

Den sydlige del af randbakkerne blev oversvømmet af det senglaciale Yoldiahav, hvis aflejringer danner en flade, der senere er hævet til 50 m.o.h. Gamle kystlinjer fra Yoldiahavet dannede nord-syd-gående krumodder gennem området nær Lyngså, hvor der i dag er værdifulde grusgravsområder. Litorinahavet trængte ind i de lave dele af Voers Å-dalen, og den øverste strandlinje findes 10 m.o.h. Det marine forland, der er dannet af Litorinahavet langs Kattegatkysten, består af sandede strandvolde og klitdannelser.

Frederikshavns gamle bydel ligger på en hævet havbund 4-10 m.o.h. En kystskrænt, der er dannet af Yoldia- og senere af Litorinahavet, hæver sig 70 m.o.h. ved Bangsbo og strækker sig 3 km mod syd. Den imponerende skrænt skyldes bl.a., at området siden istiden har haft Danmarks største landhævning. Hele kommunens nordlige del mellem Frederikshavn og Skagen består af det specielle og ufrugtbare rimme-doppe-landskab. En strandvoldsslette, der i en buet form strækker sig fra sydøst mod nordvest, kendetegnes ved langstrakte heder og plantager.

Egnen vest og sydvest for Frederikshavn består af højtliggende moræneaflejringer (op til 122 m.o.h.) og yoldiaflader, bl.a. mellem Frederikshavn og Kvissel. Erosion i både moræneaflejringerne og de marine flader har skabt det meget kuperede terræn med dybt nedskårne ådale.

Skagen Odde er siden stenalderen opbygget af strandaflejringer, som er afsat på en banke af yoldialer, der ligger i den sydlige del, og som ved landhævning siden istiden er hævet til 14 m.o.h. Vestkysten er udformet som en klintekyst i strandvoldsaflejringerne og de overliggende klitter; her findes afblæste stensletter med Råbjerg Stene syd for Kandestederne som den største.

Overblik over Råbjerg Mile.

Overblik over Råbjerg Mile.

Store mængder af flyvesand drev tidligere tværs over odden som sandmiler og parabelklitter, men med undtagelse af den fredede Råbjerg Mile er denne vandring ophørt, bl.a. ved anlæggelse af Skagen Klitplantage, Bunken Klitplantage og Ålbæk Klitplantage, alle påbegyndt omkring 1890. Det gamle klithedelandskab Hulsig Hede er ved fredning sikret mod tilgroning, beplantning og bebyggelse. Kystsikring foretages for at sikre byområder nord og syd for Skagen Havn, og Højen sikres af høfder og ved strandfodring.

Kulturlandskab

Frederikshavn Kommune. Foto fra Sæby.

Frederikshavn Kommune. Foto fra Sæby.

Landbruget i den nordlige del af kommunen er i historisk tid udelukkende foregået fra enkeltgårde uden dyrkningsfællesskab. Den sparsomme agerjord blev dyrket meget intensivt, idet den fik så meget gødning fra husdyr og fiskeaffald, at den kunne dyrkes årligt, især med byg. Længere mod syd i kommunen var dyrkningssystemet et uregelmæssigt græsmarksbrug uden fast inddeling af agerjorden i tægter; se dyrkningssystemer. Landgilden bestod af byg, hvortil kom smør og kreaturer samt langs kysten flynder, kuller, torsk og salt, som bønderne fremstillede ved at brænde tang. Landboreformerne nåede ret sent til Vendsyssel, og de fleste landsbyer blev først udskiftet efter 1800.

Den Tilsandede Kirke 2 km sydvest for Skagen By var en anseelig bygning med langhus og tårn, opført af importeret tegl kort efter 1400 og viet til Sankt Laurentius. En sandflugtsstorm i 1775 begrænsede adgangen til kirken, og 20 år efter måtte den lukkes.

Vest for Frederikshavn lå der en række relativt små hovedgårde, der kendes fra 1300- og 1400-t. Bangsbo, som ligger i den sydlige udkant af Frederikshavn by, tilhørte før Reformationen Børglum Kloster. Det trefløjede overkalkede bindingsværksanlæg er opført i midten af 1700-t. Fra 1948 har Bangsbo været museum.

I den sydlige del af kommunen, hvor der var gode græsgange med deraf følgende muligheder for studeopdræt, findes mange gamle hovedgårde, hvoraf den største er Sæbygård, der kendes fra middelalderen og som siden 1723 har været i slægten Arenfeldts eje. Hovedbygningen er fra 1576 og er indrettet til herregårdsmuseum. Den nærliggende Sæby Å har bl.a. tilløb fra Saltkilden, der udvikler gas og oprindelig var helligkilde. Ved åen i Sæby By kort før den løber ud i Sæby havn ligger Sæby Vandmølle med møllehus fra 1710.

Industri og service

Frederikshavn Kommune. Thorvald Bindesbølls fiskepakhuse på Skagen Havn set fra syd. De er de ældste af havnens pakhuse, opført 1905-07. Forrest tv. et af de gamle slæbesteder til hyttefade. Fotografi fra ca. 1910.

Frederikshavn Kommune. Thorvald Bindesbølls fiskepakhuse på Skagen Havn set fra syd. De er de ældste af havnens pakhuse, opført 1905-07. Forrest tv. et af de gamle slæbesteder til hyttefade. Fotografi fra ca. 1910.

De store jernbaneanlæg, som blev anlagt i Vendsyssel i sidste halvdel af 1800-t., fik stor betydning for den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i området. Den østjyske længdebane Nørre Sundby-Hjørring-Frederikshavn blev åbnet i 1871. Skagensbanen (Frederikshavn-Skagen), anlagt i 1890 som en smalsporet jernbane, fik normalspor i 1924. Banen Nørre Sundby-Sæby-Frederikshavn kørte 1899-1962.

Frederikshavn by har siden 2000 haft motorvejsforbindelse til Aalborg. I 1999 lukkede skibsværftet Danyard, en af byens større arbejdspladser, og havnen blev overtaget af kommunen. Flådeafsnittet er base for Kattegats Marinedistrikt.

Erhvervslivet i Skagen-området er helt koncentreret om turisme og fiskeri. Frederikshavn har på trods af skibsværftets lukning en betydelig og alsidig industri samt en stor trafikhavn med færgeforbindelse til Læsø, Göteborg, Larvik og Oslo. Mange indrejsende nordmænd og svenskere skaber desuden basis for et blomstrende handelsliv. Byen rummer endvidere sygehus (1909) og flere uddannelsesinstitutioner. Den sydlige del af kommunen har et veludviklet landbrug. Mange af kommunens beboere pendler til Aalborg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Frederikshavn Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79696