Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederiksberg Kommune - historie

Oprindelig forfatter AToenn Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Arealmæssigt falder Frederiksberg Kommune stort set sammen med Københavns Slots ladegård, der blev oprettet af Christian 4. i 1620 efter nedlæggelsen af landsbyen Solbjerg og en række mageskifter bl.a. med Københavns bystyre. Til driften etableredes et stort ladegårdsanlæg omgivet af volde og grave, der tillige indgik i Københavns ydre forsvarslinje.

Ladegårdsdriften blev efter Christian 4.s død opgivet som urentabel, og i stedet blev hele området i 1651 bortfæstet til 20 bønder fra Amager, efterkommere af de hollændere, som Christian 2. havde indkaldt omkring 1520.

Deres gårde blev opført på hver side af den nuværende Allégade, og for enden af den opførtes desuden en kirke af bindingsværk. Krig og misvækst skabte imidlertid problemer for fæsterne på Ny Amager, som byen kaldtes. Da endelig næsten hele byen brændte i 1697, blev deres privilegier og fæstejord inddraget. Byen med gårdtofterne fik lov at bestå, men markerne blev herefter benyttet til høavl til foder for Livgardens heste.

Annonce

Medvirkende til denne beslutning har sikkert været kongens interesse for området. Allerede i 1660'erne erhvervede Frederik 3. en af gårdene til lystgård for sine fire døtre. Den blev i 1680 overtaget af kronprins Frederik (4.), der i 1699 som konge opførte Frederiksberg Slot.

I 1765 bortauktioneredes hømarkens vidtstrakte arealer, og en række store gårde opstod. 1810-52 var hele området øst for Falkoner Allé-Jagtvej omfattet af militærets demarkationsbestemmelser, som hindrede opførelsen af bygninger i grundmur. Efter ophævelsen af disse bestemmelser fandt en livlig byggeaktivitet sted, særlig opførtes mange villaer.

I 1858 blev Frederiksberg udskilt fra Hvidovre Sogn og blev en selvstændig kommune. Den udviklede sig i de følgende år til en bymæssig forstad til København, der efter indlemmelsen af yderdistrikterne i 1901 helt kom til at omslutte Frederiksberg.

Under besættelsen ramtes Den Franske Skole på Frederiksberg Allé i 1945 af en bombning, gennemført ved en misforståelse af engelske bombefly.

På en række områder, fx den offentlige trafik, har der gennem hele Frederiksbergs periode som selvstændig kommune været et nært samarbejde med København.

Frederiksberg Kommune var uberørt af Strukturreformens kommunesammenlægninger 2007.

Læs mere om Frederiksberg Kommune.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Allan Tønnesen: Frederiksberg Kommune - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79665