Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredensborg Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Fredensborg Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Nordsjælland i Region Hovedstaden. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Fredensborg-Humlebæk og Karlebo i Frederiksborg Amtskommune. Administrationen ligger i Kokkedal.

Byrådet i Fredensborg Kommune består af 27 medlemmer (2014). Thomas Lykke Pedersen (f. 7.2.1962) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2010.

Naturforhold

Kommunen ligger i et naturskønt bakket morænelandskab med dødispræg mellem Øresund og Esrum Sø; flere steder findes drænede moseområder. En del landbrug er nedlagt og tilplantede, men det åbne land er fortsat præget af relativt mange små landbrug og af de gamle småskove. Der er dog kun få fuldtidslandmænd i kommunen, idet meget er fritidslandbrug med planteavl (byg, hvede) drevet med maskinstationer, ligesom mange landbrug er lystgårde, ofte med hestehold og -avl, og flere steder domineres landskabet af store hestefolde.

Annonce

Fredensborg Kommune (Kommunefakta)
40169251.601.png25901491.601.png
Areal (km2)112
Indbyggertal
198526.803
201740.504
Byer over 1000 indb. (2017)
Hørsholm (del af)10115
Humlebæk9587
Fredensborg St.by8519
Nivå8024
Kommuner før reformen:
Fredensborg-Humlebæk Kommune
Karlebo Kommune
Kommunens hjemmeside

Siden stenalderen har kommunens kystområde langs Øresund hævet sig ca. 5 m. Aflejringer af stenfrit smeltevandsler fra istiden har dannet grundlag for en tidligere omfattende teglværksindustri, især ved Nivå, hvor en bugt fra Litorinahavet strakte sig 4-5 km ind langs åen Nivå.

Mod øst begrænses byen Nivå af store vandfyldte lergrave. Her ligger Nivaagaard Teglværks ringovn fra 1870, nu indrettet som museum, og det delvis bevarede Sølyst Teglværk. Der er ved Nivå gravet ler til fremstilling af teglsten siden begyndelsen af 1700-t., især med henblik på de store kongelige byggerier i Nordsjælland og København, og en stor del af denne gravning skete på inddæmmede og tørlagte dele af havbunden. I en sådan inddæmning er i dag indrettet en marina, og uden på en sydligere inddæmning er anlagt en badestrand ved oppumpning af sand.

Den gamle mølleå, Usserød Å, er under genopretning, og Donse Å er delvis blevet frilagt.

Kulturlandskab

Omkring en nu udtørret fjord ved Nivå er der fundet en række bopladser fra Kongemose- og Ertebølle-kulturen.

Nivå. Nivaagaard Teglværks ringovn, opført ca. 1865 af den tyske ingeniør Friedrich Eduard Hoffmann (1818-1900), der opfandt metoden til kontinuerlig teglbrænding i en ringformet ovn. Ovnen er den ældste eksisterende Hoffmann-ovn. Den var i drift i næsten 100 år og har til byggerier i Danmark og Sverige produceret nær ved 1 mia. teglenheder, fortrinsvis mursten og drænrør. Ovnen, der figurerer blandt Europas mest betydningsfulde industrimonumenter, blev restaureret i 1985. Der har eksisteret teglindustri på egnen i de sidste 300 år. Foto fra 1996.

Nivå. Nivaagaard Teglværks ringovn, opført ca. 1865 af den tyske ingeniør Friedrich Eduard Hoffmann (1818-1900), der opfandt metoden til kontinuerlig teglbrænding i en ringformet ovn. Ovnen er den ældste eksisterende Hoffmann-ovn. Den var i drift i næsten 100 år og har til byggerier i Danmark og Sverige produceret nær ved 1 mia. teglenheder, fortrinsvis mursten og drænrør. Ovnen, der figurerer blandt Europas mest betydningsfulde industrimonumenter, blev restaureret i 1985. Der har eksisteret teglindustri på egnen i de sidste 300 år. Foto fra 1996.

Kulturlandskabet bærer tydeligt præg af en sen skovrydning og opdyrkning med små landsbyer og enkeltgårde; landsbyerne har navne, der ender på -rød, -torp, -rup og -bo. Dyrkningssystemet var før udskiftningen et uregelmæssigt trevangsbrug, men flere landsbyer, fx Asminderød, Langerød og Sørup, dyrkede deres marker som alsædebrug pga. mangel på jord. Skovene og græsningsområderne spillede en betydelig rolle for landbruget, idet der var store fælles græsningsarealer i egnens skove og overdrev. Nivå og Niverød havde dog ikke egentlige vange dyrket i fællesskab, men alene nogle indelukker ved gårdene. Landgilden bestod af byg og rug, men Grønholt svarede udelukkende animalske produkter. Landsbyerne blev tidligt udskiftet 1775-99.

Ved Nivå blev der i 1753 anlagt en havn for flådens galejer. Samtidig anlagdes Nivå Havnegård, der i 1793 kom i privat eje som Nivågård. Galejhavnen blev nedlagt igen i 1767, men spor af den kan ses i molen syd for Nivås munding. Molen blev senere anvendt af Nivaagaard Teglværk som udskibningsbro.

Hele området var krongods, der blev forvaltet under Hørsholm Amt, i 1771 forenet med amterne Frederiksborg og Kronborg og fra 1793 kaldet Frederiksborg Amt.

Enkeltgården Østrup, der kendes fra 1500-t., blev i 1670 købt af Ulrik Frederik Gyldenløve, som kaldte den Rogården, mens navnet Østrup blev overført på en nyoprettet gård. Christian 5. købte 1678 begge gårde med deres store skovområder, og hans søn Frederik 4. lavede dem ca. 1720 om til sin sommerresidens, der fra 1722 fik navnet Fredensborg Slot til minde om fredsslutningen efter Store nordiske Krig.

Humlebæk og Sletten var små fiskerlejer, der begge i 1682 bestod af syv huse. Gården Krogerup ved Humlebæk blev i 1661 skænket til kronens ridefoged Hans Rostgaard for hans fortjenester under svenskekrigene. Han omdannede den til et lille gods, der i 1741 blev ophøjet til stamhus. I 1946 blev gården indrettet til folkehøjskole.

Industri og service

Chausséen fra Hørsholm til Fredensborg blev i 1770 ført igennem kommunen, og det samme var 1779-91 tilfældet med vejen fra Hørsholm til Helsingør. Nordbanen mellem Hillerød og Helsingør via Fredensborg blev anlagt allerede i 1864, og i 1897 åbnedes kystbanen fra København til Helsingør med stationer i Kokkedal og Nivå. I 1974 blev Helsingørmotorvejen ført gennem kommunen. For den tidligere Karlebo Kommune gav den anledning til en erhvervsmæssig differentiering, således at området blev skarpt opdelt i en byzone øst for Helsingørmotorvejen og en stærkt specialiseret landzone vest herfor. Kommunen er erhvervsmæssigt tæt knyttet til Storkøbenhavn, hvilket fremgår af, at 3/4 af de beskæftigede er udpendlere. Samtidig beskæftiger kommunens industrivirksomheder mange indpendlere.

Fredensborg Slot.

Fredensborg Slot.

Kommunen rummer flere store seværdigheder, bl.a. Fredensborg Slot, museet Louisiana, og Nivågaards Malerisamling med værker fra Italien og Nederlandene fra 1500- og 1600-t. Lidt mere ydmygt er Karlebo Museum, indrettet i en rytterskole fra 1723.

Den fine natur, mange lystbådehavne, golfbaner og andre fritidsfaciliteter samt gode trafikforbindelser til København giver den nye kommune gode muligheder for at tiltrække tilflyttere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Fredensborg Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79605