• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Faxe Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Faxe Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Østsjælland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Haslev (Vestsjællands Amtskommune), Fakse og Rønnede (Storstrøms Amtskommune). Kommunen ligger i Region Sjælland, og det administrative centrum er Haslev.

Byrådet i Faxe Kommune består af 25 medlemmer (2014); Knud Erik Hansen (f. 12.3.1951) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2010.

Naturforhold

Tryggevælde Å.

Tryggevælde Å.

I den sydlige del af kommunen findes i området syd for Rønnede et stærkt kuperet dødislandskab, der gennemgående ligger mere end 75 m.o.h. og har talrige småsøer og enkeltbakker. Længst mod vest ligger Overdrevsbakke (116 m.o.h.), der har trigonometrisk station, og i Gavevænge Skov syd for Kongsted findes Kobanke, som er kommunens højeste punkt (123 m.o.h.). Herfra skråner terrænet jævnt mod Præstø Fjord. Den isolerede bakkeryg med den sammenvoksede by Rønnede-Kongsted ligger adskilt fra dødisområdet af et dalstrøg med Susås og Lilleås kilder. Nord for Rønnede falder terrænet jævnt mod nord. Ved Dalby løber to bække sammen og danner Tryggevælde Å.

Annonce

Faxe Kommune (Kommunefakta)
39639621.jpg25901485.601.png
Areal (km2)405
Indbyggertal:
198535.450
201735.916
Byer over 1000 indb. (2017)
Haslev11.748
Faxe4017
Faxe Ladeplads2867
Rønnede2456
Dalby2084
Karise2214
Kommuner før reformen:
Haslev Kommune
Fakse Kommune
Rønnede Kommune
Kommunens hjemmeside

Kommunen er rig på især løvskov, der er fordelt på mange skovpartier, som tilhører dels godserne, dels de gamle landsbyer. Det frugtbare agerland præges af store gårde samt godserne Lystrup, Jomfruens Egede og Turebyholm, mens landbebyggelsen omkring Dalby og syd for Rønnede overvejende udgøres af småbrug.

I den vestlige del af kommunen er der flere øst-vest-gående morænerygge med frugtbar jord. Her ligger de oprindelige landsbyer Skuderløse, Teestrup, Terslev og Førslev. Mellem dem ligger udflyttede gårde og anden form for spredt bebyggelse. Lavningerne mellem de flade rygge rummer issøaflejringer, og området afvandes til Suså. Med undtagelse af den træbevoksede mose Gammellung er de tidligere enge og moser langs vandløbene næsten helt opdyrket.

Nord for Haslev findes et sandet morænelandskab, der afgrænses af et strøg af randmorænebakker. Her findes småskove og storgården Sofiedal. Centralt i kommunen ligger et stærkt kuperet dødislandskab med mange søer, hvoraf de største, Sø Torup Sø og Ulse Sø, er dannet efter smeltning af dødis. Terrænet hæver sig 75-100 m.o.h. og afgrænses mod vest af tydelige skråninger. Jordbunden er meget afvekslende. Bebyggelsen er spredt, og det naturskønne landskab er domineret af store markfelter og skovpartier omkring herregårdene Gisselfeld og Bregentved foruden af Hesede Skov.

Fakse Kalkbrud. Foto fra 2004.

Fakse Kalkbrud. Foto fra 2004.

Mod sydøst præges terrænet af Faxe Banke, 70 m.o.h., et højtliggende kridtparti, som hæver sig over det omgivende landskab, hvor naturlandskabet er domineret af Fakse Kalkbruds 100 ha store udgravning. Mod øst og nord ligger svagt bølgede moræneflader med højder på omkring 20 m.o.h. Jordbunden er her leret, og enkelte steder findes stiv lerjord, fx i skovene omkring Vemmetofte Kloster. Syd for Fakse Banke er terrænet mere kuperet. Her ligger landsbyer som Orup, Roholte og Vindbyholt på god morænejord samt flere storgårde.

Kysten ud mod Faxe Bugt er gennemgående lav; kun i Strandegård Dyrehave findes en tydelig, 10-12 m høj kystskrænt. Længst mod syd er kysten delvis beskyttet af diger. Materiale nordfra har her opbygget et stort kompleks af strandvolde, Feddet, der afgrænser Præstø Fjord mod øst. Syd for Faxe Ladeplads og i Strandhuse ved Præstø Fjord findes større sommerhuskolonier.

Kulturlandskab

Der er mange tegn på, at specielt den nordlige del af kommunen oplevede en bebyggelsesmæssig og økonomisk ekspansion i senmiddelalderen med rydning af skov og ny opdyrkning.

Kongsted Kirke.

Kongsted Kirke.

De fleste af kommunens kirker stammer oprindelig fra den romanske periode og er opført af faksekalk og kridtsten, men alle ombygget og stærkt udvidet i sengotisk tid. Der er kalkmalerier fra ca. 1440 i Kongsted Kirke udført af Kongstedværkstedet, der også kendes fra andre sjællandske kirker. Billederne giver et realistisk indtryk af 1400-t.s mennesker. Kirken tilhørte herregården Lystrup, og mange af ejerne og deres familier er begravet her. Øst for Lystrup findes et ca. 25 m langt voldsted med omgivende grav. Anlægget kan være middelalderligt.

I senmiddelalderen opstod tre store hovedgårde. Lystrup, der i begyndelsen af 1400-t. tilhørte slægten Godov, Jomfruens Egede, som er nævnt 1354, og Turebyholm fra 1300-t. Alle tre opstod som store gårde i en landsby, men endte med at opsluge alle de andre gårde i landsbyen med undtagelse af kirken og præstegården. Turebyholm tilhørte i 1300-t. Roskildebispen og kom efter Reformationen til kronen. 1604 blev gården erhvervet af Henrik Gøye ved et stort mageskifte med kronen mod Skørringe på Falster. Den forblev i slægten Gøyes eje indtil 1667. 1747-1922 var Turebyholm en del af grevskabet Bregentved.

Faxe Kommune. Hovedbygningen med porttårnet og broen over voldgraven ses her fra nordvest.

Faxe Kommune. Hovedbygningen med porttårnet og broen over voldgraven ses her fra nordvest.

I kommunen ligger endvidere to meget store hovedgårde af middelalderlig oprindelse. Bregentved kendes fra første halvdel af 1300-t. og havde haft mange ejere, indtil Frederik 4. i 1718 måtte overtage den som ryttergods. Inden da havde Karen Hansdatter Arenfeldt (d. 1673) 1665-68 oprettet hovedgården Arenfeldtsborg af to landsbyers jorder (Pederstrup og Holte), og 1716 havde Christian Carl Gabel lagt landsbyerne Stenkelstrup og Øed øde og henlagt jorden under godset. Her indrettede kongen rytterkobler, og i 1760'erne oprettede grev A.G. Moltke forpagtergården Sofiedal som en hovedgård under Bregentved på grundlag af jorden fra fire nedlagte landsbyer, Stenkelstrup, Øed, Hesselbjerg og Hadstrup. Grevskabet Bregentved overgik i 1922 til fri ejendom mod at afgive jord fra Sofiedal; godset er stadigvæk i slægten Moltkes eje. Den nuværende hovedbygning blev opført i nyrokokostil ca. 1890. Der er adgang til den franskinspirerede park. Gisselfeld kendes fra 1370 og var bl.a. ejet af familierne Falk, Gøye og Oxe; hovedgården blev i 1754 indrettet til et adeligt jomfrukloster. Hovedbygningen i røde munkesten er opført af Peder Oxe i midten af 1500-t. Der er adgang til parken anlagt i engelsk stil ca. 1890.

Før udskiftningen havde landsbyerne i området alle trevangsbrug, og den dominerende landgilde var byg; dog blev der i det gamle skovområde mod nordøst svaret smør og kreaturer i afgift. Landboreformerne kom ret sent til området, og først 1791-1803 blev landsbyerne udskiftet.

I den østlige del af kommunen kan man udpege tre forskellige kulturgeografiske regioner; dels det centrale område fra Jyderup i sydvest over Faxe og Alslev til Karise i nordøst er præget af store, gamle landsbyer med en indbyrdes afstand på 2-3 km, der før udskiftningen havde trevangsbrug. I området ligger ved Stevns Å voldstedet af Tryggevælde Gods, der kendes som krongods fra 1300-t., og som fra 1572 blev det administrative centrum for Østsjælland. I 1718 blev krongodset under Tryggevælde indrettet til rytterdistrikt. I 1751 blev Tryggevælde købt af grev A.G. Moltke, der lagde godset under Bregentved, hvor det var indtil 1937. I 1922 blev der fra hovedgårdsmarken udstykket 16 husmandsbrug; dels vest for Karise, hvor der før udskiftningen var et stort overdrevsområde, der var fælles for de omkringliggende landsbyer. Det fremtræder nu som en blanding af mindre skovpartier og dyrkede arealer med mange små landbrug. Kystzonen ud mod Faxe Bugt blev først opdyrket og bebygget i senmiddelalderen med små landsbyer og enkeltgårde, hvoraf flere senere udviklede sig til hovedgårde. Det er karakteristisk, at mens bønderne i de centrale landsbyer svarede deres landgilde i form af byg, så betalte man i kystzonen i form af smør eller animalske produkter. Roholte Sogn blev udskilt fra Kongsted Sogn i 1441, da Roholte Kirke blev opført.

Vemmetofte hovedbygning

Vemmetofte hovedbygning

Vemmetofte Hovedgård kendes fra midten af 1300-t. I 1696 blev landsbyen Vemmetofte med 11 gårde og Snekkelstrup med 8 gårde lagt ind under godset. Den blev i 1735 omdannet til et adeligt jomfrukloster, og samtidig blev der indrettet en kirke på gården, hvorfor området som et selvstændigt sogn blev udskilt fra Spjellerup. På tilsvarende måde blev Hylleholt Sogn udskilt fra Fakse Sogn i 1878, da der blev bygget en kirke i Faxe Ladeplads.

Hovedgården Rosendal hed indtil 1789 Totterupholm, da den omkring 1560 var oprettet af landsbyen Totterup. Hovedgården Strandegård blev i 1662 oprettet af købmand Hans Pedersen Klein (d. 1667) af landsbyen Fiskerhoved; i 1794 indgik gården som forpagtergård i stamhuset Gavnø.

Hovedgården Lindersvold blev oprettet af landsbyerne Akselshoved og Hyllingeskov af Christoffer Lindenov (d. 1593). Den kom sammen med Rosendal under Gavnø i 1794. I 1921 blev jorden fra Lindersvold udstykket til husmandsbrug, og 1928 blev der i bygningerne indrettet et julemærkehjem.

I dalen ved Faxe Å ligger Blåbæk Vandmølle opført i bindingsværk i begyndelsen af 1800-t. Ved siden af ligger Blåbæk Vindmølle, der er af hollandsk type med jordomgang og bygget i 1828. Begge møller er intakte og maler lejlighedsvis.

Industri og service

Den gamle landevej fra Køge til Vordingborg snoede sig over Tryggevælde-Karise og Vindbyholt, hvor der lå en privilegeret kro; ved anlæggelsen i 1824 af den nye landevej blev der ved et vejkryds opført en ny privilegeret kro ved Rønnede. Her udviklede der sig en bebyggelse, som i dag er forbundet med parcelhuskvarterer ved kirkelandsbyen Kongsted 2 km mod sydøst. I den nordlige del ligger et erhvervsområde med det tidligere rådhus og en del mindre industri- og handelsvirksomheder.

Faxe Ladeplads Station.

Faxe Ladeplads Station.

Faxe Ladeplads blev anlagt 1862-64 af Vemmetofte Kloster og af grev A.W. Moltke på Bregentved for ved en jernbane fra Faxe at lette eksporten af kalk og landbrugsvarer. I 1879 blev denne jernbane sat i forbindelse med den østsjællandske jernbane til Køge.

Landsbyen Haslev fik jernbanestation i 1870, da jernbanen Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund åbnede. Fra ca. 1880 voksede en stationsby op omkring en ny vej mellem landsbyen og stationen, og allerede omkring 1900 omtales Haslev som en købstadslignende by; den opnåede dog aldrig købstadsstatus. Byens udvikling blev endvidere styrket gennem Indre Missions omfattende skolevirksomhed. Den oprindelige højskole fra 1891 blev frem til 1922 fulgt af yderligere fem indremissionske skoler. Efter Sydmotorvejens åbning i 1970 skete der en ny, kraftig befolkningstilvækst, navnlig af tilflyttere fra Hovedstadsområdet.

I Faxe by er den dominerende virksomhed Fakse Kalkbrud, men også Faxe Bryggeri A/S (fusioneret med Royal Unibrew) og lakridsfabrikken Haribo er store arbejdspladser.

Der er stor udpendling; ca. 30% af alle erhvervsaktive pendler dagligt især til København ad Sydmotorvejen. Mange gør brug af regionaltog fra Haslev eller lokaltog fra Faxe til Køge og herfra S-tog til København.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Faxe Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74780