Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fanø Kommune

Oprindelig forfatter Mees Seneste forfatter Redaktionen

Fanø. Foto fra Fanø Internationale Dragefestival, ca. 2002.

Fanø. Foto fra Fanø Internationale Dragefestival, ca. 2002.

Fanø Kommune, kommune, der udgøres af øen Fanø, som ligger mellem Vesterhavet og Vadehavet sydvest for Esbjerg; kommunen indgår i Region Syddanmark.

Byrådet i Fanø Kommune består af 11 medlemmer (2017). Erik Nørreby (f. 19.4.1961) fra partiet Venstre er borgmester siden 2006.

Bebyggelsen består af to gamle skipperbyer, Sønderho og Nordby, to nye feriebyer, Fanø Vesterhavsbad og Rindby Strand, samt spredtliggende gårde på sletten nær Rindby. Sønderho ligger ved tidevandsløbet Galgedyb på den sydligste del af øen, og Nordby (også kaldet Odden) ligger på øens nordøstlige del ved tidevandsløbet Fanø Lo. Her bor hovedparten af Fanøs befolkning, og her findes bl.a. alle offentlige institutioner.

Annonce

Fanø Kommune (Kommunefakta)
279870.801.png25901473.601.png
Areal (km2)56
Indbyggertal
19853161
20173345
Byer over 1000 indb. (2017)
Nordby2707
Kommuner før Strukturreformen:
Ingen ændring
Kommunens hjemmeside
Navnet Fanø kendes fra 1200-t. Fanø 'den sumpede, dyndede ø', jf. Fanefjord)

Turisme bidrager med over halvdelen af kommunens økonomi. Knap 1 mio. mennesker overnatter hvert år på øen, og mens Fanø Vesterhavsbad er centret for hotelturisme, findes hovedparten af campingpladserne længere mod syd ved Rindby. Her ligger også flertallet af Fanøs ca. 2500 sommerhuse.

Talrige selvstændige håndværkere, forretningsdrivende samt ansatte inden for hotel- og transportområdet har tilknytning til øens turisme. Det første turistmæssige opsving skete omkring 1900 med bygning af hoteller, pensionater og sommerboliger ved Fanø Vesterhavsbad. I mellemkrigstiden stagnerede turismen, men tog for alvor fart efter 1960 først med etablering af sommerhuse og efter 1975 med renovering og udbygning af de gamle hoteller.

Kommunalmyndigheden beskæftiger omkring 300 mennesker, flertallet inden for ældreforsorg og uddannelsesområdet, og er dermed øens største arbejdsgiver. Søfart er et vigtigt erhverv, og øens navigationsskole og søfartsskole, begge i Nordby, holder de gamle skippertraditioner i hævd. Industri findes ikke på øen, og hovedparten af de beskæftigede pendler til Esbjerg fra Nordby.

Fanø leder sit spildevand til rensning nær Esbjerg og modtager fjernvarme, der er ført i rør under Vadehavet, fra kraftværket Vestkraft.

Naturgeografi

Fanø. Øens sydspids, kaldet Hønen, med skipper- og fiskerbyen Sønderho.

Fanø. Øens sydspids, kaldet Hønen, med skipper- og fiskerbyen Sønderho.

Fanø ligger nordligst i en ørække langs Sønderjyllands og Slesvigs vestkyst. Øen indgår sammen med Skallingen, Mandø og Rømø i den bueform, der strækker sig mellem Horns Rev og gestkernen på Sild.

Fanø er dannet som en barriereø og siden konsolideret ved dannelse af klitter. Øen er under stadig forandring, idet kystparallelle strømme flytter materiale. Dette aflejres især på øens nordvestlige del som højsandetSøren Jessens Sand. Det tilførte sediment bevirker også, at bredden af stranden mod vest forøges, og at der dannes nye havklitter. Sydspidsen af Fanø har derimod efter en periode i begyndelsen af 1900-t. med tilvækst af klitter og marsk oplevet en omfattende nedbrydning. Siden 1960'erne og især i forbindelse med stormfloderne i 1976, 1981 og 1990 har forandringerne været store.

Fanøs nordlige del domineres af fire parallelle klitrækker, der tilsammen har form som en vifte og bøjer mod øst langs Grådyb. Bag klitterne ved Rindby ligger en bred sandslette, som mod øst grænser op til marskenge. Disse går over i Sandflod Hedes skovdækkede vandreklitter. Syd for Pælebjerg, øens højeste punkt, ligger den høje, langstrakte og vindbrudte klitrække Havside Bjerge, der danner øens 5 km lange "rygrad". Vest herfor findes et kaos af mindre klitrygge, Skifterne, der er adskilt af sumpe og søer. Hele den sydøstlige del af øen nord for Sønderho er en afblæsningsflade med flere parabelklitter. Længst mod øst ligger et smalt marskområde med øens fire fuglekøjer. Den 111/2 km2 store Fanø Klitplantage er plantet efter 1892. Plantagerne og naturarealerne mellem Rindby og Sønderho blev fredet i 1964 og 1985.

Fanø Kommune. På den brede sandstrand lå i begyndelsen af 1900-t. flere hoteller. Man kunne leje badevogne, der blev kørt ud i vandet, så man lettere kunne tage en dukkert uden først at skulle vade gennem sandet og dernæst et langt stykke med lavt vand. Indgangen til vognene vendte mod havsiden for at skærme mod nysgerrige blikke. Den eneste eksisterende badevogn findes på Esbjerg Museum.

Fanø Kommune. På den brede sandstrand lå i begyndelsen af 1900-t. flere hoteller. Man kunne leje badevogne, der blev kørt ud i vandet, så man lettere kunne tage en dukkert uden først at skulle vade gennem sandet og dernæst et langt stykke med lavt vand. Indgangen til vognene vendte mod havsiden for at skærme mod nysgerrige blikke. Den eneste eksisterende badevogn findes på Esbjerg Museum.

Forhistorie

På Fanø er der ikke konstateret sikre spor af oldtidsbebyggelse. Læs mere om Fanøs forhistorie.

Historie

Fanø Kommune blev oprettet i 1970 ved sammenlægning af sognekommunerne Nordby og Sønderho. Læs mere om Fanø kommunes historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Horst Meesenburg: Fanø Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74343