• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Faaborg-Midtfyn Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Faaborg-Midtfyn Kommune. Korinth landbrugsskole.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Korinth landbrugsskole.

Faaborg-Midtfyn Kommune, fra 1.1.2007 kommune på Midt- og Sydfyn i Region Syddanmark. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Aarslev. Kommunens område svarer stort set til den gamle retskreds Sallinge Herred og har sit forvaltningscentrum i Faaborg. Til kommunen hører øerne Lyø, Avernakø, Bjørnø og Store Svelmø mod syd og Illum og Vigø mod vest.

Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 25 medlemmer (2014). Christian Thygesen (f. 30.4.1968) fra partiet Venstre er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Kommunen er arealmæssigt Fyns største og strækker sig fra Odenses sydlige forstæder til øerne i Lillebælt; landskabsforhold er meget varierende, præget af isens aktiviteter i den sidste del af istiden. Gennem hele den sydlige del af kommunen strækker sig med afbrydelser en lang række markante bakker, der indtil 1500-t. var dækket af skov.

Annonce

Faaborg-Midtfyn Kommune (Kommunefakta)
39672811.jpg 25901467.601.png
Areal (km2) 637
Indbyggertal:
1985 50.928
2017 51.376
Byer over 1000 indb. (2017)
Faaborg 7097
Ringe 5851
Årslev 3823
Nørre Lyndelse 1964
Ryslinge 1782
Kværndrup 1735
Nørre Broby 1471
Gislev 1284
Vejle 1068
Korinth 1039
Brobyværk 1064
Kommuner før reformen:
Broby Kommune
Faaborg Kommune
Ringe Kommune
Ryslinge Kommune
Årslev Kommune
Kommunens hjemmeside
Navnet Faaborg kendes fra 1229 som Foburgh, af gammeldansk fo 'ræv' og -borg.

Østligst, 3 km nord for Faaborg, ligger Svanninge Bakker, hvis højeste punkt er Lerbjerg (126 m). Det er uregelmæssige randmorænebakker, der samtidig bærer præg af dødisdannelser. Arreskov Sø, Nørresø og Brændegård Sø nord for bakkerne blev dannet af isen, der skubbede materialet op i randmorænerne. Søerne er rige fuglelokaliteter; Brændegård Sø er en af Nordeuropas største skarvkolonier. Arreskov Sø og dens omgivelser er fredet.

Bakkerne skiftede udseende, da man ca. 1900 plantede de tidligere lyngklædte bakker til med nåletræer; nu er den centrale del af bakkerne fredet og underkastet naturpleje for at undgå tilgroning. Nord-vest for Faaborg er De Fynske Alper (med bl.a Dronningeudsigten på Trebjerg) et endnu mere markant landskabselement bestående af en serie parallelle randmoræner, der blev presset op af isen fra nordøst. De fortsætter længere mod vest i den lidt lavere Synebjergbue. Bakkerne er delvis skovklædte og er præget af små landsbyer og enkeltgårde, hvoraf nogle voksede til at blive hovedgårde. Den nordlige del af kommunen omkring Ringe og Aarslev er et svagt bakket moræneland, der skråner mod vest. Under isen blev dannet de store åse Sallinge Ås, Herringe Ås, Vantinge Ås og Aarslev Ås, der alle løber i retningen nordøst-sydvest svarende til isens bevægelsesretning. Deres aflejringer af grus har været så intensivt udnyttet, at de mange steder er helt gravet væk.

Det sydlige kystområde med halvøen Horne Land og øerne er lave moræneflader udglattet af isen. Nær herregården Nakkebølle ligger en inddæmning, der blev etableret 1866-70. De beskyttede kyster mod Faaborg Fjord og Helnæs Bugt samt øernes nordvendte kyster er lave og har laguner og aktive strandvoldsdannelser. Klinter findes især på øernes og Horne Lands sydkyster. Faaborg Fjord er den vestlige udløber af Det Fynske Øhav, og det 5-10 m dybe farvand har et smalt, dybt løb til Lillebælt. Bøjden, vestligst på Horne Land, har færgeforbindelse til Fynshav på Als. Bøjden Nor, syd for færgehavnen, er fredet; det er en vigtig yngleplads for mange fuglearter og overvintringsplads for ænder fra Norden og Rusland. Centralt på halvøen ligger byen Horne med Fyns eneste rundkirke.

Kulturlandskab

I hele kommunens område, især i sølandskabet og på Horne Land, findes et stort antal dysser og jættestuer samt høje og løsfund fra stenalderen. På Lyø er der bevaret 5 dyssekamre. I Kværndrup mod nord i kommunen fandt man i 1998 tre grubehuse fra ældre romersk jernalder med guld- og sølvsmedeværksteder. Egnen omkring Ringe synes at have været særlig tæt beboet i den ældre del af jernalderen. Der er således gjort flere store guldfund fra 300-500 e.Kr., hvoraf det største er Brangstrup skattefund med hele 80 genstande.

Det historiske kulturlandskab i kommunen kan deles i tre områder. Det nordlige sletteområde omkring Aarslev, Ringe og Ryslinge var præget af mellemstore landsbyer, alle med trevangsbrug før udskiftningen og et mindre antal herregårde. Bakkelandet var stort set skovdækket med senmiddelalderlige rydninger til enkeltgårde og små landsbyer, hvorimod kystzonen havde nogle af landets største landsbyer Åstrup og Horne (60 gårde i 1688). Øerne var i middelalderen skovbevoksede og rige på vildt; af samme grund var de ejet af kronen til langt op i 1600-t.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvedholm.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvedholm.

Cisterciensermunke anlagde ca. 1150 klostret Insula Dei, "Guds Ø", på halvøen Rantzausholm i Nørresø; det blev 100 år senere flyttet til den nuværende placering og kaldt Holme Kloster. Ved Reformationen blev klostret nedlagt og omdannet til en adelig hovedgård, der fra 1568 blev kaldt Rantzausholm og 1672 omdannet til baroniet Brahetrolleborg, hvis ejere fra slægten Reventlow siden har sat deres meget tydelige præg på kulturlandskabet. Især under Johan Ludvig Reventlow i 1770'erne blev landboreformerne forbilledligt gennemført på godset med udskiftning af landsbyerne og udflytning af gårdene samt afløsning af hoveriet. Mange af de nye bebyggelser fik eksotiske navne som Korinth, Plovheld og Nøjsomglæde, hvilket for en del skyldes forfatteren Jens Baggesen, der var en hyppig gæst på herregården.

Ved Arreskov Sø anlagde kongen i den tidlige middelalder hovedgården Arreskov, der blev flyttet mindst to gange og 1558-80 opført på den nuværende plads. I nærheden ligger den fredede Arreskov Vandmølle fra 1750. I landsbyen Sønder Broby voksede en af gårdene i senmiddelalderen til en lille hovedgård kaldet Gammelbogård, som senere fik navnet Brobygård. Rigsmarsk Anders Bille skabte sig i 1645 et større fynsk godsområde bestående af hovedgårdene Brobygård, Damsbo og Løgismose. Midt i Sønder Broby ud til Odense Å anlagde han en våbenfabrik, der med åens vand som energikilde skulle gøre Danmark uafhængig af import af håndvåben. Der blev i tilknytning til fabrikken bygget boliger til arbejderne langs vestsiden af åen, og hele komplekset blev kaldt Broby Værk. Efter en vis succes i fabrikationen blev det hele ødelagt af svenskerne i 1658, men der bevaredes alligevel en industriel tradition i området knyttet til den store stråtækte kornmølle øst for åen, der endnu eksisterer.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Stensgård.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Stensgård.

I årene efter 1630 samlede adelsmanden Jørgen Brahe, også kaldt "den lille konge på Fyn", sig et storgods på det sydlige Fyn centreret om Hvedholm på Horneland. Dette var krongods i den tidlige middelalder; sandsynligvis har kongemagten bygget Horne Kirke som forsvarsanlæg, der sammen med en borg i Dyreborg skulle forsvare indsejlingen til Faaborg. I 1798 dannedes grevskabet Brahesminde af godserne Hvedholm, Østrupgård, Stensgård og Damsbo med 404 fæstegårde og –huse. Ved lensafløsningen i 1928 blev Østrupgård udparcelleret i 24 statshusmandsbrug.

Stensgård vest for Svanninge skabte den dygtige landmand Hendrik greve Bille-Brahe-Selby ca. 1900 en af Danmarks største kvægbesætninger med 300 malkekøer og 120 ungkreaturer samt en produktion på 200 fedesvin om året.

Også i den nordlige del af kommunen omkring Ringe var der i middelalderen store skovområder, hvor en lang række hovedgårde udvikledes i 1500-t. Det gælder de relativt små godser Tøjstrup, Rynkebygård, Nordskov, Lammehave, Boltinggård og Krumstrup, samt de særligt store Fjellebro og Egeskov. Den sidstnævnte voksede på bekostning af landsbyen af samme navn, hvoraf nu kun gadekæret er tilbage. Egeskov var 1811-1925 et stamhus, der foruden Egeskov bestod af Skjoldemose, Løjtved og Flintholm. I 1906 blev ydermere tilkøbt nabogodset Fjellebro. Egeskov er en af Danmarks største avlsgårde. Den er desuden en af landets største turistattraktioner med over 200.000 besøgende årligt på grund af en række varierende aktiviteter og tilbud. Hovedbygningen blev opført i 1554 og er en af Nordeuropas bedst bevarede vandborge.

Industri og service

Faaborg-Midtfyn Kommune. Kai Nielsens bronzeskulptur  Ymerbrønden på torvet i Faaborg. Den er udført 1912-13 og fortæller skabelsesberetningen i nordisk mytologi om urjætten Ymer, der drikker mælk fra koen Audhumblas yver.

Faaborg-Midtfyn Kommune. Kai Nielsens bronzeskulptur Ymerbrønden på torvet i Faaborg. Den er udført 1912-13 og fortæller skabelsesberetningen i nordisk mytologi om urjætten Ymer, der drikker mælk fra koen Audhumblas yver.

Der udgik tidligere hele tre jernbanelinjer fra Faaborg. Ældst var forbindelsen til Nyborg over Ringe, etableret 1882 og nedlagt 1962, derefter fulgte linjen til Odense over Nr. Broby (1906) og senest til Svendborg (1916), begge lukket 1954. Kværndrup udvikledes fra 1876 som en stationsby på banen fra Odense til Svendborg, åbnet samme år. Denne bane gav anledning til stærk byvækst i Aarslev og i Ringe, hvor udviklingen blev forstærket efter forbindelsen til Svendborg.

Den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune er præget af nærheden til Odense. Der findes omkring Aarslev mange håndværks- og industrivirksomheder herunder metalindustri i Ferritslev og Hudevad. Aarslev er i praksis en forstad til Odense med en betydelig vækst i nyanlagte parcelhuskvarterer. Også Faaborg by har nogen industri med særlig vægt på levnedsmiddelindustrien, men ellers lever mange af kommunens indbyggere stadigvæk af landbrug, frugtavl og gartneri. Der er stor pendling til Odense. Turismen og oplevelsesindustrien er i betydelig vækst, især i den sydlige del af kommunen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Faaborg-Midtfyn Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81497