• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Esbjerg Kommune

Oprindelige forfattere K-EF og NGB Seneste forfatter Redaktionen

Esbjerg Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Sydvestjylland, hvoraf størstedelen bor i Esbjerg by. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner i Ribe Amt: Esbjerg, Ribe og Bramming samt Grimstrup Sogn i den tidligere Helle Kommune, der efter en folkeafstemning valgte tilknytning til Esbjerg Kommune (mens resten af kommunen indgår i Varde Kommune). Den nye Esbjerg Kommune, der hører til Region Syddanmark, er derved Danmarks femtestørste kommune. Til kommunen hører også øen Mandø i Vadehavet.

Byrådet i Esbjerg Kommune består af 31 medlemmer (2014). Johnny Søtrup (f. 21.7.1949) fra partiet Venstre er borgmester siden 2007.

Esbjerg Kommune (Kommunefakta)
39153056.jpg25901461.601.png
Areal (km2)598
Indbyggertal
1985111.217
2017115.905
Byer over 1000 indb. (2017)
Esbjerg72.261
Ribe8251
Bramming7118
Tjæreborg2711
Gørding1771
Tarp1749
Egebæk1180
Gredstedbro1102
Guldager1022
Andrup1238
Kommuner før reformen:
Bramming Kommune
Esbjerg Kommune
Ribe Kommune
Kommunens hjemmeside
Ordet Esbjerg kendes fra 1502 som Eysbergh, 1. led måske af Æsi 'den svulmende', gammelt navn på farvandet mellem Esbjerg og Fanø, 2. led -bjerg.

Naturforhold

Den nordlige del af kommunen ligger på den sandede Esbjerg Bakkeø, der mod vest er begrænset af klinter. Langstrakte morænebakker 10-30 m.o.h. er adskilt af flade smeltevandsdale. Kysten er sikret fra Esbjerg mod Hjerting, men længere mod nordvest til Varde Ås munding er kysten under stadig nedbrydning. Hvor de store Varde Å og Sneum Å løber ud i Vadehavet, er højvande og stormfloder trængt op til 10 km ind i ådalene og har aflejret marskklæg. Engene ved Sneum Å, Sneummarsken, blev inddiget i 1928; Varde Ådal er derimod ubeskyttet og oversvømmes ved stormfloder. Længere mod syd har havet præget arealudnyttelse og bebyggelse; det ensartede landskab domineres af de lavtliggende og udjævnede overflader af Holsted Bakkeø, og kun længst mod øst når terrænet over 30 m.o.h.

Grimstrup krat, der ligger ca. 15 km øst for Esbjerg, var indtil ca. 1900 et af landets største egekrat, der blev brugt af bønderne i landsbyerne Rovst og Grimstrup, som hver havde en lang og smal parcel. Efter 1900 blev skoven ikke længere brugt til græsning, så her findes stadigvæk uspolerede egekrat og særprægede egebevoksninger.

Annonce

I den tidligere Ribe Kommune, der udgør kommunens sydligste del, er området ud mod Vadehavet domineret af store, lavtliggende marskområder, der overlejrer hedesletter. Dette marsklandskab beskyttes af to havdiger på i alt 20 km. Ribediget fra 1925 ligger nord for Vester Vedsted, mens Rejsbydiget fra 1924 ligger syd herfor. Længere inde i landet strækker hedesletterne sig omkring de store åer Ribe Å og Kongeåen. Længst mod syd hæver Toftlund Bakkeø sig ca. 50 m.o.h. mod det fredede Fårmandsbjerg på 59 m som det højeste punkt. Det er toppen af en gravhøj fra bronzealderen. Herfra strækker en lang, markant skrænt sig næsten 10 km mod nordvest. I området er der mange gamle hulveje.

Ribe Å, der her løber gennem Ribe.

Ribe Å, der her løber gennem Ribe.

Ved Ribe Ås og Kongeåens udmunding i Vadehavet er der bygget sluser igennem digerne.

Kulturlandskab

Bortset fra marskaflejringerne er jordbunden i kommunen de fleste steder næringsfattig og præget af flyvesand og mindre indlandsklitter. Store hede- og mosestrækninger blev opdyrket i midten af 1800-t.; de største plantager blev anlagt omkring år 1900. Befolkningen har siden oldtiden udnyttet de frugtbare enge langs kysten, i de store ådale især til opdræt af kvæg. Bebyggelsen var præget af store landsbyer ved ådalene og ud mod marsken og af mindre byer i de indre og mere sandede områder, der indtil slutningen af 1800-t. var dækket af hede. Endnu i middelalderen var der en del skov langs med kysten. Mange bebyggelser har form af lange rækker af gårde og huse på grænsen mellem marsk og bakkeø eller langs med ådalene.

Kombinationen af agerbrug på bakkeøerne, kvægavl i marsken og fiskeri i havet har altid gjort Esbjerg Kommune til et attraktivt sted at bo, så kommunens område er rigt på oldtidsminder. I Sædding blev der i 1970'erne udgravet en vikingetidslandsby med gårde, anlagt omkring en åben plads. Fra Gammelby i Esbjergs udkant kendes en anden, delvis udgravet vikingebebyggelse med både lang- og grubehuse. I tilknytning hertil lå en gravplads med bl.a. en båd- og en kammergrav.

Alle de gamle sognekirker i kommunen stammer fra den romanske periode og er opført af granitkvadre og de fleste også med brug af tufsten fra Rhinegnene.

Bramming Hovedgård.

Bramming Hovedgård.

Marsken og de frodige enge i ådalene gjorde tidligt området til et center for produktion af stude, der blev opdrættet hos bønderne og opfedet gennem en vinter i staldene på hovedgårdene Endrupholm, Bramming og Kærgård, hvorefter de blev opkøbt og eksporteret af købmænd fra Ribe. Hovedgårdene blev formodentlig oprettet med særlig henblik på studeopstaldning. Græsningsområderne var også meget vigtige som opfedningssted for stude, der efter at være blevet opdrættet over hele Jylland blev eksporteret af købmænd fra Ribe fra kysten ved Hviding Nakke syd for Mandø.

Dyrkningssystemerne i kommunens landsbyer var indtil udskiftningen stærkt præget af naturforholdene. I og langs med marskområderne blev jorden drevet som alsædejord. På bakkeøerne var der et regelmæssigt græsmarksbrug med en fast inddeling af agerjorden i tægter; se dyrkningssystemer.

Industri og service

Langs kysten har handel og fiskeri fundet sted siden oldtiden. Der var tidligere et betydeligt laksefiskeri i Sneum Å og sejlads op ad åen. I takt med at Varde Å sandede til, fik Hjerting en funktion som omladeplads og havde betydelig handel og fiskeri fra midten af 1500-t. I 1688 fik beboerne privilegium til at kunne handle og fiske uden om købstædernes kontrol, og i 1692 flyttedes toldstedet til Hjerting, som blev den vigtigste udskibningsplads på Vestkysten. Der var i 1700-t. en stor eksport af fisk og landbrugsprodukter, især stude, samt af sorte lerpotter til Norge, Hamburg og Holland. I 1847 oprettedes en fragtrute med dampskibe mellem Hjerting og Lowestoft i England, men manglen på gode vejforbindelser og en rigtig havn hæmmede udviklingen.

Esbjerg Kommune.  Esbjerg havn, ca. 1896.

Esbjerg Kommune. Esbjerg havn, ca. 1896.

Derfor fik det afgørende betydning for området, at det ved lov af 22.4.1868 blev bestemt, at staten skulle opføre en havn i nærheden af gården Esbjerg i Jerne Sogn. I 1873 blev den nye havn taget i brug, og jernbaneforbindelser blev i 1874 åbnet til Kolding og Varde med stationer i Tjæreborg og Guldager og samtidig blev der bygget en linje fra Bramming over Gredstedbro til Ribe og derfra videre til Tønder.

Næsten hele kommunens industri er koncentreret i Esbjerg. Mens erhvervsvirksomhederne i den nye by i de første 100 år helt overvejende var koncentreret om forarbejdning og eksport af landbrugsvarer og fisk, så betød udviklingen af de danske gas- og oliefelter i Nordsøen fra 1970'erne en kraftig omlægning og udvikling af hele kommunens erhvervsliv. Samtidig med, at den beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning af offshore-virksomheden i Nordsøen tiltog, aftog til betydningen af konsumfiskeriet. Anlæggelsen af motorvejen fra Esbjerg til Kolding, der blev åbnet i 1997, betød en væsentlig styrkelse af kommunens erhvervsliv. Ligeledes er der kommet gang i udviklingen af det store industriområde Ribe Nord, lige som byens historiske attraktioner og omegnens spændende natur tiltrækker mange turister.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen, Nils G. Bartholdy: Esbjerg Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72144