Faktaboks

Areal
18,3 km²
Højeste punkt
24,5 m.o.h.
Kystlinje
18 km
Region
Hovedstaden
Stift
København
Provsti
Amagerland
Antal sogne
2
Befolkningsudvikling
3.836 personer (1950), 12.779 personer (1980), 14.272 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
780 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,2 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
345.714 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

dragoer.dk

Kort over Dragør Kommune.

.

Dragør Kommunes logo.

.
Dragørs gamle bykerne set fra Dragør Fort sydøst for byen en septemberdag i 2018.
.

Dragør Kommune ligger på den sydligste del af Amager og har 18 km kystlinje, der strækker sig fra Københavns Lufthavn i nordøst, omkring kommunens sydligste punkt, Aflandshage, og til diget omkring Kalvebod Fælled i sydvest. Landskabet er formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid, og en stor del består af hævet havbund.

Kommunen rummer store naturområder, heriblandt Kongelunden og de vidtstrakte strandenge langs sydkysten, der bl.a. fungerer som ynglested og rasteplads for et stort antal fugle. Sammen med Amager Fælled og Kalvebod Fælled indgår områderne i den ca. 3.500 ha store Naturpark Amager fra 2015.

Der er to byer i kommunen: Dragør og Søvang, mens Store Magleby, som allerede i tidlig middelalder var en stor landsby, nu næsten er sammenvokset med Dragør.

Dragør Kommune opstod i 1974 som en sammenlægning af Dragør og Store Magleby Kommuner. Det er en af landets mindste kommuner, også hvad angår indbyggertal, og den kunne kun forblive selvstændig ved Strukturreformen i 2007 ved at indgå et forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune, der løser en række af Dragørs kommunale opgaver. Befolkningen har tradition for et stærkt engagement i lokalsamfundet, hvilket afspejler sig politisk. Siden 1962 har lokallisten Tværpolitisk Forening været i kommunalbestyrelsen og i fire omgange haft borgmesterposten.

Alle oldtidens perioder er rigt repræsenteret i kommunen, bl.a. med mange fund af ældre stenalders bopladser fra Kongemose- og Ertebøllekultur, gravudstyr fra bronzealderens høje, hvoraf de fleste er sløjfet, samt bebyggelsesspor fra både jernalder og vikingetid. Ansvaret for arkæologiske undersøgelser varetages af Kroppedal Museum.

Omkring 1521 indvandrede flere hollandske familier til Amager. Christian 2. tildelte hollænderne særlige privilegier: De fik ret til at beholde deres modersmål, og deres hjemlands styreform med en schout i spidsen blev ophøjet til ret i Store Magleby. I ca. 300 år forblev Store Magleby, kaldet Hollænderbyen, en hollandsk enklave.

Dragør var et lille fiskerleje, som fra 1300- til 1500-tallet havde et sildemarked, der i to måneder i sensommeren kunne trække ca. 30.000 handlende til området. Byen voksede op omkring havnen i 1600-tallet og blev underlagt schoutstyret i Store Magleby. De karakteristiske gule byhuse, som sammen med havnen i dag er en turistattraktion, stammer fra 1700- og 1800-tallet.

Amagerbanen, der åbnede i 1907, gjorde det muligt at pendle til København fra Dragør og fremmede landliggeriet. Villabyen Søvang opstod omkring 1920 som et sommerhusområde af parceller udstykket fra Store Magleby Fælled.

Fra 1921 til 1970 blev indbyggertallet i Dragør Kommune mere end tredoblet, og da kommunen kun havde få større arbejdspladser, blev mange af de nye indbyggere pendlere, bl.a. til de nye arbejdspladser på det nordlige Amager. Tendensen er den samme i dag. I Dragør, hvor kommunen er en af de største arbejdsgivere, er der færre arbejdspladser end i nogen anden hovedstadskommune. Det lille private erhvervsliv består primært af detailhandel og caféer til lokale og turister.

Kunsthåndværk har haft stor betydning i Store Magleby og Dragør. Fra 1700-tallet supplerede sømandskonerne husholdningsbudgettet med salg af hjemmevævet lærred og ved at sy og brodere de traditionelle amagerdragter. Bønderne og deres anderledes skikke og dragter blev et trækplaster for billedkunstnere. Det gjaldt bl.a. Jens Juel, der malede motiver fra grønttorvet i København, hvor bønderne afsatte deres varer. I Dragør kom især marinemalerne, bl.a. Chr. Mølsted, hvis atelier i Dragør i dag er museum.

Den selvejende institution Museum Amager har siden 2008 drevet en række kulturhistoriske museer i Dragør Kommune, som ud over Mølsted Museum omfatter Amagermuseet, Dragør Museum og, siden 2009, Danmarks Lodsmuseum i den gamle lodsstation.

I fastelavnsdagene er bl.a. Store Magleby og Dragør centrum for en af kommunens ældste traditioner: tøndeslagning til hest. Traditionen kan spores tilbage til øens hollandske indvandrere og er i dag en populær tradition, der også trækker mange besøgende til området.

Kommunevåben

Dragørs kommunevåben.

.

Store Magleby førte siden 1648 et anker i sit segl. Store Magleby Kommune videreførte ankeret med farverne i sølv et sort anker med rød stok, hvori fem guld nagler. Ved sammenlægningen af Store Magleby og Dragør Kommuner i 1974 videreførte den nye kommune ankeret med ændrede farver.

Våbenet blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 1. juni 1999.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt et guld anker; skjoldet holdes af en bag dette stående sølv engel. Skjoldet kan også anvendes uden skjoldholder.

Natur og landskab

Heste græsser på de indhegnede græsarealer ved Kongelundsfortet i Dragør Kommunes sydvestlige hjørne. Bag græsarealerne ses de vidtstrakte strandenge og lagunesøer på Kofoeds Enge. Tilsammen dækker strandengene godt 9 % af kommunens areal og strækker sig i et bredt bælte langs næsten hele kommunens sydkyst. I horisonten anes vindmølleparken Lillgrund, som ejes af det svenske elektricitetsselskab Vattenfall AB og består af 48 vindmøller.

.

Drevet af farvestrålende drager skærer bræt efter bræt sig i høj fart gennem bølgerne ud for Sydvestpynten. Langs Sydamagers kyst nyder kitesurfing en stigende popularitet, og når vinden er god, kan man opleve den hæsblæsende kitesurfing ud for især Sydstranden i øst og Sydvestpynten i vest.

.

Dragør Kommune udgør det sydøstlige hjørne af Amager, og med såvel Amagers største skov, Kongelunden, som vidtstrakte strandengsområder langs sydkysten hører den til blandt hovedstadsområdets mere naturrige kommuner. Landskabet i øst blev skabt i slutningen af sidste istid og fremstår i dag som en jævn moræneslette omkring Store Magleby. Da isen smeltede, steg havniveauet, og de lavtliggende områder blev oversvømmet. Den stadige landhævning betød dog, at havet med tiden trak sig tilbage, og en del af den tidligere havbund blev til tørt land. I dag kantes istidslandskabet derfor af en marin flade, som ikke bare findes langs kysten, men også dækker hele den vestlige del af kommunen.

Langs sydkysten dækkes den marine flade i dag af strandenge, lavvandede lagunesøer og strandoverdrev. Disse områder er af stor betydning for fuglelivet, og på både Kofoeds Enge, Hestefælled og Aflandshage yngler en række forskellige vadefugle, ligesom et stort antal fugle benytter strandengene og kysterne som en velkommen rasteplads under trækket om foråret og efteråret. Bag strandengene i kommunens vestlige hjørne ligger Kongelunden, som blev anlagt 1818‑45 for bl.a. at forsyne Amager med brændsel og gavntræ. Selv om Kongelunden er en ret ung skov, har den et rigt dyre- og planteliv, og da havørnen ynglede for første gang på Amager i 2018, valgte den et af Kongelundens fyrretræer som redeplads.

En stor del af friluftslivet i kommunen foregår også i Kongelunden, som med sine mange vandre-, løbe-, cykel- og ridestier samt et primitivt overnatningssted tiltrækker besøgende fra hele hovedstadsområdet. Langs kysterne dyrkes der vandsport som sejlads, wind- og kitesurfing, ligesom de omfatter flere børnevenlige badestrande, der benyttes flittigt i sommerhalvåret. Omkring Dragør, Store Magleby og Søvang findes desuden flere motionsstier, heriblandt Rundturruten, som med udgangspunkt i Dragør løber langs kysten til Søvang og herfra tilbage gennem den sydøstlige del af kommunen.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Dragør Kommune.

.

Tidslinje over oldtiden i Dragør Kommune.

.

I Dragør Kommune er der fundet spor efter bopladser fra ældre stenalder samt huse og offergaver fra yngre stenalder. Herudover er der bevaret en enkelt høj fra bronzealderen, og der er fundet gravudstyr i to sløjfede gravhøje. Sydøst for Store Magleby er der lokaliseret bebyggelsesspor fra jernalderen, og endelig har arkæologiske undersøgelser ved Godthåb klarlagt, at en vikingetidsbebyggelse på dette sted har sine rødder i den sene jernalders bebyggelse.

Ved midten af 1300-tallet opstod en sæsonbestemt fisker- og markedsplads ved Dragørs kyst, hvor hanseatiske købmænd købte nedsaltede høstsild. Markedet fik med tiden en mere permanent karakter og udviklede sig til fiskerlejet Dragør. Omkring 1521 kom hollandske familier til Amager; de første bosatte sig i »Hollænderbyen«, dvs. Store Magleby, hvor de overtog gårdene. De opnåede desuden en række privilegier. Efter hollændernes ankomst blev landbruget i høj grad omlagt til det såkaldte amagerbrug, som bestod af kvæg- og markdrift kombineret med avl af grovere grøntsager.

I 1600-tallet var kommuneområdet præget af epidemier, svenskekrigene og pest. Under det sidste pestangreb i Danmark i 1711 omkom en tredjedel af områdets beboere. Først fra omkring 1720 kom der atter vækst, og Dragør voksede i løbet af 1700-tallet; i 1758 nævnes 293 huse. I første halvdel af 1800-tallet var Dragør en af landets vigtigste søfartsbyer. Store Magleby havde i 1682 100 gårde, hvilket gjorde den til landets største landsby. Den blev blokudskiftet 1808‑09.

Industrien kom til Dragør fra anden halvdel af 1800-tallet, og mod århundredets slutning sygnede skibsfarten hen. I 1907 åbnede Amagerbanen, og det blev dermed muligt at arbejde i København og bo i Dragør. Dragør blev også en populær ferieby for københavnerne. Som et led i Københavns Søbefæstning blev Dragør Fort og Kongelund Batteri (senere Kongelundsfortet) anlagt i begyndelsen af 1900-tallet.

Dyrkningen af grøntsager forsvandt næsten helt, da Københavns Lufthavn efterhånden opslugte dyrkningsarealet, og både Dragør og Store Magleby blev i løbet af 1900-tallet i stigende grad pendlerbyer og udbygget med især villakvarterer.

Læs videre om

Byer

De gule huse med røde tage og de snævre brostensbelagte gader er karakteristiske for Dragørs gamle bykerne, og det pittoreske miljø tiltrækker mange besøgende.

.

Befolkning og areal i Dragør Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018). *Dragør er inkl. Store Magleby.

.

Dragør Kommune rummer ifølge Danmarks Statistik to byer, Dragør og Søvang, men omfatter også den gamle landsby Store Magleby, der er ved at vokse sammen med Dragør, og hvis befolkningstal derfor opgøres herunder. Dragør er med 85 % af befolkningen (2018) helt dominerende, og det samme gør sig gældende arealmæssigt, idet byens store parcelhusområde optager ca. en femtedel af kommunen.

Kommunens tre byer har meget forskellige rødder: Dragør har søfartsbaggrund, Store Magleby har landbrugsbaggrund, mens Søvang, nu med 12 % af kommunens befolkning, begyndte som en fritidshusudstykning. Kommunens nuværende status som del af det storkøbenhavnske boligbælte for et velstillet pendlersegment kan føres tilbage til Amagerbanens fremmende virkning på landliggeriet i begyndelsen af 1900-tallet.

Med placeringen på den sydøstligste del af Amager har de senere og storstilede infrastrukturelle forandringer – Amagerbanens lukning, lufthavnens voldsomme udbygning og Øresundsforbindelsens overtagelse af trafikken til og fra Sverige – nok forstyrret, men ikke for alvor afbrudt kommunens forbindelser med omverdenen.

Læs videre om

Kultur

Dragør Havn ligger i den østligste del af Dragør Kommune med udsigt til Øresundsbroen, Saltholm og Sverige på den anden side af Øresund. Også på land er der oplevelser at hente. Her kan besøgende nyde godt af det populære havneområde med bl.a. lystbådehavn, restauranter, isbod og røgeri. Her ligger også Dragør Museum, det gule hus, som ses t.v. i billedets baggrund.

.

En sommerdag på den brolagte plads NordreVæl, der ligger mellem Stationsvej, Kongevejen og E.C. Hammersvej i Dragør. På pladsen sælges asiatisk mad fra en madvogn, og i forgrunden ses Poul Isbaks skulptur Dragørbåden fra 1999.

.

Trods nærheden til hovedstaden har Dragør Kommune en række særtræk i kulturel henseende, hvoraf mange kan spores tilbage til den hollandske indvandring i 1500-tallet og til Dragørs tidligere status som søfartsby. En af de ældste traditioner, der formentlig går tilbage til hollænderne, er fastelavnsfesten med tøndeslagning til hest.

En række kulturhistoriske museer hører ind under Museum Amager, heriblandt Amagermuseet i Store Magleby og Dragør Museum.

Flere foreninger er aktive med bevarelsen af den gamle Dragør by. Dragør fik biograf allerede i 1908, og Dragør Revyen spillede sin første forestilling i 1925. Dragør Bibliotekerne har to filialer.

Der er to kirker i kommunen. I Dragør ligger desuden et thailandskbuddhistisk tempel med flere fastboende munke tilknyttet.

Det var tidligt bondesamfundet, der gav genklang i billedkunsten, fx hos Jens Juel og senere Julius Exner. Fra slutningen af 1800-tallet opstod en kunstnerkoloni i Dragør omkring bl.a. Viggo Johansen, Oluf Høst og Olga Lau.

Kommunen har ikke mange kunstværker i det offentlige rum; dog er billedhuggeren Harald Isenstein, der kom til Danmark som flygtning fra Tyskland i 1933, repræsenteret med flere værker. Af lokale kunsthåndværkere kan nævnes sølvsmeden Ingeborg Mølsted.

En del forfattere har haft tilknytning til især Dragør, og bl.a. Henrik Pontoppidan og Hjalmar Söderberg har skrevet om byen. Digteren Jørgen Gustava Brandt boede i Dragør, og byen og egnen fandt vej til hans værk.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Ved Strukturreformen i 2007 lykkedes det Dragør Kommune at fortsætte som selvstændig kommune takket være et samarbejde med den større Tårnby Kommune. Dragør tilhører den øverste af de fire socialgrupper, som Region Hovedstaden har inddelt kommunerne i. Borgerne er bedre uddannede og har højere indkomster end i regionen som helhed, og den er et attraktivt bosætningsområde med høje ejendomspriser. Mere end tre ud af fire beskæftigede med bopæl i Dragør Kommune havde i 2016 deres arbejdsplads i andre kommuner.

Siden den nuværende kommune blev dannet i 1974, har Dragør Kommune haft borgmestre fra en række forskellige partier omfattende Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og den traditionsrige lokalliste Tværpolitisk Forening.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner