Faktaboks

Areal
21,0 km²
Højeste punkt
27,9 m.o.h.
Kystlinje
6 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Glostrup
Antal sogne
4
Befolkningsudvikling
5.061 personer (1950), 38.034 personer (1980), 35.538 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
1.692 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,4 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
254.673 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

brondby.dk

Kort over Brøndby Kommune.

.

Brøndby Kommunes logo.

.

Brøndby Strand-bebyggelsen tegner det umiddelbare visuelle indtryk af bydelen med samme navn. Især de 12 højhuse dominerer den ca. 2 km lange bebyggelse langs Strandesplanaden, der strækker sig fra vest mod øst gennem bydelen i kommunens sydlige del.

.

Omkring 11 km sydvest for København ligger Brøndby Kommune med bl.a. den iøjnefaldende Brøndby Strand-bebyggelse og den 6 km lange kyststrækning mod Køge Bugt, der indgår i den kunstigt anlagte Strandparken. Kommunen består af bydelene Brøndby Strand, Brøndbyøster og Brøndbyvester. Den er i høj grad et resultat af hovedstadsområdets Fingerplan fra 1947, som foreskrev en byudvikling, der bredte sig ud fra København i fingre med grønne kiler imellem. Således er 82 % af boligerne opført i årene 1950‑79, og hele 64 % af den samlede boligmasse er almene boliger.

Den gode infrastruktur med motorveje og S-togslinjer gør både Brøndby til en attraktiv erhvervskommune og til en udpræget pendlerkommune. Tre store erhvervsparker tiltrækker medarbejdere fra mange andre kommuner.

Brøndby Kommune har den næsthøjeste andel af indvandrere og efterkommere blandt landets kommuner.

Siden 1966 har kommunen haft socialdemokratiske borgmestre med et solidt flertal bag sig.

Kommunens største rekreative områder er Strandparken, Brøndbyskoven, Bakkeskoven, Vestvolden og Den Grønne Kile mellem Brøndby Strand og Brøndbyvester. Skovene, der alle er anlagt i forbindelse med udviklingen af boligområderne, udgør ca. 14 % af kommunens areal. Det eneste fredede naturområde er kommunens andel af Vestvolden, inkl. den vestlige del af Brøndbyskoven og de åbne arealer nord for Roskildevej og Holbækmotorvejen.

Det tidligste spor efter menneskelig aktivitet er en pile- eller spydspids fra Brommekulturen for ca. 13.000 år siden. Der er gjort stenalderfund over det meste af kommunen, bl.a. storstensgrave fra tragtbægerkulturen, der vidner om, at også de første agerdyrkere nød godt af de frugtbare jorder. Bronzealderen er repræsenteret med bl.a. en rig kvindegrav ved Syvhøje, og der er flere fund af hustomter fra jernalderen og enkelte fra vikingetiden.

Ved indgangen til middelalderen var området et kulturlandskab med flere landsbyer, og der var grundlag for at etablere to sogne, Brøndbyøster og Brøndbyvester. Middelalderens indbyggere levede primært af landbrug suppleret med husdyrhold og sildefiskeri i Øresund. Bøndergodset blev samlet under kronen i 1561, og i de følgende århundreder blev mere og mere jord inddraget til landbrug, samtidig med at der kom gartnerier og plantager til, der forsynede hovedstaden. Et jernstøberi, et teglværk og en mølle signalerede industriens komme i 1800-tallet.

Kulturarven, fra svenskekrigene til Brøndby Strand-bebyggelsen og kommunens flerkulturelle miljø, formidles af det utraditionelle Forstadsmuseet. Museet blev grundlagt i 2011 og fortæller historierne i det offentlige rum med bl.a. fortovsklistermærker, rundvisninger og mobile udstillingsenheder. Middelalderlandsbyen og Ditlevs Gamle Købmandsbutik arbejder også med levende formidling af fortiden.

Kommunen har en vision om, at alle skal have adgang til kunst, og har derfor været aktivt medvirkende til, at der er opsat ca. 80 kunstværker i det offentlige rum, fra gavlmalerier til granitskulpturer og udsmykkede skorstene. De to kulturhuse, Brønden i Brøndby Strand og Kilden i Brøndbyøster, fungerer som udstillingssteder ud over at omfatte bibliotek, foredrags- og filmsale.

Brøndby Kommune har påvirket en række kunstnere fra bl.a. W. Dannerfjord, der i 1900-tallet skildrede naturen i kommunen, til multikunstneren Martin Bigum, der er opvokset i Brøndby Strand: »Brøndby Strand er mytologisk for mig; på én gang et monster, jeg skal omfavne, og samtidig et herligt mindeland«. I maleriserien The Ocean fra 2015‑17 ses påvirkningen fra kunstnerens barndom tydeligt med havet og højhusene i Brøndby Strand.

Brøndby Kommune har flere idræts- og fritidsanlæg. Omkring 4.500 børn og unge er aktive i de 45 klubhuse og syv idrætshaller, og kommunen har stort fokus på talentudvikling. Superligaklubben Brøndby IF har en bred fanskare og stor betydning for kommunen. Vestbad har siden åbningen i 1958 været brugt som ramme for sportsbegivenheder og som udflugtssted.

Kommunevåben

Brøndbys kommunevåben.

.

Våbenet er antaget i 1942 af Brøndbyernes Kommune, fra 1973 Brøndby Kommune. Hovedmotivet er en brønd, hvilket spiller på navnet; de to stjerner henviser til sognene Brøndbyøster og Brøndbyvester.

Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 16. maj 1942.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt en brønd med en bøjle, hvori er ophængt en spand, alt guld, ledsaget øverst dekster og sinister af en femoddet guld stjerne.

Natur og landskab

De alge- og mosbegroede lindestammer langs Voldstien lige vest for Brøndbyøster antager et nærmest irret skær i den spæde forårssol. Lindetræerne er en del af Voldalléen, som følger Voldgaden og Voldstien i et næsten ubrudt bånd langs hele Vestvolden. Oprindelig bestod alléen af mange forskellige træarter, men foryngelsen er i høj grad sket med lind, som i dag dominerer alléens træsammensætning.

.

Størstedelen af Brøndby Kommunes landskab blev formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. De næringsrige morænejorder, som isen efterlod, betød, at området tidligt blev præget af en høj opdyrkningsgrad. Helt frem til midten af 1900-tallet var der stadig meget landbrug og gartneri i kommunen, men efterhånden begyndte sommerhusområder og helårsbebyggelser at sprede sig over landskabet. I dag er 80 % af kommunen dækket af bebyggelse og infrastruktur, og konturerne af det oprindelige istidslandskab kan derfor være svære at få øje på.

De mange nye tilflyttere skabte et behov for rekreative naturområder. Det førte 1952‑60 til anlæggelsen af Brøndbyskoven på de tidligere landbrugsarealer syd for Brøndbyøster. Langs den vestlige kant af Brøndbyskoven løber også Vestvolden, som oprindelig var en del af Københavns Landbefæstning, men i dag fungerer som et rekreativt område. Voldens skråninger er mange steder dækket af krat og skov, hvor der stedvis vokser orkidéer som skovhullæbe og ægbladet fliglæbe samt flere sjældne svampe. Fæstningskanalen udgør selve voldgraven i Vestvolden og er den eneste større vandløbsstrækning i kommunen. Brøndbyskoven har i dag flere afmærkede motionsstier, en aktivitetsbane og en hundeskov, mens der langs Vestvolden løber to cykelruter.

Det mest besøgte naturområde er den menneskeskabte Strandparken, som omfatter hele kommunens ca. 6 km lange kyst. Strandparken, som blev anlagt 1977‑79 og rykkede kommunens kystlinje 400‑500 m længere ud i Køge Bugt, består i Brøndby Kommune af en lang barriereø med fire bagvedliggende lagunesøer samt en lystbådehavn. Ud over at være et populært friluftsområde med rige muligheder for badning, sejlads, surfing, dykning og lystfiskeri har området også et rigt fugleliv. Måger og terner har anlagt ynglekolonier på fugleøerne i Holmesø, og især om foråret og efteråret er hele området en vigtig rasteplads for trækkende vandfugle.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Brøndby Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Brøndby Kommune.

.

Landbrug og byggeri side om side i Brøndbyøster i 1957. Et par årtier senere var landbruget stort set væk, mens etagebyggerierne var blevet en del af Brøndby Kommunes identitet.

.

Det tidligste spor efter mennesker i Brøndby Kommune er en pile- eller spydspids fra Brommekulturen for ca. 13.000 år siden. Senere fund viser, at kystegnene var beboede mod slutningen af ældre stenalder. Herudover har de tidligste agerbrugere fra tragtbægerkulturen rejst den nu sløjfede jættestue Bavnehøj, også kaldet Maglehøj, og har efterladt sig flere andre spor i landskabet, som arkæologerne har kunnet undersøge. Fra bronzealderen kendes flere gravhøje. Ved Syvhøje er der således bl.a. udgravet en rigt udstyret kvindegrav, og der er fundet spor efter huse fra yngre bronzealder i kommunen. Hustomter og grave fra jernalderen er udgravet flere steder, og der kendes til enkelte vikingetidshuse.

Brøndby omtales første gang i 1085, og der er fundet en del spor fra middelalderen i forbindelse med arkæologiske udgravninger i kommunen. Området ramtes formentlig i midten af 1300-tallet af pest og af den senmiddelalderlige krise, ligesom svenskekrigene, epidemier og klimaforværring ramte befolkningen i 1600-tallet. Fra 1700-tallet begyndte befolkningstallet at stige. Under udskiftningen af landsbyerne omkring 1780 blev både Brøndbyøster og Brøndbyvester stjerneudskiftet, og begge steder blev der oprettet husmandsbrug.

I anden halvdel af 1800-tallet var det største erhverv stadig landbruget, mens enkelte industrivirksomheder åbnede i kommunen. I årene omkring 1890 var området præget af det store byggeri af Vestvolden som en del af Københavns Befæstning. Fra 1920’erne begyndte befolkningsudviklingen så småt at tage fart, og fra midten af 1900-tallet blev infrastrukturen udbygget med anlæggelse af S-togsnet og motorvejsstrækninger. Landbruget måtte vige for boligbyggeri og industri, og flere store virksomheder slog sig ned i kommunen.

Læs videre om

Byer

Brøndbyparken med Brøndbyøster Torvs højhuse fra 1951 og de grønne områder var et moderne alternativ til brokvarterernes utidssvarende boligforhold. Lys og luft var slagordene for den nye tids byggeri.

.

Befolkning og areal i Brøndby Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018). * Brøndby består af bydelene Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand.

.

Brøndby Kommune har 35.538 indbyggere, hvoraf de 35.349 er registreret som boende i bydelene Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand, der samlet opgøres under Brøndby. De gamle landsbyer Brøndbyøster og Brøndbyvester er stadig del af bybilledet, men det er efterkrigstidens hurtige og planstyrede urbane byggeri, der er mest synligt i kommunen.

Både Roskilde- og Køge Bugt-fingeren løber gennem Brøndby Kommune. Mellem fingrene var Vallensbækkilen tænkt som et rummeligt, grønt tilbud, der dog efterhånden indskrænkedes, men som nu fremstår skarpt afgrænset af Holbæk- og Køge Bugt-motorvejene.

Brøndbyvester rummer store erhvervskvarterer, mens de andre to bydele er udprægede boligbyer, markeret af de stationsnære højhusgrupper. Offentlige institutioner og rekreative muligheder er i høj grad medtænkt i hele kommunen, hvorimod det lokale handelsliv overskygges af stærkere centre i Rødovre, Glostrup og Ishøj.

Læs videre om

Kultur

Det ældre stråtækte bindingsværkshus er ud over Vestbad den eneste fredede bygning i Brøndby Kommune. Bygningen ligger ved Brøndbyvester Kirke. De fire østlige fag er fra ca. 1819, mens resten er opført omkring 1850. Bygningen er opført i egnskarakteristisk byggeskik med kragetræer og overkalket bindingsværk med stor afstand mellem stolperne.

.

Brøndby Stadion hvor de trofaste fans sidder klar, her til hjemmebanekampen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland d. 14. maj 2018.

.

Sporten er stærkt forankret i Brøndby Kommune. Der bliver især satset på talentudvikling med ca. 4.500 foreningsaktive børn og unge. Brøndby IF har siden grundlæggelsen i 1964 spillet en stor rolle i kommunen, og der har udviklet sig en passioneret fankultur omkring fodboldklubben.

Middelalderlandsbyen og Ditlevs Gamle Købmandsbutik er yndede udflugtsmål, hvor der arbejdes med levende formidling af fortiden. På Forstadsmuseet formidles nyere tids kulturhistorie gennem fortællinger i det offentlige rum, og i Idrættens Hus er en udstilling om idrættens historie.

Brøndby Kommune rummer to middelalderkirker, Brøndbyvester Kirke og Brøndbyøster Kirke, samt Nygårdskirken fra 1966 og Brøndby Strand Kirke fra 1984. Den første selvstændige muslimske begravelsesplads i Danmark åbnede i kommunen i 2006, og i Brøndby Strand ligger Brøndby Islamisk Menighed.

Kommunens to kulturhuse, Brønden og Kilden, danner ramme om bibliotek, musikalske arrangementer og udstillingssteder, og Brøndby Kunstforening afholder »Brøndbybiennalen« i Kilden. Kilden er desuden center for teateraktiviteter.

Brøndbys landbokultur er blevet malet af Søren Christiansen, som voksede op i Brøndbyvester, og Martin Bigum har ligeledes ladet sig inspirere af sin barndoms landskab i Brøndby Strand. Blokkene omkring Nygårds Plads i Brøndbyøster er opsigtsvækkende udsmykket af en lang række anerkendte kunstnere, bl.a. Ib Geertsen, Per Arnoldi og Ole Schwalbe.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Nilfisks lager i Brøndbyøster. Nilfisk er kendt for at fremstille støvsugere til private hjem, men udvikler også rengøringsmaskiner, der bruges i vidt forskellige erhverv.

.

Brøndby er en betydelig erhvervskommune med tre store erhvervsområder. Dagligt pendler omkring 20.000 personer til arbejdspladser i kommunen.

Ved siden af de traditionelle brancher udmærker kommunen sig ved at have en betydelig beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomi. Det skyldes bl.a. sportskomplekset omkring Brøndby Stadion og Idrættens Hus.

Brøndby Kommune havde i 2018 landets største andel af almennyttige boliger (64 %).

Indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen er den næsthøjeste blandt landets kommuner, og den fortsatte befolkningsvækst stammer både fra fødselsoverskud, indenlandske tilflytninger og indvandring.

Politisk er kommunen en socialdemokratisk højborg.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner