Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Brøndby Kommune

Oprindelige forfattere Folke, K-EF, SK-H og Voedeg Seneste forfatter Redaktionen

Brøndby Kommune, vestlig forstadskommune til København, præget af efterkrigstidens byplanlægning og byvækst. Brøndby Kommune er uberørt af Strukturreformens kommunesammenlægninger i 2007.

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune består af 19 medlemmer (2017). Kent Max Magelund (f. 1952) fra Socialdemokraterne er borgmester siden 2016.

Tre fjerdedele af kommunen er byzone og domineret af etageboliger, parcelhuskvarterer og tre større erhvervsområder; men også betydelige grønne områder er med til at tegne konturerne af kommunen.

Annonce

Brøndby Kommune (Kommunefakta)
279758.801.png25901443.601.png
Areal (km2)21
Indbyggertal
198535.474
201735 594
Kommuner før reformen:
Ingen ændring
Kommunens hjemmeside
Stednavnet Brøndby kendes fra 1085 som Brunby, af brønd 'kilde' og -by.

Med udspring i sognebyerne Brøndbyvester og Brøndbyøster samt i en del af Glostrup stationsby udviklede området sig fra landbrugsland til projekteret forstad på mindre end et halvt århundrede. Denne udvikling har fra kommunalt hold været styret af et socialdemokratisk flertal, som har sat sit præg på Brøndby Kommune gennem bl.a. et betydeligt socialt boligbyggeri.

Det lave og flade terræn mellem Glostrup og Køge Bugt, hvoraf store dele tidligere var strandeng og mose, var længe uberørt af hovedstadens nærhed og fremstod i 1920'erne som et udpræget landbrugsområde med gartnerier. Først i årtierne før 2. Verdenskrig indledtes udviklingen af kommunen så småt med sommerhusbebyggelse langs Køge Bugt. Denne udvikling forstærkedes efter krigen, da hovedstadens vækst søgtes reguleret efter den såkaldte Fingerplan. Brøndby Kommune strækker sig over Fingerplanens to sydligste fingre, der dannes af S-togslinjerne til Køge og Høje Taastrup, hvor byudviklingen først og fremmest er foregået. Herimellem ligger Vallensbækkilen, der efterhånden er blevet noget beskåret af bolig- og vejbyggeri og nu afgrænset af Holbæk- og Køge Bugt-motorvejene.

I 1990'erne var kommunen stort set udbygget; foruden bydelene omkring Glostrup, Brøndbyvester og Brøndbyøster består kommunen af den nyere bydel Brøndby Strand. Størstedelen af boligerne er moderne villaer og rækkehuse samt etageboliger, opført 1950-80. De store etagebebyggelser er opført ved de to stationer Brøndby Strand og Brøndbyøster samt syd for Glostrup Station. Etageboligbebyggelsen i Brøndbyøster består foruden af en række ret anonyme tre- og fireetagers blokke af en række markante højhuse langs Roskildevej, Milestedet, samt af den arkitektonisk set meget vellykkede butiks- og boligbebyggelse omkring Brøndbyøster Torv, tegnet af arkitekten Kay Fisker. Nygårdskirken i Brøndbyøster blev indviet i 1966.

Brøndby Kommune.  Tre af højhusene i bebyggelsen Brøndby Strand, der blev påbegyndt i 1970 og afsluttet midt i 1970'erne.

Brøndby Kommune. Tre af højhusene i bebyggelsen Brøndby Strand, der blev påbegyndt i 1970 og afsluttet midt i 1970'erne.

Brøndby Strand-bebyggelsen består af en række højhuse, der er forbundet med lavere boligblokke. Som de øvrige store byområder fra 1960'erne og 1970'erne langs Køge Bugt-banen er Brøndby Strand en gennemplanlagt boligby med butikker, institutioner, skoler, sportsanlæg, vej- og stisystemer m.m. Brøndby Strand Kirke indviedes i 1984.

Kommunens store grønne områder omfatter bl.a. en del af Vestvolden (det lange fæstningsanlæg fra omkring 1900), Brøndbyskoven fra 1950'erne samt ikke mindst den stort anlagte Køge Bugt Strandpark med lystbådehavn. Herudover rummer den grønne kile tæt ved 1000 kolonihaver.

Kommunens tre store industri- og erhvervsområder ligger sammen med den kommunale administration omkring Brøndbyvester. Bydelen, der rummer trefjerdedele af byens arbejdspladser, er domineret af serviceerhverv. Den tidligere store virksomhed, Nordisk Kabel og Tråd, umiddelbart syd for jernbanen København-Roskilde, er nu omdannet til erhvervspark med flere virksomheder. Branchen fortsætter i kommunen med en af verdens største producenter af lyslederkabler.

Brøndby Strand Kirke blev indviet i 1984.

Brøndby Strand Kirke blev indviet i 1984.

Brøndby Kommune har placeret sig som et sportens centrum i Hovedstadsregionen. Danmarks Idræts-Forbund og Danske Spil hører hjemme her; førstnævnte i Idrættens Hus, opført i forbindelse med Brøndby Stadion og Sportshal. Brøndby Stadion blev udvidet i forbindelse med salget til Brøndbyernes Idrætsforening i 1999. Området har også fået et moderne kricketstadion.

Forhistorie

I Brøndby Kommune er kun to gravhøje bevaret, og begge findes i Brøndbyvester; mindst 11 høje er sløjfet. Ved Ragnesminde er der udgravet et bopladsområde fra bronze- og jernalder med bl.a. to hustomter fra omkring 400 e.Kr.

Historie

Kommunen hed 1842-1970 Brøndbyvester-Brøndbyøster (uofficielt "Brøndbyerne"), da disse to sogne i Smørum Herred udgjorde kommunen med Brøndbyøster som annekssogn til Brøndbyvester, hvor præstegården lå.

Brunby (Brøndbyvester) nævnes første gang i 1085, da Knud 4. den Hellige gav tre bol i byen til domkirken i Lund, der var under opførelse.

I middelalderen tilhørte Brøndbyøster biskoppen og domkapitlet i Roskilde, mens størstedelen af Brøndbyvester var krongods. Ved mageskifte med domkapitlet erhvervede kronen i 1561 størstedelen af Brøndbyøster. Begge sognekirker stammer fra romansk tid og blev ligesom sognebyerne stærkt ødelagt under Svenskekrigene 1658-60.

Ved Rosenåens udløb i Brøndby Strand lå i middelalderen fiskerlejet Ringebæksleje, som Valdemar 4. Atterdag i 1342 skænkede til Roskildebispen.

Begge sognebyer havde i 1600-t. ca. 20 gårde og 15 huse. I 1682 havde Brøndbyvester tovangsbrug med fire rughaver, mens Brøndbyøster havde et højst uregelmæssigt trevangsbrug.

Fra 1720 kom Brøndbyerne under Københavns rytterdistrikt, hvilket rytterskolen fra 1721 i Brøndbyøster vidner om. I 1766 blev bønderne arvefæstere, og allerede i 1781 blev de to byer udskiftet med en stjerneudskiftning med få udflyttergårde.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Folke, Karl-Erik Frandsen, Sven Koefoed-Hansen, Vibe Ødegaard: Brøndby Kommune i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51807